Optakt: Flandern Rundt

Søndag den 6. april er en af årets vigtigste og mest imødesete dage i cykelsporten. Det er dagen, hvor den flamske brostenssæson når sit absolutte klimaks med monumentet Flandern Rundt.

Den belgiske forårsklassiker har mere end hundrede år på bagen, eftersom løbet blev kørt første gang i 1913. Flandern Rundt formår som få løb på cykelkalenderen at henrykke masserne. Synet af ryttere der står stille på de belgiske mure eller endda bliver nødt til at stå af cyklen og trække, er noget der begejstrer enhver cykelelsker. En sjov anekdote: I 1984 formåede kun to ryttere, Phil Anderson og Jan Raas, at nå toppen af stigningen Koppenberg uden at stå af cyklen og gå op undervejs.

I dag skal det vise sig, hvordan det reelle styrkeforhold er mellem rytterne, og hvem der har ramt formen. Der er blevet kørt talrige ”opvarmningsløb” til Flandern Rundt. Løb som også har en værdi i sig selv. Omloop Het Nieuwsblad, Dwars door Vlaanderen, E3 Harelbeke, Gent-Wevelgem og Tre dage ved Panne med flere har givet pejlemærker på rytternes form, men det er indeværende søndag, at det helt store slag skal slås. De seneste år har E3 Harelbeke vist sig som den bedste indikator på rytternes niveau før Flandern Rundt. Dels ligger løbet kun godt en uge før monumentet, og dels ligner ruten til forveksling den selektive rute, som rytterne skal igennem i Flandern Rundt.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Løbets vinderliste tæller en perlerække af fortidens koryfæer. Rik Van Steenbergen, Louison Bobet, Tom Simpson, Rudi Altig, Eddy Merckx, Roger De Vlaeminck og Jan Raas er blot nogle af de store ryttere, der har trukket sig sejrrigt ud af den belgiske klassiker. I nyere tid pryder navne som Moreno Argentin, udbrudskongen Jacky Durand, Johan Museeuw, Gianni Bugno, Michele Bartoli, danske Rolf Sørensen og Peter Van Petegem vinderlisten. Den prestigiøse liste omfatter også de endnu aktive ryttere Stijn Devolder, Fabian Cancellara, Nick Nuyens og Tom Boonen.

Sidste år vandt en brølstærk Fabian Cancellara sin anden sejr i ”Flanderns smukkeste”, da han angreb på løbets sidste hellingen, Paterberg. Han endte med at kunne køre i mål til en suveræn sejr med et forspring på næsten halvandet minut ned til en duo bestående af Peter Sagan og Jürgen Roelandts. Cancellara kan i år blive historisk ved at vinde løbet for tredje gang og dermed tangere løbsrekorden for flest sejre. Samtidig kan den belgiske superstjerne, ”Tornado Tom" Boonen, blive den første, der vinder Flandern Rundt fire gange. Det synes dog plausibelt, at en schweizisk Spartacus, en slovakisk himmelstormer eller en holdkammerat i sit livs form kan blive en stopklods for Boonens ambitioner.

Ruten

Ruten i Flandern Rundt er populært sagt en blanding af ruterne i to andre monumenter, Paris-Roubaix og Liége-Bastogne-Liége. Rytterne skal forcere i alt 17 af de såkaldte helllingen, som er korte, brostensbelagte stigninger, og således kombinerer Flandern Rundt de væsentligste elementer fra de to ovenstående klassikere. Af samme grund tiltrækker løbet både de helt tunge sprinterdrenge og nogle af de lidt lettere ryttere, som har deres force i ardennerklassikerne.

Flandern Rundt gennemgik i 2012 en interessant og omdiskuteret ruteændring. Arrangørerne havde for det første flyttet målstregen fra Meerbeke til Oudenaard. For det andet indebar denne ændring, at berømte hellingen som Bosberg og den mytologiske Muur van Geraardsbergen - som traditionelt har været det afgørende sted på ruten - var blevet sløjfet. For mange fans var det ren blasfemi at fjerne ”Muren”, men ændringen af ruten gjorde faktisk Flandern Rundt endnu hårdere på papiret end det var i forvejen.

Alligevel har løbet været en smule låst ovenpå ruteændringen, fordi der har været for langt mellem stigningerne i finalen, hvorfor det har været svært at angribe langt udefra med fare for at blive indhentet igen på de lange flade strækninger mellem stigningerne. Det betød, at løbet sidste år ikke bød på mange angreb fra favoritterne før de afgørende passager af Oude-Kwaremont og Paterberg, hvor Fabian Cancellara spillede med musklerne og stillede alle andre skakmat.

Derfor har arrangørerne endnu en gang ændret på ruten i forbindelse med årets løb. Man har lagt flere hellingen ind i finalen, således at afstanden mellem dem er kortere, hvilket burde indbyde til mere aggressiv kørsel og flere angreb udefra. Blandt andet er Koppenberg, en af områdets hårdeste stigninger, rykket langt tættere på mål og udgør nu et oplagt afsæt for et angreb i finalen.

Rytterne skal i alt tilbagelægge 259 kilometer i dag. Løbet starter i Brugge, som det har gjort siden 1998. Dernæst kører rytterne sydpå i retning mod Frankrig. I den indledende fase af løbet vil et udbrud uden store navne givetvis etablere sig. Efter 109 kilometer følger den første hellingen, Oude-Kwaremont, som i alt skal passeres tre gange. Dernæst følger de resterende 16 stigninger i én lind strøm. Løbet vil udvikle sig til et udskilningsløb, og spørgsmålet er, hvornår de største favoritter og outsidere vil begynde at åbne løbet.

Med 56 kilometer tilbage skal rytterne for anden gang over Oude-Kwaremont, hvilket markerer, at finalen påbegyndes. Dernæst venter første passage af Paterberg (hvis top ligger 51 kilometer fra mål), Koppenberg (44 kilometer), Steenbeekdries (39 kilometer), den hårde Taaienberg (37 kilometer) og Kruisberg (26 kilometer). Endelig skal rytterne en sidste gang over Oude-Kwaremont (16 kilometer) og Paterberg med 13 kilometer til målstregen, hvorefter det traditionelle forfølgelsesløb ind mod målet i Oudenaard kan begynde.

Favoritterne

Da Fabian Cancellara kørte væk fra konkurrenterne på Paterberg i sidste års Flandern Rundt, gav det minder om Cancellara anno 2010, fordi schweizeren stillede en uforlignelig suverænitet til skue. Begge år vandt den schweiziske cykelstjerne både Flandern Rundt og Paris-Roubaix, og det er bestemt muligt, at tempofænomenet gentager den bedrift i år. Der er næppe nogen, der kan følge ham, når han for alvor forcerer på stigningerne. Samtidig har han talrige gange vist, at han takket være sine ekseptionelle tempoegenskaber kan køre hjem alene, når først han har slået hullet til de nærmeste forfølgere.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Cancellaras problem kan blive, at alles øjne vil være rettet mod ham, som de også var det i 2011-sæsonen. Her lykkedes det ikke schweizeren at vinde nogle forårsklassikere på trods af, at han virkede som verdens klart stærkeste rytter det forår. Den store schweizer har til gengæld et udmærket hold til at hjælpe sig med den tidligere dobbelte vinder af løbet, en velkørende Stijn Devolder, i spidsen.

Truslen mod Cancellara kommer først og fremmest fra Peter Sagan, der sjældent har en dårlig dag. Cancellara skal af med den hurtige slovak, hvis han skal gøre sig håb om at vinde. Kommer en decimeret favoritgruppe hjem og skal spurte om sejren, vil Sagan stå stærkt, om end det naturligvis afhænger af, om andre hurtige ryttere som Boonen og Degenkolb er med hjem. Peter Sagan vandt i sidste uge det vigtigste opvarmningsløb, E3 Harelbeke, og det kan næsten kun være et spørgsmål om tid, før han vinder sit første monument.

Omega Pharma-QuickStep bør absolut også nævnes, når talen falder på favoritternes inderkreds. Det belgiske hold er utvivlsomt feltets stærkeste, og i princippet kan næsten samtlige holdets otte ryttere gøre sig gældende i et løb som Flandern Rundt. Den tidligere tredobbelte vinder, folkets helt Tom Boonen, skal blive interessant at følge i hans jagt på løbets sejrsrekord. Boonen har dog ikke just haft heldet med sig i optakten til løbet. For få uger siden måtte hans kæreste igennem en ufrivillig abort, og dernæst styrtede Boonen ud af E3 Harelbeke. Boonen er dog stadig en kapacitet, der besidder en utrolig styrke i denne slags løb og derfor aldrig skal undervurderes.

Boonen deler kaptajnhvervet med sin holdkammerat, hollandske Niki Terpstra, som er i sit livs form. Terpstra har haft en imponerende forårskampagne i de flamske løb med en andenplads i E3 Harelbeke og en sejr i Dwars door Vlaanderen som højdepunkterne. Også ryttere som Stijn Vandenbergh (nummer fire i E3 Harelbeke) og sidste års åbenbaring i brostensklassikerne, Zdenek Stybar, kan gøre sig gældende, og interessant bliver det at se, hvordan QuickStep rent taktisk vil bruge sine mange stærke ryttere på den nye og hårdere rute.

En af de fremmeste udfordrere til Cancellara, Sagan og Omega Pharma-QuickStep er Sep Vanmarcke. Den unge belgier bliver stærkere år for år og har vist, at man skal regne med ham i brostensklassikerne. Han fik sit gennembrud med sejren i Omloop Het Nieuwsblad i 2012 og kørte sidste år et fænomenalt Paris-Roubaix, hvilket udmundede i en andenplads efter et knebent spurtnederlag til Cancellara. Vanmarcke har virket stærk i år og blev i sidste uge femmer i E3 Harelbeke og dermed den bedst placerede fra favoritgruppen, der fulgte godt et minut efter den kvartet, som skulle afgøre sejren mellem sig.

Storholdet Sky stiller med Geraint Thomas som kaptajn, og det skal blive spændende at se, hvad den alsidige waliser kan finde på. Man bør forvente aggressiv kørsel fra Thomas, der har vist, at man skal regne med ham til de flamske løb senest bevist med en tredjeplads i E3 Harelbeke. Også Greg Van Avermaet har en naturlig plads blandt de ryttere, der aspirerer til en topplacering. Den stærke belgier er altid garant for solide placeringer i de store løb, det være sig brostens- eller ardennerklassikere, og han skal forsøge at forbedre sidste års syvendeplads i Flandern Rundt. Hans landsmand Jürgen Roelandts bliver også interessant at følge i årets udgave af den belgiske klassiker. Sidste år viste Roelandts taktisk snilde og kom favoritterne i forkøbet, da han angreb godt 30 kilometer fra mål, hvilket i sidste ende resulterede i en flot tredjeplads.

Flere af de rigtigt hurtige ryttere kan også komme i spil til sejren. Alexander Kristoff (vinder af Milano- San Remo 2014), John Degenkolb (vinder af Gent-Wevelgem 2014), Tyler Farrar og

norske Edvald Boasson (vil han mon nogensinde slå helt igennem i de store klassikere?) kan alle vinde spurter i større grupper, men lider dog under den hårdere og potentielt mere selektive rute. Outsiderfeltet består desuden af ryttere som Sylvain Chavanel, Filippo Pozzato og Sebastian Langeveld.

Danske ryttere har traditionelt gjort det godt i Flandern Rundt. Først og fremmest vandt Rolf Sørensen monumentet i 1997, men siden da er det blevet til hele syv danske top-10 placeringer i den belgiske klassiker, fordelt på Rolf Sørensen (2), Matti Breschel (2), Lars Michaelsen, Frank Høj og Allan Johansen. Matti Breschel er også med i år, men har fået sine forberedelser ødelagt af det uheldige ”madrasstyrt” i forbindelse med Tour of Oman. Breschel kom fint med over sidste passering af Kemmelberg i Gent-Wevelgem sidste søndag, men forvent ikke at se ham i den absolutte topstrid i dag. I 2013 opnåede han en 25. plads i Flandern Rundt, og en placering i omegnen af dette synes ikke urealistisk.

De øvrige danskere i løbet er Lotto-Belisols Lars Bak - som bør have større muligheder for et godt resultat i Paris-Roubaix - og Saxo-Tinkoff-duoen Christopher Juul-Jensen og Nicki Sørensen. Sidstnævnte kører i en alder af næsten 39 sit første Flandern Rundt. Fælles for alle tre er, at de enten skal bringe deres kaptajner helskindet frem til finalen eller håbe på at ramme morgenudbruddet.

Læs også

Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

Feltet.dk’s favoritvurdering

*****: Fabian Cancellara

****: Peter Sagan

***: Niki Terpstra, Tom Boonen, Sep Vanmarcke

**: Greg Van Avermaet, Geraint Thomas, John Degenkolb, Jürgen Roelandts

*: Sebastian Langeveld, Edvald Boasson Hagen, Sylvain Chavanel, Filippo Pozzato, Alexander Kristoff, Tyler Farrar, Zdenek Stybar