Optakt: Coppa Sabatini

STREAM COPPA SABATINI, TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Som et cykelsportens historiske nøglelande havde Italien engang en helt fantastisk endagsscene. Både foråret og efteråret var spækket med store klassikere og semiklassikere i noget af det smukkeste og mest alsidige terræn, man finder i verden. Klassikerryttere med et god punch på stigninger og en god spurt nød godt af de mange kuperede ruter, og man kunne stort set køre en fuld sæson ved alene at være beskæftiget i støvelandet.

Uheldigvis har de økonomiske vanskeligheder i Italien har en voldsom skadevirkning på kalenderen, og nu er der stort set ingen endagsløb tilbage i foråret. De eneste løb frem til udgangen af marts er Strade Bianche, GP Industria og Milano-Sanremo, og udover det nye Per Sempre Alfredo er Giro dell’Appennino herefter det eneste større endagsløb, som er blevet afviklet i støvlelandet. Siden det relativt nye etapeløb Adriatica Ionica Race i begyndelsen af juni har der ikke været afviklet ét eneste større løb i landet, og der er nu ikke længere ét eneste løb tilbage i august, hvor kalenderen tidligere var spækket til bristepunktet.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Efterårsklassikerne har imidlertid stort set alle overlevet. Faktisk er der intet andet land, der kan præsentere så mange endagsløb på denne tid af året, som Italien kan i september og oktober. Ikke færre end 12 endagsløb i kategorierne 1.1, 1.Pro og WorldTour udgør på bare en måned udgør en fascinerende og attraktiv del af cykelsæsonen, der spiller en helt særlig rolle og står så nært på mange rytteres hjerter, at de gør dem til hovedmål for anden del af sæsonen.  Højdepunktet er selvsagt monumentet Il Lombardia, der traditionelt har været det sidste løb i serien.

I de senere år har en restrukturering af kalenderen rykket løbet en anelse frem, således at weekenden med Giro dell’Emilia og GP Beghelli har rundet den italienske sæson af. I 2016 blev der imidlertid igen byttet rundt på tingene, og den model er blevet fastholdt siden, således at det har været Il Lombardia, der har lukket ballet. Sidste år voksede den ellers hensygnende klassikerscene imidlertid yderligere. Nok blev GP Beghelli og Coppa Bernocchi, der plejer at være en del af serien, aflyst, men de blev erstattet af det genopstandne Giro del Veneto, der afvikledes i forbindelse med et nyt løb, Veneto Classic. Sammen med klassikeren Coppa Agostoni afvikledes de to Veneto-løb efter løbet i Lombardiet, og dermed forlængedes den italienske sæson med yderligere en uge. I år er de to aflyste løb heldigvis tilbage, men da Trofeo Matteotti i stedet er aflyst, og Milano-Torino er rykket til sin gamle placering i marts, er der i år stadig ”kun” 12 endagsløb i den flotte efterårsserie.

De mange endagsløb spiller en særlig rolle for italienske ryttere. De første løb har traditionelt været helt afgørende for landstræneren, der har brugt dem til at fastlægge de sidste brikker i sin VM-trup, og meget ofte ser man derfor landsholdet stille op med et stærkt hold og bruge det som en slags generalprøve. Løbene efter VM udgør deres egen blok i to travle uger med meget kuperede løb, hvor Giro dell’Emilia, GP Beghelli, Tre Valli Varesine, Milano-Torino og Gran Piemonte har tjent som perfekt opvarmning til Il Lombardia. De to sidstnævnte, hvoraf det ene altså nu er rykket til marts, er endda arrangeret af Giro-arrangørerne RCS Sport og har derfor et mere internationalt præg end seriens øvrige løb, der i højere grad domineres af italienere.

Det hele skydes i gang med uhyre travl uge, inden serien sættes på pause under VM. Således køres der hele tre løb (Trofeo Matteotti, der normalt afvikles om søndagen, er som sagt aflyst), nemlig onsdagens Giro della Toscana, torsdagens Coppa Sabatini og lørdagens Memorial Marco Pantan, og dermed er der i den grad lagt op til VM-forberedelse i en løbsblok, der byder på et spændende miks af ruter med appel til forskellige ryttertyper.

Efter Giro della Toscana er det nu blevet tid til et af de berømte og klassiske endagsløb. I de seneste år har Coppa Sabatini, Giro dell’Emilia og GP Beghelli været afviklet over fire dage helt til slut på sæsonen i ugen efter Il Lombardia, men nu er de blevet skilt ad. Mens de to sidstnævnte løb finder sted efter VM som opvarmning til Il Lombardia er Coppa Sabatini fra og med 2018 i stedet blevet en sidste chance for at finpudse formen frem mod VM.

De seneste kalenderændringer har haft en fantastisk effekt på løbet. Den forrige kalenderomlægning var en mindre katastrofe for alle de tre nævnte løb, der udviklede sig til nærmest rent italienske anliggender med meget lidt internationalt touch. I de seneste år har langt flere store hold vist interesse for de tre begivenheder, der nu igen kan spille rollen som den ideelle forberedelse til Il Lombardia eller VM. Felterne er blevet langt stærkere, og løbene har igen den prestige, de reelt fortjener og altid har haft. Det gælder også i år, hvor løbet endda slår rekord med ikke færre end 10 WorldTour-hold - hele tre flere end de syv, vi havde sidste år.

Coppa Sabatini afholdes nu i forlængelse af Giro della Toscana, som fra 2018 igen har været et endagsløb. De to løb har også fået samme arrangører, der har samlet de to løb under titlen Memorial Alfredo Martini. Derfor er der også et stort overlap mellem de to felter, og samarbejdet har boostet arbejdet med at trække store ryttere til de to løb.

Coppa Sabatini blev første gang afviklet i 1952, da byen Peccioli ville arrangere et løb for at mindes Giuseppe Sabatini, der havde haft en smuk karriere mellem 1933 og 1947, men som døde alt for tidligt, bare 36 år gammel. Siden da er det kun blevet aflyst én gang, i 1977, og det har solidt etableret sig som en af de smukkeste og mest prestigiøse italienske efterårsklassikere. I de tidligere år havde det ikke samme tiltrækningskraft på stjernerne, men i 60erne og 70erne begyndte de store navne at få øjnene op for løbet. Ryttere som Franco Birossi, Gösta Pettersson, Giovanni Battaglin, Francesco Moser, Giuseppe Saronni, Moreno Argentin, Gianni Bugno, Maurizio Fondriest, Claudio Chiapucci, Bjarne Riis, Andrea Tafi, Andrei Tchmil, Paolo Bettini, Jan Ullrich, Giovanni Visconti, Philippe Gilbert, Diego Ulissi og Sonny Colbrelli har alle sejret i Peccioli, og efter et par år med mindre opmærksomhed er det nu altså igen tilbage i rampelyset.

Det smukke ved Coppa Sabatini er den ikoniske spurt op ad bakke. Det har gjort det til et løb for puncheurs, og det afspejles til fulde på listen over nylige vindere. Visconti, Gilbert, Enrico Battaglin, Fabio Duarte, Ulissi Colbrelli og Andrea Paqualon har netop specialiseret sig i at spurte på en stigning, og de har gjort brug af deres eksplosivitet til at føje klassikeren til deres flotte generalieblad.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Sidste år fik løbet dog et helt atypisk forløb. En ny og hårdere rute betød, at en brølstærk gruppe med flere af favoritterne kom tidligt væk, og de endte med at afgøre det mellem sig i et udskilningsløb. Efter at Neilson Powless havde arbejdet for Michael Valgren ramte otte mand sidste stigning samlet og her var alle øjne rettet mod den formstærke superpuncheur Sonny Colbrelli. Han blev imidlertid nærmest sensationelt slået af Valgren, der tog sin anden sejr på to dage, mens Mathieu Burgaudeau fik sit gennembrud med en 3. plads. Desværre er Valgren og Colbrelli jo af forskellige årsager parkeret på sidelinjen, og derfor blive Burgaudeau i år eneste genganger fra sidste års podium.

STREAM COPPA SABATINI, TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Coppa Sabatini er i mange år blevet afviklet på samme 195,9 km lange rute, der bestod af omgange på tre forskellige rundstrækninger, men i 2020 foretog man den første ændring i lang tid. Den første af de tre rundstrækninger blev droppet, men de to tilbageværende runder var de samme, som vi kendte fra tidligere - dog med den ændring, at man på den første af de to rundstrækninger brugte en ny og stejlere opkørsel til mål.

Sidste år fik løbet så endnu en ansigtsløft. Man vendte tilbage til modellen med tre rundstrækninger, hvoraf finalerundstrækningen var den samme, som er blevet benyttet i en menneskealder, men ”midterrundstrækningen” var forlænget, så den nu talte tre og ikke to stigninger, ligesom man benyttede samme stejlere opkørsel til mål, som man også gjorde i 2020. Derudover fandt man en helt ny åbningsrundstrækning, der var helt anderledes end den, man brugte i gamle dage. Endelig kørte man denne gang flere omgange på den midterste og sværeste rundstrækning og kun to mod tidligere hhv. 5 og 6 på den sidste og letteste af rundstrækningerne - alt sammen nok til at give 500 højdemeter mere end i gamle dage.

Den model gav et langt mere animeret løb end vanligt, og det er formentlig årsagen til, at man i 2022 har næsten rent genbrug, selvom man modificerer åbningsrundstrækningen, der mister to af sine fem stigninger, hvilket koster ca. 150 højdemeter.

En konsekvens af ændringen er, at løbet er tilbage ved en mere normal distance, da der denne gang skal køres 198,3 km, der stadig har både start og mål i Peccioli. Herfra lægger man ud med at køre en omgang på en 38,4 km lang rundstrækning i området syd for byen. Det går via fladt terræn mod sydøst og videre mod sydvest og sydøst op ad Lajatico (2,8 km, 3,1%), der starter med 500 m med 5,2% og slutter med 300 m med 5,0%, men ellers er ganske, ganske let. Toppen kommer efter 27,5 km, hvorefter en nedkørsel leder mod øst, inden man igennem fladt terræn kører mod nord, nordvest, atter nord og slutteligt øst ind til centrum af Peccioli, hvor man første gang skal op ad den nye Muro di Pecioli (800 m, 9,9%), der starter med 500 m med 12,3%, men derefter blot stiger med 5,8% frem mod toppen, der er placeret lige ved siden af målstregen, som dog ikke krydses - altså den nye opkørsel til mål, som er omtalt ovenfor.

Nu tager man hul på rutens anden del, nemlig fem omgange på den 24,3 km lange rundstrækning nr. 2, der er den samme som i 2020 og 2021 og næsten den samme som i årene frem til 2019. Man starter med at køre mod nordøst ad en nedkørsel og via fladt terræn, inden man drejer mod nordvest for at passere den nye stigning Montefoscoli (700 m, 11,8%), der er en relativt jævn mur med top efter 6,3 km. Derfra går det via en nedkørsel og fladt terræn mod vest, inden man fortsætter mod syd igennem fladlandet og op over Terricciola (3,4 km, 3,3%), der er en blød bakke med 4,5% over den første kilometer og derefter ca. 3% frem til toppen, som kommer efter 19,7 km. Efter en nedkørsel kører man nu igennem fladt terræn mod nord og øst frem til Muro di Peccioli, der altså er den stejle opkørsel til mål.

Den sidste del af løbet udgøres af tre omgange på den 12,1 km lange afsluttende rundstrækning, som er den samme, som vi kender. Det er den fladeste af de tre, idet en tidlig nedkørsel fører mod nordøst, inden man kører mod nord, vest og slutteligt syd ad lige og flade veje. Det hele slutter med et skarpt sving, der leder ind på målbakken (1,4 km, 5,7%), som stiger med ca. 5% over den første kilometer og med 7,0% over de sidste 400 m. Det er en ganske tricky opkørsel, der inkluderer intet mindre end fire hårnålesving på den nedre del, og derefter er der midtvejs på bakken et sving i en rundkørsel, inden vejen buer kraftigt til højre bare 100 m fra mål.

Løbet byder på i alt 2519 højdemeter mod 2671 i 2021, 1788 i 2020 og 2161 på den klassiske rute.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

STREAM COPPA SABATINI, TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Vejret

Efter en dag med pænt vejr viser det toscanske efterår lidt tænder. Det vil stadig være varmt med temperaturer på op til 28 grader, men der vil være en konstant risiko for kraftige tordenbyger, startende på 85%, men langsomt aftagende til 45% i finalen. Igen vil det være blæsende med en jævn til frisk vind (18-22 km/t) fra sydvest. Det giver vind fra alle retning på de mange rundstrækninger, men der vil være sidevind på Montefoscoli, sidemodvind på Terricciola og medvind på både Muri di Peccioli og målrampen. På finalerundstrækningen vil der være med-og sidemedvind på første halvdel, sidemodvind på anden halvdel og altså medvind på målbakken.

Favoritterne

Coppa Sabatini er et løb for rigtige specialister. Den ikoniske finale i Peccioli gør det til en lækkerbisken for puncheurs, og det betyder, at løbet altid tiltrækker flere af de virkelige eksperter i netop denne type afslutninger. Traditionelt er alle stillet til start med målet om, at det hele skal afgøres i en spurt på bakken i den toscanske by, og det har betydet, at løbet ofte har været meget kontrolleret. I en lang årrække var det næsten umuligt at forhindre en samlet afslutning for eksperterne i at spurte op ad en bakke som denne, også selvom man altid så mange forsøg i finalen. Stigningen skulle som bekendt passeres flere gange og var egentlig en fin rampe til at iværksætte et angreb, men da resten af rundstrækningen evarr meget let og favoriserede feltet, blev det altid samlet til sidst - dog efter at der havde været nogen udskilning undervejs.

2019-udgaven viste dog, at der kunne køres cykelløb, hvis man ville. Her gennemførte Alexey Lutsenko et mageløst soloridt, der er svært at glemme, efter en dag, hvor feltet tidligt blev sprængt til atomer. Det var en dag, hvor flere hold ikke havde lyst til at spurte med Sonny Colbrelli, og pludselig blev det hele noget helt andet end ventet. Det var dog også delvist skabt af en meget kraftig vind.

Måske skal vi vænne os til en ny æra. Sidste år indførte man den nye rute med flere omgange på den sværeste af de to rundstrækninger, ligesom man fastholdt at bruge muren til sidst frem for den klassiske målbakke, som altså nu skal køres på finalerundstrækningen. Det skruede gevaldigt op for antallet af højdemeter og fjernede meget af fladlandet i finalen, og da EF gik til løbet med målet om at undgå en spurt, fik de skabt et herligt løb, hvor en brølstærk gruppe kørte tidligt væk og afgjorde det mellem sig i en finale, der var taktisk, da EF sad i overtal, men som alligevel endte i en spurt. EF blev belønnet for arbejdet, da formstærke Michael Valgren nærmest sensationelt slog den uhyre formstærke og nykårede europamester Sonny Colbrelli - feltets superpuncheur par excellence og tidligere vinder af løbet - og det skete kun, fordi løbet havde været knaldhårdt.

Den nye rute er utvivlsomt meget hårdere, og derfor synes det ny mere og mere sandsynligt, at vi vil få det klassiske kontrollerede puncheurløb. Der er stadig tilstrækkeligt fladt terræn til, at det kan udelukkes, at et felt - men det vil være meget mindre end vanligt - skal spurte om sejren, som de ”plejer”. Jeg vil dog tro, at chancen for et animeret løb i stil med det, vi så sidste år, er ganske stor.

Meget vil være bestemt af, hvad holdene vil, og her er det nok tvivlsomt, hvor mange der vil have en spurt. Vi savner Colbrelli, som er svær ikke at tænke på, når man skriver optakt til ”hans løb”, og der er ikke noget Bahrain til at arbejde for samling for ham. Tværtimod burde der være hold, der vil have et hårdt løb. Jeg vil tro, at Ineos vil ud over rampen, og jeg vil tro, at Bora og EF vil det samme. UAE kunne have en interesse i et kontrolleret løb for Marc Hirschi og Alessandro Covi, men Hirschi er nødt til at gå med i offensiven, da de ikke har holdet til at kontrollere. Drone Hopper vil måske gerne spurte med Natnael Tesfatsion, men de har slet heller ikke holdet. Det er primært Movistar, der nok kunne tænkes at arbejde målrettet for en spurt for Alex Aranburu, men de er nødt til at lade ham følge angrebene. Ellers risikerer de at komme på bagkant.

Jeg mangler altså hold til at kontrollere, men de kan komme. Kører der en gruppe, vil der være store hold, der har misset det, og så vil der også være hold til at jagte. Sidste år var de bare ikke stærke nok til at skabe samling, og det er ret svært på denne hårde rute. Jeg tør ikke udelukke, at vi får en klassisk spurt, men mit gæt er et løb i stil med det, vi havde sidste år.

Hvordan skal det så afgøres? Ja, det kan blive afgjort på to måneder. Får vi en lille gruppe af de mest formstærke i denne slags ardennerterræn, kan det blive holdt samlet til en spurt, som vi så det sidste år. Det kan imidlertid også blive meget taktisk. Sidste år forsøgte EF at udnytte overtallet med Valgren og Neilson Powless, men Colbrelli fik lukket det hele. Det viser, at det bestemt ikke er umuligt, at en rytter kan køre alene hjem og undgå en spurt. Det bliver dog via taktik og ikke kun via gode ben. Den sidste rundstrækning er for let til, at bedste mand bare kører fra alt og alle.

En joker er i teorien den kraftige vind, men ligesom i dag vil det undre mig, hvis den spiller en rolle. Vi har ganske ofte haft kraftig vind i dette løb, og den har aldrig været afgørende. Den kan dog måske have en lidt dræbende effekt i det taktiske spil til sidst, fordi der er en del modvind frem mod målrampen. Det øger chancen for en spurt, hvor medvinden til gengæld er godt nyt for klatretyperne.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Den slags løb er altid uhyre svære at spå om, fordi taktik kan betyde, at man kan vinde uden at være en god puncheur eller stærkeste mand. Jeg prøver dog at pege på Marc Hirschi. Det var dagens positive overraskelse, at schweizeren efter sin lange pause allerede er i så god form, og når han kan vinde et løb, der passer ham relativt dårligt, står man meget stærkt til et løb, der passer ham som fod i hose. Hirschi har alle dage først og fremmest været puncheur, og disse bakker er således skabt til ham. Det gælder også målbakken, og selvom han har spurtet skuffende i år, viste han i dag, at han stadig er en god afslutter. Det vil han i særlig grad være i en afslutning som denne, hvor meget få i dette felt kan slå ham.

Dermed kan han vinde på to måder. Han kan både slå til, hvis det samles til en stor spurt, og han kan vinde, hvis vi får det ventede hårde løb. Min udfordring er, at han vil være en overvåget mand efter dagens sejr, og at hans svage hold formentlig vil efterlade ham alene i det taktiske spil. Det kan koste ham, men Hirschi virker så godt kørende, og løbet passer så godt til ham, at han er et brandgodt bud på en vinder. Colbrelli viste sidste år, at man sagtens kan ende med at spurte om sejren, selvom man er en overvåget og isoleret favorit. Derfor tror jeg, at Hirschi leger Valgren og laver ”the double”. UAE har også Alessandro Covi, der hentes ind til et løb, som passer ham sublimt. Siden pausen har han dog været uhyre formsvag, og selvom de mange løb snart burde give afkast på formfronten, indikerede Canada ikke, at han er klar til at vinde. Han kan dog overraske, da han er en sublim puncheur, og særligt i en stor spurt vil han være farlig, hvis ikke holdet kører for den mere formstærke Hirschi.

Jeg pegede i går på Lorenzo Rota, og det kunne jeg sagtens have gjort igen. Italieneren bekræftede sin sublime form, som han altid synes at have, og han er velforberedt til disse løb, der er et stort mål. Som for Hirschi gælder, at han kan blive ganske uhyggelig i et løb, der passer ham perfekt, når han er så stærk, som han i dag var det i et løb, der passer ham knap så godt. Han har ikke så stor erfaring som puncheur, men det burde være en kunst, han mestrer bedre end de fleste, og selvom han måske ikke vinder den store spurt, bliver han svær at slå på denne bakke efter et hårdt løb, hvor jeg vil tro, at han også har en god chance for at slå Hirschi. Han så i hvert fald så overbevisende ud i dag, at han må være en af favoritterne.

Intermarché har dog også et andet fremragende bud. Jeg nævnte i går, at Barnabas Peak har imponeret på det sidste, men det, han lavede i dag, var regulært vanvid. Når han er så god på et bjerg, tør jeg ikke tænke på, hvad han kan i dette terræn. Han er en god afslutter og har punch, og han vil have en chance for at vinde denne spurt, enten i en gruppe eller i et felt. Samtidig vil han være en stærk makker for Rota i det taktiske spil, hvis han vitterligt kan sidde med i dette terræn også. Holdet har også den tidligere vinder Andrea Pasqualon, der hentes ind til dette løb, men med den form, han har vist på det sidste, ser jeg ham slet ikke fremme på denne meget hårdere rute, heller ikke, hvis det bliver en stor spurt. I dag var Laurens Huys og Kobe Goossens ganske stærke, men løbet passer dem dårligt, og de mangler nok punchet til at køre med de bedste og skal i hvert fald vinde via taktik.

Ikke helt uventet viste Daniel Martinez sig i dag som bedste klatrer, men nu kommer et løb, der passer ham dårligere. Her kører han ikke bare fra alt og alle, men vi har tidligere i år i Baskerlandet og Fleche set, at han er god på denne slags bakker. Han vil kunne lave et topresultat i en stor spurt, men her vil han nok få svært ved at vinde. Til gengæld burde han med sikkerhed sidde med i et hårdt løb, og her vil han kunne sejre, enten via taktik eller via en spurt, for som Valgren viste sidste år, er spillebanen meget mere jævn efter et hårdt løb, hvor Martinez meget vel kunne vise sig som en af de allerstærkeste. Han vil til gengæld dog nok være alene. Brandon Rivera var god i dag, men han kan trods alt nok ikke køre med de bedste, og dagens løb bekræftede, at Egan Bernal mangler meget, at Jonathan Castroviejo som ventet er formsvag, og at Laurens de Plus slet ikke har den gode form længere - en fornemmelse, man allerede kunne få i Tyskland.

Det bliver uhyggeligt interessant at se Natnael Tesfatsion. Eritreeren var slet og ret vanvittig i dag, og selvom han betalte en pris for at være gået med favoritterne, vidner det om storform inden et løb, der passer ham langt bedre og helt perfekt. Han bliver bestemt ikke let at sætte på disse bakker, og al logik siger, at han burde kunne slå alle i denne slags puncheurspurt. Han skal dog lige bevise det, særligt efter et hårdt løb. Drone Hopper har også Jhonatan Restrepo, der burde være skabt til dette løb, men han må have været skadet, da han ikke har kørt løb siden april. Mere interessant er derfor Andrii Ponomar, der imponerede stort i dag og nu endelig er ved at slå igennem. Jeg er spændt på at se, hvor langt han kan komme her. Mattia Bais mangler for meget, Santiago Umba skuffer fortsat, og løbet passer slet ikke Eduardo Sepulveda.

Løbets helt store joker er Aleksandr Vlasov . Bora var det eneste store hold, der skippede dagens løb, og dermed er det det eneste hold, hvis niveau er helt ukendt. Det gælder særligt for russeren, der ikke har kørt løb siden Touren, men hans deltagelse her viser, at han har Lombardiet som mål. Hvor langt fremme han er nu, ved vi ikke, men i år har hans bundniveau været skræmmende højt. Vi har også i år i blandt andet Romandiet, Schweiz og Fleche Wallonne set, at han er blevet så sublim en puncheur, at han burde kunne slå de fleste i denne spurt, særligt efter et hårdt løb. Det kræver bare, at formen er god nok, og om den er det, aner vi ikke.

Han ledsages af Felix Grossschartner, der burde elske denne puncheurspurt, men selvom han var bedre i Tour of Britain, er det ret tydeligt, at formen ikke er i top. Jeg ser ham ikke begå sig i et hårdt løb, men i en stor spurt kan han lave et resultat. Løbet passer dårligt til Emanuel Buchmann, der i Tyskland nok engang skuffede. Så er det langt mere spændende med Lennard Kämna, der også gør comeback. Han har dog haft en ret vild sæson og er så svingende, at det vil undre mig, hvis han kommer blæsende ud til dette løb i storform. Det kan ske, men jeg vil blive overrasket. Han vinder heller ikke en spurt, men i en taktisk finale er han snu som bare pokker. Endelig har holdet Cian Uijtdebroeks, der kommer fra sin sejr i l’Avenir. Om han har holdt formen efterfølgende, ved vi ikke, men hans bundniveau er ret højt. Løbet passer ham dårligt, men han kunne godt være med i et hårdt løb, og så kan han måske snige sig væk i et taktisk spil, da han ikke vinder en spurt.

Alex Aranburu er skabt til denne puncheurspurt, og samles det i et stort felt, vil han være en af favoritterne. Jeg er dog ikke helt overbevist om, at formen rækker til et hårdt løb. Han imponerede stort i Limousin, men skuffede meget i Canada. I dag var han til gengæld bedre end ventet, og det fortæller, at han er svær at blive klog på. Når han klatrer så godt, er det bestemt muligt, at vi i morgen ser ham fremme, også hvis det bliver hårdt. Med de spurter, han har kørt i år, kan han vinde, men jeg frygter, at han form ikke helt rækker til at vinde en spurt efter et hårdt løb. Han ledsages af Einer Rubio, der efter skaden endelig er i form igen. Det er dog et svært løb for ham at vinde, da han skal alene hjem i det taktiske spil. Løbet passer dårligt til Ivan Ramiro Sosa og Antonio Pedrero , der skuffede i dag, og Matteo Jorgenson synes alt for formsvag efter pause og sygdom. Gorka Izagirre imponerede i dag, men han bør ikke længere kunne vinde i dette felt.

Læs også

Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr

En af dagens positive overraskelser var Andreas Kron. Det var uventet, at han var så god efter sin sygdom, og det lover uhyre godt inden et løb, der passer ham langt bedre. Som vi så i Lausanne under Touren, vil han kunne vinde denne spurt, enten i et felt eller i en lille gruppe, og han kan derfor være med i begge scenarier. Spørgsmålet er dog, om formen rækker hele vejen, når de mest formstærke lukker op, og om han i givet fald vil være frisk nok i en spurt med den forberedelse, han har haft. Lotto har også Harry Sweeny, men han er næppe i form efter sin coronasygdom, når han udgik i dag, og det er også et løb, der normalt e for hårdt, selvom han overraskede i Ain. Til den store spurt ville man i gamle dage have troet på Carlos Barbero , der var specialist i denne slags finaler, men han har ikke længere niveauet.

Total har en meget spændende kandidat i Mathieu Burgaudeau. Han udgik i dag, men det kan meget vel have været for at spare sig til i morgen. Løbet passer ham nemlig langt bedre, og det var faktisk med sin 3. plads her, at han fik sit store gennembrud. Siden dengang er han blevet meget stærkere, og han viste fornem form i optakten. Han kan være med både i en spurt og i et hårdt løb, men selvom han er en god afslutter, frygter jeg, at niveauet er lidt for højt til, at han faktisk vil sejre i en spurtafgørelse i det ene eller andet scenarium. Det burde være et perfekt løb for Alexis Vuillermoz, men han synes at mangle for meget efter sin sygdom, og løbet passer ikke Victor de la Parte, Cristian Rodriguez og Alan Jousseaume, der alle skuffede i dag. Det kunne være et løb for Valentin Ferron, men han er formsvag.

EF står også med gode muligheder. I dag viste Odd Christian Eiking endelig form, og dette løb passer ham meget bedre. Han vil kunne deltage både i en stor spurt og i et hårdt løb, men han skal endegyldigt bekræfte, at niveauet er der efter en svær tid. Et mere sikkert kort er Esteban Chaves, der endelig i dag fandt sig selv. Han bør køre med i et hårdt løb, men selvom han godt kan afslutte på en bakke, skal han vinde via taktik. Sammen med Eiking er Sean Quinn den bedste afslutter. Han kom markant til kort i dag og har heller ikke vist form i optakten. Derfor tror jeg kun på ham i en større spurt, men løbet passer ham bedre, så man ved aldrig. Efter i dag har ingen forventninger til Jefferson Cepeda eller Diego Camargo og stadig ikke til Simon Carr.

Cofidis var en af dagens helt store skuffelser. Det var overraskende, at Guillaume Martin ikke kunne køre med de bedste, så måske er han ved at betale prisen for en meget lang formtop. Dette løb passer ham dårligere, men han er slet ikke ringe på eksplosive bakker. Jeg bliver slet ikke forundret, hvis han i morgen kører med de bedste, men så skal han have en heldig hånd i det taktiske spil for at vinde. Holdet har også Victor Lafay, der burde være skabt til denne puncheurspurt - uanset om det er i et felt eller i et hårdt løb. Efter den lange pause floppede han i dag, og mit gæt er, at hans lave bundniveau viser sig. Han er dog så svingende, at han kan overraske, hvis han i dag udgik til fordel for et løb, der passer ham bedre. Til gengæld er det efter i dag svært at tro på Remy Rochas i et løb, der passer ham dårligt, samt Simon Geschke, der bekræftede sin formsvage tilstand.

Astana udskifter Samuele Battistella med Simone Velasco, og det skyldes utvivlsomt, at dette er et godt løb for sidstnævnte. Han er en glimrende puncheur og kan lave et resultat i, men ikke vinde en stor spurt. Han skal være med i det hårde løb, og det kan se svært ud, men efter hans flotte kørsel i Montreal er han bestemt en outsider i et løb, der passer ham. Det burde også være et løb for Alexandr Riabushenko, men han har intet vist i år. Som frygtet viste Gianni Moscon ikke form i dag, og det er svært at tro på noget andet i morgen, selvom det er et løb, der passer ham meget bedre. Javier Romo gjorde det godt i dag, men han kører ikke med i et hårdt løb, og unge Gianmarco Garofoli, der ikke kom til start i dag, mangler for meget.

Eolo henter Vincenzo Albanese ind til et løb, der passer ham ganske godt. På sine store dage er han ekstremt holdbar, men selvom han endelig fik sin sejr i Limousin, har hans holdbarhed skuffet. Han kunne ikke være med på kongeetapen i Limousin, og han imponerede ikke i det svagt besatte løb i Rumænien i sidste uge. Han er en joker, men jeg ser ham i hvert fald ikke fremme i et hårdt løb. I en stor spurt er han bestemt kandidat med gode muligheder, men som han har spurtet i år, ser jeg ham ikke vinde den. En anden god afslutter på denne bakke er Alessandro Fedeli, men han har skuffet ganske fælt på det sidste. Francesco Gavazzi var tidligere meget stærk i dette løb, men den tid er slut, og han må være hjælper for Albanese.

Jeg rangerer Michael Woods lavt, men det er med lidt usikkerhed. Canadieren stillede nemlig slet ikke til start i dag, og holdet har aldrig sagt hvorfor. Da det var dagens løb, der passede ham bedst, er han formentlig syg, og så er det svært at tro, at han pludselig vinder i morgen. Det er dog slet ikke et ringe løb for canadieren, der nok havde ønsket en stejlere afslutning, men sagtens kan vinde en sådan spurt efter et hårdt løb. Hans form i Tour of Britain var dog ikke på toppen efter styrtet i Vueltaen og nylig sygdom, og selvom han bør være bedre nu, er der meget usikkerhed om ham. Jenthe Biermans har imponeret i år og kan afslutte, men løbet her bør være for svært, hvis det bliver hårdt. Giacomo Nizzolo ville i den gamle udgave være en ret god kandidat, men nu tror jeg, at det bliver for hårdt, ligesom der er bedre puncheurs end ham i en stor spurt. Selvom det var bedre i Canada, har han også skuffet meget på det sidste.

Det er svært at tro på Bardiani. De henter Enrico Battaglin og Filippo Fiorelli ind, fordi de regner med et puncheurløb som i gamle dage. Det er da også en god afslutning for dem begge, da Fiorelli viste sine evner i Skotland, og Battaglin bragede ind på scenen ved at vinde dette løb som stagiaire for efterhånden mange år siden. Fiorelli floppede dog på kongeetapen i England, og selvom han viste klar fremgang i det britiske løb, mangler Battaglin for meget. Løbet bør være for hårdt for dem begge. Et bedre kort er den mere holdbare Davide Gabburo, der også kan køre denne slags finaler, men han synes let ikke i form.

På kontinentalholdene er det værd at holde øje med Paul Double, der pludselig dukkede op i dagens løb, selvom han ikke stod på startlisten. Han er åbenbart tilbage i form efter en svær tid, og vi har mange gange set, at han kan lave resultater, men næppe vinde, da han ikke er eksplosiv. Derudover er der Thomas Pesenti, der skuffede lidt i dag og vil komme til kort igen i morgen, men dette løb passer ham bedre, og han var meget lovende i marts. Endelig kan Giacomo Garavaglia gøre det godt, da dagens løb passer ham bedre end dagens.

Læs også

Stjerner hylder danskere og nordmænd

BEMÆRK: Den endelige startliste er ikke kommet. Jeg opdaterer optakten, hvis den kommer i løbet af aftenen. Det gør den dog næppe, da den aldrig kom i går.

OPDATERING´: Ikke helt uventet kommer Woods ikke til start.

OPDATERING 2: Andrea Piccolo kører løbet og er åbenlyst en af topkandidaterne på en rute, der passer ham perfekt.

***** Marc Hirschi

**** Lorenzo Rota, Daniel Martinez

*** Natnael Tesfatsion, Aleksandr Vlasov, Alex Aranburu, Andrea Piccolo, Andreas Kron

** Mathieu Burgaudeau, Odd Christian Eiking, Esteban Chaves, Einer Rubio, Barnabas Peak, Sean Quinn, Guillaume Martin, Simone Velasco, Alessandro Covi, Vincenzo Albanese, Lennard Kämna, Victor Lafay, Cian Uijtdebroeks, Felix Grossschartner, Andrii Ponomar

* Laurens Huys, Paul Double, Emanuel Buchmann, Antonio Pedrero, Andrea Pasqualon, Ivan Ramiro Sosa, Matteo Jorgenson, Gorka Izagirre, Jenthe Biermans, Kobe Goossens, Giacomo Nizzolo, Alexis Vuillermoz, Alessandro Fedeli, Enrico Battaglin, Filippo Fiorelli, Thomas Pesenti, Giacomo Garavaglia, Davide Gabburo, Remy Rochas, Cristian Rodriguez, Harry Sweeny, Brandon Rivera, Jhonatan Restrepo, Javier Romo, Gianni Moscon, Laurens de Plus, Mattia Bais

Danskerne

Andreas Kron er efter dagens flotte resultat en af favoritterne og omtalt ovenfor. Hos Israel-PT skal Mads Würtz Schmidt formentlig støtte Michael Woods, Giacomo Nizzolo og Jenthe Biermans. Endelig skal Kasper Andersen hos UAE hjælpe Marc Hirschi til endnu en sejr.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Michael Valgrens sejr fra 2021, Dion Smiths sejr fra 2020, Alexey Lutsenkos sejr fra 2019, Juan Jose Lobatos sejr fra 2018 og Andrea Pasqualons sejr fra 2017.

STREAM COPPA SABATINI, TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE