Optakt: Criterium du Dauphiné

Både Dauphiné Libéré og Tour de Suisse har i mange år kæmpet om rytternes gunst om at være den foretrukne forberedelse til Touren, og efter at det i lang tid så ud til det franske etapeløb havde vundet hæderen, så har det de senere år udjævnet sig lidt.

Le Dauphiné har altid haft den fordel, at det modsat sit schweiziske modstykke, kunne byde på flere af de stigninger som rytterne ville blive udsat for senere i Tour de France og i år, har man spillet den helt trumf ud, idet man giver rytterne mulighed for at stifte bekendtskab med den eksakt samme enkeltstartsrute omkring Grenoble som også skal bruges i Touren.

Sidste år vandt Janez Brajkovic (Radioshack) en flot samlet sejr, hvor han knuste sine konkurrenter på enkeltstarter og ellers holdt Contador i ro i bjergene. Sejren var så overbevisende, at flere begyndte at snakke om Brajkovic til Touren (når han nu havde slået Contador), men sloveneren kunne ikke holde trit med de bedste i Touren. I år er det svært at udpege en rytter, der decideret satser på Dauphiné uden at have Touren i tankerne, men det franske hold AG2R er på hjemmebane og vil givet gøre meget for at skille sig ud.

Ruten giver gode muligheder for angreb og spændende etapeafslutninger, da det er lykkedes arrangørerne at presse hele fem afslutninger op af bakke ind i løbet, der også indeholder to tidskørsler. Dermed bliver der noget at se på hele tiden, undtagen for sprinterne, der må kigge langt efter muligheder.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Ruten

Løbet indledes med en kort prolog på 5,4 kilometer, der nu godt kan vise sig at blive lidt af en overraskelse for rytterne, idet de allerede her støder på løbets første kategoriserede stigning. Dagen efter står den på flere mindre stigninger og så en afslutning på Montée Saint-Pierre-de-Chartreuse (7,4 km, 4,8%), der nok vil give lidt spredning, men som ikke burde betyde det store for klassementet. Det samme kan siges om den efterfølgende etape, der igen slutter opad, men denne gang på en meget kort stigning (1,4 km, 4,8 %), hvor de letteste af sprinterne nok stadig vil have en chance for at sidde med.

Hvis man som favorit til Touren har lidt svært ved at vælge om man skal køre Dauphiné eller Tour de Suisse, så leverer 3. etape nok det bedste argument for det franske løb. Der er tale om fuldkommen den samme enkeltstartsrute som rytterne vil blive udsat for på Tourens næstsidste dag og kendskabet til de 42,5 kilometer i kuperet terræn kan blive en altafgørende faktor i jagten på den samlede sejr, ikke blot i Touren men selvfølgelig også i Dauphiné, hvor tempogiganter som Tony Martin og Bradley Wiggins vil sikre sig en massivt forspring inden bjergene for alvor begynder at tage til.

4. etape til Macon er den eneste mulighed for sprinterne til at gøre sig gældende og med så få hold til start med en sprinter på holdet, kan det sikkert vise sig svært for sprinterholdene at holde sammen på det hele. Løbets femte etape bringer igen rytterne ind i mere bjergrigt terræn, men selvom dagen slutter på stigningen Les Gets (10,7 km, 4,7 %), så er det nok en etape, hvor man vil se et udbrud holde hjem, mens favoritterne gemmer på energien til de to følgende dage.

Arrangørerne har nemlig gemt det bedste til sidst for weekenden byder på to store bjergetaper. Det starter om lørdagen med årets kongeetape, der slutter på den relativt ukendte stigning Le Collet d’Allevard (11,2 km, 8,4 %). Slutstigningen er i sig selv slem nok, men den kommer efter en dag, hvor rytterne skal over fem andre stigninger, heriblandt Col du Grand Cucheron (16,2 km, 5 %), der ligger som dagens næstsidste forhindring blot 40 kilometer fra målstregen.

Søndagen byder på slutstigningen La Toussuire (14,8 km, 5,8 %), der efterhånden bliver brugt mere og mere i cykelsporten. Sidste gang Dauphiné besøgte stigningen var i 2008 med en dansk sejr til følge, da Chris Anker Sørensen imponerede med en flot etapesejr og en mindre flot sejrsgestus. Inden rytterne når så langt i år, har de forinden været over den frygtede Col de la Croix de Fer (22 km, 7 %) som er en af sportens mere navnkundige stigninger. De sidste 60 kilometer går det enten opad eller nedad, så der er tale om perfekt angrebsterræn til de modige.

Rutevurdering

Saint-Jean-de-Maurienne - Saint-Jean-de-Maurienne, 5,4 km (TT) (**)

Albertville – Saint-Pierre-de-Chartreuse, 144 (***)

Vorion – Lyon, 179 km (*)

Grenoble – Grenoble. 42,5 (TT) (*****)

La Motte-Servolex – Macon, 174 km (*)

Parc des Oiseaux, Villards-les-Dombes – Les Gets, 210 km (***)

Les Gets – Le Collet d’Allevard, 193 km (*****)

Pontcharra – La Toussuire, 118 km (****)

Favoritterne

En af de vanskelige ting ved at skulle forudsige resultatet af Dauphiné har altid været, at alle de store navne på forhånd siger, at de gerne vil gøre det godt i løbet, men at det er Tour de France, der er sæsonens mål, hvorfor de ikke helt ved hvor langt fremme de er i forberedelserne. Sådanne udtalelser skal man passe på med at tage for gode varer, for det viser sig år efter år, at favoritterne til Touren er ganske langt fremme i deres forberedelser, og når det tilsvarende gør sig gældende for deres konkurrenter, så betyder det et løb på næsten samme niveau som Tour de France.

I år vil jeg eksempelvis kun regne med at Ivan Basso næppe vil gå dybt i Dauphiné, idet den italienske stjernerytter i hvert fald tidligere har haft en tendens til ikke at ville spille for tidligt ud med, hvor langt han er henne i forhold til Touren.

Det vil Cadel Evans (BMC) til gengæld på trods af udtalelser om det modsatte. Evans holder stort set aldrig igen, når han er til et cykelløb, og han har tidligere gjort det glimrende i Dauphiné. Udsigterne til en tredje stor sejr på ProTouren i år vil virke lokkende og BMC er afhængig af Evans’ resultater, idet holdet sjældent præsterer noget nævneværdigt, når han ikke er til start.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Førsteudfordreren i år er hollandske Robert Gesink (Rabobank), der lagde ud med lyn og torden i år, men som siden har holdt lav profil, selv i forårets Ardennerklassikere, hvor han ellers var tiltænkt en rolle. Siden har den stået på løbspause frem mod Le Dauphiné, der på trods af Gesinks ellers kometagtige karriere, stadig vil være en meget flot skalp til samlingen for så ung en rytter. Den lange enkeltstart bliver en udfordring, men Gesink er under hensyn udvikling i disciplinen.

Det blev heller ikke i år at Samuel Sanchez (Euskaltel) vandt en klassiker, men baskeren har alligevel haft en fremragende forårssæson og siden klassikerne var slut har den stået på forberedelse til Touren som for så mange andre. Ruten indbyder til etapesejre for Sanchez, der med sin gode afslutning opad, bør kunne tage en sejr eller to, og så må han ellers gøre status på klassementsforhåbningerne efter enkeltstarten.

Både Alexander Vinokourov (Astana), Bradley Wiggins (Sky) og Tony Martin (HTC-Highroad) vil gøre det glimrende på enkeltstarten, men der er grund til at stille spørgsmålstegn ved om de kan holde et eventuelt forspring på de afsluttende bjergetaper, hvor alle tre stadig viser svaghedstegn. For Tony Martins vedkommende er der dog tale om en god chance for at lukke munden på de skeptikere, der mener at han aldrig kommer til at overkomme de helt store bjerge.

OmegaPharma-Lotto havde en fantastisk forårssæson på ryggen af Gilberts dominans, men nu tager Tour-håbet Jürgen van den Broeck over, og som ryttertype passer han perfekt til Dauphiné med solide evner både i bjerge og på enkeltstarten. Det samme kan siges om sidste års vinder, Janez Brajkovic (Radioshack), der dog ikke fremstår som den helt store favorit i år, idet han i fjor var en af de meget få ryttere, der havde løbet som sit helt store mål, hvorimod han i år satser mere helhjertet på Touren.

Af løbets outsidere bør Joaquin Rodriguez (Katusha) fremhæves efter en solid, men ikke spektakulær indsats i Giro d’Italia. Hertil kommer AG2R-holdet, der altid gør det glimrende på hjemmebane og som har Jean-Christophe Peraud som sit bedste bud. Dario Cataldo (QuickStep), Jerome Coppel (Saur-Sojasun), Daniel Martin (Garmin-Cervelo) må ligeledes forventes at kunne få en rolle og så skal veteranen David Moncoutie (Cofidis) ikke glemmes som et stærkt bud på en etapesejr undervejs.

En af de fornøjelige ting ved Dauphiné, er at man gennem årene har set flere unge ryttere få sit gennembrud i løbet som Tejay van Garderen (HTC-Hgihroad) sidste år og Jakob Fuglsang (Leopard-Trek) året før. Gode bud på unge ryttere, der vil være med fremme i år er Blel Kadri (AG2R), Thibaut Pinot (FDJ), Cyril Gautier (Europcar) og Rafal Majka (Saxo Bank-SunGard).

Saxo Bank-SunGard stiller til start med et mandskab, hvor løbets tre danske deltagere, Chris Anker Sørensen, Nicki Sørensen og Brian Vandborg, alle forbereder sig til Tour de France. Selvom enkeltstarten er lang, kan det ikke udelukkes at førstnævnte går efter at lave et resultat i klassementet eller som minimum en etapesejr i bjergene. For Vandborgs vedkommende gælder det, at han skal til at vise at formen er ved at indfinde sig, så han sikre sig en plads på Tour-holdet. Den lange enkeltstart må også være et mål for den tidligere så tempostærke hjælperytter. Hertil kommer at holdet som et af de få har en sprinter til start (Juan José Haedo), hvilket alt andet lige må betyde at løbets eneste flade etape er et stort mål for holdet.

Feltet.dks favoritvurdering:

*****: Cadel Evans

****: Samuel Sanchez, Robert Gesink

***: Jürgen van den Broeck, Alexander Vinokourov

**: Tony Martin, Janez Brajkovic, Ivan Basso

*: Bradley Wiggins, Dan Martin, Joaquin Rodriguez