Optakt: Drome Classic

Løbets rolle og historie

For mange af verdens bedste cykelryttere er den kommende weekend årets første store højdepunkt, når de går efter den første klassikersejr i Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. For etapeløbsryttere og ardennerspecialister er det vigtigt at fortsætte forberedelserne frem mod deres mål, og de belgiske brosten er bestemt ikke den perfekte måde at gøre sig klar til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico.

Frankrig tilbyder imidlertid en alternativ vej, idet landet er vært for to hårde, kuperede endagsløb i weekenden. Lørdag afvikles den 20. udgave af Faun-Ardeche Classic - indtil 2017 kendt som Classic Sud-Ardeche og i 2018 og 2019 som Classic de l’Ardeche - på en vanskelig rute med adskillige stigninger, der gør det til et perfekt løb bare en uge inden starten på Løbet mod Solen, Paris-Nice. Dagen efter tilbyder Drome Classic en lidt nemmere rute, og dermed har feltet således to dage til at gøre sig klar til de kommende store mål.

Tidligere var Faun-Ardeche Classic et løb, der blev afviklet helt for sig selv. Det blev første gang afholdt under navnet Boucles du Sud Ardeche i 2001 og var i de første år på et lavere niveau. Først i 2010 fik det dets nuværende 1.1-status i det officielle UCI-hierarki, men det var primært vigtigt for de franske hold, mens det havde svært ved at tiltrække et mere internationalt felt. Med tilføjelsen af Drome Classic forud for 2012-sæsonen er det imidlertid blevet en langt vigtigere begivenhed og fik ved den lejlighed navnet Classic Sud Ardeche. I 2014 havde man således BMC, Belkin, Omega Pharma-Quick Step og Trek til start sammen med de lokale helte. I 2015 fik de hold selskab af Orica-GreenEDGE, og i 2016 var der endda hele seks WorldTour-hold til start.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Desværre har løbene i høj grad betalt prisen for Abu Dhabi Tours og nu UAE Tours nye placering på kalenderen, og derfor måtte man i 2017 nøjes med deltagelse fra to hold fra sportens øverst hylde, de hjemlige FDJ og Ag2r. I 2018 lykkedes det at genrejse løbet med hele fem hold fra øverste række, Ag2r, Trek, FDJ, Quick-Step og Astana, men i 2019 var det igen kun Ag2r og FDJ, der var at finde i feltet.

Den triste tendens ser vi imidlertid ikke i år. Af en eller anden grund har en stjerneparade af Paris-Nice-ryttere fundet løbet ekstra velegnet i år, og det giver sig udtryk i en stjernespækket startliste. Antallet af WorldTour er nu oppe på syv, og man dertil kan lægge, at de stiller med navne som Julian Alaphilippe, Vincenzo Nibali, Bauke Mollema, Valentin Madouas, Alberto Bettiol, Guillaume Martin, Romain Bardet, Pierre Latour og Benoit Cosnefroy, der får selskab af Warren Barguil og Lilian Calmejane fra det næstøverste niveau, har arrangørerne grund til at være svært tilfredse med udviklingen.

Begge de to løb afvikles i Massif Central, der er vidt berømmet for sit vanskelige terræn, og derfor er det næppe en overraskelse, at det er løb, der er meget sammenlignelige med ardennerklassikerne. Mens Faun-Ardeche Classic ofte er blevet afgjort i en spurt i en mindre gruppe, da afstanden fra toppen af sidste stigning typisk har været lidt længere, har Drome Classic været mere selektivt, men samlet set lettere, og begge de to første udgaver blev vundet i solofremstød. I 2016 ændrede man imidlertid lørdagens løb ved at gøre det betydeligt hårdere, og efter at man både i 2017 og i 2018 har foretaget flere ændringer toppet med endnu en styrkelse af sværhedsgraden i 2020, fremstår det nu som weekendens hårdeste løb.

Drome Classic er et nyt løb, der kun har været afviklet seks gange. Efter at dårligt vejr tvang arrangørerne til at aflyse den første udgave i 2013, tog Romain Bardet en imponerende solosejr i 2014. I 2015 var det hans holdkammerat Samuel Dumoulin, der med et flot angreb på den korte, stejle Cote de Livron bare få kilometer fra stregen sikrede sig en solosejr. I 2016 angreb Petr Vakoc og Jan Bakelants på samme stigning og slog et afgørende hul, inden tjekken sikrede sig sin anden sejr på to dage ved at slå sin rival i spurten. Også i 2017 var det den stejle mur, der blev afgørende, da Sebastien Delfosse her satte alle favoritterne af og tog en overraskende solosejr, mens Lilian Calmejane ydmygede Quick-Step i 2018, hvor han kørte væk fra Jhonatan Narvaez og Bob Jungels på Livron, selvom de to havde fanget franskmanden i en sandwich.

I det hele taget har den eksplosive finale med den korte, stejle mur og den tekniske nedkørsel udviklet sig til løbets kendetegn, og det har nu udviklet sig til et løb, der er skabt til puncheurs. Der er færre højdemeter end i lørdagens løb, og derfor appellerer det mere til ryttere med et godt punch. Dermed har det allerede fundet sin helt egen karakter og er blevet en ganske prestigiøs begivenhed på den franske kalender.

Sidste år var det netop en rytter med et godt punch, der sejrede, idet Alexis Vuillermoz kørte fra alt og alle på den stejle Livron-stigning og nåede mål med 3 sekunder ned til to forfølgere i form af Valentin Madouas og Warren Barguil, mens danske Emil Vinjebo imponerede med en 4. plads. Vuillermoz er ude med en skade og forsvarer ikke titlen, men Madouas, Barguil og Vinjebo jagte alle den sejr, de akkurat gik glip af for et år siden.

Ruten

Da det kun er den syvende udgave af løbet, er der endnu ikke etableret nogen tradition i designet af ruten. Arrangørerne er ikke forpligtet af nogen form for historisk arv og kan frit variere løbets format. Det førte til en helt ny rute skabt til 2015-udgaven, der havde meget lidt til fælles med debuten i 2014. De er tilsyneladende tilfredse med den fundne variant, idet de siden da har benyttet samme rute uforandret. Sidste år blev der foretaget mindre ændringer på den indledende rundstrækning, der udgør hovedparten af løbet, men grundlæggende er alt ved det gamle, og det gælder også i år, hvor der atter er foretaget helt minimale ændringer på den første rundstrækning.

2014-udgaven både startede og sluttede i Valence, men centrum er nu rykket til den lille by Livron bare et par kilometer fra det tidligere målområde. Den 203,0 km lange rute kan splittes i to dele. Den første del består af to omgange på en 50,8 km lang rundstrækning i området nord for byen, hvoraf første del af første omgang er neutraliseret. Den er ikke meget svær, men indeholder de små stigninger Cote de Beauvallon (0,4 km, 9,5%), Mur d’Allex (0,8 km, 7,6%) og Cote de Haut Livron (0,5 km, 10,9%). Generelt er det en kuperet rundstrækning uden megen flad vej og flere korte, stejle stigninger. De kategoriserede stigninger er alle korte, men nogle af dem har ganske væsentlige stigningsprocenter.

Efter afslutningen på anden omgang køres endnu en omgang i næsten fuld længde. Efter tredje passage af Mur d’Allex drejer man imidlertid til venstre for i stedet at køre en omgang på en anden rundstrækning syd for byen. Den er betydeligt hårdere og inkluderer de meget længere stigninger Cote de Chabrillan (0,8 km, 7,5%, med 58,3 km til mål), Montee des Foures (1,9 km, 6,3%, med 52,3 km til mål), Col du Deves (4,4 km, 4,4%, med 43,3 km til mål), Col de la Grande Limite (3,8 km, 6,5%, 33,1 km til mål), Cote de Roberts (1,8 km, 7,2%, med 22,3 km til mål) og Cote de Grane (1,7 km, 5,6%, med 15,3 km til mål), der alle er relativt regulære. Efter sidstnævnte stigning vender man tilbage til bunden af Mur d’Allex, hvor man færdiggør omgangen på den oprindelige rundstrækning. Det betyder, at man igen skal op over Allex- (0,8 km, 7,6%) og Livron-stigningerne (0,5 km, 10,9%) med henholdsvis 8,9 og 1,4 km til mål. Efter toppen af den sidste bakke, der kan betegnes som en meget kort, stejl mur, følger en teknisk vanskelig nedkørsel, inden man rammer de sidste 500 meter, der er let faldende. Finalen er uhyre kompliceret med tre skarpe sving og meget smalle veje i gyderne i hjertet af byen.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Løbet byder på i alt 2612 højdemeter.

Vejret

Efter en helt igennem trist lørdag bliver vejret bedre søndag. Formiddagen vil være solrig, men i løbet af eftermiddagen vil det sky til med en bygerisiko på 30-40% mod slutningen af løbet, hvor temperaturen vil nå 14 grader. Lørdagens kraftige vind vil lægge sig en anelse, men der vil stadig være en frisk sydlig vind (20 km/t). Det giver hovedsageligt med- og modvind det meste af dagen. Slutteligt vil man have medvind fra bunden af Grande Limite og frem til bunden af Mur d’Allex, hvorefter der vil være sidevind frem til bunden af Livron. Herfra får man medvind, indtil man på de sidste 500 m hovedsageligt har sidemedvind.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Favoritterne

Modsat lørdagens løb, der har varieret ruten over de senere år, ved vi nu, hvad vi skal forvente af Drome Classic, der nu for sjette gange benytter næsten samme rute. Samlet set er Drome Classic ikke så hårdt som Faun-Ardeche Classic. Der er færre højdemeter, og stigningerne er kortere. Til gengæld er der ikke en flad finale, og derfor ender det ikke i en spurt i en mindre gruppe.

Tværtimod skal det med stor sandsynlighed afgøres på sidste stigning, hvor de mest eksplosive ryttere er kørt fra i 2015, 2016, 2017 og 2019. Først var det Samuel Dumoulin, der satte alle til vægs, i 2016 var det Jan Bakelants og Petr Vakoc, der var de stærkeste, i 2017 kunne Sebastien Delfosse, Arthur Vichot og Bakelants gøre forskellen, og sidste år var det Alexis Vuillermoz, der kørte fra alt og tale. Der er tale om en meget kort, men meget stejl stigning, og det er derfor en perfekt bakke for meget eksplosive ryttere. Historien har dog vist, at også stærke sprintere kan gøre det godt i denne finale, hvor Dumoulin har vundet, David Menut og Anthony Maldonado i 2017 sluttede i top 10, og Andrea Pasqualon og Kevin Le Cunff gjorde det samme i hhv. 2018 og 2019

I 2018 så vi dog også, at det ikke nødvendigvis skal afgøres af en lille gruppe på den sidste stigning. Her kørte Lilian Calmejane, Jhonatan Narvaez og Bob Jungels nemlig væk fra distancen, og det viser, at man godt kan tage initiativ tidligere. Historien viser dog, at det formentlig er en lille gruppe, der gradvist reduceres, indtil de skal afgøre det på den sidste mur efter en sidste udskilning på Mur d’Allex.

Det betyder, at balancen tippes en anelse. Med en lettere rute vil flere være i spil i finalen. Til gengæld betyder spurtstyrke mindre, og det er lettere at gøre en forskel. Omvendt er den mere eksplosive finale ikke god for klatrerne, der havde en bedre chance for at skabe udskilning i lørdagens hårdere løb. Dette er et løb, der er meget svært at vinde, hvis ikke man har punch på en lille mur.

En faktor er vejret. I dag var det rædselsfuldt, og selvom det bliver bedre søndag, kan det regne i finalen, ligesom det igen vil være halvlæsende. Den første rundstrækning har en del åbne stykker, men da den domineres af med- eller modvind, tvivler jeg på, at der vil ske splittelse. I stedet er det en fordel for dem, der vil have et hårdt løb, at man hovedsageligt har medvind fra bunden af Grande Limite og frem til mål, hvilket i hvert fald øger chancen for, at en lidt tidligere offensiv kan lykkes, som den gjorde i 2018.

Problemet for disse ryttere er imidlertid Deceuninck. Julian Alaphilippe er til start med samme stærke hold som i dag, og selvom han havde det svært i dag, må man tro, at de vil gøre alt for at sætte franskmanden op til en finale, der har hans navn skrevet med fed skrift ud over sig. Den lettere rute er endda nemmere at kontrollere, og da Ag2r med Benoit Cosnefroy endda er en mulig allieret med deres fremragende trup, ser det ud til, at løbets to stærkeste hold vil køre relativt kontrollerende. Faktisk kunne EF med Simon Clarke have samme plan.

Derfor tror jeg, at de vil kunne holde det nogenlunde samlet fra til Mur d’Allex - også selvom den hårde rute vil give en del udskilning bagfra - og så vil vi formentlig se en del angreb på Allex, hvor Ag2r måske vil give lidt frihed til Romain Bardet og Pierre Latour. Sidste år var det meget tæt på, at en gruppe kørte væk her, og de blev først hentet i bunden af den sidste rampe. Det kan ske igen, men hvis Deceuninck virkelig vil sætte Alaphilippe op til den afslutning, tror jeg, at det vil lykkes. Derfor tror jeg, at en decimeret favoritgruppe ligesom sidste år skal afgøre det på den brutale mur og den hæsblæsende og kringlede nedkørsel.

Det gør det svært ikke igen at pege på Julian Alaphilippe som favorit. I skrivende stund har han ikke udtalt sig efter gårsdagens skuffelse, men mest sandsynligt er det, at kulden, der før har udgjort et problem, slog ham ud. Den har i hvert fald før generet ham, men søndag kan han se frem til tørvejr for det meste af løbet. Formen meldtes forud for løbet fin, og på denne rute er der ikke et spørgsmålstegn ved, om højdemeterne bliver for mange. I denne type finale kan der næppe være tvivl om, at Alaphilippe er verdens bedste, da en stejl mur efterfulgt af en teknisk nedkørsel er guf for ham. Sidder han der i bunden af Livron, er det svært at se, hvem der skal slå ham. Hvis ikke han er klar, vil Deceuninck kunne give lidt plads til Andrea Bagioli, Dries Devenyns og Mikkel Honoré, der alle har punch på korte bakker, mens man nok trods alt må formode, at Remi Cavagna ikke skal på togt igen efter dagens vilde ridt.

Manden, der har størst chance for at følge ham, er Benoit Cosnefroy. Franskmanden meldte om dårlige ben i dag, men vi ved fra Haut-Var, at formen er ganske glimrende. Dagens rute var på papiret også til den svære side, men det er søndagens ikke. Også han vil elske den eksplosive finale, hvor han ligner bedste bud på en mand, der kan true Alaphilippe. At slå Deceuninck-stjernen i en spurt er ikke let, men uden chance vil han ikke værre. I det hele taget står Ag2r med flere gode kort, da også Pierre Latour kan køre denne eksplosive finale, men han kan være mærket af den sygdom, der holdt ham ude af Andalusien. Romain Bardet er i fremragende form, men han skal angribe tidligt for at vinde, og det samme skal formstærke Aurelien Paret-Peintre samt Nans Peters, der i dags kørte fremragende og viste, at kyssesygen er fortid.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

EF har også en meget stærk kandidat i form af Simon Clarke. Australieren viste og meldte om storform i Haut-Var, hvor han blev en imponerende nr. 2 på Col d’Eze. I dag blev det lidt for vanskeligt med kulde og mange højdemeter, men denne eksplosive finale burde passe ham ganske perfekt, da han har punch og kan spurte. Hos sig har han også den uhyre formstærke Tanel Kangert , men han skal tidligt væk for at vinde, samt Jonathan Caicedo, der ligeledes skal angribe fra distancen.

I dag gjorde Lilian Calmejane det ganske godt i et løb, der var en anelse for brutalt for ham. Til gengæld burde dette løb passe ham glimrende, da han har punch, og selvom betingelserne var anderledes, har han da også tidligere vundet det.  Niveauet er ikke det samme som dengang, men lige nu synes han at være god nok til at køre med om sejren. Det burde også være en endnu bedre finale for Julien Simon, men hans sløje indsats i 2019 og i Ruta del Soler, gør det svært at tro på det helt store resultat.

Cofidis bekræftede i dag, at både Guillaume Martin og Nicolas Edet lige nu er blandt de mest formstærke klatrere, men denne finale er nok lidt for eksplosiv til, at det kan blive til mere end top 10, med mindre de angriber tidligt. Til gengæld har holdet en stærk kandidat i Anthony Perez, der i Luxembourg har vist, at denne finale burde passe ham som fod i hose. Efter en svær sæson viste han fin form med sejren i Haut-Var, og han kommer i hvert fald til løbet med genvunden moral.

I dag viste Warren Barguil en stærkt stigende formkurve, men dette lettere løb passer ham dårligere, selvom han sidste år ikke var så langt fra. I dette års skrappere felt er det dog nok svært at se ham vinde, hvis ikke han angriber tidligt. Nacer Bouhanni er også til start, og i hans storhedstid ville han faktisk ikke være helt uden chance. Denne gang bør løbet i dette felt dog blive for hårdt. Som alternativ kan Arkea også lade Romain Hardy eller Franck Bonnamour køre denne finale, men deres niveau rækker nok ikke til sejr.

En meget seriøs outsider er Gonzalo Serrano. Dagens terræn blev for hårdt for ham, men hans flotte etapesejr i Ruta del Sol viser, at han er som skabt til denne eksplosive afslutning. Her er procenterne stejlere, men med de ben, han havde i Andalusien, bør han være med fremme. Også Alvaro Cuadros kan med Andalusien-benene gøre det fornuftigt for Caja Rural.

På samme måde har Circus nogle spændende jokers. Maurits Lammertink og Xandro Meurisse burde begge have det hel rette punch til denne afslutning. Lammertink er dog desværre ikke helt sig selv endnu efter en skade, men kørslen i Andalusien var af en karakter, der gør ham ganske spændende. Meurisse virker stadig formsvag, men han bør gøre det hæderligt. Fabien Doubey og Simone Petilli kan klatre, men mangler punch til at vinde.

Trek er et af de hold, der skal køre offensivt. Vincenzo Nibali og Bauke Mollema er nemlig ikke skabt til denne type finale, og selvom Mollema har et vist punch, er han overmatchet her. Til gengæld viste Nibali igen i dag, at formen er bedre, end den plejer, og Mollema led vel i regnen, da formen i Algarve var god. Holdets bedste kandidat burde dog være Alexander Kamp, der er skræddersyet til denne afslutning, men han virkede så formsvag i Provence, at det er svært at være meget optimistisk.

FDJ fik sig en lussing i dag, hvor Valentin Madouas udgik tidligt efter et styrt. Han er syet i kinden og skulle være relativt ok, men efter en skidt præstation i Besseges, er det svært ikke at være bekymret for formen. Til gengæld viste han sidste år, at han godt kan køre denne slags eksplosive finaler, selvom han ikke helt har samme punch som Alaphilippe, Cosnefroy og Clarke. Holdet har en plan B i Anthony Roux, der synes i fin form, men som måske vil finde stigningen lidt stejl, mens det er svært at se Kilian Frankiny vinde på denne rute. Måske kan den spændende Romain Seigle udnytte lidt sjælden frihed.

Anthony Maldonado er tidligere blevet nr. 5 og 9 i dette løb, og han er præcis den holdbare sprintertype, der kan køre denne afslutning. Formen synes også god efter en 12. plads på den hårde sidste etape i Provence, men bakken er trods alt nok for stejl til, at han faktisk kan vinde løbet.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

I dag fik B&B sig en nedtur, men de burde kunne få en slags revanche med Quentin Pacher. I dag må han næsten have lidt af kulden, for formen i Langkawi var fin. Han har et fint punch, men mangler nok alligevel antrittet til at vinde. Til gengæld virker Tom-Jelte Slagter, der ellers burde elske denne finale, til at være helt, helt væk, og ruten passer heller ikke formsvage Pierre Rolland.

Det er svært ikke at blive mere og mere imponeret af Arjen Livyns , der i dag blev en flot nr. 13. Han har endda i tidligere løb vist, at han har punch, og denne finale burde faktisk ligge så godt til ham, at han er en sandsynlig top 10-rytter. Til gengæld mangler Jelle Vanendert stadig for meget, og Laurens Huys mangler nok eksplosiviteten.

Hos Vini Zabu må man atter nævne Lorenzo Rota, der bare bliver ved med at imponere, og som i dag kørte fremragende. Desværre mangler han nok eksplosiviteten til denne finale. Den kunne til gengæld ligne nogte for Matteo Busato, Luca Wackermann og Marco Frapporti, men de har vist så lidt, at det er svært at se dem gentage tidligere tiders bedrifter.

NTT kunne have en outsider i Carlos Barbero . Han er i hvert fald en af den slags holdbare sprintere, der ofte kører godt her. Hans form var fornuftig i Saudi-Arabien, men stigningen er nok lidt for stejl til, at de kan vinde. Også Ryan Gibbons er af rette støbning til denne afslutning, selvom også han vil finde det stejlt, men han er stadig ikke rigtigt sig selv, selvom han blev national mester. Amanuel Ghebreigzhabier og Roman Kreuziger skal køre offensivt tidligere.

Riwal havde det svært i dag, men her er chancerne større. Sidste år overraskede Emil Vinjebo stort, og selvom en gentagelse af 4. pladsen ser svær ud, vidner en 27. plads i dag om, at han trods alt ikke er helt formsvag efter en periode uden mange resultater. Også Kristian Aasvold og i mindre grad James Shaw kan lave et resultat, men Sindre Lunke virker til gengæld ikke godt kørende i denne tid.

Burgos og Orbea har begge relativt svage hold uden de store muligheder. Burgos skal satse på Diego Rubio eller Jetse Bol, men mens Rubio nok er for tung, har Bol virket formsvag. Hos Orbea er ruten egentlig perfekt til Mikel Aristi, der i Limousin har vist evner i disse finaler, men han er uhyre formsvag, og heller ikke Garikoitz Bravo har antydningen af gode ben. Hos Rally passer ruten ikke rigtigt til Nathan Brown, men Nicolas Zukowsky og Stephen Bassett viste i Saudi Tour takter, der ikke gør et pænt resultat helt umuligt.

***** Julian Alaphilippe

**** Benoit Cosnefroy, Simon Clarke

*** Lilian Calmejane, Anthony Perez, Guillaume Martin, Warren Barguil, Gonzalo Serrano

** Maurits Lammertink, Bauke Mollema, Pierre Latour, Julien Simon, Anthony Maldonado, Nicolas Edet, Andrea Bagioli, Romain Bardet, Quentin Pacher, Arjen Livyns, Lorenzo Rota, Nans Peters, Tanel Kangert, Vincenzo Nibali, Xandro Meurisse

* Alexander Kamp, Carlos Barbero, Ryan Gibbons, Mikkel Honoré, Dries Devenyns, Jonathan Caicedo, Aurelien Paret-Peintre, Amanuel Ghebreigzabhier, Roman Kreuziger, Fabien Doubey, Romain Hardy, Emil Vinjebo, Kristian Aasvold, Luca Wackermann, Laurens Huys

Danskerne

På papiret er det en perfekt finale for Alexander Kamp, men der er stor usikkerhed om formen, hvorfor han kan ende som hjælper for Bauke Mollema og Vincenzo Nibali på Trek. Mikkel Honoré viste storform i dag, og selvom han som udgangspunkt skal hjælpe Julian Alaphilippe, er det en finale, der passer ham, hvis han får lov. Hos Riwal jagter Emil Vinjebo med støtte fra Torkil Veyhe en gentagelse af sidste års sensationelle 4. plads, men selvom det kan blive hæderligt, er det svært at se ham være med i front i årets meget skarpere felt.

Tidligere udgave af løbet

Du kan gense Alexis Vuillermoz’ sejr fra 2019, Lilian Calmejanes sejr fra 2018, Sebastien Delfosses sejr fra 2017, Petr Vakocs sejr 2016, Samuel Dumoulins sejr fra 2015 og Romain Bardets sejr fra 2014.