Optakt: Classique Paris-Chauny

STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

To gange på sæsonen går cykelverdenen nærmest i stå og vender øjnene i bare én retning. Det gælder under Tour de France, hvor der stort set ikke afvikles andre større cykelløb, og det gælder under VM-ugen, hvor de vragede ryttere ikke får mange muligheder for at bruge den form, de havde håbet skulle føre dem til Australien. Under sæsonens vel nok to største begivenheder har de fleste løbsarrangører opgivet kampen om opmærksomheden, og derfor handler begge perioder stort set kun om én ting.

Det er ellers ikke, fordi der mangler løb i september og oktober. Her er der nemlig gang i tre ganske righoldige klassikerkalendere i Italien, Frankrig og Belgien. I støvlelandet afvikles der over en måned hele 11 store endagsløb kulminerende med klatrehøjdepunktet Il Lombardia, i Frankrig bygges der med et par endagsløb op til højdepunktet Paris-Tours, og i Belgien er der en hel serie af relativt flade løb, der sammen med den franske kalender giver de tungere folk masser at se til i løbet af efteråret.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Den franske kalender er den smalleste af de tre. Efter La Polynormande i begyndelsen af august er den som regel fortsat med etapeløbene i Limousin og Poitou-Charentes samt den store WorldTour-klassiker Bretagne Classic i august, inden Coupe de France-løbsserien i løbet af september er kommet i gang igen med Tour du Doubs, GP de Fourmies og GP d’Isbergues de tre søndage op til VM. Herefter har der været pause, inden Coupe de France den følgende søndag afsluttes med Tour de Vendee, hvorefter Paris-Bourges agerer den sidste generalprøve inden Paris-Tours.

I de senere år er der imidlertid kommet et nyt element til. VM-pausen afbrydes nu af det lille Paris-Chauny, der har vokseværk og kæmper for at finde en plads på kalenderen. Efter at den første udgave som 1.1-løb i 2018 blev afviklet i den ekstra uge mellem Giroen og Touren, hvilket efterlod et hul i skemaet, var arrangørerne i 2019 tvunget til at finde en ny plads. Det lykkedes, men de kastede sig ud i et ganske modigt projekt ved at afvikle løbet samme dag som herreelitens VM, hvor det altid vil være meget svært at fange megen interesse fra andre end franskmænd. Alligevel var modellen åbenbart så succesrig, at den blev genbrugt i 2020, 2021 og nu også i 2022.

Ikke desto mindre er der tale om en form for genfødsel af et ældgammelt løb. Løbet blev nemlig første gang afviklet helt tilbage i 1922, men det var først i 2015, at det blev en del af UCI-kalenderen. Siden blev det til sejre til Maxime Vantomme, Dieter Bouvry og Thomas Boudat, inden man i 2018 for første gang fik mulighed for at invitere WorldTour-hold, hvilket gav sejr til FDJ og Ramon Sinkeldam. Det er den positive spiral, man forsøger at fortsætte med en ny kalenderplacering, og da det sidste år for første gang lykkedes at supplere de tre franske WorldTour-hold med to udenlandske af slagsen, og da den intense pointjagt i år betyder, at man kan præsentere ikke færre end ni WorldTour-hold, er det lykkedes at holde momentum som kulminationen på udviklingen i en snart 100 år lang historie.

Som mange andre gamle løb med en historisk start i Paris indledes Paris-Chauny ikke længere i hovedstaden. I stedet finder det sted i det relativt flade område nordøst for millionbyen, og derfor har det altid været en lækkerbisken for sprinterne. Ganske vist er der et par mindre bakker, men historien viser, at Paris-Chauny er et løb for de hurtige folk.

Det var det også sidste år, hvor belgierne fik sig lidt at trøste med. Samtidig med at franskmændene fejrede Julian Alaphilippes anden regnbuetrøje og belgierne grad oven på den store skuffelse på hjemmebane, fortsatte Jasper Philipsen nemlig sit vilde efterår, der var blevet indledt med to etapesejre i Vueltaen og fortsat med stor succes i de efterfølgende endagsløb, ved at spurte sig til sin fjerde sejre på bare ni dage, denne gang foran Alberto Dainese og Andrea Pasqualon. Philipsen vender i år tilbage for at forsvare titlen, men da DSM og dermed Dainese skipper løbet, og Pasqualon heller ikke kommer til start, bliver han eneste genganger fra sidste års podium.

Ruten

Som sagt finder løbet sted i det flade område nordøst for Paris, hvilket også er tilfældet i år. Den historiske start i Paris er for længst droppet, og i stedet for at rejse gennem fladt terræn fra hovedstaden består første del af løbet af, at man krøller sig rundt for at ramme alle de bakker, området kan frembringe. Den sidste del af løbet har imidlertid stort set været helt flad, når man har kørt omgange på en flad og teknisk rundstrækning omkring Chauny.

Det laves der om på i år. Her dropper man nemlig omgangene på den meget korte finalerundstrækning for i stedet at køre to omgange på en større rundstrækning i et område nordvest for byen, hvor der er to mindre bakker. Det giver et hårdere løb med flere udfordringer i finalen og i alt mere end 300 ekstra højdemeter, men sidste stigning kommer stadig med 16 ganske lette kilometer til mål.

I alt skal der tilbagelægges 203,5 km mellem Compiegne, der er startbyen for Paris-Roubaix, og Chauny. Fra starten kører man mod nordøst igennem relativt fladt terræn, idet der dog er en lille bakke, Cote de Cuts (1,5 km, 4,4%) efter 21,5 km, ligesom der er en spurt efter 43,1 km. Det bringer feltet frem til det kuperede område sydøst for Chauny, og her kører man en omgang på en uhyre kringlet rundstrækning, der sender rytterne op ad et hav af stigninger. Det gælder Cote de Bernagousse (1,8 km, 4,0%) efter 65,2 km, Cote de Barisis (2,3 km, 4,5%) efter 71,2 km, Cote de Fresnes-sous-Coucy (1,7 km, 3,8%) efter 75,1 km, Cote de Coucy-le-Chateau (1,2 km, 4,7%) efter 85,3 km, Cote de Premontre (1,3 km, 5,5%) efter 100,7 km, Cote du Carrefour du Poteau de Septvaux (2,0 km, 4,6%) efter 105,0 km og til slut Cote de Saint-Gobain (2,4 km, 3,2%) efter 117,7 km.

Fra toppen af den sidste stigning resterer stadig 85,8 km. Herfra kører man gennem fladt terræn mod vest frem til rundstrækningens udgangspunkt og derefter mod nordvest frem til Chauny, hvor man krydser stregen efter 134,0 km.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Nu afsluttes løbet med to omgange på en ny og 34,75 km lang rundstrækning i det småkuperede område nordvest for byen. Man åbner begge omgang med at køre en spurt efter hhv. 135,6 km og 170,3 km, hvorefter det går det igennem generelt let stigende terræn mod nordvest og sydvest, inden man skal over Cote Beauguies-sous Bois (1,9 km, 4,6%) efter hhv. 146,8 km og 181,5 km. Herfra går det mod nordøst frem til Cote de Guivry (1,1 km, 7,2%), der passeres efter hhv. 152,5 km og 187,3 km og hhv. Efter sidste passage resterer 16,2 km, som består af, at man krøller sig mod sydøst, nord og igen sydøst igennem generelt let faldende terræn tilbage til Chauny. Her kører man en tur rundt i byen i en kringlet afslutning, hvor de er et skarpt sving med 3000 m igen, et blødt sving med 2000 m igen, to sving lige ved den røde flamme og slutteligt et sidste skarpt sving bare 300 m fra stregen. De sidste kilometer stiger let med 0,3% i gennemsnit.

Løbet byder på i alt 2171, hvilket er ca. 350 flere end i foregående fire år.

I forhold til ruterne i 2018, 2019, 2020 og 2021 er den indledende del som altid ganske let justeret, selvom den kuperede sektion er stort set uforandret, mens det helt nye altså er, at man dropper konceptet med én omgang på en stor rundstrækning med Cote de Guivry og tre omgange på en teknisk finalerundstrækning til fordel for to omgange på en stor rundstrækning, som nu har to og ikke kun én stigning.

STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Chauny går en våd uge i møde, men inden regnen melder sig, venter der en flot søndag. Det bliver ellers en morgen med byger, men når løbet tager sin start, bør det være tørt med lidt sol, og fra midt på eftermiddagen bør der kun være få skyer og en temperatur på 17 grader. Vinden vil komme fra nord og være let til jævn, idet den undervejs vil aftage fra en styrke på 17 til 14 km/t. Det giver sidemodvind ud til bakkerne, hvor vinden vil komme fra alle retninger, samt modvind på det korte stykke frem til stregen. På rundstrækningen vil der hovedsageligt være skiftevis sidemed- og sidemodvind med sidemodvind på den første bakke og sidemedvind på de anden. Efter toppen af sidstnævnte vil der først være sidemedvind, siden modvind og så igen sidemedvind, som var ved stort set hele vejen, indtil man får modvind over de sidste 300 m.

Favoritterne

Nok er Paris-Chauny et ældgammelt løb, men som UCI-løb er det en nyskabelse. Derfor er vores erfaringsgrundlag også begrænset, og vi har blot syv tidligere udgaver at tage udgangspunkt i. Det ligner på papiret et sprinterløb, men faktisk er det kun i 2017, 2020 og 2021, at vi har fået en spurt. I 2019 kørte fem mand hjem, i 2018 gjorde 16 mand det samme, og i 2016 og 2015 var det hhv. 9 og 3 mand. I de to sidstnævnte tilfælde var feltet dog lige i hælene på udbryderne, og sejrsmarginerne var således bare hhv. 8 og 3 sekunder.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Paris-Chauny er bestemt heller ikke et fladt løb, og den første del indeholder ganske mange højdemeter. Selv i 2017 var det da også en ganske lille gruppe, der endte med at spurte om sejren, mens der i 2020 og 2021 også var lidt udskilning, og det viser, at det ikke er en given ting, at sprinterne kommer til fadet.

I år er der to forhold, der trækker i hver sin retning. Mod en spurt taler den hårdere rute. Antallet af højdemeter er med den nye finalerundstrækning forøget markant, og der kommer bakker tættere på mål. Særligt den sidste af dem er ganske stejl, og når vi nu ikke har fået et fuldt felt i tidligere udgaver, skulle det være mærkeligt, hvis vi får det i år.

For en spurt taler til gengæld feltet. Jagten på point har afspejlet sig i startlisten for alle disse mindre efterårsløb, og det gælder også for Paris-Chauny. Otte WorldTour-hold er imponerende mange for dette løb, og de kommer stort set alle for at spurte. Det gælder for BikeExchange, FDJ, Lotto, Intermarché og Ag2r, der alle må antages at jagte - det er sidstnævnte nemlig begyndt på, efter at Marc Sarreau atter er begyndt at vinde cykelløb - og derudover vil Alpecin helt sikkert arbejde målrettet for en spurt. De hjælpes af det gode vejr, og selvom Sep Vanmarcke formentlig vil køre lige så aggressivt, som han gjorde i Primus Classic, har jeg svært ved at tro, at vi ikke få en spurtafgørelse i et løb med så stærkt et sprinterfelt som dette. Det bør imidlertid igen blive i et lidt reduceret felt efter et løb, der i hvert fald vil have været hårdere, end vi så det i Lichtervelde onsdag, hvor det blev en meget, meget let dag.

Selve spurten er kringlet. Tre sving inden for den sidste gode kilometer med et sidste sving bare 300 m fra stregen fortæller historien om en spurt, der bliver vundet på positionering og ikke på fart. Det er altafgørende at sidde rigtigt med 300 m igen, men modvinden gør, at man nok skal tøve lidt med at forsøge at køre den hjem fra spids direkte efter svinget.

Feltet er meget lig det, vi så i onsdags, og består af sprintere, der har slået hinanden lidt på kryds og tværs på det sidste. Derfor er det også relativt åbent, men jeg går med Jasper Philipsen. Efter en lidt skuffende periode fik han endelig sin sejr i onsdags, og det har givet selvtillid, at han slog Arnaud de Lie og Dylan Groenewegen på ren fart, også selvom belgieren fik kørt en lidt for lang spurt. Det giver en tro på, at han efter nogle lidt skuffende spurter begynder at genfinde den suveræne fart fra Touren, men først og fremmest har han ved sine seneste to spurter i Lichtervelde og Gooik positioneret sig lige så godt, som han plejer. Det er altafgørende i denne kringlede spurt, og i et løb, hvor togene ikke er alt for stærke, ser en konstellation med Edward Planckaert og Timo Kielich, hvis han er rask igen, slet ikke ringe ud. Som den vel nok mest holdbare sprinter taler bakkerne også til hans fordel, og dermed synes de fleste pile at pege på, at han forsvarer sin titel og tager sin anden sejr i denne uge.

Jeg tror truslen først og fremmest kommer fra Arnaud Demare. Det var lidt en bet for ham at blive slået direkte af Jordi Meeus i Primus Classic, men de spurter, han kørte, da han vandt i Polen og blev nr. 2 til EM, viste en bedre fart, end vi har set i årene forud for denne lovende sæson. Han fik sin sejr i Isbergues, og selvom det var i et noget svagere selskab end her, kan han trøste sig med, at hans supertog her igen beviste sin værdi. Denne gang lider han under fraværet af Jacopo Guarnieri, men der burde være en god chance for, at Lewis Askey, Ramon Sinkeldam og Bram Welten, der alle har klatret godt på det sidste, alle kommer med hjem. Sker det, har han utvivlsomt det bedste tog, og det kan være nok til at vinde i denne kringlede finale. Det er et af de franske sprinterløb, han endnu ikke har vundet, men han har en god chance for at få det hængeparti ud af verden på søndag.

For anden gang i år kommer Lotto til start med både Arnaud de Lie og Caleb Ewan . Da det skete i Fourmies, gav prioriteringen sig selv, da De Lie styrtede, inden Ewan vandt, men australieren var så venlig efterfølgende at afsløre, hvad planen havde været. Planen var at køre et lead-out for De Lie, og at Ewan - grundet størrelsesforskellen - skulle køre sin egen spurt fra De Lies baghjul. Da holdet jagter point, må det antages, at det er samme taktik denne gang.

Udfordringen er, at det fremragende tog, de havde i Fourmies, og som igen afleverede De Lie perfekt i onsdags, hvor han fik åbnet for tidligt, denne gang er helt væk. De har stadig Jasper de Buyst, der er en af de allerbedste lead-out men, og til dels Harry Sweeny, men det er meget, meget lidt til så kringlet en finale som denne. De Lie har ikke været alt for god i positionskampen selv, og derfor bliver det vanskeligere denne gang, også fordi han er blevet overspurtet af Philipsen i onsdags og af flere ryttere i søndags, hvor det dog gik helt galt med timingen.

Ewan er bedre i positionskampen, men det hjælper ikke meget, hvis han sidder i De Lies hjul, og derudover er det et helt åbent spørgsmål, hvordan han har det efter den sygdom, der kostede ham Isbergues. Er han ikke frisk, kan dette løb vise sig for hårdt, men normalt burde de begge have fordel af en hård rute som denne. Jeg vil stadig tro, at Ewan er den hurtigste af de to og vil kunne gå forbi fra De Lies hjul, men De Lie viste ved at slå Philipsen i Primus Classic og Demare i Egmont Cycling Race, at han med den rette timing og positionering bestemt har farten til at vinde. Jeg rangerer Ewan højest, fordi han nok stadig har den største chance i en modvindsspurt som denne, men De Lie er et mere sikkert kort i lyset af De Lies sygdom.

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Jeg var lidt overrasket over onsdagens spurt. Her var der ingen undskyldning for Dylan Groenewegen, der for en sjælden gangs skyldt sad perfekt placeret, men slet og ret manglede benene. Det kunne tyde på, at hans vanvidskalender efter Touren har gjort ham træt, og når man ser på, hvor hurtigt han blev sat i lørdags, er jeg bestemt ikke sikker på, at han kommer med hjem og i givet fald har friskheden til at vinde. En teknisk finale er normalt også en katastrofe for ham, men der er trøst at hente i, at toget med Michael Hepburn, Alexander Konychev, Kelland O’Brien, Elmar Reinders, Campbell Stewart og Luka Mezgec ligner et af de bedste, nu hvor Mezgec er kommet til, og ser stærkere ud end i onsdags, hvor de gjorde det storartet. I et løb uden mange andre stærke tog kan man ikke udelukke, at Groenewegen for en gangs skyld sættes op fra spids og i hvert fald vil sidde godt. Normalt er han den hurtigste, men det er jeg ikke sikker på, at han er denne gang, hvor han måske skal lukrere på sit tog. Kommer han ikke med hjem, bør Mezgec trods en angiveligt ikke alt for god form, være plan B, men han kan ikke vinde i dette felt.

Efter sejrene i Polen og måske særligt i Gooik, hvor han slet og ret overspurtede Philipsen, ved vi, at Gerben Thijssen er hurtig nok til at slå alle. Onsdagens spurt bekræftede imidlertid nok engang, at han lider voldsomt under sin positionering, og derfor er denne kringlede finale en mindre katastrofe. Toget med Tom Devriendt, Hugo Page, Adrien Petit og Boy van Poppel ser i dette felt stærkt ud, men grundet formsvag tilstand kan det sagtens være, at det kun er Page, der kommer med hjem - og Thijssen kan endda selv være sårbar. Det er svært at to, at han sidder i en vindende position, men han er en af de få, der har farten til at vinde. Page vil være et alternativ, hvis Thijssen falder fra. De har også Loic Vliegen til et hårdt løb, men jeg tror, at de går efter en spurt, også fordi Vliegen var syg i sidste weekend.

Marc Sarreau har fået karrieren i gang igen efter succesen i Poitou-Charentes, og det bekræftede han med 2. pladsen bag Demare i Isbergues. Sidstnævnte viste dog også, at han ikke har farten til at vinde i dette selskab, og Fourmies viste, at han stadig positionerer sig for ringe, når konkurrencen er så skarp, som den er her. Oliver Naesen kørte dog gode lead-outs, da han tog sine tre sejre, og Dorian Godon styrker her toget yderligere. Man kan derfor håbe, at det alligevel vil lykkes at sidde så godt, at han kan lave et resultat, men hans holdbarhed har i år været så sølle, at han kan falde fra undervejs. Sker det, er Godon et alternativ, der dog ikke har farten til at være med helt fremme i dette felt.

Cofidis er på pointjagt og kommer med tre af deres fem sprintere. Grundet pointene vil Bryan Coquard, Simone Consonni og Piet Allegaert formentlig alle spurte, men det er svært for dem at vinde. Ingen af dem har farten, og derudover er Coquard slet ikke skabt til en kringle finale, hvor han lider under sin positionering. Der er dog håb at hente i den fine spurt i onsdags, og Allegaert, der mangler megen fart, viste igen sine positioneringsevner med 4. pladsen i Gooik. Normalt er positionering den store styrke for Consonni, men det har slet ikke fungeret i år. Til gengæld har de alle fordel af et hårdt løb på bakkerne, og det kan styrke deres chance.

Bingoal kommer med Timothy Dupont. Som vi så i Danmark og ZLM Tour, er han helt sikkert en af de hurtigste i dette felt, og selvom vi igen i onsdags så, at han ikke er nogen garanti, har han positioneret sig godt, senest i Koolskamp. Problemet er, at han bare bliver tungere og tungere, og han kunne godt finde denne rute for hård. Kommer han med hjem, burde han til gengæld med en god position have en reel podiechance. Falder han fra, vil Tom Paquot normalt være et mere holdbart alternativ, men han har klatret skidt i år og er næppe mere holdbar end Dupont. Plan C kunne være Remy Mertz , der endelig viste form på sidste etape i Luxembourg, men mangler fart mod sprinterne.

B&B kommer med Luca Mozzato, der har tur i den i øjeblikket. Hans 4. pladser i Kooskamp og Isbergues understreger, at han igen er blevet ret god i positionskampen, men også at han mangler noget fart. Heldigvis handler denne spurt mere om position end fart, og derfor er chancen for endnu et topresultat god, også fordi han er mere holdbar end de fleste rivaler. Hans chancer er størst, hvis han også får Jeremy Lecroq med hjem, men det er nok tvivlsomt. Selv uden ham bør han dog kunne regne med Francl Bonnamour og en desværre formsvag Cyril Barthe.

Auber kommer med Jason Tesson, der har haft et skidt efterår, hvor formen ikke har været i top. Han viste dog fremgang i Fourmies efter et skuffende Poitou-Charentes - hvo han dog stadig var i top 8 i fire ud af fire massespurter - men hvorfor han ikke kom med feltet hjem i Isbergues, ved jeg ikke. Han er en ret tung fyr, og jeg er langt fra sikker på, at han klarer bakkerne, men lykkes det står han ikke helt ringe. Hans stabilitet vidner om god positionering, og han har en god lead-out man i Romain Cardis, men desværre synes farten lige nu at mangle, særligt i et selskab som dette. Falder han fra, kan Cardis køre sin egen spurt, som han blandt andet gjorde i Ain, men vinde i dette selskab kan han ikke.

Total kommer med Lorrenzo Manzin , der fik et uventet godt resultat i onsdags. Hans holdbarhed er stærkt varierende, men han virkede formstærk i Poitou-Charentes og bør kunne komme med hjem her. Sker det, har han et ganske imponerende tog med Julien Simon, Sandy Dujardin og en formstærk Anthony Turgis, og mens vi ved, at farten ikke fører alt for langt i dette felt, kan det i sig selv føre til et topresultat, men ikke sejr. Falder han fra, vil Turgis og Dujardin også kunne lave et resultat, men da dette ikke er et Coupe de France-løb, regner jeg ikke med at se Simon i en spurt, som vi gjorde det med succes i Isbergues. Turgis er med de ben, han havde i Primus Classic, et af de bedste bud på en mand, der kan snyde sprinterne.

Det ligner et svært løb for Israel-PT. Vi ved, at Rudy Barbier har farten, men han virker uhyre formsvag lige nu, hvor han også positionerer sig sjældent ringe, og derfor kommer han næppe med hjem. Bedre chance har Itamar Einhorn, men også han er sårbar på bakkerne. Han har god fart, men hans positionering har skuffet på det sidste. Falder de fra, kan Tom van Asbroeck og Jenthe Biermans måske kæmpe sig i top 10, men skal de vinde løbet, skal det lykkes for formstærke Sep Vanmarcke at angribe og undgå en massespurt.

Læs også

Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

Arkea kommer med Hugo Hofstetter, der normalt er sikkerheden selv, men er i en sjælden formkrise. Han bliver sat på bakkerne, og når han sidder med hjem, positionerer positioneringskongen sig skidt. I forvejen er han ikke den hurtigste, og derfor ser det svært ud. Jeg tør ikke garantere, at han kommer med hjem, når han havde det så svært i Luxembourg, men lykkes det, kan man håbe, at han genfinder sin positioneringsstyrke i en kringlet finale, hvor han kan kompensere for den manglende fart, og hvor et tog med de velkørende Donavan Grondin, Laurent Pichon og ikke mindst formstærke Matis Louvel ligner et af de stærkeste. Falder han fra, vil de formentlig gå efter en top 10 med Louvel, der mangler farten til at vinde i dette felt og foruden sammen med Vanmarcke er bedste bud på en mand, der kan snyde sprinterne.

DSM vil køre for Sam Welsford, men det ser svært ud. Australieren er meget tung, og jeg vil tro, at dette løb bliver en anelse for hårdt. Selv hvis han overlever, har hans positionering slet ikke fungeret på det sidste, hvilket vi senest så i Koolskamp og Lichtervelde, hvor han begge gange tabte hjulet på sit hold. Derfor er chancen nok større for John Degenkolb, der i onsdags endte med at køre sin egen spurt, da han havde tabt sin kaptajn, og det gik med en 4. plads chokerende godt. Toget er dog meget svagt, og Degenkolb positionerer sig normalt meget skidt, ligesom han mangler fart. I denne kringlede finale ligner det ikke et topresultat.

Sport Vlaanderen kommer med Sasha Weemaes , men det ser svært ud. Belgieren har slet ikke fået det til at fungere på det sidste, og derudover er det meget svært at se den tonstunge belgier komme med hjem her. Hans positionering har altid været hans svaghed, og den fungerer slet ikke i denne kringlede finale. Skulle miraklet ske i positionskampen, er han dog meget hurtig. Falder han fra, er det muligt, at Ruben Apers kan sidde med hjem, og ellers er positioneringsstærke Kenneth van Rooy i denne finale måske god for en top 10.

Endelig er der Alexander Salby. Vi så i ZLM Tour, at han har farten til at blande sig helt fremme i dette felt, men han er også en tungere fyr. Mit gæt er, at denne etape bliver for hård, men skulle han komme med hjem, viste han i Holland, at han trods et svagere hold også er fornuftig i positionskampen. Som alternativ har holdet Martijn Budding, men han har slet ikke vist megen holdbarhed i år.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Human Powered Health skulle være kommet med Arvid de Kleijn, men han er ude efter onsdagens spurt, og nu er deres eneste sprinter Matthew Gibson, der må regnes for tung til dette løb og næppe kommer til start, da han er blevet taget af alle startlister på det sidste. Mazowsze kommer med Alan Banaszek, der viste god form i Tjekkiet, men er en anelse overmatchet i dette selskab, særligt i forhold til positionering, og formentlig ryger af på bakkerne, og det vil formentlig også gælde for plan B, Marceli Boguslawski . Leopard vil formentlig prøve med Elias Maris, der har en god chance for at komme med hjem, men mangler fart. Hos Roubaix gør Thomas Boudat comeback efter styrtet i Poitou-Charentes, men da hans holdbarhed er meget svingende, vil jeg tro, at han får det svært, også fordi positionering er hans store svaghed. Uno-X har Erlend Blikra, men han har ikke rigtigt været tæt på i sine spurter i år og kan falde fra undervejs. Nantes har Emmaniel Morin, der har kæmpet med både fart og position på det sidste, og som et mere holdbart alternativ den velkørende Axel Mariault. Nice vil prøve med Jonathan Couanon, hvis han sidder med hjem, mens det for Novo Nordisk gælder med Andrea Peron¸ hvis han overlever bakkerne. Det samme gælder hos Minerva for Gil D’Heygere.

OPDATERING: Som frygtet kommer Ewan ikke til start, og næsten lige så slemt er det, at heller ikke De Buyst er med. Dermed er De Lie praktisk talt uden tog i en trup med bare fem mand, og det gør det svært at se ham vinde i denne tekniske finale. Hos DSM erstattes Welsford af den mere holdbare Cees Bol, der dog heller ikke har nogen garanti for at komme med hjem, og som vil lide i positionskampen i så teknisk en finale. Endelig svækkes Demares chancer af fraværet af Bram Welten. Hans tog er stadig stærkt, også fordi Miles Scotson hentes in, men ikke længere nødvendigvis det stærkeste. Alt sammen betyder svækkelsen af de rivaliserende tog, at Groenewegen må stå stærkere, da hans tog nu ser potent ud, men det kræver, at han klarer bakkerne, hvad jeg ikke er overbevist om, at han gør.

OPDATERING 2: Den endelige startliste er kommet, og der er flere ændringer. Gibson kommer som frygtet ikke til start, hvorfor Human Powered Health er helt uden sprinter. Mazowsze-mandskabet med Banaszek kommer slet ikke til start, og det gør Apers heller ikke for Sport Vlaanderen. Israel-PT er uden Barbier og Vanmarcke, men har til gengæld udtaget Giacomo Nizzolo, og man må antage, at både han og Einhorn skal spurte. På holdet er også Corbin Strong, der er en god kandidat til et hårdt løb, og Rick Zabel, der dog er formsvag og næppe kommer med hjem til at køre lead-out. Nizzolo har haft en svær tid, både hvad angår fart og positionering, men denne gang ser toget ikke helt ringe ud, og han plejer at kunne lide tekniske finaler. Minerva er uden D’Heygere, mens Nice har udtaget Tristan Delacroix og Paul Hennquin som sprintersupplement til Delacroix.

***** Jasper Philipsen

**** Arnaud Demare, Arnaud de Lie

*** Dylan Groenewegen, Gerben Thijssen, Marc Sarreau, Giacomo Nizzolo, Bryan Coquard

** Timothy Dupont, Luca Mozzato, Simone Consonni, Jason Tesson, Lorrenzo Manzin, Luka Mezgec, Cees Bol, Anthony Turgis, Hugo Hofstetter, Matis Louvel, Piet Allegaert, Itamar Einhorn, Romain Cardis, John Degenkolb, Sasha Weemaes

* Alexander Salby, Corbin Strong, Tom van Asbroeck, Jenthe Biermans, Kenneth van Rooy, Thomas Boudat, Emmanuel Morin, Erlend Blikra, Axel Mariault, Andrea Peron, Tristan Delacroix, Paul Hennequin, Jonathan Couanon, Hugo Page, Dorian Godon, Sandy Dujardin, Martijn Budding, Remy Mertz, Julien Simon, Jeremy Lecroq, Elias Maris, Timo Kielich, Oliver Naesen, Ramon Sinkeldam

Danskerne

Riwal skal forsøge at få Alexander Salby, der er omtalt ovenfor, med hjem til en spurt, og han støttes af blandt andre Morten Nørtoft, Christoffer Lisson, Emil Vinjebo og Mathias Bregnhøj i ne næsten rent dansk trup.

STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE