Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Classica Comunitat Valenciana 1969

Optakt: Classica Comunitat Valenciana 1969

23. januar 2022 14:19Foto: Team Direct Energie / @jstartt - @agencezoom

I en tid, hvor vi er blevet vant til konstante aflysninger eller udskydelser af cykelløb, virker det nærmest helt absurd, at den europæiske for andet år i træk skydes i gang med en begivenhed, der frem til sidste sæson ikke var blevet afviklet siden 2005. Det er ikke desto mindre, hvad der sker denne søndag, når Classica Comunitat Valenciana 1969, det tidligere Trofeo Luis Puig, efter sit lange fravær afvikles for anden gang, og selvom det ligesoms sidste år sker i en neddroslet version uden WorldTour-hold, er det et sultent felt, der ser frem til endelig at træde de første løbskilometer.

Annonce

Løbets rolle og historie

Den rige spanske løbsscene er blevet reduceret til nærmest ingenting, og mange af de etapeløb, der var spredt ud over kalenderen, er forsvundet. Landet har imidlertid aldrig været specielt interesseret i endagsløb, og det er ikke en tilfældighed, at langt de fleste af deres store ryttere er etapeløbsspecialister. Det betyder, at deres klassikerscene aldrig har været særlig omfangsrig, og udover Baskerlandet, der som bekendt er vært for blandt andet Clasica San Sebastian, byder de spanske regioner, hvoraf mange enten stadig har eller havde et regionalt etapeløb, stort set ikke på endagsløb. Ser man bort fra de etapeløb, der grundet økonomiske vanskeligheder er blevet reduceret til et endagsløb, er sprinterløbet Clasica de Almeria, som køres i februar, faktisk den eneste større spanske endagsbegivenhed uden for Baskerlandet.

 

I ”gamle” dage var der imidlertid også et andet sprinterløb først på sæsonen. Det er velkendt, at området omkring Valencia er lidt af et cykelmekka, hvor et stort antal af de store professionelle hold har træningslejre i løbet af vinteren, og derfor har det været helt naturligt i forlængelse af disse ophold at køre nogle cykelløb. Det gjorde man i mange år både med det regionale etapeløb Volta a la Comunitat Valenciana og forinden det lille opvarmningsløb Gran Premio Valencia, der senere blev kendt under navnet Trofeo Luis Puig. Sammen gav de mulighed for, at de største ryttere kunne få lidt løbsfart i benene i en periode, hvor man stadig ikke var begyndt at køre tidlige løb under fjerne og varme himmelstrøg.

 

Desværre har Spanien som bekendt været hårdt ramt af den økonomiske krise for nogle år siden, og i dette årtusinde er den flotte spanske kalender nærmest blevet maltrakteret. Etapeløb er forsvundet i stort omfang, andre er blevet reduceret i længde eller nu blot et endagsløb, og selv landets WorldTour-løb har kæmpet hårdt for overlevelse. Det fik dramatisk indflydelse i Valencia-regionen, hvor Trofeo Luis Puig døde efter 2005-udgaven, og bare tre år senere var det også slut med etapeløbet.

 

Heldigvis er der lys forude. I 2016 lykkedes det den tidligere Vuelta-vinder Angel Casero sammen med sin bror at relancere Volta a la Comunitat Valenciana, der nu trives i bedste velgående, tiltrækker et hav af verdensstjerner og endda har WorldTour-ambitioner. Paradoksalt nok lykkes det nu også i 2021, hvor vi ellers grundet coronapandemien var blevet vant til den ene aflysning eller udsættelse efter den anden, at få endagsløbet tilbage på programmet, nu under navne Classica Comunitat Valenciana 1969. Helt usædvanligt blev det af, at hele den lange serie af spanske februarløb alle blev udsat til april eller maj, men den tilbagevendte opkomling nåede akkurat at blive afviklet, inden de værste nedlukninger ramte Spanien sidste vinter - dog i en forkortet udgave af hensyn til netop pandemien. Den slags bekymringer er der umiddelbart ikke i år, hvor hele den spanske kalender synes at kunne gennemføres, og dermed bliver endagsløbet i Valencia nu det første i en lang række af spanske løb, der fortsætter på Mallorca samt i Valencia, Murcia, Almeria, Andalusien og Galicien allerede, inden vi er ude af vinteren

 

Som det nye navn fortæller, blev løbet startet i 1969 under navnet Gran Premio Valencia, hvis første vinder blev spanske Carlos Echevarria. Hurtigt fik det en pæn vinderliste med store navne som Eric Leman og Noel Dejonckheere, inden det i 1982 skiftede navn til Trofeo Luis Puig og senere blev vundet af blandt andre Bernard Hinault, Sean Kelly, Laurent Jalabert, Mario Cipollini, Erik Zabel, Andrei Tchmil, Alessandro Petacchi og Oscar Freire i løbet af en storhedstid, der særligt var markant i 1990erne og 2000erne - alt sammen indtil løbet altså led en stille død efter 2005-udgaven.

 

Da løbet vendte tilbage under nyt navn, var det i en neddroslet form. Således var det blot et 1.2-løb, hvilket betød, at der ikke var deltagelse af WorldTour-hold, og sådan bliver det også i 2022. Dermed er der heller ikke megen synergi med Volta a la Comunitat Valenciana, der igen i år byder på en sand stjerneparade, men for 8 ProTeams og 7 kontinentalhold bliver det en tidlig mulighed for at køre et cykelløb, inden de skal på mod stærkere modstand allerede fra næste uge.

 

Som vinderlisten antyder, er det ikke terrænet, der gør løbet til noget særligt. Løbet foregår altid for hovedpartens vedkommende langs den spanske kyst, hvilket forklarer Zabels tre sejre og de to sejre til både Cipollini og Petacchi. Løbet har altid været et sprinterløb og et af de første store opgør mellem feltets supersprintere, og løbet vil ikke ændre karakter, selvom det i sit nye format har fået et andet navn.

 

Derfor var det ikke sært, at det også endte i en massespurt, da løbet gjorde comeback sidste år. Selvom der blev forsøgt lidt sidevindskørsel undervejs, fik løbet det ventede udkomme, hvor Lorrenzo Manzin spurtede sig til det, der skulle blive sæsonens eneste sejr, foran Mikel Aristi og Amaury Capiot. Franskmanden får imidlertid ikke lov at forsvare sin titel, da Total i stedet satser på Niccolo Bonifazio, og da Euskaltel heller ike stiller med Aristi, bliver Capiot eneste genganger fra sidste års podium.

 

Ruten

Som sagt har Classica Comunitat Valenciana altid været et relativt fladt sprinterløb, og der ændres trods det nye navn ikke på det forhold. Målet ligger stadig i Valencia, og selvom det er velkendt, at man ikke skal langt ind i terrænet, før der ligger fine stigninger - dem får vi heldigvis at se i Volta a la Comunitat Valenciana om halvanden uges tid - holder man sig meget ved kysten, at de terrænmæssige udfordringer er begrænsede. Løbet er først og fremmest designet som det første løb for mange - i den nye udgave også for hele feltet - og selvom man nu om dage også tager forberedelsesløb langt mere alvorligt end tidligere, er det skabt som netop forberedelse.

 

Efter at sidste års udgave af coronaårsager var reduceret til bare 145,5 km - og på selve løbsdagen blev distancen endda reduceret yderligere til kun 97 km, da man undlod at køre hele vejen ind til Valencias menneskehav - vil årets løb blive afviklet med en mere klassisk distance. I alt skal der således tilbagelægges 175 km, og igen skal der køres mellem La Nucia og storbyen Valencia. Som det er traditionen, kan løbet inddeles i to dele, nemlig en kuperet indledning og en flad tur op langs kysten.

 

Startbyen ligger et stykke inde i landet lige nord for feriebyen Benidorm. Herfra kører man mod nord igennem småkuperet terræn frem til bunden af dagens hovedudfordring, kategori 2-stigningen Coll de Rates, der bestiges fra sydvest. I alt stiger den over 14,2 km med bare 4,6% i snit og et maksimum på 9,1%, men skal deles i to dele. De første 7 km stiger nemlig med mellem 4 og 6,5%, hvorefter der venter en lille nedkørsel og et rullende, men næsten fladt stykke, inden den tager fat med 6,0% over de sidste 1200 m frem mod toppen.

 

Den rundes efter 25,1 km, hvorefter en teknisk nedkørsel leder mod nord ned til Alcalali. Her rammer man en lille bakke, når man kører mod nordøst, hvorefter det falder mod nordøst ned mod kysten. Inden man når vandet, drejer man mod nordvest via et stigende stykke, inden man kører mod vest via en nedkørsel, der leder helt ned i fladlandet og en spurt i byen Pego efter 62,5 km. Nu snor man sig mod nord og nordvest ned til feriebyen Gandia, der ligger helt nede ved kysten og passeres efter 80,0 km.

 

Modsat sidste år skal man dog en tur ind i bakkerne igen. Herfra kører man nemlig igennem fladt terræn mod nordvest og vest, inden det går mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Alto de Barx (3,2 km, 6,8%, max. 10,1%, der over de sidste 1700 m stiger med 7-10% frem mod toppen, som rundes efter 92,4 km. En uhyre teknisk nedkørsel leder nu mod nordvest og nord tilbage til fladlandet.

 

Herfra bliver det meget enkelt. Nu er det nemlig helt fladt resten af vejen, når man først kører mod nordvest ad en lige vej frem til Alzira. Her kører man kortvarigt mod nord, inden det går mod øst og nordøst ud til kysten. Den nås i den lille by Les Palmeres, hvorefter man følger en helt lige og flad kystvej mod nord ind mod Valencia. Den lige vej afbrydes af bare to rundkørsler, inden man drejer skarpt kort inden den røde flamme. Nu venter blot to bløde sving på den sidste kilometer i en passage gennem byen, der over de sidste 5 km er helt flad.

 

Løbet byder på i alt 1605 højdemeter mod 1119 i sidste års forkortede udgave.

 

 

 

 

 

 

Vejret

Løbet er kendt som et roligt opstartsløb i en afslappet atmosfære, men det kan være så blæsende i Valencia-regionen, at det kan ende helt anderledes. Det bliver dog ikke vinden, der skaber drama i år. Ganske vist kan rytterne spejde langt efter sol og varme, som træningsmekkaet ellers er kendt for, men blæsende bliver det ikke. Ved starten vil der kun være enkelte solstrejf og en temperatur på 13 grader, mens der ved kysten i Valencia vil være byger om formiddagen. Når rytterne ankommer, vil nedbørsrisikoen dog være falder til bare 10-20%, og måske vil solen også kigge frem. Temperaturen vil være 13 grader. Der vil bare være en let vind (10-13 km/t) fra nordøst, hvilket giver indledende modvind, indtil man er kommet ned fra Rates-stigningen, hvorefter der vil være sidevind, indtil man når 120 km-mærket. Herfra vil der være sidemodvind, indtil man får sidemedvind over de sidste knap 2 km.

 

Favoritterne

Classica Comunitat Valenciana er som 1.2-løb bestemt ikke noget Tour de France, og den lave status ville normalt betyde, at det ikke falder ind under de løb, hvortil vi på Feltet skriver optakter. I en tid, hvor vi hungrer efter cykelløb, tager vi imidlertid, hvad vi kan få, og løbets beskedne status taget i betragtning er det faktisk et ganske pænt felt med deltagelse af hele 8 ProTeams.

 

Inden løbet forsvandt fra kalenderen, var det ret forudsigeligt. Det endte næsten hvert eneste år i en massespurt for de reneste af de rene sprintere, og sådan gik det da også, da løbet vendte tilbage sidste år. Dengang blev de indledende stigninger slet ikke udnyttet, og selvom det faktisk var ret blæsende, og der blev forsøgt sidevindsangreb undervejs, endte det, som det plejede at gøre inden løbets forsvinden.

 

Det er dog ikke helt givet, at det går på samme måde denne gang. Feltet er nemlig anderledes end i gamle dage. Her er ingen Alessandro Petacchi, Erik Zabel eller Mario Cipollini, der tilsammen stod for i alt syv sejre, og det i en relativ betragtning svage felt tæller ingen supersprintere. De fleste hold har givet udtryk for, at de skam er forberedt på en spurt, men at de skal være på stikkerne i den indledende fase, hvor den svære start kan give et livligt cykelløb. Kører der her en gruppe med deltagelse af de væsentligste ProTeams, vil gruppen formentlig være så stærk og incitamentet til en jagt så begrænset, at de kan blive svære at hente igen.


Til gengæld får vi denne gang slet ingen hjælp af vinden. Den vil være ganske beskeden, og modvinden på dagens sværeste stigning, Rates, gør det ikke lettere at skabe tidligt tjubangcykelløb. Bedre bliver det ikke af, at der vil være sidemodvind over de sidste 55 km, og det gør det endnu sværere at holde feltet på afstand.

 

Den slags løb har som regel to mulige udfald. Enten lykkes det at udnytte det tidlige terræn til at skabe den stærke gruppe med alle de vigtigste hold, der er nok til at få feltet til at kaste håndklædet i ringen. Herefter kan et udbrud afgøre det i en helt flad modvindsfinale, der altid vil ende i et taktisk og temmelig uforudsigeligt lotteri. Den anden mulighed er naturligvis, at vi får et mere overkommeligt udbrud, som sprinterholdene let kan hente.

 

Jeg tror mest på det sidste og mest klassiske scenarium. Vi så sidste år, at feltet var meget passivt, og det er meget naturligt i sæsonens første løb. Her handler det først og fremmest om at komme i gang og fornemme, om formen er så god, som man håber, og løbet er mest af alt opvarmning til de kommende og større begivenheder.

 

Jokerholdet er Kern Pharma. De er uden sprinter, og vi lærte i 2021, at de ikke er bange for at tage tyren ved hornene. Faktisk var de herligt offensivt, og netop fordi de ingen sprinter har, tog de stort ansvar, når ret lette løb skulle gøres hårde. Det gik ikke altid som håbet, men kan de med måske særligt den meget lovende Roger Adria som animator få skabt den rigtige gruppe, er det måske muligt at undgå en massespurt. Jeg tvivler dog på, at det lader sig gøre, når vinden er imod, og når resten af feltet efter alt at dømme ikke er helt med på galejen. I stedet tror jeg, at vi hovedsageligt vil se Total, Arkea og Bardiani sørge for, at vi får den ønskede spurt. Selve spurten er ikke alt for kringlet, men med ét skarpt og to bløde sving på de sidste to kilometer stiller der visse krav til et fornuftigt tog.

 

Sidste år vandt Total, og det kan de meget vel gøre igen. Denne gang bliver det dog ikke med Lorrenzo Manzin, men med Niccolo Bonifazio. På papiret er italieneren løbets hurtigste, og han har for vane at starte sine sæsonen uhyre stærkt. Således er syv af de 15 sejre, han har opnået siden 2015, sikret, inden vi har nået midten af marts, og vi skal bare tilbage til 2020 for at finde sidste kometstart, der gav sejre i både Saudi Tour og Paris-Nice. Hans 2021 var skidt, men efter at være blevet sine helbredsproblemer kvit sluttede han pænt med tre podiepladser, herunder en sejr, i sæsonens anden halvdel. Han er god i positionskampen, og hans tog med Chris Lawless og Geoffrey Soupe ligner et af de bedste, ligesom han elsker relativt sene sving. Derfor er han mit vinderbud.

 

Hans værste rival kunne komme fra Bardiani. Holdet stiller med både den tilbagevendte Sacha Modolo og Filippo Fiorelli, men mit gæt vil være, at de vil køre spurten for den tilbagevendte veteran. Han er netop hentet tilbage som holdets førstesprinter, og Fiorelli vil hellere satse anderledes end på en sprinterkarriere. Modolo har haft en svær tid og spurtede meget lidt i 2021, men han sluttede af med en stor skalp med sejren i Luxembourg. Den fart burde gøre det muligt at vinde i dette felt, også fordi han i Fiorelli har en fin lead-out man i et tog, der dog ellers ikke er alt for stærkt. Jeg tør ikke helt udelukke, at de kører for Fiorelli, der også kan vinde på dette niveau, men chancen er i denne form for spurt nok største med Modolo.

 

Arkea stiller med Amaury Capiot, der sidste år endte som nr. 3 i løbet. Holdet har ganske vist også de halvhurtige Clement Russo og Alan Riou , der omtales som mulige afsluttere, men Capiot har selv indikeret, at han går efter at forbedre sidste års resultat. Heller ikke han havde sit bedste 2021, men han ramte en god periode i juli, inden han atter blev skadet. Han er ikke verdens hurtigste i en flad spurt, men han er uhyre positioneringsstærk. Med et meget overbevisende tog er det bestemt muligt, at han i denne form for finale kan vinde i et felt som dette.

 

Eolo stiller med to sprinterkandidater i form af Giovanni Lonardi og Vincenzo Albanese, og her er det knap så klart, hvem der satses på. Som udgangspunkt er Lonardi den mere klassiske sprinter til denne form for finale, men Albanese har fået en stor stjerne på holdet efter sit fornemme 2021, hvor kun den forløsende sejr manglede. Ingen af dem har umiddelbart vist en fart, der gør dem til favoritter i dette felt, men skal de vinde, vil Lonardi nok have den bedste chance. Efter en lovende start gik han i stå, men sidste år viste han blandt andet i Tyrkiet, at han er blevet langt bedre i positionskampen. Farten virker ikke helt skæv, og med Albanese som støtte kan han vinde. Forventningerne til Albanese vil være mindre, hvis der satses på ham i denne form for spurt, men han viste i Burgos, at han godt kan overraske i en klassisk massespurt også.

 

Caja Rural kommer med deres lovende portugisiske sprinter Iuri Leitao. Han er mest kendt fra banen, men han har vist sig meget lovende på landevejen også. Sidste år tog han to sejre i Portugal i et felt, der minder om dette, og han endte endda som nr. 5 i Algarve på en etape, der blev vundet af Sam Bennett foran Danny van Poppel. Han er stadig meget uprøvet, ikke mindst i positionskampen, men han har så stort et potentiale, at man ikke skal blive overrasket, hvis han vinder. Holdet har også Orluis Aular og David Gonzalez, der også kan ende med at spurte, men de får svært ved at vinde. Aular er bedre i stigende finaler, og Gonzalez er aldrig rigtigt slået igennem.

 

Udenfor de professionelle hold finder vi den engang så lovende Gabriel Cullaigh, der nu er tilbage på kontinentalniveau. Han fik det slet ikke til at fungere hos Movistar, men tidligere har han vundet løb på dette niveau. Hvis han vitterligt har fundet ny motivation af at være kommet hjem til England og derfor trænet hårdt gennem vinteren, kan han måske rejse sig igen. Han er dog positioneringssvag, og holdet er svagt, selvom det også tæller den hurtige Tom Mazzone, der tog en flot sejr i Frankrig sidste år.

 

Burgos stiller med Manuel Penalver. Spanieren startede lovende ud, men hans stjerne er falmet kraftigt i de seneste sæsoner. I 2021 var der dog tegn på markant fremgang med nogle fine spurter i Tyrkiet, Norge og Frankrig, og på den baggrund burde han kunne gøre det fornuftigt i dette felt. Positionering har dog aldrig været hans stærke side, og holdet er svagt. Også Oscar Pelegri er ganske hurtig og kunne være et alternativ, efter at han vandt en massespurt i Bretagne sidste å.

 

Euskaltel stiller uden sidste års nr. 2, Mikel Aristi, og satser i stedet på veteranen Juan Jose Lobato. Han har aldrig været en mand til flade massespurter, og med sene sving kommer han næsten altid til kort i positionskampen. Hans 2021 var meget skidt, men han viste med sin sejr i Alentejo, hvor han vandt foran Leitao, at han har noget fart, når han en sjælden gang sidder rigtigt. Det er bare svært at se det lykkes på et hold uden noget reelt tog. Holdet har også de halvhurtige Antonio Angulo og Antonio Soto, men de ventes ikke at spurte og har heller ikke den nødvendige fart.

 

Udover Cullaigh kommer også WiV Sungod med en ung brite, der tidligere har været professionel. Det er Matthew Gibson, der efter en lang og svær tid viste, hvorfor han har vundet en etape i Tour de l’Avenir med nogle fine spurter i England og Slovenien. Det rækker dog næppe helt til sejr i dette felt, også fordi holdet ikke er det stærkeste. Han får dog støtte af den meget stærke Rory Townsend, der også er en hurtig herre og ikke helt kan afskrives som en kandidat til et resultat. I denne form for spurt plejer de dog at satse på Gibson.

 

Det er svært at tro meget på de øvrige hold. Kern Pharma er som sagt uden sprinter, og selvom Kiko Galvan sikkert vil spurte, får han det svært mod rigtige sprintere. Java vil sikkert prøve med Xavier Canellas, og Israel Cycling Academy vil formentlig give chancen til enten Yuval Ben Moshe eller Riley Pickrell.

 

Ender det alligevel med, at en stærk gruppe kører væk på stigningerne, skal vi lede efter feltets mere klatrestærke folk og samtidig finde ryttere, der med en vis sandsynlighed kan gøre det færdigt i en flad og sikkert også taktisk finale. Her vil Vincenzo Albanese være mit bedste bud, hvis han har fundet formen allerede fra start, men andre kandidater kunne være Antonio Soto, Antonio Angulo, Clement Russo, Maxime Bouet, Filippo Fiorelli, Giovanni Visconti, Davide Gabburo, Filippo Zana, Roger Adria, Hector Carretero, Kiko Galvan, Rory Townsend og Jetse Bol.

 

BEMÆRK: Lørdag aften vil den endelige startliste blive tilføjet nedenfor.

 

OPDATERING: Den endelige startliste er nu klar. Gibson kommer ikke til start, men i stedet har WiV-mandskabet udtaget Matthew Bostock. Han må formodes at være deres sprinter, men det er også muligt, at der køres for Townsend

 

***** Niccolo Bonifazio

**** Sacha Modolo, Amaury Capiot

*** Giovanni Lonardi, Iuri Leitao, Vincenzo Albanese, Filippo Fiorelli, Gabriel Cullaigh

** Manuel Penalver, Juan Jose Lobato, Matthew Bostock, Rory Townsend

* Oscar Pelegri, Clement Russo, Alan Riou, Tom Mazzone, Antonio Soto, Antonio Angulo, Clement Russo, Maxime Bouet, Giovanni Visconti, Davide Gabburo, Filippo Zana, Roger Adria, Hector Carretero, Kiko Galvan, Jetse Bol, Xavier Canellas, Yuval Ben Moshe, Riley Pickrell

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

Niccolo Bonifazio
Sacha Modolo, Amaury Capiot
Giovanni Lonardi, Iuri Leitao, Vincenzo Albanese, Filippo Fiorelli, Gabriel Cullaigh
Manuel Penalver, Juan Jose Lobato, Matthew Bostock, Rory Townsend
Oscar Pelegri, Clement Russo, Alan Riou, Tom Mazzone, Antonio Soto, Antonio Angulo, Clement Russo, Maxime Bouet, Giovanni Visconti, Davide Gabburo, Filippo Zana, Roger Adria, Hector Carretero, Kiko Galvan, Jetse Bol, Xavier Canellas, Yuval Ben Moshe, Riley Pickrell
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Classica Comunitat Valenciana
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

RideLondon Classique(2.WWT) 27/05-29/05

Circuit de Wallonie(1.1) 26/05

Tour of Estonia(2.1) 26/05-28/05

Tour du Pays de Vaud(2.NCUP) 26/05-29/05

Circuit de Wallonie(1.1) 26/05

Tour of Estonia(2.1) 26/05-28/05

Tour du Pays de Vaud(2.NCUP) 26/05-29/05

RideLondon Classique(2.WWT) 27/05-29/05

Orlen Nations Grand Prix(2.NCUP) 28/05-29/05

Marcel Kint Classic(1.1) 29/05

Mercan'Tour Classic Alpes...(1.1) 31/05

Giro dell'Appennino(1.1) 02/06

Course de la Paix Juniors(2.NCUP) 02/06-05/06

Heylen Vastgoed Heistse Pijl(1.1) 04/06

La Classique des Alpes Ju...(1.1) 04/06

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty - Gobert

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel - Premier Tech

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Alpha Vinyl

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team BikeExchange Jayco

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIND JACQUES ANQUETILS CYKEL!