Optakt: Flandern Rundt

nullFor de fleste cykelentusiaster er Tour de France årets højdepunkt, andre har den franske klassiker, Paris-Roubaix som deres yndlingsløb, og så findes der dem, der synes, at Flandern Rundt (Ronde van Vlaanderen) er det bedste, cykelsporten har at byde på.

Det er derfor intet mindre end et af årets absolutte højdepunkter, når 200 ryttere (minus de sædvanlige morgenafbud) kører ud af Brügge kl. 9:40 søndag morgen. Menuen står på 258 kilometers cykelløb med brosten, skarpe stigninger, punkteringer, vind og fanatiske tilskuere – kort sagt, en sammenblanding af alt det bedste, cykelsporten har at byde på.

Flandern Rundt emmer af klasse og nostalgisk romantik. Der findes vel næppe et sted i verden, hvor fortidens cykelhelte hyldes i samme grad som i Flandern, og er du flamsk vinder af Flandern Rundt, behøver du såmænd ikke foretage dig yderligere i din karriere, du er sikret en plads i historiebøgerne.

Netop cykelhistorie springer i øjnene, når siderne med tidligere vindere af løbet vendes. Fra det første løb i 1913, hvor Paul Deman stod øverst, henover Achiel Buysse, Rik van Steenbergen, Fiorenzo Magni, Rik van Looy, Eddy Merckx, Johan Musseuw, Peter van Petegem til sidste års vinder, Tom Boonen. En lang liste af absolutte topnavne, der i den grad har været med til at præge cykelsporten.

Det kræver sin mand at være med fremme i Flandern Rundt. Ruten er fantastisk detaljeret, så du skal kunne mestre en hel del af cykelsportens discipliner, men først og fremmest står taktisk snilde og fysisk styrke øverst på ønskelisten. De indledende 113 kilometer foregår som oftest med, at man lader et håbefuldt morgenudbrud køre af sted på en rute, der kun byder på vinden som faktor, men derfra (og cirka samtidig med, at de internationale TV-kanaler går på) står den på brostensbelagte stigninger.

Der er 17 af slagsen fra Molenberg som den første til Bosberg med 12 kilometer til mål. Hver enkel stigning er næppe i sig selv nok til at skabe en udskilning, men rutens distance og antallet af stigninger er det, der gør udslaget. Kampen går typisk i gang på den 3. stigning, Oude Kwaremont, og så sker udskilningen ellers bagfra, typisk indtil stigning nummer 15 og 16, Tenbosse og Muur-Kapelmuur, der oftest er de steder, hvor de store favoritter sætter angrebet ind.

17 stigninger på 145 kilometer er rundt regnet en stigning per 8-9 kilometer, så der er aktion hele tiden, så for den seer, der første gang skal stifte bekendtskab med løbet, er der god grund til at have købt ind på forhånd, så man ikke lige pludselig står og mangler slik 4 kilometer inden feltet rammer Muur-Kapelmuur. Netop Muuren er der, hvor de fleste planlægger deres angreb. Det er her, myterne bliver skabt på et af cykelsportens mest omtalte stykker vej, der visse steder stiger med 20 %, samtidig med at det foregår på brosten – skal man have fornøjelsen af at se professionelle ryttere, der simpelthen må stå af cyklen og trække, så er Muuren et af de mest oplagte steder i verden.

Hvis du skulle være så heldig at befinde dig i Belgien på søndag, så vil ét navn blive nævnt sådan cirka 100 gange mere end de næstmest nævnte. Tom Boonen er det absolutte idol i Flandern, og (måske fraregnet Jan Ullrich) cykelsportens superstjerne. I sin verdensmestertrøje vil der være et umenneskeligt pres på Boonens skuldre om at gentage sidste års triumf, men den unge belgier har vist, at han kan stå for dette pres.

Han bakkes op af et uhyggeligt stærkt Quick-Step-mandskab, hvor vinderen af Milano-San Remo Filippo Pozzato, den olympiske mester Paolo Bettini og det belgiske stortalent Nick Nuyens ville have været enerådende kaptajner på de fleste andre hold. I Flandern Rundt er de hjælperyttere, men offensive hjælpere, der skal med i alle udbrud fra start af for at sikre, at det ikke bliver Quick-Step mod alle de andre.

Med den styrke både Quick-Step, men særligt Tom Boonen har vist på det seneste, taler man derfor ikke om enkeltpersoner, men mere om hold, der skal forsøge at slå Boonen – mand mod mand er udfaldet givet på forhånd! Team Discovery ser på papiret ud til at være udfordrer nummer 1 med Stijn Devolder, Vladimir Gusev, George Hincapie og vinderen af 3 dage ved Panne, Leif Hoste, som spidskandidater. Et meget alsidigt hold, der besidder store tempokvaliteter, og som ikke er bange for at gå i offensiven.

I offensiven skal Davitamon-Lotto også være. Holdet har stået i skyggen gennem hele foråret, men det kan ændres på søndag. Fra Davitamon-Lottos side kom følgende udtalelse på cyclingnews.com efter E3 Prijs Vlaanderen (Som Tom Boonen suverænt vandt) ”I fremtidige løb vil vores taktik være ændret. At sætte Tom Boonen er den afgørende faktor, hvis du ikke sætter ham, så kæmper du om 2. pladsen”. Forvent derfor, at Davitamon-Lotto decideret vil køre på Tom Boonen og så ellers håbe at få ham gjort så mør til sidst, at holdets spidser, Peter van Petegem, Gert Steegmans og Leon van Bon, kan sætte et angreb ind til sidst.

I mange udgaver af Flandern Rundt har Team CSC’s rolle været af marginal betydning for løbets resultat, men det skulle gerne ændre sig på søndag. Selvom holdet må undvære Stuart O’grady, er der grund til optimisme, idet Karsten Kroon, Marcus Ljungqvist og Kurt-Asle Arvesen alle har kørt meget stærkt de seneste uger. Optimismen bobler også hos det danske hold, i hvert fald udtaler holdets sportsdirektør til team-csc.com følgende: ”Vi har ingen deciderede storfavoritter, men vi har flere kort at spille på; Karsten Kroon, Marcus Ljungqvist, Kurt-Asle Arvesen og Fabian Cancellara har fået timet formen optimalt, og de er alle meget opsatte på at sidde med helt fremme. Jeg synes vores resultater på det seneste berettiger til en vis optimisme. Vi har efter min bedste overbevisning mulighed for at køre med om sejren.”

Læg herudover mærke til den meget stærke Alessandro Ballan, der i E3 Prijs Vlaanderen var den eneste, der kunne følge Boonen på stigningerne, men som i Flandern Rundt ikke kan regne med megen støtte fra sine holdkammerater. Det samme skal Liquigas’ Luca Paolini heller ikke forvente, mens Rabobanks Flecha og Dekker begge har vist tilstrækkelig god form på det seneste til at kunne sidde med helt fremme til sidst – der er ingen tvivl om, at Dekker vil gøre alt for at vinde i sit sidste Flandern Rundt.

De 2 topsprintere, Alessandro Petacchi og Erik Zabel, kan godt blive faktorer, hvis løbet ikke bliver alt for hårdt, og Zabels tidligere holdkammerat hos T-Mobile, Andreas Klier (sidst års 2’er), skal heller ikke fraregnes ligningen, selvom T-Mobile endnu engang har haft en meget, meget skuffende start på sæsonen.

Danske Frank Høj fra det tyske Gerolsteiner hold har heller ikke haft en prangende start på sæsonen. Hans resultater hidtil er på det jævne, og selvom den altid glade dansker har disse løb som sine største mål for sæsonen, så er det nok for optimistisk at tro på ham helt fremme blandt favoritterne. De øvrige danske deltagere kører for Team CSC, hvor der dog er tvivl om Lars Michaelsen grundet et brækket kindben, mens Allan Johansen har vist fin form på seneste - Han kan, hvis alting klapper, køre i top 10.

Profil af løbet:

©: www.rvv.be