Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Drome Classic

Optakt: Drome Classic

25. februar 2017 21:26Foto: Sirotti

Mens det meste af cykelverdenen har øjnene stift rettet mod den belgiske brosten og Abu Dhabis ørken, forbereder en anden gruppe af ryttere sig til de kommende etapeløb og Ardennerklassikerne i to franske endagesløb i weekenden. Classic de l’Arcdeche og Drome Classic giver rytterne en perfekt chance for at teste formen på kuperede ruter, der gør dem meget sammenlignelige med senere klassiker og giver nogle af favoritterne en chance for at vurdee formen forud for Paris-Nice og Tirreno-Adriatico.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Løbets rolle og historie

For mange af verdens bedste cykelryttere er den kommende weekend årets første store højdepunkt, når de går efter den første klassikersejr i Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. For etapeløbsryttere og Ardennerspecialister er det vigtigt at fortsætte forberedelserne frem mod deres mål, og de belgiske brosten er bestemt ikke den perfekte måde at gøre sig klar til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico.

 

Frankrig tilbyder imidlertid en alternativ vej, idet landet er vært for to hårde, kuperede endagesløb i weekenden. Lørdag afvikles den 16. udgave af Classic de l’Ardeche - indtil i år kendt som Classic Sud-Ardeche - på en vanskelig rute med adskillige stigninger, der gør det til et perfekt løb bare en uge indeen starten på Løbet mod Solen, Paris-Nice. Dagen efter tilbyder Drome Classic en lidt nemmere rute, og dermed har feltet således to dage til at gøre sig klar til de kommende store mål.

 

Tidligere var Classic de l’Ardeche et løb, der blev afviklet helt for sig selv. Det blev første gang afholdt under navnet Boucles du Sud Ardeche i 2001 og var i de første under på lavere niveau. Først i 2010 fik det dets nuværende 1.1-status i det officielle UCI-hierarki, men det var primært vigtigt for de franske hold, mens det havde svært ved at tiltrække et mere internationalt felt. Med tilføjelsen af Drome Classic forud for 2013-sæsonen er det imidlertid blevet en langt vigtigere begivenhed. I 2014 havde man således BMC, Belkin, Omega Pharma-Quick Step og Trek til start sammen med de lokale helte. I 2015 fik de hold selskab af Orica-GreenEDGE, og sidste år var der endda hele seks WorldTour-hold til start. Desværre har løbene i høj grad betalt prisen for Abu Dhabi Tours nye placering på kalenderen, og derfor må man i 2017 nøjes med deltagelse fra to hold fra sportens øverst hylde, de hjemlige FDJ og Ag2r.

 

Læs også
Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

 

Begge de to løb afvikles i Massif Central, der er vidt berømmet for sit vanskelige terræn, og derfor er det næppe en overraskelse, at det er løb, der er meget sammenlignelige med Ardennerklassikerne. Mens Classic de l’Ardeche ofte er blevet afgjort i en spurt i en mindre gruppe, da afstanden fra toppen af sidste stigning typisk har været lidt længere, har Drome Classic været mere selektivt, og begge de to første udgaver blev vundet i solofremstød. Sidste år ændrede man imidlertid lørdagens løb ved at gøre det betydeligt hårdere, og efter at man igen i år har foretaget flere ændringer, fremstår det nu som weekendens hårdeste løb.

 

Drome Classic er et nyt løb, der kun har været afviklet tre gange. Efter at dårligt vejr tvang arrangørerne til at aflyse den første udgave i 2013, tog Romain Bardet en imponerende solosejr i 2014. I 2015 var det hans holdkammerat Samuel Dumoulin, der med et imponerende angreb på den korte, stejle Cote de Livron bare få kilometer fra stregen sikrede sig en solosejr. Sidste år angreb Petr Vakoc og Jan Bakelants på samme stigning og slog et afgørende hul, inden tjekken sikrede sig sin anden sejr på to dage ved at slå sin rival i spurten. Arthut Vichot vandt spurten i en lille gruppe seks sekunder senere. Vakoc og hans Quick-Step-hold har valgt ikke at forsvare titlen, men Bakelants vender tilbage i et forsøg på at tage den sejr, han missede sidste år. Også Vichot er igen til start, klar til at følge op på sidste uges sejr i Tour du Haut-Var.

 

Ruten

Da det kun er den fjerde udgave af løbet, er der endnu ikke etableret nogen tradition i designet af ruten. Arrangørerne er ikke forpligtet af nogen form for historisk arv og kan frit variere løbets format. Det førte til en helt ny rute skabt til 2015-udgaven, der havde meget lidt til fælles med debuten i 2014. De er tilsyneladende tilfredse med den fundne variant, idet den samme rute blev benyttet i 2016 og igen vil være stort set uforandret i 2017.

 

2014-udgaven både startede og sluttede i Valence, men centrum er nu rykket til den lille by Livron bare et par kilometer fra det tidligere målområde. Den 206 km kan splittes i to dele. Den første del består af to omgange på en 51,3 km lang rundstrækning i området nord for byen. Den er ikke meget svært, men indeholder de små stigninger Cote de Beauvallon, Cote de Montelger, Cote d’Allex og Cote de Livron. Beauvallon og Allex var de eneste, der spillede en rolle i 2014-udgaven af løbet også. Generelt er det en kuperet rundstrækning uden megen flad vej og flere korte, stejle stigninger. De kategoriserede stigninger er alle korte, men nogle af dem har ganske væsentlige stigningsprocenter.

 

Efter afslutningen på anden omgang køres endnu en omgang i næsten fuld længde. I bunden af COte d’Allex drejer man imidlertid til venstre for i stedet at køre en omgang på en anden rundstrækning syd for byen. Den er betydeligt hårdere og inkluderer de meget længere stigninger Cote de Chabrillan (med 49,5 km til mål), Cote de Taraguille (med 44,5 km til mål), Col de la Grande Limite (3,6 km, 6,8%, 28,1 km til mål) og Cote de Roberts (med 17,5 km til mål). Efter sidstnævnte stigning vender man tilbage til bunden af Cote d’Allex, hvor man færdiggør omgangen på den oprindelige rundstrækning. Det betyder, at man igen skal op over Allex- og Livron-stigningerne med henholdsvis 7,4 og 1,5 km til mål. Efter toppen af den sidste bakke, der kan betegnes om en meget kort, stejl mur, følger en teknisk vanskelig nedkørsel, inden man rammer de sidste få hundrede meter, der er flade. Finalen er ekstremt kompliceret med adskillige sving og meget smalle veje.

 

 

 

Vejret

Rytterne kunne ikke ønske sig bedre forhold end dem, der venter søndag. Der vil være fuld solskin og en temperatur på 16 grader. Der vil være en svag vind fra nord, og der vil derfor være medvind på første del af finalerundstrækningen og modvind på Col de la Grande Limite, Col des Roberts og Mur d’Allex. Derefter vil der være sidevind, indtil man igen får modvind fra bunden af sidste stigning.

 

Favoritterne

Efter dagens sejr til Mauro Finetto er det tid til andendagesgildet i Drome Classic. Modsat lørdagens løb, der var ændret totalt, er ruten til søndag uforandret i forhold til de to seneste år, og derfor har vi en bedre ide om, hvad vi kan forvente.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Samlet set er Drome Classic ikke så hårdt som Classic de l’Ardeche. Der er færre højdemeter, og stigningerne er kortere. Til gengæld er der ikke en flad finale, og derfor ender det ikke i en spurt i en mindre gruppe. Tværtimod skal det med stor sandsynlighed afgøres på sidste stigning, hvor de mest eksplosive ryttere er kørt fra i både 2015 og 2016. Først var det Samuel Dumoulin, der satte alle til vægs, og sidste år var det Jan Bakelants og Petr Vakoc, der var de stærkeste.

 

Det betyder, at balancen tippes en anelse. Med en lettere rute vil flere være i spil i finalen. Til gengæld betyder spurtstyrke mindre, og det er lettere at gøre en forskel. Omvendt er den mere eksplosive finale ikke god for klatrerne, der havde en bedre chance for at skabe udskilning i lørdagens hårdere løb.

 

Med de gode vejrforhold og modvind i den sidste del regner vi med, at det efter et gradvist udskilningsløb kontrolleret af FDJ, Ag2r og Delko skal afgøres på de to mure i finalen, hvor de bedste puncheurs vil slås om sejren. Her tror vi på Samuel Dumoulin. Dagens løb var ikke uventet en anelse for hårdt for den lille franskmand, men søndag vil han være i sit foretrukne terræn. Han er blandt de stærkeste og mest eksplosive på korte, stejle stigninger, hvilket han viste med sin suveræne solosejr i dette løb for to år siden. Hans sejr i spurten op ad bakke på 1. etape i Tour du Haut-Var viser, at han er i god form, og den sidste stigning i Livron er meget lig den, han vandt på for en uge siden. Løbet kan blive for hårdt for Dumoulin, der ikke er sikker på at være med i finalen, men er han der stadig for bunden af den sidste stigning, tror vi på den lille franskmand. Derfor er han vores favorit.

 

I dag fik Mauro Finetto endelig den sejr, han har kredset om længe, og det gør ham automatisk til en af topfavoritterne i søndagens løb. Han viste i dag, at han er en af de bedste på stigningerne - hvad han i øvrigt har været i flere uger - og han er samtidig meget eksplosiv på en kort bakke som denne. Den tekniske nedkørsel burde også passe ham fint, og skulle han stadig have selskab på toppen, kan han slå de fleste i en spurt. Han har gode chancer for at vinde the double, som Vakoc gjorde sidste år.

 

Dagens løb blev en skuffelse for Arthur Vichot, hvis hold kontrollerede hele løbet. I sidste ende vandt han spurten om sjettepladsen efter ikke at have kunnet følge de bedste på stigningerne. I morgen kan han imidlertid bedre drage fordel af sin eksplosivitet, og hans seneste præstationer viser, at formen er der. Finetto og Dumoulin har måske en anelse mere punch på bakken, men Vichot bør være en af de bedste og kan samtidig slå de fleste i en spurt.

 

I dag dummede den formstærke Lilian Calmejane sig sandsynligvis ved at angribe fra distancen, og derfor kunne han ikke gå med i de afgørende ryk i finalen. I morgen gør han klogt i at spare sig til sidste stigning. Hans angreb i dag viser, at den forrygende form, der gav ham sejren i Besseges, ikke er væk. Samtidig er han ganske eksplosiv på en kort stigning som denne, og det er bestemt ikke umuligt for ham at køre væk til en solosejr.

 

I dag var Pierre Latour måske bedste mand på stigningen, men han kunne ikke komme af med sine følgesvende. Derfor endte han med at komme tomhændet hjem, men præstationen må have givet ham selvtillid forud for i morgen. Den mere eksplosive karakter passer ham mindre godt, men han er faktisk ikke dårlig på en kort stigning. Det passer ham under alle omstændigheder fint, at det handler mindre om spurtstyrke.

 

Med dagens andenplads viste Mattia Cattaneo igen, at han er i forrygende form i øjeblikket. Desværre er morgendagens løb ikke helt så godt for den talentfulde italiener, da det her mere handler om eksplosivitet end klatrestyrke. Det kan imidlertid ikke ændre på, at han har været så godt kørende på stigningerne, at han igen kan vise sig som den stærkeste, specielt hvis løbet bliver meget hårdt.

                                                                                                                                                                                               

Efter et par skuffende præstation var Francesco Gavazzi igen i dag tilbage i front, og det lover godt forud for søndagens løb. I dag kom han imidlertid kun op til de forreste på nedkørslen, og vi tvivler på, at han er god nok på stigningen til at køre med de bedste i morgen. Lykkes det imidlertid, er han meget svær at slå i en spurt, og formen er helt sikker god nok til, at han kan vinde.

 

Julien Simon bekræftede igen i dag, at han er i meget god form. Desværre er hans bedste chance at vinde en spurt fra en mindre gruppe, og derfor havde han draget fordel af et længere, fladt stykke til sidst. En Simon i topform har imidlertid eksplosiviteten til at følge de bedste. Spørgsmålet er, om han er på 100% endnu, men er han med på toppen, er han svær at slå i en spurt.

 

Læs også
Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

 

Jonathan Hivert udgik overraskende af dagens løb. Han har imidlertid vist fremragende form på det seneste, så hvis ikke han er blevet syg, burde han være tilbage blandt de bedste søndag. Som en eksplosiv rytter passer denne finale ham ganske glimrende, måske endnu bedre end lørdagens. Samtidig er han hurtig i en spurt, hvis han har selskab på toppen af stigningen

 

Romain Hardy har været en af de bedste i lang tid, men i dag fik han desværre krampe i finalen. Søndag burde han være tilbage i front og dermed i spil til sejren. Lørdagens flade finale passede ham imidlertid en anelse bedre, idet han kunne gøre brug af sin hurtige spurt. Vi tvivler lidt på, at han er stærk nok til at følge de allerbedste på den sidste stigning

 

Jan Bakelants var meget tæt på at vinde dette løb sidste år, men han skuffede stort i dag, hvor han ikke kunne sidde med de bedste. Det tyder på, at han endnu ikke er i sin bedste form. På den anden side var det hans comebackløb efter en lang pause, og der er derfor god mulighed for, at han søndag vil være langt stærkere. Er han tilbage på et højt niveau, passer denne eksplosive finale ham fint.

 

Med et angreb fra distancen viste Arnold Jeannesson i dag, at han er i god form til Paris-Nice. Morgendagens mere eksplosive finale passer ham mindre godt, og derfor bliver det sværere at vinde. Han er imidlertid en af løbets allerbedste klatrere og kan derfor måske gøre forskellen på en af de lidt længere stigninger.

 

***** Samuel Dumoulin

**** Mauro Finetto, Arthur Vichot

*** Lilian Calmejane, Pierre Latour, Mattia Cattaneo, Francesco Gavazzi

** Julien Simon, Jonathan Hivert, Romain Hardy, Jan Bakelants, Arnold Jeannesson

* Nicolas Edet, Mikael Cherel, Matteo Montaguti, Martijn Budding, Quentin Pacher, Jaime Roson, Sebastien Delfosse, Romain Campistrous, Bastien Duculty, Damien Touze, Simone Ponzi

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?