Optakt: Dwars door Vlaanderen

I fjor var Nick Nuyens den første til at vinde både Dwars door Vlaanderen og Ronde van Vlaanderen siden Johan Museeuw i 1993. Hvor E3 Prijs Vlaanderen altså ofte er en super indikator for, hvem man skal holde øje med i belgiernes kronjuvel, så opfylder Dwars door Vlaanderen altså en lidt anden funktion.

Selvom løbet ikke er den hårdeste brostensklassikker, har ruten rigeligt med udfordringer til, at man kan prøve benene af. Men vi har tale om en miniput, der primært fungerer som optaktløb. Det er et løb, hvor ryttere lidt længere nede ad favoritstigen kan samle selvtillid og point og et sted, hvor yngre ryttere kan sætte et punktum.

Det interessante ved Dwars door Vlaanderen (Tværs gennem Flandern) består i dets placering på kalenderen. Hvor Omloop Het Nieuwsblad sætter brostenssæsonen rigtig i gang, og i øvrigt er omgærdet af mere prestige og hurlumhej, så ligger Dwars door Vlaanderen næsten en måned senere, hvorfor de ryttere der gør sig forhåbninger om et topresultat i de store nordlige klassikkere skal og bør være i form. Man kan ikke længere forklare sig med vinterfedt; formen skal efterhånden have indfundet sig.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Og så er det altså en særlig belgisk affære, og vinderlisten tæller mange af de store, ikke mindst Johan Museeuw der sejrede i både 1993 og 1995. Et kig på de seneste års vindere viser også, at det er et løb der kan afgøres på mange forskellige måder. Hermed en selektiv liste: Nick Nuyens (2011), Matti Breschel (2010), Sylvain Chavanel (2008), Tom Boonen (2007), Nico Eeckhout (2005) Robbie McEwen (2003).

Som denne liste røber, så er Dwars door Vlaanderen både blevet vundet efter længere udbrud (Eeckhout, Chavanel), massespurter (Boonen, McEwen) eller hård, selektiv udvælgelse, hvor favoritterne har kørt på hinanden og hvor outsidere som Nuyens og Breschel til sidst er sluppet væk og holdt hjem. De seneste to år har Team Saxo Bank lukreret på Fabian Cancellara, der både som holdmand og modstander i høj grad satte scenen for både Nuyens eller Breschels angreb. Da hverken Fabian Cancellara eller Nick Nuyens er på startlisten, venter der et løb, der kan være meget svært at spå om, og hvor alt er nulstillet før start.

Ruten

Ruten indbyder til flere forskellige typer løb, og meget vil afhænge af, hvor megen tid det uundgåelige morgenudbrud får fra start; det er før blevet afgjort mellem rytterne fra ’morgenhugget’. Løbet starter i Roeselare og slutter i Waregem efter 201 kilometer, ja, tværs gennem Flandern. Løbet kan forstås som havende to dele: de første 90 kilometer er således flade, mens de næste mere end 100 er slemt kuperede, mens det igen er fladt de sidste 7 kilometer ind mod Waregem. Altså vil et udbrud unægtelig komme af sted på rutens første del, mens det så er spørgsmålet, hvordan den lange finale udfolder sig.

 I forhold til udfordringer så er der, som det typisk er tilfældet i Belgien, tale om tre forskellige typer: brostensstykker, bakker (hellingen) og bakker med brosten. Der er 13 markerede stigninger, og heldigvis er langt størstedelen af de brostensbelagte stigninger placeret i den absolutte finale, hvor rytterne skal forcere så klassiske stigninger som Eikenberg, Oude-Kwaremont og Paterberg. Specielt de to sidste kommer lige efter hinanden og er formentlig der, hvor den endelige udskilning vil finde sted. Derefter vil der kunne ske meget, og angreb vil både være mulig på de flade stykker der venter - eller på de korte stigninger der følger i slutfasen.   

Favoritterne

Nick Nuyens stiller som nævnt ikke op og der skal altså findes en ny vinder og denne vil formentlig komme fra et nyt hold. Team Saxo Bank har to år i træk domineret dette løb, men deres nuværende trup skal mest af alt håbe på at ramme morgenudbruddet, hvori deres største chance består. Lykkes det i første omgang ikke, vil løbet allerede kunne betegnes som en fiasko, for få af det danske holds ryttere - hvis overhovedet nogen – har vist form eller format til at dominere et løb som dette.

Jeg er tilbøjelig til at tro, at vi får et ’kedeligt’ Dwars door Vlaanderen i år. Hverken Tom Boonen, Philippe Gilbert eller Fabian Cancellara er til start, de tre ryttere som i sandhed kan åbne et løb som dette. Det er derimod Mark Cavendish (Sky), der med et særdeles stærkt hold i ryggen vil forsøge at holde løbet samlet. Cavendish så alt andet end stærk ud i lørdagens Milano-San Remo, men alligevel har jeg fidus til, at årets løb slutter i en større spurt. Og er Cavendish med hjem, vinder han.

Den mest sandsynlige til at kunne gøre forskellen på stigningerne er Sylvain Chavanel (Omega Pharma-QuickStep), der viste glimrende form i Paris-Nice. Chavanel er tidligere vinder, og modsat weekendens løb er han helt fri til at køre sin egen chance. En anden formstærk rytter er Filippo Pozzato (Farnese Vino), der var helt med fremme i Milano-San Remo. Det er efterhånden et godt stykke tid siden, Pozzato har ført sig rigtig frem i Belgien, og onsdagens løb kunne være ideelt til ikke mindst at give ham et skud selvtillid.

Andre formstærke ryttere tæller angrebslystne Johnny Hoogerland (Vacansoleil) samt Omloop Het Nieuwsblad-vinderen Sep Vanmarcke (Garmin-Barracuda), der i Paris-Nice viste at formen endnu ikke er forduftet. Derudover ligner danske Matti Breschel (Rabobank) også en rytter, der kommer tættere på topformen, og i topform kan han absolut være med i et løb som dette.

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Mark Cavendish

****: Filippo Pozzato, Sylvain Chavanel

***: Johnny Hoogerland, Sep Vanmarcke, Matti Breschel

**: Gerald Ciolek, Matthew Goss, Oscar Freire, Heinrich Haussler

*: Björn Leukemans, Stijn Devolder, Leif Hoste, Tyler Farrar, Jose Joaquin Rojas Gil

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?