I den sammenhæng spiller Dauphiné Libéré den måske vigtigste rolle. Løbet kæmper med det sideløbende Tour de Suisse om at vinde rytternes gunst som det foretrukne opvarmningsløb til Touren og det ser ud til at Dauphiné Libéré igen i år har vundet den kamp – hvilket efterhånden er mere reglen end undtagelsen.
Dauphiné Libéré har en række fordele som Tour de Suisse ikke har. Den mest åbenlyse er at løbet foregår i Frankrig og altid indeholder nogle af de stigninger rytterne også skal over i Touren. Længden har også tidligere været mere fordelagtig, men det har ændret sig efter at distancen i Tour de Suisse er skåret ned og derved ikke nær så opslidende.
Vigtigst af alt, så er Dauphiné en mini-Tour, der indeholder alt hvad en etapeløbsrytter kan begære af prologer og enkeltstarter, bjergafslutninger og sprinteropgør. På bare otte dage bliver rytterne prøvet i de fleste af sportens landevejsdiscipliner og det får de brug i Touren.
For når vi nu er ved ruten, så er det igen lykkedes arrangørerne at finde frem til en rundtur, der garanteret byder på spænding og drabelige slag. Løbet starter med en 4,2 kilometers prolog i Grenoble og derefter afvikles to etaper, der på papiret kunne ligne noget for sprinterne selvom de dog er kuperede. 3. etape er løbets lange enkeltstart over 40,7 kilometer, en distance, der minder om hvad rytterne skal udsættes for i Touren. Derefter går det i gang i bjergene og første bjergetape om torsdagen slutter på det legendariske bjerg Mont Ventoux, et af sportens måske mest navnkundige og vigtigste bjerge, der stiger og stiger i over 20 kilometer før rytterne befinder sig i et månelandskab i 1900 meters højde i det næsten altid varme Provence.
En mellemetape, der kunne ligne en sag for et udbrud, udgør mellemleddet til løbets anden afslutning oppe, nemlig næstsidste etape til Valloire, der ligger halvvejs oppe af Col de Galibier efter toppen af Col du Télegraphe er nået. Inden de når så langt skal rytterne over det klassiske Col de la Croix de Fer (jernkorset), en 24 kilometer lang stigning, der i sig selv er etapeinddelt og meget varierende med enkelte meget stejle stykker. Løbet slutter dagen efter med en kort etape til Annecy, hvor rytterne skal over den meget stejle stigning Col de Forclaz, der godt kan bru-ges som et afsæt for et angreb mellem klassementsrytterne.
Jeg vil gå så langt som at påstå, at bortset fra Tour de France, så er startlisten i Dauphiné Libéré den mest stjernespækkede vi kommer til at opleve hele sæsonen igennem. Tempospecialister som Bradley Wiggins, David Zabriskie og David Millar har formentlig den indledende prolog i tankerne, mens de første kuperede etaper må tiltale sprintere som Thor Hushovd og Tom Boonen eller ryttere som Philippe Gilbert, Thomas Voekler eller Fabian Wegmann, der kan slå hullet på de korte stigninger.
Men først og fremmest er Dauphiné Libéré spækket med klassementsryttere, endda så mange, at det er svært at spå om en vinder af løbet. For selvom man bare kunne starte fra en ende af, så er det samtidig også svært at vide, hvordan rytterne formmæssigt prioriterer løbet. Er man i topform i Dauphiné Libéré er der en god chance for, at man ikke kan holde denne form til afslutningen af Tour de France.
Astanas Vinokourov og Kashechkin må nok betragtes som værende blandt favoritterne og ligeledes må Team Discoverys Leipheimer (sidste års vinder), Contador og Danielson. På papiret kunne det ligne en duel i bjergene mellem disse mandskaber og så måske med Caisse d’Epagne som outsider med Valverde, Pereiro og Sanchez i spidsen.
Herudover må andre tour-favoritter som Predictor-Lottos Cadel Evans og Rabobanks
Denis Menchov ikke glemmes. De franske hold stiller ligeledes på i stærkeste opstilling og måske kan vi forvente at se ryttere som Christophe Moreau,
Sandy Casar og Sylvain Chavanel med fremme om pladserne i top 10.
Team CSC har til gengæld ikke sendt deres stjerner til løbet og i stedet kan Dauphiné Libéré udvikle sig til en kamp mellem flere af holdets ryttere, der skal bevise at de er værdige til at blive udtaget til Tour de France. Vande Velde, Julich, Zabriskie og Nicki Sørensen må alle siges at være inde i billedet og måske kan også Inigo Cuesta tilkæmpe sig en plads, hvis han viser sig at være i topform. Man skal næppe forvente store resultater af CSC-mandskabet, men måske kan Zabriskie eller Julich lave noget på enkeltstarterne og ellers må holdet håbe på enkelte etaperesultater. Chris Anker Sørensen stiller til start med løbet som sit foreløbige sæsonmål og det skal blive interessant at se, hvordan han tager sig ud i bjergene, hvor han nok håber på at kunne blive del af et tidligt udbrud på en af de store bjergetaper.
Log ind med Facebook!