Optakt: Drome Classic

Løbets rolle og historie

For mange af verdens bedste cykelryttere er den kommende weekend årets første store højdepunkt, når de går efter den første klassikersejr i Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. For etapeløbsryttere og Ardennerspecialister er det vigtigt at fortsætte forberedelserne frem mod deres mål, og de belgiske brosten er bestemt ikke den perfekte måde at gøre sig klar til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico.

Frankrig tilbyder imidlertid en alternativ vej, idet landet er vært for to hårde, kuperede endagsløb i weekenden. Lørdag afvikles den 17. udgave af Classic de l’Ardeche - indtil 2017 kendt som Classic Sud-Ardeche - på en vanskelig rute med adskillige stigninger, der gør det til et perfekt løb bare en uge inden starten på Løbet mod Solen, Paris-Nice. Dagen efter tilbyder Drome Classic en lidt nemmere rute, og dermed har feltet således to dage til at gøre sig klar til de kommende store mål.

Tidligere var Classic de l’Ardeche et løb, der blev afviklet helt for sig selv. Det blev første gang afholdt under navnet Boucles du Sud Ardeche i 2001 og var i de første år på et lavere niveau. Først i 2010 fik det dets nuværende 1.1-status i det officielle UCI-hierarki, men det var primært vigtigt for de franske hold, mens det havde svært ved at tiltrække et mere internationalt felt. Med tilføjelsen af Drome Classic forud for 2012-sæsonen er det imidlertid blevet en langt vigtigere begivenhed og fik ved den lejlighed navnet Classic Sud Ardeche. I 2014 havde man således BMC, Belkin, Omega Pharma-Quick Step og Trek til start sammen med de lokale helte. I 2015 fik de hold selskab af Orica-GreenEDGE, og i 2016 var der endda hele seks WorldTour-hold til start. Desværre har løbene i høj grad betalt prisen for Abu Dhabi Tours nye placering på kalenderen, og derfor måtte man i 2017 nøjes med deltagelse fra to hold fra sportens øverst hylde, de hjemlige FDJ og Ag2r. Det er dog lykkedes at genrejse løbet, og i år vil man kunne præsentere hele fem hold fra øverste række, Ag2r, Trek, FDJ, Quick-Step og Astana.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Begge de to løb afvikles i Massif Central, der er vidt berømmet for sit vanskelige terræn, og derfor er det næppe en overraskelse, at det er løb, der er meget sammenlignelige med ardennerklassikerne. Mens Classic de l’Ardeche ofte er blevet afgjort i en spurt i en mindre gruppe, da afstanden fra toppen af sidste stigning typisk har været lidt længere, har Drome Classic været mere selektivt, og begge de to første udgaver blev vundet i solofremstød. I 2016 ændrede man imidlertid lørdagens løb ved at gøre det betydeligt hårdere, og efter at man både i 2017 og i 2018 har foretaget flere ændringer, fremstår det nu som weekendens hårdeste løb.

Drome Classic er et nyt løb, der kun har været afviklet fire gange. Efter at dårligt vejr tvang arrangørerne til at aflyse den første udgave i 2013, tog Romain Bardet en imponerende solosejr i 2014. I 2015 var det hans holdkammerat Samuel Dumoulin, der med et imponerende angreb på den korte, stejle Cote de Livron bare få kilometer fra stregen sikrede sig en solosejr. I 2016 angreb Petr Vakoc og Jan Bakelants på samme stigning og slog et afgørende hul, inden tjekken sikrede sig sin anden sejr på to dage ved at slå sin rival i spurten. Arthut Vichot vandt spurten i en lille gruppe seks sekunder senere.

I det hele taget har den eksplosive finale med den korte, stejle mur og den tekniske nedkørsel udviklet sig til løbets kendetegn, og det har nu udviklet sig til et løb, der er skabt til puncheurs. Der er færre højdemeter end i lørdagens løb, og derfor appellerer det mere til ryttere med et godt punch. Dermed har det allerede fundet sin helt egen karakter og er blevet en ganske prestigiøs begivenhed på den franske kalender.

Sidste år var det også Cote de Livron, der afgjorde løbet. Her lykkedes det Sebastien Delfosse at komme fri, og han holdt akkurat Arthur Vichot og Jan Bakelants bag sig og kunne dermed tage karrierens største sejr. En skadet Delfosse forsvarer imidlertid ikke titlen, og også Bakelants kæmper stadig for at komme sig efter sit grimme styrt i Il Lombardia. Vichot er tilbage, men gør i weekenden sæsondebut efter en længere skadespause og ventes derfor ikke at være i form til at blande sig.

Ruten

Da det kun er den femte udgave af løbet, er der endnu ikke etableret nogen tradition i designet af ruten. Arrangørerne er ikke forpligtet af nogen form for historisk arv og kan frit variere løbets format. Det førte til en helt ny rute skabt til 2015-udgaven, der havde meget lidt til fælles med debuten i 2014. De er tilsyneladende tilfredse med den fundne variant, idet de siden da har benyttet samme rute uforandret. Det vil også være tilfældet denne gang.

2014-udgaven både startede og sluttede i Valence, men centrum er nu rykket til den lille by Livron bare et par kilometer fra det tidligere målområde. Den 209 km kan splittes i to dele. Den første del består af to omgange på en 52,3 km lang rundstrækning i området nord for byen. Den er ikke meget svær, men indeholder de små stigninger Cote de Beauvallon (1,5 km, 3,1%), Cote de Montelger, Mur d’Allex (0,8 km, 7,8%) og Cote de Livron (0,4 km, 10,5%). Beauvallon og Allex var de eneste, der spillede en rolle i 2014-udgaven af løbet også. Generelt er det en kuperet rundstrækning uden megen flad vej og flere korte, stejle stigninger. De kategoriserede stigninger er alle korte, men nogle af dem har ganske væsentlige stigningsprocenter.

Efter afslutningen på anden omgang køres endnu en omgang i næsten fuld længde. I bunden af Mur d’Allex drejer man imidlertid til venstre for i stedet at køre en omgang på en anden rundstrækning syd for byen. Den er betydeligt hårdere og inkluderer de meget længere stigninger Cote de Chabrillan (3,7 km, 3,9%med 49,5 km til mål), Col du Deves (4,2 km, 4,5%, med 42,9 km til mål), Col de la Grande Limite (4,9 km, 6,5%, 29,9 km til mål) og Cote de Roberts (1,5 km, 8,9%, med 19,1 km til mål). Efter sidstnævnte stigning vender man tilbage til bunden af Mur d’Allex, hvor man færdiggør omgangen på den oprindelige rundstrækning. Det betyder, at man igen skal op over Allex- og Livron-stigningerne med henholdsvis 9,3 og 1,5 km til mål. Efter toppen af den sidste bakke, der kan betegnes om en meget kort, stejl mur, følger en teknisk vanskelig nedkørsel, inden man rammer de sidste få hundrede meter, der er flade. Finalen er ekstremt kompliceret med adskillige sving og meget smalle veje.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Rytterne kan se frem til kølige, men fine betingelser til søndagens løb. Der vil være skyfri himmel og en temperatur på 12 grader. Der vil kun være en let vind fra vest, hvilket giver sidevind det meste af dagen. I finalen vil der være modvind på stykket mellem de to sidste stigninger, hvorefter der vil være sidevind fra bunden af Livron-stigningen.

Favoritterne

Modsat lørdagens løb, der har varieret ruten over de senere år, ved vi nu, hvad vi skal forvente af Drome Classic, der nu benytter samme rute for fjerde gang. Samlet set er Drome Classic ikke så hårdt som Classic de l’Ardeche. Der er færre højdemeter, og stigningerne er kortere. Til gengæld er der ikke en flad finale, og derfor ender det ikke i en spurt i en mindre gruppe. Tværtimod skal det med stor sandsynlighed afgøres på sidste stigning, hvor de mest eksplosive ryttere er kørt fra i 2015, 2016 og 2017. Først var det Samuel Dumoulin, der satte alle til vægs, i 2016 var det Jan Bakelants og Petr Vakoc, der var de stærkeste, og sidste år kunne Sebastien Delfosse, Arthur Vichot og Bakelants gøre forskellen. Der er tale om en meget kort, men meget stejl stigning, og det er derfor en perfekt bakke for meget eksplosive ryttere. Historien har dog vist, at også stærke sprintere kan gøre det godt i denne finale, hvor Dumoulin har vundet, og David Menut og Anthony Maldonado sidste år sluttede i top 10.

Det betyder, at balancen tippes en anelse. Med en lettere rute vil flere være i spil i finalen. Til gengæld betyder spurtstyrke mindre, og det er lettere at gøre en forskel. Omvendt er den mere eksplosive finale ikke god for klatrerne, der havde en bedre chance for at skabe udskilning i lørdagens hårdere løb.

I år er feltet stærkere end tidligere, og det betyder, at der skal mere til for at gøre en forskel tidligere i løbet. Specielt Quick-Step har en interesse i at slide de mere eksplosive typer op, og de vil formentlig forsøge at tage kontrol. Ag2r kunne have samme plan, men har bragt Dumoulin ind, efter at han vil sidde over lørdag. Det indikerer, at han satser på Drome Classic, og derfor vil de nok være mere defensive. De vi formentlig forsøge at kontrollere det frem til sidste stigning, nøjagtigt som Direct Energie vil. Meget kunne derfor tyde på, at det ender som i de foregående udgaver, hvor en lille gruppe skal afgøre det på muren og den efterfølgende nedkørsel.

På den baggrund vil vi atter pege på Jonathan Hivert som vores favorit. Efter sejren i Haut Var har han vist, at han er stærkere end længe, og at han er tilbage efter sine mange helbredsproblemer. Hvor man kan diskutere, om lørdagens løb er for hårdt for ham, burde der imidlertid ikke være meget at rafle om. Denne eksplosive finale kunne simpelthen ikke passe ham bedre. Der er ikke mange, der har et punch som ham, han er en glimrende nedkører, og han er lynhurtig i en spurt. Hvis det lykkes ham at ramme bunden i en god position, burde han kunne følge de bedste og måske endda køre alene hjem i en så eksplosiv finale. Derfor tror vi på endnu en sejr til Hivert.

Manden, der kan sætte ham på en bakke som denne, må være Alexis Vuillermoz. Det lykkedes ganske vist ikke i Haut Var, men denne finale er stejlere og mere eksplosiv end det, vi så sidste weekend. Det burde tiltale Vuillermoz, der er stærkest på de allerskarpeste procenter, og som har vist, at han er i ganske glimrende form. Han er samtidig en glimrende nedkører, der kan slå de fleste i en spurt, og hans eneste anke er derfor, at den sidste stigning godt måtte have været tre gange så lang. Vuillermoz er dog så eksplosiv, at han også kan vinde i denne type afslutning.

Direct Energies bedste kort er utvivlsomt Hivert, men man kan også spille på Lilian Calmejane. Det franske supertalent bliver bare bedre og bedre og har været i glimrende form fra sæsonstart. Vi nærmer os hans første mål i Paris-Nice, og han må formodes nu at være tæt på sit bedste niveau. Han er ikke helt så eksplosiv og hurtig som de to ovennævnte, men han er alligevel fremragende i en eksplosiv finale som denne. Kan Hivert ikke være med, kan Calmejane formentlig, og han kan sagtens gøre det færdigt enten alene eller i en spurt.

Finalen burde også være helt perfekt for en af sæsonens åbenbaringer, Nicola Bagioli. I Laigueglia var han næststærkeste mand på stigningerne, og i Haut Var blev han nr. 2 på 1. etape. 2. etape blev dog for hård, men han har en ganske god chance for at overleve i dette terræn. Han viste storform på Mur de Fayence i Haut Var, hvor kun Hivert var stærkere, og denne afslutning burde være skræddersyet til ham. Kan han hænge på, er han lynhurtig på stregen. Nippo-Vini Fantini har også Marco Canola, der er holdet sædvanlige kaptajn, og som også er skræddersyet til denne finale. I Haut Var og Laigueglia var Bagioli dog stærkere, og han er stadig på jagt efter sin bedste form efter lidt sygdom.

Francesco Gavazzi kunne sidste år ikke helt gøre sig gældende, men det burde være et løb, der passer ham. Han var tredjebedste mand på stigningerne i Laigueglia og er dermed på sit vanlige høje niveau. Spørgsmålet er, om han er helt eksplosiv nok til at følge de allerbedste, men kan han holde sig til, er han en af de hurtigste i en spurt. Alternativt har Androni Mattia Cattaneo, men han er næppe eksplosiv nok.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Wanty stiller med meget formstærke Odd Christian Eiking, der kommer fra en imponerende top 10-placering i et meget svært Tour of Oman. Denne finale burde ikke være dårlig for den formstærke nordmand, der har et glimrende punch på stigningerne og er hurtig på stregen. Desværre kan det vise sig at blive en anelse for eksplosivt også for ham. Det er også en god afslutning for hans holdkammerat Xandro Meurisse, men han har desværre ikke fundet topformen endnu.

Quick-Step har et brølstærkt hold, men de mangler en rytter, der virkelig er skabt til dette løb. Man skal dog ikke afskrive Jhonatan Narvaez, der har et ganske godt punch og er hurtig på stregen. Han viste god form i Colombia, men kan måske ikke helt komme af med de hurtigere folk. Også Pieter Serry er ganske eksplosiv, men også han mangler det sidste punch. Bob Jungels og formstærke Maximilan Schachmann skal forsøge at gøre forskellen fra distancen.

Trek stiller med Ruben Guerreiro. Han var brølstærk i Australien, hvor han imponerede på kongeetapen i Tour Down Under, men han skuffede i Algarve, hvor han trods en andenplads på kongeetapen syntes at mangle det sidste. Han er imidlertid en ustabil type, og han kan sagtens have fundet formen til dette løb. En eksplosiv finale som denne er ikke dårlig for ham, men den sidste stigning er nok for kort til, at han for alvor kan blande sig. Til gengæld kunne det være en mulighed for Mads Pedersen . Desværre viste han ikke alt for god form i Australien, selvom han vandt en massespurt, men har han fundet benene, har han en reel vinderchance.

Samuel Dumoulin er tidligere vinder af dette løb, men det har ikke fungeret for ham i det seneste års tid. Han er ikke længere så stærk som i sine bedste år, men hans 3. plads på 1. etape i Haut Var viser dog, at han stadig er konkurrencedygtig. Finalen passer ham som fod i hose, da han er eksplosiv og hurtig på stregen, men løbet kan være hårdt for ham. Holde har også Pierre Latour, der dog nok mangler den sidste eksplosivitet, samt Romain Bardet og Mikael Cherel , for hvem finalen dog bør være for eksplosiv.

FDJ kommer med Anthony Roux, der burde kunne begå sig i et løb som dette. Hans form er imidlertid meget usikker efter en lidt skuffende indsats i Australien, og man kan frygte, at han mangler det allersidste punch på en så stejl stigning. Holdets to formstærke klatrere Rudy Molard og David Gaudu burde også sidde med til sidst, men selvom de begge er eksplosive, er denne bakke dog nok en anelse for kort.

Det samme har Mauro Finetto, der efter en skidt start pludselig fandt formen i Haut Var. Her var han en af de fire bedste på kongeetapen, og han burde derfor være konkurrencedygtig. Han mangler dog formentlig den sidste eksplosivitet til at true de allerbedste, specielt fordi formen fortsat ikke er i top. Samtidig har han ikke spurtet helt optimalt på det seneste.

En meget spændende outsider er Anthony Maldonado. Han chokerede ved at sidde med de bedste på kongeetapen i Tour La Provence, og det viser, at han er i storform. Han er netop den type af stærke sprintere, der kan begå sig i denne type finale, og han kan derfor levere en overraskelse. Af samme type er hans holdkammerat Damien Touze, der sidste år var i top 10, og som også synes at være i glimrende form.

OPDATERING: Rudy Molard og Mads Pedersen stiller alligevel ikke til start. Til gengæld er Andrea Pasqualon kommet på startlisten og ligner en stærk kandidat

***** Jonathan Hivert

**** Alexis Vuillermoz, Lilian Calmejane

*** Nicola Bagioli, Francesco Gavazzi, Odd Christian Eiking, Jhonatan Narvaez, Pieter Serry, Ruben Guerreiro, Samuel Dumoulin, Andrea Pasqualon

** Marco Canola, Anthony Roux, Mauro Finetto, Mattia Cattaneo, Pierre Latour, Eliot Lietaer, Sergei Chernetckii, Anthony Maldonado, Bob Jungels, Maximilian Schachmann, David Gaudu, Damien Touze

* Anthony Perez, Patrick Müller, Michel Kreder, Andrea Vendrame, Nick van der Lijke, Eddie Dunbar, Tanel Kangert, Nicolas Edet, Xandro Meurisse, Romain Hardy, Quentin Pacher, Alexander Kamp, Laurent Pichon, Romain Bardet, Guillaume Martin, Warren Barguil, Mikael Cherel, Eros Capecchi, Mathias Le Turnier

Danskerne

Lasse Norman bør kunne køre sin egen chance på Aqua Blue Sport, men terrænet kan være for svært for den ellers stærke dansker. Endelig stiller Virtu til start med seks danskere i form af Jakob Egholm, Jesper Schultz, Mikkel Honoré, Alexander Kamp, Asbjørn Kragh og Torkil Veyhe. Profilen antyder, at det burde været et godt løb for Kamp og Kragh, men efter Trofeo Laigueglia er deres form ikke helt sikker.

Tidligere udgave af løbet

Du kan gense Sebastien Delfosses sejr fra 2017, Petr Vakocs sejr 2016, Samuel Dumoulins sejr fra 2015 og Romain Bardets sejr fra 2014.