Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: Dwars door Vlaanderen
27. marts 2018 14:03 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Efter en hektisk weekend med to af klassikersæsonens største løb fortsætter Den Flamske Cykeluge med det mindst af de fire WorldTour-løb, der udgør højdepunktet i den belgiske cykelsæson. Efter en vunden magtkamp over arrangørerne af 3 Dage ved Panne afvikles Dwars door Vlaanderen for første gang som et midtugeløb mellem Gent-Wevelgem og Flandern Rundt, og det er håbet, at den nye placering og en nemmere rute vil anspore flere af de største klassikerstjerner til at stille til start i et sidste forsøg på at finpudse formen inden søndagens store finale i Flandern Rundt.

Løbets rolle og historie

I årtier har sidste del af Den Flamske Cykeluge, der er rammen om de største brostensklassikere på belgisk jord, haft den samme afslutning. Efter en indledning, der har budt på Dwars door Vlaanderen som onsdagsopvarmning og siden 2010 E3 Harelbeke og Gent-Wevelgem i weekenden - før 2010 udgjorde E3 og Brabantse Pijl den første weekend i den berømte uge - har det været fast tradition, at det lille etapeløb 3 Dage ved Panne har fungeret som sidste opvarmning til Flandern Rundt i løbet af ugen, der leder op til det flamske monument

 

Sådan vil det ikke være længere. Den uhyre magtfulde arrangør Flanders Classics, der står for alle de største flamske endagsløb undtages E3 og Kuurne-Bruxelles-Kuurne, har længe været på udkig efter en model, der kunne give større status til Dwars door Vlaanderen, der som regel ikke har kunnet tiltrække de største stjerner. Med en placering bare fire dage efter Milano-Sanremo og to dage inden E3 har de store navne som regel skippet den lille midtugeklassiker til stor frustration for mændene bag Flanders Classics. Sidste år tog man første skridt ved at sikre løbet WorldTour-status, men det havde kun delvist den ønskede effekt, da navne som Peter Sagan og Greg Van Avermaet fortsat ikke lod sig friste til at stille til start.

 

Løsningen lå lige for. Organisationen blev lun på ideen om at overtage den eftertragtede placering, som 3 Dage ved Panne nu i mange år har haft monopol på, og man var ikke for ublu til at benytte de mange muskler til at presse den lokale cykelklub i De Panne, der i mange år på imponerende vis har stået bag et af Belgiens største etapeløb, væk. Meldingen kom i efteråret, hvor løbsdirektør Wim Vandenhaute sejrssikkert meldte ud, at hans løb fremover ville blive afviklet onsdagen inden Flandern Rundt, og trods højlydte protester fra De Panne lod han sig ikke rokke. Det blev hurtigt klart, at Vandenhaute havde opbakning fra UCI, og derfor måtte den lille cykelklub hurtigt kaste håndklædet i ringen.

 

Resultatet blev, at Dwars door Vlaanderen i år for første gang afvikles midt i Den Flamske Cykeluge som det tredje af de fire WorldTour-klassikere, der udgør hjertet af den flamske klassikersæson, mens 3 Dage ved Panne har måttet lade sig reducere til en endagsløb, der nu afvikledes på Dwars door Vlaanderens gamle plads onsdagen inden E3.

 

Dermed har Flanders Classic fået det præcis, som de vil have det, og håbet er, at det fremover vil kunne tiltrække sportens store stjerner. I de senere år har de ganske vist i stort tal skippet 3 Dage ved Panne, der har været anset for lidt for stor en mundfuld for klassikerrytterne efter to hårde endagsløb i den forgangne weekend og med udsigt til et stort monument næste søndag. Flanders Classics håber, at en endagsløb vil være en mere overkommelig affære og derfor mere attraktiv, på samme måde som Scheldeprijs altid har held til at tiltrække mange topnavne onsdagen mellem Flandern Rundt og Paris-Roubaix. For at gøre løbet endnu mere attraktivt har man samtidig gjort distancen kortere og ruten langt lettere, så det nu fremstår som det klart letteste af de fire WorldTour-klassikere og med en større appel til sprinterne end tidligere.

 

Effekten er ikke udeblevet. Selvom løbet som nyt på WorldTouren ikke har krav på deltagelse fra alle WorldTour-hold, er FDJ det eneste hold fra det fineste selskab, der ikke stiller til start. Samtidig stiller stort set alle de allerstørste klassikerstjerner til start, og blandt de store favoritter til Flandern Rundt er det kun Peter Sagan, Philippe Gilbert, Michal Kwiatkowski, der i år kun kører ét løb på brostenene for at holde sig frisk til Ardennerne, den sygdomsramte Sonny Colbrelli, Matteo Trentin samt Arnaud Demare, der ikke vil være at finde i feltet. Det udestår naturligvis at finde ud af, hvor store ambitionerne er, eller om hovednavnene som i Scheldeprijs blot vil bruge løbet som træning - som det i mange år også har været tilfældet i De Panne - men alene deres tilstedeværelse betyder, at løbet vil få et stort boost. Derudover betyder den nemmere rute, at løbet er blevet et stort mål for sprinterne, der ser det som et af fire flamske løb, de kan vinde. Sammen med Kuurne-Bruxelles-Kuurne, Gent-Wevelgem og Scheldeprijs udgør det en sprintervenlig klassikerserie, og det er derfor ikke overraskende, at navne som Dylan Groenewegen, Elia Vivian og Danny Van Poppel, der skipper de hårdeste af de flamske klassikere, alle stiller til start denne onsdag.

 

Dwars door Vlaanderen er som sagt den mindste og mindst prestigiøse af de belgiske klassikere i Den Flamske Cykeluge. Den status skyldes imidlertid ikke en mangel på historie, idet den første udgave blev afviklet helt tilbage i 1945, og siden da har løbet endda været afholdt hvert år bortset fra i 1971. Løbet var oprindeligt et to dage langt etapeløb, men siden 1965 har det været afholdt som endagsløb.

 

Fra starten var det hovedsageligt en belgisk affære, men gradvist gjorde også hollænderne deres indtog. Det tog imidlertid noget tid for løbet at vinde international anerkendelse, og det var først i 1993, at Olaf Ludwig blev den første vinder fra et tredje land. Den virkelige internationalisering er imidlertid et relativt nyt fænomen, men i de seneste ti år er løbet gradvist vokset til en begivenhed på højeste niveau og et vigtigt mål for ethvert hold med ambitioner i brostensklassikerne. Kulminationen på denne udvikling blev nået i efteråret 2016, hvor det blev meddelt, at den belgiske semiklassiker var en del af den gruppe af løb, der har opnået optagelse på WorldTouren, og det er altså målet, at den nye kalenderplacering vil fortsætte med at løfte dets prestige.

 

Løbet har traditionelt været en perfekt chance for de vigtigste hjælperyttere og de unge talenter til at gå efter lidt personlig succes, inden de i de største løb stiller sig til rådighed for de store stjerner. Det er således ingen tilfældighed, at de seks seneste udgaver alle er vundet af ryttere lige under toppen af klassikerhierarkiet, og det har ofte givet en god indikation på, hvem der har kunnet overraske i de følgende uger. Niki Terpstra vandt eksempelvis to gange, inden han etablerede sig som et af sportens hovednavne, og løbet blev scenen, der afslørede den fulde rækkevidde af hans talent.

 

De flamske løb kan inddeles i to kategorier. Scheldeprijs, Kuurne-Bruxelles-Kuurne og Gent-Wevelgem er løb, som sprinterne kan have som realistiske mål, og som har et ganske fast format, der bestemmes af deres historie og deres navne.

 

I den anden kategori findes Flandern Rundt, Omloop Het Nieuwsblad og E3 Harelbeke, der er løb for de hårde drenge og klassikerspecialisterne. Dette er de sande flamske klassikere, der alle er designet på samme vis. Rutekortet er en kompliceret affære, hvor rytterne kører zigzag igennem et ganske lille område i De Flamske Ardenner, og hvor feltet ofte kører frem og tilbage ad de samme veje, der benyttes igen og igen. Alle de berømte hellingen, små brostensbelagte stigninger, der er kendt fra Flandern Rundt, findes på dette lille areal, og det er ganske let for arrangørerne at variere ruten fra år til år og ændre på de stigninger, der indgår.

 

Dwars door Vlaanderen falder imellem disse to stole. Rutedesignet placerer det i den anden kategori, da løbet har bevæget sig fra dets centrum i Waregem ud til De Flamske Ardenner langs en kompliceret rute, inden man kører tilbage til mål. På den anden side har ruten været nemmere end i de større løb, og det har betydet, at sprinterne af og til har haft en chance. Selvom løbet i de senere år er blevet gjort hårdere, har gode vejrbetingelser før givet muligheder for de hurtige afsluttere. Tidligere sluttede løbet med omgange på en flad rundstrækning, og det gav endnu bedre mulighed for, at der kunne ske en regruppering, men den ide opgav arrangørerne for nu ca. 10 år siden i et forsøg på at skabe mere udskilning. Robbie McEwen var blandt de ryttere, der protesterede højlydt, men trods hans klager er løbet alligevel flere gange blevet afgjort i en spurt.

 

I år er ruten som sagt gjort endnu nemmere i et forsøg på at tiltrække flere store navne. Den grundlæggende struktur er uforandret, men denne gang undlader man hovedparten af de vanskeligste stigninger i De Flamske Ardenner. Det udestår stadig at se, hvilken effekt det vil have, men i teorien har ændringen i hvert fald gjort løbet betydeligt mere sprintervenligt.

 

Et ekstra krydderi til årets løb er det forhold, at kalenderplaceringen og den lettere rute har gjort det til den oplagte test for Tour de France-ryttere, der uden alt for store risici har behov for at smage lidt på brostenene inden 9. etape af verdens største cykelløb. Efter at Mikel Landa var til start i E3, er det denne gang hans holdkammerater Alejandro Valverde og Nairo Quintana samt Romain Bardet fra Ag2r, der vil prøve sig selv af på det vanskelige underlag. For de to sidstnævnte handler det bare om at overleve, men for førstnævnte skal man altid tage sig i agt. Sidst Valverde stillede til start i dette løb, var det også bare som Tour-træning, men det endte med, at spanieren næsten løb med sejren.

 

Sidste år betød et stærkere felt end tidligere, at det blev for hårdt for sprinterne. Quick-Step stillede med et superhold, der som i de fleste andre klassikere åbnede tidligt, og det betød, at der tidligt blev etableret en gruppe med deres to stjerner Philippe Gilbert og Yves Lampaert samt Alexey Lutsenko og Luke Durbridge. Efter at det stod klart, at de ville holde hjem, udnyttede de deres overtal til perfektion, så Lampaert kunne stikke af og tage karrierens største sejr, inden Gilbert let spurtede sig til andenpladsen foran Lutsenko og Durbridge. Dylan Groenewegen vandt feltets spurt om 5. pladsen 1.03 senere. Quick-Step møder atter op med næsten deres stjerner, men ikke Gilbert. Lampaert er dog med igen, ligesom Lutsenko er et af flere kort på et stærkt Astana-hold. Durbridge og Groenewegen forsøger sig også igen, og dermed er fire ryttere fra sidste års top 5 til start i den nye udgave af løbet.

 

Ruten

Som sagt betyder ruten, at Dwars door Vlaanderen falder i samme kategori som Flandern Rundt, Omloop Het Nieuwsblad og E3 Harelbeke, der alle deler den samme grundlæggende struktur. Løbene indledes med et langt, fladt stykke, der fungerer som opvarmning, inden man rammer en række af hellingen og brostensstykker i anden halvdel. Det er her, udskilningen skabes, inden løbene afsluttes med endnu et fladt stykke tilbage til mål. Hvad der gør løbene forskellige, er deres distancer og start- og målbyer, og det er i høj grad disse forhold, der bestemmer deres sværhedsgrad

 

Tidligere sluttede løbet med et par omgange på en flad rundstrækning i Waregem, og det gjorde det til et godt løb for sprintere og gav det ligheder med Kuurne-Bruxelles-Kuurne. For at gøre løbet hårdere droppede arrangørerne imidlertid den ide, hvormed det blev mere beslægtet med Flandern Rundt og E3 Harelbeke. Siden da har det været meget sværere for sprinterne, og kun i 2016 er det end i en spurt, mens det i 2011 og 2014 lykkedes henholdsvis duoen Nick Nuyens-Geraint Thomas og Niki Terpstra at holde feltet bag sig.

 

I år betyder ønsket om at tiltrække flere stjerner som sagt, at man har omlagt ruten fuldstændig, reduceret distancen med ca. 25 km og gjort løbet langt lettere. Strukturen med et indledende fladt stykke som opvarmning og en kringlet tur rundt i De Flamske Ardenner efterfulgt af et fladt stykke tilbage til Waregem er bibeholdt, men turen rundt i den kuperede zone er afgørende forandret. Ganske vist er der fortsat 12 stigninger samt nu tre mod tidligere fire flade pavéer på programmet, men væk er de berømte og meget svære stigninger Paterberg og Oude Kwaremont. Blandt områdets svære stigninger det kun Taaienberg, der fortsat er på menuen, men den er placeret med mere end 50 km til mål. De afsluttende stigninger er alle betydeligt lettere, og i stedet er det en lille pavé med 6 km til mål, der måske kan bruges til at skabe den afgørende udskilning.

 

Byen, der definerer Dwars door Vlaanderen, er Waregem, som ligger midt i hjertet af De Flamske Ardenner. Som i alle andre flamske storløb indleder rytterne Dwars door Vlaanderen med at køre adskillige kilometer i fladt terræn. Det nu bare 180,1 km lange løb indledes i Roeselare vest for Waregem, og herfra bevæger man sig ad flade veje ud på en lille sløjfe mod nordøst for herefter at køre mod sydøst til hovedbyen, hvor målstregen krydses første gang efter 43,9 km. På dette tidspunkt er det tidlige udbrud vanligvis blevet etableret efter en meget hektisk indledning, og løbet har fundet en stabil rytme.

 

Efter målpassagen er det tid til at bevæge sig ind i De Flamske Ardenner, der er placeret sydøst for byen. Rytterne benytter imidlertid først flade veje i den indledende del og undgår i første omgang de berømte hellingen. Det sker ved at køre vest om stigningerne og fortsætte ned til løbet sydligste punkt, inden man vender rundt for at køre tilbage mod Waregem. Denne gang skærer man imidlertid tværs gennem De Flamske Ardenner på turen nordpå og kører undervejs rundt på en lille rundstrækning i terænet for at ramme flere af bakkerne.

 

Den nye rute er primært karakteriseret af stigningerne Kluisberg (1000 m, 6,8%m max. 16%, asfalt) og Knokteberg/Cote de Trieu (100 m, 4,9%, max. 11,8%, asfalt), der begge skal passeres i alt tre gange og således udgør seks af de i alt tolv stigninger. De kommer første gang efter hhv. 82,6 og 90,0 km, men jher fungerer de primært som opvarmning. Efter en tur på en lille rundstrækning gennem byerne Ronse og Kluisbergen skal de allerede passeres igen efter hhv. 107,3 og 114,8 km, inden feltet kører ud på en lille rundstrækning, der inkluderer rutens vanskeligste stigninger.

 

Det første nøglepunkt på den nye rute kunne meget vel være Kortekeer (900 m, 6,5%, 9,8%, asfalt) med 57,7 km igen, idet den indleder en ganske svær serie. Bare 2,1 km seneere skal man over den 2,4 km lange Mariaborrestraat-pavé, inden Steenbeekdries (600 m, 4,5%, max. 8%, brosten) melder sin ankomst 1200 m senere. Derefter går det direkte ind på løbets klart sværeste stigning, den frygtede og meget stejle Taaienberg (530 m, 6,6%, max. 15,8%, brosten), der kommer med 51,9 km til mål.

 

Efter Taaienberg bliver terrænet lettere, idet fladt terræn leder frem til de tredje og sidste passager af Kruisberg og Knokteberg med hhv. 41,8 km og 33,0 km igen. Herefter går det mod nord ud af De Flamske Ardenner og tilbage mod Waregem gennem nemt og hovedsageligt fladt terræn. Der venter dog et par mindre udfordringer undervejs. Først er der den 2000 m lange pavé Varentstraat med 25,7 km til mål og derefter stigningen Vossenhol (1400 m, 6,5%, max. 9%, asfalt) 20,9 km fra stegen. Med 16,5 km igen gælder det Holstraat (1000 m, 5,2%, max. 12%, asfalt), inden den ganske lette Nokereberg (500 m 5,7%, max. 6,7%, brosten) optræder som sidste stigning 9,0 km fra stregen. Til slut kører man mod sydvest ind til centrum af Waregem via pavéen Herlegemstraat, der med 6,2 km igen udgør dagens sidste forhindring. Derefter går det via fladt terræn ind til mål, hvor en teknisk finale venter. På de sidste 3 km vil der være sving med 2000 m, 1700 m, 1200 m, 500 m og 400 m igen.

 

Ruten er altså helt nytænkt i forhold til tidligere, hvor Paterberg og Oude Kwaremont blev passeret med ca. 35 km til mål. De sidste ca. 30 km er imidlertid de samme som sidste år, og derfor er delen med Varentstraat, Vossenhol, Holstraat, Nokereberg og Herlegemstraat, der gjorde debut sidste år, kendt fra tidligere. Her har de dog sjældent gjort den store forskel, og de afgørende forskelle har hidtil skullet gøres tidligere. Det vil formentlig også være tilfældet denne gang, hvor rytterne endda vil være endnu mere friske, når de når til denne sidste del.

 

 

 

 

Vejret

Som anført har vejret altid været en helt afgørende faktor i Dwars door Vlaanderen, hvor forholdene i høj grad bestemmer løbets hårdhedsgrad. Dårligt vejr øghar øeter chancen for udskilning, men sprinterne har haft en langt bedre mulighed, hvis vejret er godt.

 

Med udsigt til en endnu lettere rute end tidligere vil vejret i år blot være endnu vigtigere. Modsat i søndagens Gent-Wevelgem, hvor det flotte vejr gav det nemmeste løb i mange år, har vejrguderne ikke tilsmilet sprinterne denne gang. Onsdag bliver nemlig en kold og våd dag med en temperatur på 9 grader og uafbrudt regn fra start til mål. Fra start vil det være stille med bare en let vind fra syd, men ud på eftermiddagen vil det blæse op med en frisk til hård vind fra vest. Det giver derfor hovedsageligt modvind i den indledende flade del, men når det blæser op, vil der være medvind henover Kortekeer, Steenbeekdries og Taaienberg, derefter sidevind og modvind på Kruisberg og Knokteberg og sidevind på turen op mod Waregen. Efter Nokereberg vil der være modvind og sidemodvind, indtil man får sidemedvind på den 400 m lange opløbsstrækning.

 

Favoritterne

Med den nye rute og den nye kalenderplacering er Dwars door Vlaanderen reelt at betragte som et helt nyt løb. Ikke blot betyder den nye, lettere rute i sig selv en betyder usikkerhed om, hvad vi kan forvente, det langt stærkere felt betyder også, at løbet vil blive tilført en helt ny dynamik. Tidligere var det primært et løb for unge talenter og luksushjælperyttere, men nu stiller de fleste hold med deres store stjerner.

 

Endnu mere kompliceret bliver det af, at ingen aner, hvordan de store navne vil gribe løbet an. Scheldeprijs har en lignende kalenderplacering og bliver af stort set alle klassikerstjernerne bare brugt til forberedelse frem mod Paris-Roubaix. Forskellen er imidlertid, at det løb har en helt anden og langt mere sprintervenlig rute, der gør det helt uegnet for de hårdføre typer. Dwars door Vlaanderen indbyder meget mere til at køre rigtigt cykelløb. På den anden side gjorde dele af 3 Dage ved Panne det samme, ligesom Gent-Wevelgem også havde en ganske hård rute, da det lå imellem Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Alligevel blev begge disse løb med deres gamle kalenderplacering meget ofte betragtet som forberedelse.

 

Det synes hævet over enhver tvivl, at mange ryttere vil have Flandern Rundt liggende i baghovedet og derfor måske være utilbøjelige til at grave alt for dybt. Det vil til gengæld ikke være tilfældet for tre af løbets topsprintere, Elia Viviani, Dylan Groenewegen og Danny Van Poppel, der ingen planer har om at køre søndag. For dem er der ingen grund til at holde noget som helst tilbage, slet ikke for Viviani, der har løbet som sidste mål inden en lille pause og efterfølgende forberedelse til Giroen.

 

Den tilgang betyder naturligvis, at chancen for en massespurt er ganske stor på en relativt let rute som denne. Faktisk er vi slet ikke i tvivl om, at det var blevet en spurt, hvis vejrudsigten havde været som i søndags, hvor Gent-Wevelgem var lettere end i mange år. Vejret til Dwars door Vlaanderen bliver imidlertid rædselsfuldt. Ganske vist vil det være relativt stille fra start, men kan man stole på vejrudsigterne - de fire-fem stykker, vi har tjekket, er alle enige - kommer det til at blæse kraftigt mod slutningen af løbet. Udsigten til sidevind på hovedparten af de sidste 30 km vil formentlig gøre løbet knaldhårdt, og specielt en meget tung fyr som Groenewegen vil gå meget svært ved at sidde med.

 

Meget vil igen afhænge af Quick-Steps taktik. Holdet stiller atter med et supermandskab, hvor det blandt holdets stjerner kun er Philippe Gilbert, der er blevet bedt blive hjemme. Som i Gent-Wevelgem har man imidlertid også Elia Viviani på holdet, og derfor er det uklart, om målsætningen er en spurtsejr til italieneren eller et knaldhårdt cykelløb, hvor man som i E3 kan udnytte en overtalssituation.

 

Mens LottoNL-Jumbo og UAE udelukkende er her for at spurte, er der andre hold, der har en interesse i at gøre det hårdt. Det gælder specielt BMC, EF Education og Lotto Soudal, og netop deres kaptajner Greg Van Avermaet, Sep Vanmarcke og Tiesj Benoot er kendt for aldrig at misbruge en chance for at køre et hårdt cykelløb. Sandsynligheden for, at de bruger løbet som ren er træning, er ikke stor, og de vil formentlig bidrage til at skabe en vis udskilning.

 

Løbets nøglepunkt er formentlig den stejle Taaienberg. I gamle dage ved det Tom Boonens favoritstigning, og han missede sjældent en chance til at teste sin ben med en voldsom acceleration på brostenene. I de senere år har Sep Vanmarcke overtaget den rolle, og han vil formentlig tage initiativet igen denne gang. Den stærke belgier har i år lignet bedste mand på de brostensbelagte stigninger, og vi forventer, at han sammen med specielt Greg Van Avermaet vil skabe en første udskilning og trække en lille gruppe af favoritter fri, og i denne vil Quick-Step formentlig sidde med Niki Terpstra, Zdenek Stybar og Yves Lampaert og dermed have skabt sig en overtalssituation igen.

 

Det store spørgsmål er, hvor meget samling der herefter kan skabes. I lyset af den meget kraftige sidevind bliver det formentlig svært at skabe den helt store regruppering, og selv hvis der atter samles en større gruppe, vil den meget let kunne splittes igen på stykket tilbage mod Waregem. I sig selv er de sidste 30 km, der er genbrug fra sidste år, ikke svære, men kombineret med regnen, kulden og sidevinden bliver det svært at holde det samlet.

 

Meget vil derfor blive bestemt af, om Elia Viviani kan komme tilbage efter Taaienberg. Gør han det, vil Quick-Step formentlig køre for deres italiener, men gør han ikke, og er der ikke udsigt til, at han kommer tilbage, er der gode chancer for, at Quick-Step vil angribe på skift, som de med stor sandsynlighed gjorde i E3. Det gør løbet meget åbent med ganske mange mulige udfald.

 

Det er derfor i høj grad holdbarheden af Elia Viviani, der vil bestemme løbets udfald, og vi tror på den italienske sprinter. I søndags rundede han toppen af Kemmelberg som 17. mand foran navne som Alexander Kristoff, Michael Valgren, Daniel Oss og John Degenkolb, og det er blot endnu en bekræftelse på, hvor stærk han er blevet i dette hårde terræn. Det kan godt være, at han ikke kan sidde med de allerbedste på Taaienberg, men han vil næppe være langt efter. Umiddelbart drejer man ind i et modvindsstykke, hvor der meget vel kan ske en vis regruppering. Herefter er den resterende del af løbet ikke sværere, end at Viviani burde kunne holde sig til, specielt hvis han har de tre ovennævnte holdkammerater til at holde samling på tropperne. Med tanke på søndagens Flandern Rundt er chancen for, at de satser på en spurt større, og vi tror derfor, at de vil forsøge at holde samling til en gentagelse af søndagens scenarium, hvor en ganske lille gruppe skal spurte om sejren.

 

Her vil Viviani formentlig være en af de hurtigste, men han er ikke helt pålidelig efter et hårdt løb. I Sanremo kørte han trods et godt lead-out en nærmest katastrofal spurt, men i Wevelgem i søndags var han klart de hurtigste, og havde vundet, hvis ikke han var blevet lukket inde af Vanmarcke. Det er derfor altid lidt af et lotteri med Viviani, men med et sent sving vil det først og fremmest handle om god positionering. Her vil han kunne drage fordel af specielt Lampaert, der er en ganske stærke lead-out man, og det vil formentlig kunne gøre forskellen. Kan Viviani gentage spurten fra i søndags, bør han vinde, og derfor er han vores favorit.

 

Søndagens løb gik ikke helt som håbet for Alexander Kristoff, der umiddelbart stadig synes at lede efter den allerbedste form. Problemet er måske i virkeligheden ikke så meget Kristoffs egne ben, som den mildest talt begrænsede støtte, han får fra sit hold. UAE er skræmmende svagt besat i disse løb, og Kristoff udgør på mange måder en enmandshær. Selvom han er stærk i positionskampen, koster det ufatteligt mange kræfter selv at holde sig fremme, og det er formentlig forklaringen på, at han ikke kom med over Kemmelberg i søndags.

 

Onsdagens løb er imidlertid nemmere, og her handler det i alt væsentligt for Kristoff om ikke at tabe for meget terræn på Taaienberg. Det er en lettere stigning end Kemmelberg, og kan Kristoff holde sig til og udnytte, at Quick-Step kører for en spurt, er chancerne for, at han kan vinde slet ikke dårlige. En spurt efter et hårdt sidevindsløb er præcis, som Kristoff vil have det, og selvom han måske har manglet lidt på stigningerne, viste hans spurt i Sanremo, hvor han netop var kommet tilbage efter sygdom, at han stadig er skarp på stregen. Hans gode positioneringsevne gør ham næsten til en garanti for et godt resultat, hvis han sidder med hjem, og specielt efter et hårdt løb har han ganske gode muligheder for at slå Viviani, som han blandt andet gjorde det i Sanremo.

 

Lykkes det ikke sprinterne at komme tilbage, er Greg Van Avermaet vores bedste bud på en vinder. Efter en svag sæsonstart har belgieren atter lignet sig selv de seneste dage, og han hævder endda selv, at han føler sig en anelse stærkere end i jubelåret 2017. Dette løb er så ”let”, at altid stabile Van Avermaet med statsgaranti sidder med på toppen af Taaienberg. Herefter kan han atter befinde sig i en Quick-Step-sandwich, men denne gang er der gode muligheder for, at han vil have formstærke Stefan Küng og Jurgen Roelandts hos sig. De to hjælpere viste nemlig god form i E3, hvor de var blandt de få, der kom tilbage efter at være fanget i det store styrt, og det vil gøre det nemmere for BMC at kontrollere Quick-Step-drengene. Blandt de hårdføre klassikerryttere er Van Avermaet formentlig den hurtigste i dette løb - det viste han blandt andet med sin fine spurt i E3 i søndags - og derfor er der gode muligheder for, at han kan vinde et af de få flamske løb, han endnu mangler at sejre i.

 

Atter skal man dog finde en model til at snyde Quick-Step-drengene, og specielt Niki Terpstra bliver ikke nem at holde snor i. Hollænderen var nærmest overmenneskelig stærk i E3, hvor han fuldendte et vildt soloridt, som kun har vakt stor anerkendelse blandt alle hans konkurrenter. Dermed bekræftede han den forrygende form, han har haft lige siden en meget lovende sæsonstart i Oman, og der er ingen tvivl om, at han vil elske at vinde dette løb for tredje gang. Kan Quick-Step atter skabe et overtal tidligt og herefter angribe på skift, kan Terpstra gentage bedriften fra i onsdags. Det kræver dog, at han kommer alene hjem, da han i de fleste tilfælde er slået på stregen.

 

Zdenek Stybar har været fremragende kørende på stigningerne og har faktisk været en af de allerstærkeste. Han har siddet med blandt de forreste på alle nøglebakker, men han har desværre manglet det angrebsinstinkt, som i fredags gav sejren til Terpstra og Lampaert. Derfor er hans gode form fløjet lidt under radaren, men det betyder også, at han måske ikke er helt lige så overvåget som specielt Terpstra. Derfor kan det sagtens være ham, der lykkes med at udnytte et Quick-Step-overtal - og han har den fordel, at han i hvert fald er hurtigere end sin holdkammerat og ikke er uden chance i en spurt.

 

Holdets tredje kort er den forsvarende vinder Yves Lampaert. Allerede på de to sidste etaper i Paris-Nice, hvor han kørte uventet stærkt i alt for svært terræn, blev det klart, at han er flyvende, og det han bekræftet i de to seneste løb, hvor han begge gang har siddet med helt fremme. Det vil han formentlig også gøre onsdag, og herefter vil han være klar til at udnytte holdets overtal. Han har fordel af stadig at være lidt af en underdog, og man skal ikke glemme, at han faktisk har en ganske glimrende spurt, der er bedre end både Terpstras og Stybar.

 

I år synes Sep Vanmarcke at være stærkeste mand på de flamske stigninger. Det var allerede tilfældet i Omloop og igen i den forgangne weekend. I fredags leverede han et vildt comeback efter det store styrt, og alligevel var det ham, der splittede den store forfølgergruppe på Paterberg. Igen i søndags var det ham, der splittede feltet på Kemmelberg, og der kan derfor ikke herske den store tvivl om, at Vanmarcke er tilbage på absolut højeste niveau. Løbet her er ikke ideelt for ham, da ruten på papiret er alt for nem, men det elendige vejr taler til hans fordel. Bliver det et brutalt udskilningsløb, vil han i højere grad kunne profitere på sin styrke og måske slet og ret køre fra alt og alle i sidevinden, på bakkerne eller brostenene og sikre sig en solosejr. I en spurt efter et hårdt løb er han heller ikke helt uden chance, selvom hans muligheder for at slå specielt Van Avermaet ikke er store.

 

Den mest overraskende præstation i Gent-Wevelgem blev leveret af Danny Van Poppel. Hollænderen har før givet indikationer på, at han kan begå sig i disse løb, men at han kunne runde toppen af Kemmelberg som nr. 5 bag Vanmarcke, Matteo Trentin, Stybar og Wout Van Aert var mildest talt en sensation. Desværre begik han herefter ifølge eget udsagn en stor fejl ved mentalt allerede at fokusere på spurten. Derfor var han uopmærksom, da frontgruppen drejede ind i sidevinden, og derfor blev han skivet af til slut. Det kostede ham formentlig et topresultat, men præstationen vidner om, at han er knivskarp og klar til at gå efter sejren i onsdagens løb. Er han lige så godt kørende denne gang, vil han sidde med, hvis det igen ender i en spurt i en gruppe på 20-30 mand, og han har farten til at slå folk som Viviani og Kristoff. Sidste år i Polen Rundt fik han ram på både Sagan og Ewan, og derfor er han en livsfarlig dark horse, specielt hvis han kan få Timo Roosen med til at køre lead-out til slut.

 

Løbets helt store joker er Alejandro Valverde. Egentlig er han har bare for at forberede sig til 9. etape af Tour de France, men det betyder ikke, at han slapper af. Tilgangen var nemlig den samme, da han senest kørte løbet i 2014, og her endte han næsten med at løbe med sejren. Det er klart, at han ikke vil tage voldsomt store risici, og at han ikke har samme tyngde som de kraftigere typer på brostenene, men han bør stadig være god nok til at kunne sidde med over Taaienberg. Han er ganske god i sidevind og fremragende på bakkerne, hvor det er til hans fordel, at de fleste er på asfalt. Han vil naturligvis være isoleret til slut, men bliver det et hårdt udskilningsløb med en afsluttende spurt i en lille gruppe, kan Valverde sagtens vinde. Så sent som i Catalonien vandt han en massespurt, og der er absolut intet til hinder for, at han ikke kan slå folk som Van Avermaet og Vanmarcke på stregen.

 

Hidtil har resultaterne været lidt skuffende for Jasper Stuyven, men belgieren har været ganske godt kørende. Han var blandt de ryttere, der kom flot tilbage i E3, og også i Gent-Wevelgem var han overbevisende. Han har ikke kørt sine bedste spurter, men det ændrer ikke på, at han er blandt de hurtigste af de hårdføre typer i dette løb. Så sent som i Omloop vandt han feltets spurt om fjerdepladsen foran sprintere som Edward Theuns og Arnaud Demare. Ender det derfor i en spurt blandt klassikerrytterne, burde Stuyven have ganske gode chancer for at vinde.

 

Det vil være en god ide, hvis rivalerne holdet vågent øje med Sacha Modolo. Allerede sidste år viste han helt nye evner på brostenene, specielt med den imponerende top 10 i Flandern Rundt. Også i år har han været god. Specielt imponerede han i søndagens Gent-Wevelgem, hvor han efter et styrt så ud til at være helt ude af spillet. Alligevel lykkedes det ham på imponerende vis at snige sig med i den gruppe, der endte med at køre om sejren. Det vidner om fremragende form, selvom han desværre kiksede i spurten. I dette løb er han imidlertid stærk nok til at køre med, også hvis de bliver et hårdt løb for klassikerspecialister. I alle tilfælde vil han have Vanmarcke til at køre for sig og holdet samlet til en spurt. Han får svært ved at slå folk som Viviani, Van Poppel og Kristoff, men kommer han af med dem, er der intet til hinder for, at han kan vinde.

 

BMC har i Jurgen Roelandts en meget spændende plan B. Belgieren har virkelig været godt kørende efter skiftet til sit nye hold og imponerede specielt i E3, hvor han kom tilbage efter styrtet. Her meldte han ud, at han ikke havde benene til at spurte, men det kan han sagtens have onsdag. I Sanremo blev han nr. 5 og er tidligere blevet nr. 3, og derfor er han god i en spurt efter et hårdt løb. I et hårdt udskilningsløb kan Van Avermaet ende med at køre for sin holdkammerat, der med et godt lead-out fra stjernen kan spurte sig til sejr.

 

Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan Dylan Groenewegen vil klare sig. Den hollandske sprinter er utvivlsomt løbets hurtigste og viste med sidste års femteplads på den hårdere rute og sejren i Kuurne, at han sagtens kan begå sig i disse løb. Gent-Wevelgem blev imidlertid alt for svært, og vi tvivler ganske enkelt på, at han begå sig med de vejrforhold, der er i vente. Helt afskrive ham kan man dog ikke, og det er klart, at han er den helt store favorit, hvis han kommer med til stregen.

 

Regn og blæst betyder, at det er det perfekte vejr for Tiesj Benoot, der så sent som i Strade Bianche atter viste, at han er en mester til at håndtere sådanne forhold. Han er helt åbenlyst i sit livs form og var så sent som i E3 en af de allerstærkeste. Problemet er, at dette løb er for nemt for ham, og han har brug for et knaldhårdt udskillelsesløb for at kunne vinde. Selv her vil han meget vel kunne være temmelig alene mod hurtigere folk, og derfor skal han time et angreb godt og formentlig køre alene hjem for at kunne vinde, også selvom han ikke er helt langsom i en spurt.

 

Sunweb kører 100% for Edward Theuns, der tidligere er blevet nr. 2 i dette løb. Han har imidlertid ikke helt fundet sin bedste form og kunne ikke følge de bedste i Gent-Wevelgem. Samles det til en spurt i en gruppe på 20-30 mand, bør han imidlertid sidde med, og så har han en ganske fin chance. I sidste års BinckBank Tour slog han alle sprinterstjernerne i en ren spurt, og så sent som i Omloop viste han evnerne efter et hårdt løb. Samtidig vil han i Søren Kragh, Nikias Arndt og Mike Teunissen, der alle kan sidde med i finalen af et løb som dette, have stærke folk til at køre for sig.

 

John Degenkolb kæmper fortsat for at finde sine bedste ben efter den sygdom, der slog ham ud i Paris-Nice, men det er tydeligt, at han bliver bedre og bedre. I søndags var han ganske tæt på at komme med de bedste over Kemmelberg, og der er ingen tvivl om, at han fra nu af kun bliver stærkere og stærkere. Han mangler formentlig stadig lidt, inden han kan sidde med i et knaldhårdt løb, men ender det i en spurt på 20-30 mand, bør han være der. Den tekniske finale passer ham ganske vist ikke, men kan Stuyven få ham i position, er han efter et hårdt løb stadig en af de hurtigste på stregen.

 

Christophe Laporte har virkelig imponeret i sin nye rolle som klassikerkaptajn på Cofidis. I søndags rundede han toppen af Kemmelberg i 6. position og spurtede sig efterfølgende til en 4. plads. Han har dermed vist, at han har holdbarheden til at sidde med de bedste i et hårdt løb som dette. Det er klart, at han ikke har en chance i en spurt mod Viviani, Kristoff og co., men kommer han af med de rene sprintere, kan han meget vel ende med at være en af de hurtigste - og han elsker som bekendt tekniske finaler på våde veje.

 

Det var været nogle sløje år for Jens Debusschere, men nu synes han at være tilbage. Han sad med i finalen af Sanremo, indtil kaptajn Greipel styrtede efter Poggio, i onsdags blev han nr. 5 i De Panne, og i søndags blev han atter nr. 5 i Wevelgem efter at have været blandt de allermest overbevisende på Kemmelberg. Formen er derfor god, og han har gode muligheder for at sidde med i en gruppe, der skal spurte om sejren. Problemet er, at han ikke er så hurtig som tidligere og skal af med Viviani, Kristoff og co. for at have en chance for at vinde.

 

Også Luka Mezgec imponerede stort i søndags, hvor han også sad med som en af de bedste over Kemmelberg. Sloveneren bliver bare stærkere og stærkere, og da Trentin ikke er til start denne gang, vil han kunne køre sin egen chance. I en ren spurt mangler han den sidste hurtighed, men som han viste på den meget hårde sidste etape i sidste års Tour of Britain er han hurtig efter et hårdt løb. Også han får det svært mod de allerhurtigste, men med den holdbarhed, han har vist, kan han måske komme længere end dem og derefter spurte sig til sejren i en mindre gruppe.

 

Egentlig passer dette løb glimrende til Magnus Cort, men desværre bliver det sværere og sværere at tro på danskeren. I de seneste tre brostensløb er Astana alle gange endt i defensiven, fordi holdet har klaret sig skidt i positionskampen. Cort er formentlig stærk nok til at sidde langt fremme, men med den positionering, vi hidtil har set fra ham og hans holdkammerater, kan det blive meget svært at sidde med de bedste på Taaienberg. Cort skal formentlig håbe på en spurt i en relativt stor gruppe, og her bliver det ikke let i en teknisk finale at matche folk som Kristofff og Viviani. Danskeren har dog før vist, at han matche de hurtigste, hvis alt falder i hak, og derfor kan han ikke afskrives.

 

Endelig vil vi pege på Oliver Naesen og Wout Van Aert. Begge har de i weekendens løb bekræftet, at de helt som ventet hører til blandt de allerstærkeste, men de lider lidt under samme problemer som Benoot. Ingen af dem er langsomme på stregen - specielt har Naesen kørt nogle gode spurter i de seneste løb - men chancen for, at de er de hurtigste er lille. Samtidig vil de formentlig være isolerede i finalen, og derfor er der meget, der skal falde i hak, hvis de skal kunne omsætte deres styrke til sejr i et løb med en så let finale som dette.

 

***** Elia Viviani

**** Alexander Kristoff, Greg Van Avermaet

*** Niki Terpstra, Zdenek Stybar, Yves Lampaert, Sep Vanmarcke, Danny Van Poppel, Alejandro Valverde, Jasper Stuyven

** Sacha Modolo, Dylan Groenewegen, Jurgen Roelandts, Tiesj Benoot, Edward Theuns, John Degenkolb, Christophe Laporte, Jens Debusschere, Luka Mezgec, Magnus Cort, Oliver Naesen, Wout Van Aert,

* Gianni Moscon, Søren Kragh, Edvald Boasson Hagen, Pascal Ackermann, Alexey Lutsenko, Stefan Küng, Heinrich Haussler, Adrien Petit, Alex Kirsch, Lukasz Wisniowski, Luke Durbridge, Jasper De Buyst, Kristoffer Halvorsen, Chris Lawless, Justin Jules, Baptiste Planckaert, Tony Gallopin, Frederik Backaert, Jack Bauer, Niccolo Bonifazio

 

Danskerne

Størst forhåbninger skal vi have til Magnus Cort, der efter de seneste skuffelser jagter revanche i et af de brostensløb, der passer ham bedst. Han får atter støtte fra Michael Valgren, der primært skal hjælpe sin holdkammerat og forberede sig til Flandern Rundt. Efter styrt i søndags skal Mads Pedersen atter være en vigtig hjælper for Jasper Stuyven og John Degenkolb på Trek. Søren Kragh er med som løjtnant for Edward Theuns, som er Sunwebs kaptajn, og Lars Bak skal på Lotto Soudal støtte Jens Debusschere og Tiesj Benoot. Endelig skal Casper Pedersen fortsætte de gode takter fra Coppi e Bartali og kunne for Aqua Blue få chancen for at vise sig frem i et udbrud.

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Yves Lampaerts sejr fra 2017, Jens Debusscheres sejr fra 2016, Jelle Wallays sejr fra 2015, Niki Terpstras sejre fra 2014 og 2012 samt Oscar Gattos sejr fra 2013. Så skal vi selvfølgelig også nævne Matti Breschels sejr i 2011

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig.

Glemt kodeord?

Opret bruger