Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Critérium du Dauphiné

Optakt: Critérium du Dauphiné

08. juni 2014 13:00Foto: Sirotti

På søndag påbegyndes Tourens vigtigste optaktsløb, Critérium du Dauphiné. En sand stjerneparade stiller til start i det bjergrige etapeløb, heriblandt årets tre største Tour de France-favoritter, Chris Froome, Alberto Contador og Vincenzo Nibali.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Blot en uge efter Giroens afslutning går etapeløbssæsonen ind i sin næste fase. På søndag den 8. juni indledes det otte dage lange franske etapeløb, Critérium du Dauphiné, som udgør den vigtigste optakt til cykelsæsonens højdepunkt, Tour de France, der indledes om blot fire uger i England.

 

Løbet blev første gang kørt tilbage i 1947 og tænkes ofte ind i en Tour de France-kontekst. Det skyldes flere faktorer: For det første arrangeres Critérium du Dauphiné af ASO (der også arrangerer Touren). For det andet ligger løbet så tæt på Tourens start, at det udgør en vigtig indikator på, om rytterne har ramt formen frem mod den franske Grand Tour. For det tredje indeholder Critérium du Dauphiné ofte elementer fra samme års Tour-rute, og sidst - men ikke mindst - har løbet suverænt vundet kampen mod Schweiz Rundt om at være Tourens vigtigste optaktsløb, hvorfor man igen i år kan byde på et stjernespækket felt inklusiv de største favoritter til at vinde årets Tour de France.

 

Ni ryttere har prøvet at vinde Critérium du Dauphiné og Tour de France samme år, heriblandt de to seneste års Tour-sejrherrer, Bradley Wiggins (2012) og Chris Froome (2013), der i begge tilfælde har vundet Critérium du Dauphiné sikkert efter en sand magtdemonstration fra Sky-holdet. En anden interessant statistik fortæller, at i de sidste 12 år har den senere Tour de France-vinder hvert år kørt Critérium du Dauphiné som opvarmningsløb til Touren.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Sidstnævnte bliver sandsynligvis også tilfældet i år. Det er svært at forestille sig, at Touren anno 2014 ikke vindes af enten Chris Froome, Alberto Contador eller Vincenzo Nibali, og de er alle tre til start den kommende uge i Frankrig. Enhver cykelelsker kan derfor godt begynde at slikke sig om munden ved tanken om at se de forventede Tour-profiler duellere mod hinanden i et bjergrigt mini-Tour de France. Må den bedste mand vinde!

 

Ruten

I modsætning til tidligere udgaver indeholder Critérium du Dauphiné i år ingen længere enkeltstart. I stedet bliver det i bjergene, de store slag skal stå, da tre deciderede bjergafslutninger for alvor tilgodeser de lidt lettere ryttere.

 

Først skal rytterne dog ud i kampen mod uret. 10,4 kilometers enkeltstart er nemlig den første udfordring, hvorfor klassementsrytterne skal være klar fra første fløjt, hvis ikke de skal gå bag af dansen for tidligt. Chris Froome skal her forsøge at skaffe sig ekstra sekunder med det samme, så han og Sky kan kontrollere løbet fra start, som de gør bedst.

 

Dagen efter sendes feltet nemlig ud på løbets første bjergetape. Rytterne kører direkte opad, så snart de forlader startbyen Tarare. Det er dog blot den første af seks kategoriserede stigninger, hvor rytterne slutter op ad den sidste, Col du Béal (13,6 km, 6,6 %), løbets første bjerg uden for kategori efter 156 km. Det bliver ikke her, at løbet endeligt afgøres, men efter denne etape er det klart, hvilke to-tre ryttere, der kommer til at kæmpe om sejren.

 

Tredje etape må kategoriseres som løbets eneste reelle sprinteretape. De sidste 40 km af etapens 194 er pandekageflade, og de få sprintere, der er til stede i løbet vil gøre alt for at holde det samlet til sidst.

 

De 167,5 km på fjerde etape er en klassisk Tour de France-etape, der slutter i udbryderbyen Gap. 12 km fra målstregen når rytterne toppen af Col de Manse (9,6 km, 5,2 %), hvorfra en svær nedkørsel leder ned til målstregen i Gap. Etapen er næsten en tro kopi af 16. etape fra Tour de France 2011, hvor Andy Schleck tabte afgørende tid til Cadel Evans, da der blev angrebet på den regnvåde nedkørsel. Hvorvidt det ender med, at morgenudbruddet holder hjem, eller en modig puncheur eller måske endda klassementsrytter tager chancen til sidst, er umuligt at forudse. Alberto Contador har i hvert fald før vist, at han ikke er bange for at angribe i alternativt terræn. Ellers vil Sylvain Chavanel være et rigtig godt bud i alle scenarier.

 

Seks kategoriserede stigninger i kategori to og tre skal forceres på femte etapes 189,5 km, men der er 20 km fra toppen af den sidste, så det ligner en klassisk udbryderetape, medmindre der sidder en semisprinter i feltet med diamanter i benene.

 

Umiddelbart ligner sjette etape en sprinteretape, men et par kategori 4-stigninger på de sidste 20 km kan måske ødelægge den plan, hvis de få sprinteres hold ikke gider bruge kræfterne på at hente morgenudbruddet.

 

Endelig når vi til Alperne og løbets kongeetape. Arrangørerne har valgt at proppe Col de la Forclaz (12,6 km, 8,2 %) og Montée de Finhaut-Émosson (10,2 km, 8 %) oven på hinanden med en kort nedkørsel imellem, og det er på disse to bjerge uden for kategori, at vinderen af Critérium du Dauphiné 2014 skal findes. Montée de Finhaut-Émosson er en helt ny stigning i cykelløbssammenhæng, og for de ryttere der ikke har prøvekørt den, bliver det en brutal oplevelse. De første tre kilometer skifter mellem 1 og 17 % stigning, og fra kilometer tre til ni er stigningen nogenlunde stabil omkring 8-10 %. De sidste 200 meter vil det hele dog eksplodere til atomer, da de stiger med 28,3 %! Åbner man for tidligt, kan man for alvor bryde sammen, når sådan en mur rammer en.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Sådan en oplevelse får man sjældent i fransk cykling, hvor det i langt højere grad er de jævne, lange stigninger, der er fokus på. Med to hårde bjerge lige efter hinanden kan det også være, at nogen tør angribe tidligt, men nedkørslen imellem stigningerne er rimelig ligetil og hurtig, så det kan vise sig svært at holde feltet bag sig nedad. Sørg for ikke misse denne afslutning, hvor vinderen på toppen meget vel kan være vinderen af løbet.

 

Løbet er principielt ikke afgjort, for ottende etape byder på endnu en bjergafslutning med samme opbygning som dagen før, men Côte de Montagny (8 km, 6,5 %) og Montée de Courchevel Le Praz (5,9 km, 6,2 %) er ikke hårde nok til, at der kan nå at ske de helt store omrokeringer. I stedet er det mere sandsynligt at en større gruppe favoritter skal spurte om sejren, hvis ikke den gule trøje er så overlegen, at han smadrer det hele på denne korte etape.

 

Rutevurdering

1. etape (08/06): Lyon - Lyon, 10,4 km (***)

2. etape (09/06): Tarare - Pays d'Olliergues, 156 km (****)

3. etape (10/06): Ambert - Le Teil, 194 km (*)

4. etape (11/06): Montélimar - Gap, 167,5 km (**)

5. etape (12/06): Sisteron - La Mure, 189,5 km (**)

6. etape (13/06): Grenoble - Poisy, 178,5 km (*)

7. etape (14/06): Ville-la-Grand - Finhaut-Émosson, 160 km (*****)

8. etape (15/06): Megève - Courchevel, 131,5 km (***)

 

Favoritterne

Mangt en cykelelsker har set frem til duellen mellem Chris Froome og Alberto Contador i årets Tour de France, hvorfor der er lagt op til en spændende dyst mellem dem i Critérium du Dauphiné. Sidste år trak Froome sig ud som den store sejrherre i begge løb med Contador som den store taber, men de to ryttere virker i år mere jævnbyrdige, efter at - en formodentlig indebrændt - Contador har leveret en fantastisk start på sæsonen.

 

På trods af Contadors fornemme 2014-sæson og manglen af enkeltstartskilometer på årets rute (hvor Froome er stærkere end sin spanske konkurrent), må Chris Froome alligevel betegnes som løbets favorit og Contador som hans førsteudfordrer. Dels virkede Froome, når han var i god form, nærmest urørlig sidste år, hvor han var Contador overlegen, og dels er han kaptajn på et særdeles stærkt Sky-mandskab, der blandt andet tæller den trofaste løjtnant, Richie Porte, der i sig selv er en reel vinderkandidat i Critérium du Dauphiné.

 

Den tredje store profil til årets Tour de France, sicilianeren Vincenzo Nibali, har modsat Froome og Contador leveret meget få resultater i indeværende sæson. Nibali skal nok være klar, når det går løs i Touren, mens det er mere tvivlsomt, om han kan følge med de bedste i bjergene allerede nu, hvorfor han i højere grad skal ses som outsider end som den favorit den kommende uge i de franske alper. Man ved dog aldrig, hvor man har Nibali, der med sin angrebsivrige og opportunistiske stil er en gave til ethvert cykelløb. Nibalis løjtnant er dansk, og man kan håbe på, at Jakob Fuglsang fortsætter de fine takter, han har vist hidtil i 2014. I så fald er der håb for, at den danske profil kan levere et resultat i stil med den samlede fjerdeplads, han tog med hjem sidste år.

 

USAs to bedste etapeløbsryttere, Andrew Talansky og Tejay Van Garderen, er begge til start på søndag, og de to 25-årige amerikanske håb skal blive interessante at følge forud for Touren. Såvel Talansky som van Garderen havde givetvis håbet på, at ruten indeholdt en lang enkeltstart, men de har begge to (i særdeleshed Talansky) vist forbedrede egenskaber i bjergene de seneste par sæsoner og kan godt komme i spil til de samlede topplaceringer.

 

Michal Kwiatkowski har indtil videre haft en fremragende sæson med konstante topplaceringer i diverse etapeløb samt Ardennerklassikerne. Den unge polak mangler stadig det sidste i de højeste bjerge til, at man tør tro på ham som seriøs vinderkandidat i et bjergrigt løb som Critérium du Dauphiné. Han vil dog med sin alsidighed kunne gøre sig gældende blandt de bedste på mange af løbets etaper.

 

Katusha stiller op med slovenske Simon Spilak som kaptajn. Spilak kørte endnu en gang et fremragende Romandiet Rundt for en god måned siden, hvor han blev samlet toer efter Froome. Han kan godt gøre sig håb om en fremtrædende placering i det samlede klassement den kommende uge på vej mod et Tour de France, der bliver hans første deltagelse i en Grand Tour siden 2011. Hans spanske holdkammerat Daniel Moreno er muligvis også sulten efter revanche ovenpå en skuffende Giro, og Moreno plejer at gøre det godt i Critérium du Dauphiné, hvor han sidste år hentede en flot samlet tredjeplads.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Outsiderfeltet i Critérium du Dauphiné udgøres desuden af ryttere som franskmændene Jean-Christophe Peraud og Romain Bardet, tjekkiske Leopold König samt to af årets Giro-profiler, Wilco Kelderman og Ryder Hesjedal.

 

Foruden Jakob Fuglsang stiller to andre danskere til start i det franske etapeløb, idet Tinkoff-Saxo-duoen Michael Valgren og Nicki Sørensen fuldender det danske islæt i Critérium du Dauphiné. Nyprofessionelle Valgren har vist god form den seneste måned i Fire dage ved Dunkerque og Tour des Fjords, mens veteranen Sørensen skal bevise, at han fortjener en plads på Tinkoff-Saxos Tour-hold, hvilket i så fald vil blive hans 11. optræden i den franske rundtur.

 

Feltet.dk’s favoritvurdering

*****: Chris Froome

****: Alberto Contador

***: Richie Porte, Andrew Talansky, Vincenzo Nibali

**: Simon Spilak, Michal Kwiatkowski, Jean-Christophe Peraud, Tejay van Garderen, Daniel Moreno

*: Rein Taaramäe, Jakob Fuglsang, Wilco Kelderman, Ryder Hesjedal, Romain Bardet, Leopold König

DEL
INFO
Criterium du Dauphine
Nyheder Profil Resultater
Team Sky
Nyheder
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?