Optakt: Coppa Sabatini

Introduktion til løbet:

Fra Peccioli til Peccioli

Dato: 12. september

Antal kilometer: 197,6

Antal højdemeter: Ca. 2.800

Løbsstart: 10.30

Løbsafgørelse: Ca. 15.10

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 1952

Seneste vinder: Marc Hirschi (UAE Team Emirates)

Kategori: UCI ProSeries

Det italienske endagsløb Coppa Sabatini hedder retteligt også Gran Premio città de Peccioli - grandprix for byen Peccioli, på godt dansk. Den toscanske landsby i Pisa-provinsen arrangerede for første gang løbet her i 1952 for at mindes den lokale cykelrytter Giuseppe Sabatini, der var afgået ved døden året før i en alder af bare 36, og som kørte professionelt i sin ungdom. I de første syv år var løbet kun for amatører, inden det i 1959 formelt blev et professionelt endagsløb, hvad det er forblevet lige siden. Med kun en enkelt aflysning i 1977 i de mellemliggende år bliver 2024-udgaven den 72.

Som ethvert andet cykelløb er Coppa Sabatini især i sine første mange år blevet domineret af lokale ryttere, i dette tilfælde italienere, og først hen over årtusindskiftet skete det hidtil utænkelige, at udlændinge vandt løbet flere år i træk. På vinderlisten er der dog stadig kun én udlænding, Dmitrij Konysjev, der indgår blandt de ni navne, som har vundet løbet to gange, hvilket er rekord for flest sejre. De otte italienere med to sejre er: Primo Volpi, Rino Benedetti, Dino Bruni, Franco Bitossi, Moreno Argentin, Maurizio Fondriest, Giovanni Visconti og endeligt Sonny Colbrelli. Det er værd at bemærke, at der siden 2018 faktisk har været udenlandske vindere hvert år, og i både 2022 og 2023 var der end ikke en italiener på podiet.

Læs også

Vild statistik: Visma dårligst af alle

Denne ændring hænger langt hen ad vejen sammen med, at løbet er steget i international prestige som led i serien af italienske endagsløb i efteråret, hvor det enten har kunnet tjene som forberedelse til VM eller Lombardiet Rundt - eller begge dele. Helt formelt er løbet også steget i prestige på den måde, at det i 2020 blev forfremmet til løbskategorien lige under WorldTouren, hvilket vil sige, at det er et såkaldt ProSeries-løb. Her hæver det sig over flere andre af de italienske efterårsløb, som ikke desto mindre alle typisk køres af mange af de samme ryttere, ikke mindst Giro della Toscana bare dagen før.

Sidste år vandt Marc Hirschi (UAE Team Emirates) en spurtduel på målbakken mod Pavel Sivakov, mens ingen ringere end Tadej Pogačar tog sig af tredjepladsen. I år er de alle tre holdkammerater på UAE Team Emirates, men sidste år var Sivakov stadig en konkurrent på INEOS Grenadiers. Af de tre er kun Hirschi at finde på startlisten igen i år i et stærkt felt med otte WorldTour-hold, hvilket er ét mere end i 2023.

Introduktion til ruten

Efter to ellers hårde udgaver i træk har arrangørerne lige givet rutedesignet et nøk opad, sådan at Coppa Sabatini 2024 lige er en tand hårdere.

Mens rytterne i de forrige to år trods alt fik en 25 kilometer på flad vej til at komme i gang på, skal rytterne nemlig i år allerede køre opad efter fem kilometer, og herefter går det sådan set op og ned resten af dagen.

Efter en 20 kilometer fører ruten nemlig ind på en kuperet rundstrækning på små 25 kilometer, hvor rytterne skal køre fem omgange. På denne er der tre stigninger: Terriciola (3,7 kilometer, 3,1 procents gennemsnitlig stigning), Muro di Peccioli (0,9 kilometer, 9,9 procent) og Montefoscoli (0,8 kilometer, 11,1 procent). Denne rundstrækning afsluttes for sidste gang med godt 50 kilometer til mål.

Herefter køres så en forkortet udgave af samme rundstrækning, men denne gang kun hen over Terriciola og så en sidste passage af Muro di Peccioli, nu med godt 35 kilometer til mål. Denne mur, som den ligefrem er navngivet som, er stejlest på de første 600 meter, hvor den når over 15 procent, inden den er mere overkommelig på den sidste tredjedel.

Herefter fører ruten så ind på den afsluttende omgang, som er 12 kilometer lang og skal køres tre gange, og som indeholder målbakken som eneste stigning. I fuld længde måler bakken 1,4 kilometer med 5,6 procent i gennemsnit, men da målstregen ikke er placeret helt oppe på toppen, er den ved sidste passage nede på 1,2 kilometer med 5 procent i gennemsnit. Den afsluttende bakke er kringlet med hårnalelignende sving helt ind på opløbsstrækningen.

Øverst: De første 37 kilometer. Nederst tv.: Første rundstrækning. Nederst th.: Anden rundstrækning.

Favoritterne

Coppa Sabatini er kendetegnet ved sin afslutning op ad bakke, men siden en ruteændring i 2021 har den vist sig mindre afgørende end tidligere. Hvor det ellers var et relativt simpelt løb for puncheurs, der skulle koncentrere sig om at vinde den afsluttende spurt, er det på den hårdere rute blevet et mere regulært udskilningsløb, og et større felt har ikke spurtet om sejren siden 2020. Denne ruteændring består først og fremmest af tilføjelsen af Muro di Peccioli, som igen i år må forventes at udskille en mindre gruppe, der skal køre om sejren.

Omvendt er det naturligvis stadig en fordel at kunne spurte op ad bakke, da de seneste udgaver er blevet afgjort i spurter i små grupper. Samtidigt er det jo heller ikke fuldkomment utænkeligt, at der i år opstår en vis sammensmeltning af grupperne, så et eksklusivt felt skal spurte om sejren. Til syvende og sidst er det stadig et puncheurløb med korte, stejle stigninger, men der er altså så mange af dem, at man skal have udholdenhed til en hel finale på dem og ikke kun i spurten til allersidst.

Læs også

Vingegaard får klar opfordring fra Holm: Han er jo ikke Pogacar

Når man som Marc Hirschi (UAE Team Emirates) har vundet sine seneste tre løb, hvoraf de to var WorldTour-klassikere og det tredje var for få dage siden, kan man kun være favorit. Han er tilmed forsvarende vinder, så han forstår altså også at præstere på denne rute, da han jo er en fremragende puncheur. Han er helt åbenlyst i forrygende form, men på et stærkt UAE Team Emirates kan han ende med sorteper i et taktisk spil, ganske som selveste Tadej Pogačar sidste år bakkede af for Hirschi. Ikke desto mindre er Hirschi naturligvis en oplagt vinderkandidat.

Efter sin sejr i Giro della Toscana vil Clément Champoussin og Arkéa-B&B Hotels møde op her med masser selvtillid til et løb, der måske endda passer profilen endnu bedre. Det er nemlig især i spurter op ad bakke, at han har hentet sine topresultater, så hvis han igen kan ramme dagen, er han podiekandidat. Vincenzo Albanese kunne være et alternativ.

Sejrschancerne hos UAE Team Emirates øges af et taktisk flertal, og her kan nøglen foruden Marc Hirschi (beskrevet foroven) være Diego Ulissi, der selv er velkørende og så afgjort også har kvaliteterne til et løb som dette. Derfor kunne der sagtens opstå et scenarie, hvor Ulissi får egen chance til at opsøge sejren, men da han bør få sværere ved at klare en tidlig udskilning, er han i første omgang podiekandidat.

Jordan Jegat (TotalEnergies) virker efterårsklar efter en godkendt indsats i søndagens GP Industria efterfulgt af en flot tredjeplads i onsdagens Giro della Toscana. Dermed virker han i form til i et løb som dette at kunne køre med om top 10 eller endnu en top 5-placering. Mattéo Vercher blev nummer syv i GP Industria, men udgik af Giro della Toscana.

I sin Tour de France-debut var Jordan Jegat med i flere kuperede finaler fra udbrud. Foto: Sirotti

Caja Rural-Seguros RGA har fået fingrene i noget så sjældent som et uruguayansk talent i form af Guillermo Thomas Silva, der blev nummer to i søndagens GP Industria, godt hjulpet af evnerne på en regnvåd nedkørsel. Selv om dén kompetence næppe bliver aktuel her, sad han jo i forvejen med de stærkeste på stigningerne, ligesom han også har gjort det i flere andre løb i løbet af en flot sæson. Derfor har han også her en chance for at klare en udskilning og køre med om top 10 eller endda top 5. Større profiler er Jefferson Alveiro Cepeda og Orluis Aular, men ingen af dem har kørt op til deres bedste på det seneste.

Michael Storer (Tudor Pro Cycling Team) kører meget få endagsløb, men han bestod bestemt testen i onsdagens Giro della Toscana med en andenplads. I et hårdt udskilningsløb som dette vil han i denne form igen kunne begå sig og være kandidat til top 5 eller endda podiet. Også Marco Brenner var med helt fremme i Giro della Toscana.

Movistar Team kører fuld, italiensk efterårskampagne og har i deres foreløbige to løb fået bedst resultater ud ad Javier Romo. I en generelt flot sæson har han vist et niveau, hvor han ikke ligger langt bag de allerbedste opad, og derfor bør han være i spil til top 10 eller endda top 5. Måske også Will Barta vil kunne hænge på længe.

For EF Education-EasyPost har Esteban Chaves i de foregående to italienske endagsløb uden dog endnu at have ramt top 15. Alligevel er det lovende, at han har siddet så godt med i begge løb, og i en spurt op ad bakke som her har han gode forudsætninger for at kunne køre sig i top 10. Georg Steinhauser var en enkelt placering bedre end Chaves i Giro della Toscana, men bør være langsommere i en spurtafgørelse.

Læs også

Tour-direktør om dopingmistanke mod Pogacar: Spørgsmålet er ikke uberettiget

Ben Zwiehoff (Red Bull-BORA-hansgrohe) imponerede med en femteplads i Giro della Toscana og er også en udmærket puncheur, så der er håb for, at han igen her vil kunne sidde med i en finale og spurte med om en placering i top 10 eller måske top 10. På papiret vil Emanuel Buchmann være et stærkt kort til en tidlig udskilning, men han imponerede ikke i Giro della Toscana, så har muligvis ikke ramt formen efter hele tre måneders løbspause.

I søndagens GP Industria lignede Davide Formolo (Movistar Team) en af de stærkeste, så i en tidlig udskilning har en god chance for at booke billet til en finale. Han har ofte præsteret på stejle stigninger som disse, men da han er udfordret på en spurt, skal gruppen være lille, før vi snakker podie og ikke kun top 10.

Så sent som sidste efterår vandt Davide Formolo (nu Movistar Team) to italienske endagsløb. Foto: Sirotti

Både Davide Piganzoli og Matteo Fabbro (begge Team Polti Kometa) var med i finalen af onsdagens Giro della Toscana, men af de to kan førstnævnte vise sig som bedste kort i et udskilningsløb. Han er dog udfordret i en spurt, hvorfor top 10 umiddelbart ligner en realistisk målsætning for holdet.

Hvis han er kommet sig helt over sit styrt i afslutningen af GP Industria, som han gennemførte, vil dette være et løb for Christian Scaroni. I GP Industria var han godt på vej mod en andenplads, da han styrtede, så formen er der, og en afslutning op ad bakke vil kun passe ham endnu bedre. Ellers er Aleksej Lutsenko tidligere vinder af løbet, men de var begge langt fra de bedste i Giro della Toscana.

I en alder af 37 år præsterer Gianluca Brambilla (Q36.5 Pro Cycling Team) stadig i kuperede løb som disse og blev senest nummer ni i GP Industria i søndags, ligesom han i puncheurafslutninger i sine etapeløb i august viste niveau. Dermed er han også her kandidat til en top 10-placeringer, da han altså stadig har hurtighed op ad bakke. Walter Calzoni blev nummer seks i dette løb sidste år og kørte glimrende i GP Industria.

I et meget ung Team Jayco AlUla-trup kan Anders Foldager vise sig som bedste kort, selv om det var den 24-årige alderspræsident, Jesús David Peña, der sad med i finalen af Giro della Toscana. Foldager blev dog en acceptabel nummer 34 i et løb med en længere stigning, så måske han på disse kortere bakker kan få større gavn af sit punch og dermed køre med om en top 10-placering. Ellers er Peña også selv en glimrende puncheur, ligesom Davide de Pretto også er det.

Den hurtige Stefano Oldani (Cofidis) har i flere af sæsonens løb kørt så godt opad, at det ikke kan afvises, at han også her kan køre med om topresultaterne. Han kommer næppe selv til at være i offensiven på stigninger, men kommer han med op over, så har han en spurt i sig, der kan række til top 10. I en hårdere, tidlig udskilning vil Ben Hermans være et sikrere kort.