Optakt: Criterium International

nullDet er en helt særlig uge, denne uge i marts. Ugen efter Milano-Sanremo har altid stået i opdelingens tegn. Selvom der reelt ikke er tale om de helt samme ryttere, så er der en vis symbolik i at der efter årets første monument køres regionale rundture i både Spanien, Italien og Frankrig, ligesom opvarmningsløbene til Ronde van Vlaanderen fortsætter i Belgien. I alle cykelsportens historisk store nationer er der cykelløb klar til at modtage og tage hånd om de nationale stjerner. I moderne cykelsport er specialisering dog mere afgørende end nationalitet for spredningen. Sigter man mod brostensklassikkerne går vejen til Belgien, mens der for etapeløbsrytterne stadig kan føles det nationale pull.

I det store regnestykke er der ikke nogen tvivl om at Criterium International (2.HC) er et større og mere prestigiøst løb end henholdsvis Vuelta a Castilla y Leon (2.1) eller Settimana Ciclistica Internazionale (2.1), hvilket UCI-rangeringerne blot slår fast. Alle løb har flotte startlister, men som selve titlen antyder, så er noget specielt over Criterium International. Noget, ja, internationalt.
 
Ruten
På det punkt kan man se de tre løb som et billede, en lille kopi af de selvsamme landes Grand Tours. Og netop beskrivelsen som et mini-Tour de France rammer sådan set Criterium International ret godt. Selvom løbet køres over kun to dage og ikke er længere end 300 kilometer, så kommer man faktisk godt rundt i cykelsportens A-B-C. Som altid køres der tre etaper på to dage. Traditionen tro består løbet altså af en ’almindelig’ etape om lørdagen, efterfulgt af to deletaper om søndagen.

Første etape fra Monthois til Charleville-Mézières er således den flade ’sprinteretape’. Etapens 190 km er dog lettere kuperede, og 13 kilometer før mål er der f.eks. en kort, men stejl stigning. Faktisk har denne etape før været ganske udslagsgivende, typisk på grund af grumt vejr. Sidste år var sidevinden med til at sætte flere ud af klassementet, ligesom da Ivan Basso og Erik Dekker i 2006 kørte sig i stilling til en spændende dyst.

Andendagen starter derimod ud med den traditionelt korte, men meget kuperede ’bjergetape’. Reelt er der dog tale om en konstant række af længere bakker, der dog i længden nok skal vise sig som rigeligt. Etapen starter i Les Vieilles Forges med mål i Monthermé, og undervejs på de 98.5 kilometer skal rytterne over hele ni stigninger. Man ser oftest ikke de helt store tidsafstande på denne etape – sidse år var lidt af en anomali – men på den ene eller den anden måde er klassementet altid godt spredt inden den afsluttende enkeltstart på 8,3 kilometer.

Favoritterne
Team Saxo Bank har under navnet CSC fuldstændig domineret Criterium International siden 2004, og der er faktisk ikke noget der tyder på, at denne tendens skulle stoppe her. Selvom Team Saxo Bank har haft en lidt undervældende start på sæsonen målt i sejre, så kan dette virkelig være løbet, hvor holdet for oparbejdet noget succes og selvtillid. Først og fremmest satser man på Jens Voigt. Tyskeren har vundet løbet fire gange (1999, 2004, 2007 og 2008) og kan i år tangere Emile Idée & Raymond Poulidors rekorder for flest sejre. Jens Voigt har vist fantastisk form sæsonen igennem og han bliver svær at slå i et løb, der er ham helt og aldeles skræddersyet. Derudover bakkes han op af feltets stærkeste mandskab, der er så stærkt, at selv hjælperytterne behøver nærmere beskrivelse.

Foruden Voigt kan Team Saxo Bank nemlig stille med flere profiler der kan animere løbet. I José Haedo har man en af feltets stærkeste sprintere – Mark Renshaw (Team Columbia) bliver den største trussel. Derudover har man sidste års nummer to, Gustav Larsson, som med sin enkelstart også vil være blandt favoritterne. Svenskeren har ikke vist særligt gode takter i denne sæson, men undertegnede tror, at formen har indfundet sig nu. Og hvis såfremt at Fränk Schleck er kommet sig over sit styrt, så må han faktisk forventes at være feltets stærkeste klatrer. Andy Schleck har lidt anonymt startet sin sæson bedre end han plejer. Har topformen indfundet sig kan alt ske.

De to største udfordrere til Team Saxo Bank kommer fra Astana og Team Columbia. Andreas Klöden (Astana) og Thomas Lövkvist (Team Columbia) kunne ikke helt følge med de bedste italienske bjergryttere Tirreno-Adriatico. Det slører dog ikke over det faktum, at begge er i fin form og at de vil være blandt favoritterne på den sidste enkeltstart. For dem handler det altså bare om at holde sig til på søndagens første deletape.

Blandt de øvrige favoritter må man medregne Vladimir Karpets, Antonio Colom (Katusha), Mikel Astarloza (Euskaltel-Euskadi), Maxime Monfort(Columbia), Janez Brajkovic og Yury Trofimov (Bbox Bouygues Telecom). For disse navne må det siges, at kun Trofimov og Colom har givet et utvetydigt vink om form. Derudover skal det bliver interessant af følge Oscar Pereiros (Caisse d’Epargne) videre comeback, selvom undertegnede må stille sig utilfreds med det spanske mandskab, der har valgt at sende et B-hold. Alejandro Valverde savnes, men specielt Luis León Sánchez ville have pyntet. For Sánchez skyldes fraværet nok træthed efter en allerede meget lang sæson.

De franske hold, derimod, stiller alle i stærkeste opstilling. Hvor man ofte har måtte konstatere, at franske hold har spillet en sekundær rolle i de store løb, så fortsætter de franske ryttere de gode takter fra specielt forrige sæson. Vi har f.eks. på det sidste set dominerende franske præstationer i både Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. På startlisten til Criterium-International finder man derfor et hav af unge og yngre franske håb. Blandt de mest interessante er den anonyme sensationen fra Paris-Nice Jonathan Hivert (Skil-Shimano), Pierro-Rolland (BBox Bouygues Telecom), Christophe Le Mevel (Francaise des Jeux), Clement L’Hotellerie (Vacansolei) samt den iltre bombe Julien El Fares (Cofidis), der imponerede så mange under Tirreno-Adriatico.

Fra dansk side stiller Team Saxo Bank med tre unge danske håb i form af Lasse Bøchman, Chris Anker Sørensen og Jakob Fuglsang. For alle ligner det i udgangspunktet roller som hjælperyttere. Mens Chris Anker Sørensen formentlig kunne gøre en fin figur på den hårde etape, så får han sikkert andet at se til, ligesom ham om alle omstændigheder vil falde igennem på enkelstarten. Derfor bør han blot fortsætte med at opbygge formen og så ellers vise sine kaptajner hvad han kan når det går op ad. Jakob Fuglsang, derimod, har en rytterprofil der gør, at han på et eller andet tidspunkt må kunne forventes at spille en rolle i dette løb. Fuglsang lavede en jætteindsats i Paris-Nice, og skulle uheldet fortsætte med at ramme det danske hold, kan Fuglsang være en mand der kan gribe chancen.