Optakt: Dwars door West-Vlaanderen

Løbets rolle og historie

Belgien er mest kendt for dets mange endagsløb, men landet har faktisk også et par kortere etapeløb. Mens Eneco Tour, Baloise Belgium Tour og 3 Dage ved Panne utvivlsomt er de største af disse i det cykelgale land har det mindre Driedaagse van West-Vlaanderen spillet en mere anonym rolle som en begivenhed i det tidlige forår.

Driedaagse van West-Vlaanderen er faktisk et ganske gammelt løb, der første gang blev afviklet helt tilbage i 1945, hvor Marcel Kint tog sejren. Det startede som et endagsløb under navnet Omloop der Vlaamse Adennen-Ichtegem og blev afviklet hvert eneste år indtil 1998 - bortset fra i 1970, hvor snevejr tvang arrangørerne til aflysning. Det voksede imidlertid aldrig til toppen af det internationale løbshierarki, og det forblev alle år et løb domineret af belgiere og hollændere. Vinderlisten mangler således de store navne, som man finder i mange andre belgiske endagsløb, men i 90erne ændredes det gradvist. Her vandt både Johan Museeuw og Wilfried Peeters i en periode, hvor det faktisk lykkedes danskerne at bryde dominansen med sejre til Bo Hamburger i 1994 og Jesper Skibby i 1998.

I 1999 blev løbet ændret til et to dage langt etapeløb under navnet Guldensporentweedagse, der blev vundet af Peeters, Servais Knaven og Erik Dekker (to sejre), inden man i 2003 udvidede med endnu en dag og gav løbet navnet Driedaagse van West-Vlaanderen. Løbet blev aflyst på grund af sne i 2003, men ellers har det været afviklet hvert eneste år.

Læs også

To danskere indgår: Se Uno-X’s Tour de France-bruttotrup

Løbet afvikles i Vestflandern, og derfor er det ikke overraskende, at det ikke tilbyder store stigninger. Tværtimod har det altid givet anledning til den type løb, der netop kendetegner de flamske region. Hovedudfordringerne har derfor været brosten, hellingen og stærk vind, og det har gjort det til et klassisk belgisk løb for klassikerryttere og sprintere.

Belgiske etapeløb har ofte haft en helt afgørende enkeltstart, og efter et par år, hvor sprinterne kunne slås om sejren, tippede arrangørerne balancen til fordel for enkeltstartsspecialisterne, da man indlagde en prolog for et par år siden. Det skete, da en af de klassiske etaper blev udskilt som et selvstændigt endagsløb under navnet Handzame Classic. Da de to efterfølgende linjeløbsetaper typisk har været domineret af sprintere, har åbningsetapen som regel været helt afgørende i kampen om den samlede sejr, og derfor er det ingenlunde overraskende, at de sidste seks udgaver alle blev vundet af store rouleurs, der er sluttet i top 7 på førstedagen. Jesse Segent, Julien Vermote, Kristof Vandewalle, Gert Joeaar, Yves Lampaert og Sean De Bie har således alle stået øverst på skamlen. Man har altid haft et ganske fast format for løbet, og tredje etape har været nært beslægtet med det gamle endagsløb, der gik forud for etapeløbet.

Desværre har den økonomiske krise ramt løbet, og derfor var arrangørerne sidste år nødt til igen at reducere løbet til et endagsløb. Dermed bliver der ingen gentagelse af prologen i Middelkerke eller 1. etape, der i 2016 år sluttede i Harelbeke. I stedet fastholdt man den klassiske rute, der har været benyttet til løbets sidste etape, samt den velkendte finale i Ichtegem, og dermed blev der i en vis forstand tale om en tilbagevenden til rødderne. Man er imidlertid ikke gået tilbage til det gamle navn, da løbet fra og med sidste år har været kendt som Dwars door West-Vlaanderen.

Samtidig har man slået pjalterne sammen med løbsserien Napoleon Games Cycling Cup, der er en samling af belgiske endagsløb, som er kategoriseret som 1.1 i det internationale løbshierarki, og som har et samlet klassement og en fælles platform for international og national tv-dækning. Den startede tidligere på ugen med Le Samyn, og Dwars door West-Vlaanderen er anden begivenhed i serien, der nu føres af Niki Terpstra.

Dwars door West-Vlaanderen finder sted på en meget travl tid af året. De største stjerner forbereder sig i øjeblikket til Strade Bianche, Paris-Nice og Tirreno-Adriatico, og mange har kørt i Belgien under åbningsweekenden. Derfor har det flamske løb ofte været en chance for hjælperytterne, og det har været et perfekt løb for unge, fremtidige stjerner, der har haft en sjælden chance for at påtage sig en kaptajnrolle. Sammen med Le Samyn tilbyder det således en alternativ vej frem mod klassikerne for ryttere, der ikke er blevet udtaget til et af de store etapeløb på WorldTouren.

Sidste år betød dårligt vejr, at det blev et episk udskilningsløb. Jos Van Emden og Silvan Dillier nåede stregen sammen, og her sejrede hollænderen foran schweizeren, inden Lasse Norman 11 sekunder senere sikrede sig en 3. plads. LottoNL-Jumbo, Ag2r og Aqua Blue skipper alle løbet, og derfor er der i år ingen gengangere fra sidste års podium.

Ruten

Som anført har man i designet af det nye endagsløb taget udgangspunkt i ruten for den klassiske afslutningsetape, der stammer helt tilbage fra tiden som en semiklassiker før 1999. Således vil rytterne skulle køre en strækning, der er en svagt modificeret udgave og lidt forkortet udgave af den rute, der blev benyttet sidste år med sejr til Jos Van Emden og som sidste etape af etapeløbet i 2016, hvor Timothy Dupont som sagt vandt en spurt i en syvmandsgruppe.

I alt skal der tilbagelægges 189,3 km mellem Nieuwpoort på den belgiske kyst og Ichtegem, der ligger i udkanten af De Flamske Ardenner. Fra starten kører man en flad rundstrækning i startbyen under den neutrale zone, inden man sætter kursen mod nordøst og således forlader kysten. I denne helt flade del drejer man dernæst mod sydøst og siden syd, men modsat sidste år kører man vest om Ichtegem og passerer således ikke gennem målbyen i denne flade indledende fase.

Den næste del af løbet består af en lang tur mod syd, hvor man når hele vejen ned til den fransk-belgiske grænse og det klassiske terræn, der er kendt fra Gent-Wevelgem. Det er fortsat helt fladt, indtil man når bakkerne, hvor man kører en lille rundstrækning, der indeholder mogle af de mest kendte stigninger i Belgien. Først gælder det den frygtede Kemmelberg efter 73,5 km og dernæst Rodeberg efter 78,8 km, men modsat sidste år skal man ikke over Goeberg, Monteberg og Scherpenberg. I stedet vender man tilbage mod Ichtegem, hovedsageligt ad den samme vej, der blev benyttet først på etapen.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Efter ca. 120 km rammer man den afsluttende rundstrækning og passerer efter 130,8 km den lille stigning, Catteberg, inden man efter 1373 km kørsel krydser målstregen for første gang. Herefter afsluttes løbet med fire omgange på den 13,0 km lange rundstrækning, som er blevet anvendt i mange år. Den er hovedsageligt flad, men indeholder også de to små stigninger Keiberg og Catteberg, hvoraf den første er med brosten. De kommer efter henholdsvis 900 m og 7,7 km, og der er tillige et kort brostensstykke efter 2,9 km. I de sidste 3 km falder det først let, inden de sidste 2500 m er flade. Der er skarpe sving med 3 og 2 km til mål samt et højresving i en rundkørsel med bare 800 m igen. Derefter bøjer vejen ganske let, indtil man rammer den 230 m lange opløbsstrækning.

I forhold til sidste års rute er den væsentligste ændring, at man som sagt har fjernet tre af stigningerne i den kuperede zone. Forud for Van Emdens og Duponts sejre i 2016 vandt Danny Van Poppel i 2015 en massespurt, mens Guillaume Van Keirsbulck akkurat holdt feltet bag sig med et sekund i 2014. I 2013 var Gerald Ciolek hurtigst i en spurt, mens det var Arnaud Demare, der viste sig som bedste sprinter i 2012. Forud for det vandt Niko Eeckhout, Kris Boeckmans og Wouter Weylandt spurtsejre, mens Bobbie Traksel tog en udbrudssejr i 2008. I 2007 og 2006 var henholdsvis Weylandt og Eeckhout hurtigst, hvormed de endte Jaan Kirsipuus stribe af sejre, idet esteren havde vundet de to foregående udgaver i massespurter.

Vejret

Efter tre belgiske løb i bidende kulde har den sibiriske isvinter endelig sluppet sit jerngreb, og der er derfor bedre forhold i udsigt. Det betyder dog ikke, at søndag bliver specielt behagelig. En tør formiddag følges nemlig op af en overskyet eftermiddag med en konstant risiko for regn og byger, og temperaturen vil ikke nå mere end 7 grader. Det vil dog ikke være specielt blæsende med bare en let til jævn vind fra syd. Det giver primært modvind i første halvdel af løbet og medvind i anden halvdel. På rundstrækningen vil der hovedsageligt være modvind på første del og medvind på anden del. Der vil være sidevind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Ruten til det nye endagsløb er som sagt stort set den samme som den, der er blevet benyttet til sidste etape tidligere. Det forhold, at der nu er tale om en endagsløb, vil imidlertid ændre løbets dynamik. Nu er der ikke længere hold, der kører defensivt for at forsvare deres positioner i den samlede stilling. Tværtimod vil alle hold køre for at få det bedst mulige resultat på stregen, og det betyder, at vi kan vente et mere aggressivt løb. Det var i hvert fald tilfældet sidste år, hvor det hele splittedes til atomer, men det skyldtes i høj grad de meget vanskelige vejrforhold.

Historien viser, at løbet som regel slutter i en massespurt, men de seneste to års udgaver af løbet har det klart, at det er muligt at splitte feltet, hvis vejrforholdene er dårlige. Det samme så vi i tirsdagens Le Samyn, der dog har en lidt vanskeligere rute, og hvor muligheden for at gøre forskelle er større.

I år er vejret ikke så slemt som sidste år, selvom det vil være koldt og regnfuldt. Vinden vil imidlertid være at begrænset styrke, og der vil hovedsageligt være med- og modvind. Dertil kommer, at den kuperede zone med Kemmelberg, hvor de største forskelle kan gøres, er blevet lettere, og det vil derfor være vanskeligere for de stærke folk at komme fri.

Vigtigst er det dog, at de fleste hold denne gang synes at ville køre efter en spurt. Quick-Step kommer med et hold, der nærmest udelukkende består af hurtige folk, og Lotto synes reelt kun at have Moreno Hofland som klar vinderkandidat. Bryan Coquard og Vital Concept vil ligeledes gøre alt for en spurt, og da Veranclassics og Wantys bedste chance også er at spurte med hhv. Kenny Dehaes og Timothy Dupont, tyder meget på, at vi i år får en spurtafgørelse. Ganske vist vil Quick-Step måske forsøge at skabe lidt udskilning på Kemmelberg, men det er svært at se, at de har den helt stor interesse i for alvor at gøre det hårdt. Derfor venter vi en massespurt i Ichtegem.

Løbets klart største sprinternavn er Bryan Coquard, og han fremstår da også som den oplagte favorit. Efter et svært efterår kom han egentlig temmelig skidt fra start med et par dårlige spurter i Sharjah Tour og Etoile de Besseges, hvor han slet ikke levede op til sin status som supersprinter. Det gjorde han imidlertid i Tour of Oman, hvor han for alvor kom tilbage på sport ved at tage en fornem etapesejr i et meget stærkt besat felt og i en direkte duel med selveste Mark Cavendish. En andenplads bag Alexander Kristoff på løbets anden sprinteretape vidner om, at det ikke var nogen tilfældighed, og han viste også fin form i Omloop i lørdags, hvor han dog døde mod slutningen efter aggressiv kørsel tidligt i løbet.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Coquard burde have det fint med en småkuperet rute som denne og er blandt sprinterne den måske allermest holdbare. Han er på papiret feltets hurtigste mand, og samtidig har han det meste af sit fabelagtige tog, der virkelig har imponeret i de første måneder, til start. Med andre ord er de rette betingelser til stede, og det formentlig kun Quick-Step, der vil være stærkere i finalen. Bliver Coquard afleveret rigtigt, bør han være i stand til at vinde.

Quick-Step stiller med et hold med et utal af hurtige folk, og det er derfor ikke umiddelbart klart, hvem de kører for. Det mest sandsynlige er dog, at de giver unge Fabio Jakobsen chancen, da han på papiret er den hurtigste på holdet. Hollænderen skuffede i den spurt, han fik lov at køre i Oman, men i tirsdags viste han klassen ved at vinde feltets spurt i et knaldhårdt Le Samyn. Derfor burde han være i stand til at sidde med hjem på en lettere rute som denne, og lykkes det har han et fremragende tog til sin rådighed. Maximiliano Richeze er en af verdens allerbedste lead-out men, og også Alvaro Hodeg har vist sin styrke i Gavirias tog i Colombia. Florian Senechal og Davide Martinelli er også hurtige, og derfor kan Jakobsen meget vel blive afleveret perfekt. Som U23-rytter har han vist, at han er et stort sprintertalent, og han kan derfor meget vel ende med at vinde her. Nummer 2 i sprinterhierarkiet er formentlig Alvaro Hodeg, der dog er knap så hurtig, ligesom man ikke kan udelukke, at veteranen Maximilano Richeze skal have chance. Begge er med et godt lead-out i stand til at vinde.

Timothy Dupont er tilbage! Det er der i hvert fald meget, der tyder på, efter en lovende præstation af belgieren i Besseges, Algarve, Kuurne og senest i Le Samyn. Dermed kan han forhåbentlig genfinde sin plads som en af Belgiens bedste sprintere, og baseret på det, vi hidtil har set i år, er han en af de hurtigste i dette felt. Han har vist god holdbarhed hidtil og burde have fordel af et relativt hårdt løb, og han har i Pieter Vanspeybrouck og Tom Devriendt to hurtige lead-out folk. Da han samtidig også er god til at positionere sig og tidligere har slået selveste Fernando Gaviria i en direkte duel, kan Dupont meget vel endelig bryde tørken i dette løb.

På papiret er Marko Kump en af feltets allerhurtigste, hvilket han viste med flere meget flotte spurter i 2017, hvor det blandt andet blev til en andenplads bag Demare i Brussels Cycling Classic. Desværre har han været i elendig form fra sæsonstart, men nu er der måske lys for enden af tunnelen. I hvert fald kørte han en fin spurt i Clasica Almeria, hvor sidevind endda betød, at det ikke var helt let. Nu burde han være endnu bedre, og samtidig stiller CCC faktisk med mange hurtige folk, der i hvert fald på papiret burde kunne give ham et godt lead-out. Lykkes det, er han hurtig nok til at slå alle i dette felt. Skulle han ikke komme med hjem, kan det blive til en chance for talentfulde Alan Banaszek, men han er næppe helt god nok til at vinde på dette niveau.

Det har ikke været en specielt god sæsonstart for Kenny Dehaes på sit nye hold, Veranclassic, men nu synes formen langsomt at komme. I hvert fald sad han med feltet hjem i et hårdt Kuurne-Bruxelles-Kuurne, og derfor burde han også være med, hvis dette løb skal afgøres i en spurt. Belgieren har vundet et hav af løb som disse og er stadig en af de hurtigste fra hjemlandet, selvom han i 2017 aldrig fandt sin bedste form. Løbet kan stadig blive for hårdt for den ikke specielt holdbare Dehaes, der ligeledes er hæmmet af et dårligt tog, men sidder han rigtigt i finalen, har han farten til at vinde.

Lotto Soudal stiller ikke med det bedste hold, men har dog i Moreno Hofland en vinderkandidat. Desværre har han ikke spurtet på noget specielt højt niveau siden skiftet til belgierne, og hans to spurter i Ruta del Sol var da heller ikke specielt lovende. Sidste år viste han dog med sejren i Famenne Ardenne Classic, at han stadig kan, og hvis løbet bliver hårdt, burde han have en chance her. Hans problem er dog, at han formentlig ikke vil få meget hjælp i finalen.

Coen Vermeltfoort er en af de allermest stabile sprintere, men han vinder sjældent. Han lukrerer først og fremmest på sin gode positioneringsevne, men mangler den sidste topfart. I dette felt burde han dog være en af de hurtigste, specielt hvis løbet bliver halvhårdt. Hans form har ikke været imponerende, men han burde stadig være med fremme.

Fortuneo-Samsic kan køre for Bram Welten, Michael Carbel og Maxime Daniel, men hidtil har man synes at foretrække Welten. Det giver også god mening, da hollænderen har vist sig som en ganske lovende sprinter på U23-niveau. En top 10 i et stærkt besat felt i Tour of Oman vidner da også om talentet, og endelig viste han sågar lidt holdbarhed i Le Samyn. Sidder han med hjem og får et godt lead-out, kan han vinde. Falder han fra, vil enten Carbel eller Daniel spurte, men de er næppe hurtige nok til at tage sejren.

Adrien Petit var brølstærk i Le Samyn, hvor han virkelig viste, at han fundet formen. Nu går han efter et resultat i dette løb, men det bliver svært at vinde en massespurt, hvor han næppe er hurtig nok, og hvor han kan ende med at køre for Romain Cardis. Bliver løbet hårdt, er han imidlertid helt indiskutabelt blandt de stærkeste, og i en lille gruppe kan han gøre brug af sin hurtighed.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

Travis McCabe har i de amerikanske løb vist, at han kan vinde spurter på højt niveau, og nu skal han forsøge at vise det i Europa. Han har imidlertid ingen erfaring i denne type løb, og det er tvivlsomt, om han er stærk nok i positionskampen. Han er en ganske holdbar type, men manglen på erfaring kan koste kræfter. Kommer han med hjem, har han dog en chance, specielt fordi hans lead-out er ganske stærkt. Holdet har også Carlos Alzate til en spurt, men han er næppe holdbar nok.

Endelig vil vi pege på Aidis Kruopis og Tim Merlier fra Veranda’s Willems. Kruopis er i år holdets førstesprinter, og han har vist, at han kan vinde på dette niveau. Desværre er han ikke feltets mest holdbare rytter, og det hele kan meget vel blive lidt for hårdt, ligesom han ikke er god i positionskampen. Crossrytteren Merlier har før vist lovende sprintertakter, men det er tvivlsomt, om han allerede nu har holdbarheden efter en lang crosssæson.

Skulle løbet blive hårdt, vil vi pege på Florian Senechal, Davide Martinelli, Remi Cavagna, Lawrence Naesen, Patrick Müller, Dimitri Claeys, Anthony Turgis, Frederik Backaert, Guillaume Van Keirsbulck, Yoann Offredo, Tom Devriendt, Alex Kirsch og Pim Ligthart som ryttere, der har vist tilstrækkelig form til at spille en rolle.

BEMÆRK: Tim Merlier stiller alligevel ikke til start.

***** Bryan Coquard

**** Fabio Jakobsen, Timothy Dupont

*** Marko Kump, Kenny Dehaes, Moreno Hofland, Coen Vermeltfoort

** Bram Welten, Alvaro Hodeg, Maximilano Richeze, Adrien Petit, Travis McCabe, Aidis Kruopis

* Roy Jans, Michael van Staeyen, Alan Banaszek, Michael Carbel, Florian Senechal, Davide Martinelli, Remi Cavagna, Lawrence Naesen, Patrick Müller, Dimitri Claeys, Anthony Turgis, Frederik Backaert, Guillaume Van Keirsbulck, Yoann Offredo, Tom Devriendt, Alex Kirsch, Pim Ligthart, Carlos Alzate, Christophe Noppe, Romain Cardis, Jelle Mannaerts

Danskerne

Michael Carbel er til start for Fortuneo-Samsic og kunne måske få chancen i en spurt. Tendensen har dog været, at han hidtil har skullet køre for Bram Welten, der dog er knap så holdbar og derfor måske kan blive sat undervejs.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Jos Van Emdens sejr fra 2017.