Optakt: Flèche Wallonne 2016

Den anden af Ardenner-klassikerne, Flèche Wallonne, er en herlig mellemstørrelse. Amstel Gold Race er ikke så hårdt, at det kræver en hel uges restitution ligesom Flandern Rundt og Paris-Roubaix, og derfor er Flèche Wallonne placeret på den lidt tilfældige hverdag midt mellem de største begivenheder, Amstel Gold Race og Liège-Bastogne-Liège. Man fastholder fansenes interesse for bakkerne med et spektakulært - og kort! - cykelløb, og man gør det, uden at seerne behøver at sidde klistret til skærmen hele dagen.

Amstel Gold Race har været anklaget for at være blevet et kedeligt cykelløb, hvor det hele handler om Cauberg, men det er jo ingenting sammenlignet med Flèche Wallonne. Her handler det faktisk ikke om ret meget andet end den ikoniske stigning Mur de Huy.

Og det er selvfølgelig ikke så underligt. Når man lægger så svær en stigning som afslutningen på ens cykelløb, så er det jo ligesom en bjergetape i et etapeløb - rytterne sidder og venter og gemmer på kræfterne, så de kan give den fuld gas til allersidst.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Mur de Huy er perfekt til dette formål. Den er ikke længere end Cauberg, og den gennemsnitlige stigningprocent er “kun” 9,6 procent, men til gengæld er den så ujævn, at den brager helt op over 20 procent undervejs. Tusindvis af tilskuere står lænet ind over hegnet til den smalle vej, hvor der kun kan være tre-fire ryttere ved siden af hinanden, og de vugger allesammen i total syre og trækker alt, hvad de kan, i styret for at få trukket dem selv op ad den stejle asfalt.

Det er et ekstremt og spektakulært syn, og det er hele ventetiden værd. Det er løbets identitet, og det er helt i orden, at der er løb, som er så “simple”. Det er rendyrket show-tv, og de to minutter op ad muren er et af mine personlige højdepunkter hele foråret.

Ruten

Selvom løbet har en meget fast ramme, og Mur de Huy er det, som hele dagen handler om, så har arrangørerne, ASO, alligevel valgt at pille lidt ved ruten i år.

12 stigninger er på programmet fordelt over 196 kilometer. Stigningerne er lidt sværere end i Amstel Gold Race, men til gengæld er det lavere antal bakker og den kortere distance med til, at løbet bliver cirka lige så selektivt, men strukturen ændrer alligevel favoritværdigheden en hel del.

Stigningerne begynder efter 67 kilometer, og ud over en pause midtvejs så kommer de nogenlunde i rap hele vejen til målstregen. Der er seks forskellige stigninger undervejs, som køres én til tre gange. Côte de Bellaire (1 km, 6,3 %), Côte de Bohissau (1,3 kilometer, 7,6 %), Côte d’Ereffe (2,1 km, 5 %), Côte de Cherave (1,3 km, 8,1 %) og Mur de Huy (1,3 km, 9,6 %) er alle gengangere fra sidste år. Mur de Huy er suverænt den sværeste af dem, og den passeres to gange undervejs inden sidste opkørsel mod mål. Dermed passerer feltet også målstregen to gange før afgørelsen, og det gør løbet utroligt publikumsvenligt, og det er også derfor, at det meste af Huy stimler sammen på muren på onsdag.

Den, det hele handler om, Mur de Huy, og den nye stigning, Côte de Solières. Tryk på billederne for at se dem i højere opløsning. Fotos: A.S.O. og Catena Cycling

Det nye islæt på ruten er Côte de Solières (4,3 km, 4 %). Stigningen har ikke de samme stejle passager som resten af løbets bakker, men til gengæld tilbyder den lidt distance. Den er mellem to og fire gange længere end alle andre stigninger i løbet, og rytterne passerer den to gange: 109 kilometer fra mål og igen 43 kilometer fra mål. Den kommer efter ti kilometers flad vej, så sandsynligvis kommer denne nye stigning til at indlede løbets helt store finale

Efter Solières er der dog et stykke hen til Mur de Huy, som topper med 29 kilometer tilbage. Côte d’Ereffe følger bagefter med 16 kilometer igen, og så dukker sidste års debutstigning, Côte de Cherave op for første gang med 5,5 kilometer igen - blot fire kilometer fra bunden af den endelige og afgørende opkørsel af Mur de Huy. Den sidste kilometer af løbet stiger 11,1 procent med passager på 15-20 procent.

Den nye finale piller sandsynligvis ikke ved løbets afgørelse, men den giver i det mindste lidt større muligheder for angriberne. Bare det at en stigning kommer til at tage syv minutter at køre, ændrer muligheden for angriberne, og det giver en chance for, at en større gruppe kan samle sig på toppen og have bedre chancer for at holde feltet bag sig. Det bliver spændende at se, hvordan den bliver brugt.

Favoritterne

For to år siden spankulerede Alejandro Valverde (Movistar) væk efter en fuldkommen formidabelt disponeret opstigning af Mur de Huy - den hurtigste i historien. Sidste år var han 12 sekunder langsommere, men det var stadig nok til at knække Julian Alaphilippe og Michael Albasini. Spanieren har måske ikke samme knivskarpe acceleration som for syv år siden, men han ved stadig lige præcis, hvordan man skal køre sådan en fætter som Mur de Huy. Erfaring fornægter sig ikke i dette løb, og det er tydeligt hvert år, når nogen tror, de kan køre væk på det stejle stykke, men knækker 75 meter fra mål og taber 15 placeringer.

Valverde har haft en noget anderledes sæsonoptakt i år. Planen var at køre efter Flandern Rundt og Giro d’Italia, men brostenene blev droppet i sidste øjeblik, og selvom det ikke har ændret på hans deltagelse i Ardenner-klassikerne, så er der bare et stort spørgsmålstegn ud for hans egentlige form. Han gav delvise svar i Vuelta a Castilla y Leon ved at være feltet totalt overlegent, selv da han var isoleret i finalen på sidste etape, hvor han simpelthen efterlod fire Caja Rural-ryttere i asfalten, da han startede sin spurt. På den anden side så var det også Caja Rural-ryttere - og er en suveræn sejr over dem en indikation på triumf over de bedste puncheurs i verden?

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Hans hold er helt eminemt: Imanol Erviti, Rory Sutherland, Rubén Fernández, Ion Izagirre, Carlos Betancur, Daniel Moreno og Giovanni Visconti. Moreno er tidligere vinder, Betancur er blevet nummer to, og både Erviti og Izagirre virker til at være bedre end nogensinde før, så han kommer til at have stærk støtte meget langt henne i løbet. Valverde var langt større favorit sidste år, men holdet har fuld tillid til ham, og vi vover alligevel pelsen og sætter spanieren øverst på listen igen i år.

Alejandro Valverde fejrer sin første sejr i Flèche Wallonne tilbage i 2006. Vinder han igen i år, vil han stå alene med rekorden for flest sejre. Hans jubelscene har ikke ændret sig over årene.

Det er dog en noget snævrere favoritværdighed, fordi der er flere dygtige og formstærke ryttere, der ånder ham i nakken. Ingen mere end Sergio Henao (Team Sky). Colombianeren var den bedste i bjergene under Baskerlandet Rundt, og han er skabt til en stigning som Mur de Huy. Han er tidligere blevet nummer to i Flèche Wallonne, og det er den type stigninger, Henao er allerbedst på, selvom han også kan brillere på de lange bjerge. Han vil nyde godt af den nye stigning, og det vil være til hans fordel, hvis løbet bliver så hårdt som muligt. Holdet er til gengæld lidt mindre bjergstærkt end det, der deltog i Amstel Gold Race i søndags, da Michal Kwiatkowski er blevet skiftet ud med Salvatore Puccio efter sit skuffende løb. Wout Poels, Lars Petter Nordhaug, Sebastián Henao og Ben Swift skal stå for at gøre løbet hårdt, og så må Michal Golas, Danny van Poppel og Puccio knokle den første halvdel af løbet. Hvis Poels kan være der i bunden af Mur de Huy og sætte et hårdt tempo op ad den første del af stigningen, så kan det være en stor hjælp for Henao, der blot skal følge hjul og sætte den sidste acceleration ind 150 meter fra mål.

På Etixx-QuickStep har de to spændende bud, og det bliver interessant at se, om de bruger det numeriske overtal til noget eller bare lader dem køre ved siden af hinanden. Daniel Martin er om nogen skræddersyet til Mur de Huy. Denne sæson har ireren været lidt svingende på de lange stigninger, men han har stadig det imponerende angreb på den sidste kilometer, som meget få kan matche. Hans præstation i Baskerlandet var dårlig som planlagt, men han har to sejre på den her type stejle afslutninger og er altid til stede på Mur de Huy. Han er nok det sikreste bud på en top tre-placering i hele feltet, og måske bliver det i år, han endelig får timet det perfekt - medmindre han styrter igen.

Julian Alaphilippe var sidste års helt store åbenbaring i Ardenner-klassikerne. Hvad Alaphilippe helt præcist er specialist i, ved vi ikke endnu, men det her kan han i hvert fald også. Sidste års andenplads giver forhåbninger om mere, og bare det at blive nummer to i sit første cykelløb på Mur de Huy vidner om en meget, meget klog cykelrytter, som ved, hvordan han skal disponere sine kræfter. Og det er næsten det vigtigste i Flèche Wallonne.

Hos ORICA-GreenEDGE har de også én, der er skræddersyet til Mur de Huy. Michael Albasini specialiserer sig i Flèche Wallonne, og schweizeren har to podieplaceringer og fire placeringer i top ti derudover siden 2008, og det er nærmest det eneste løb uden for Schweiz, han har brilleret i de seneste fire sæsoner. Formen er præcis, som den skal være, og han er et af de bedste bud i feltet på en top fem-placering, men chancen for sejr ligger på et meget lille sted. Hans holdkammerat Adam Yates er den eneste anden bjergstærke type på holdet, og det bliver interessant at se, om han kan være med fremme.

Philippe Gilbert er stadig kaptajnen for BMC Racing Team, men at han blev sat inden finalen i Amstel Gold Race vidner om, at han ikke er klar til vinde Flèche Wallonne, der passer ham langt dårligere. I stedet ligner Samuel Sánchez et meget bedre bud. Spanieren har vist fremragende form de seneste uger, og han har tre placeringer blandt de fire bedste på sin palmarès, selvom det efterhånden er en del år siden, han sidst var helt deroppe.

Man kan næsten ikke skrive om Flèche Wallonne uden også at nævne Joaquim Rodríguez (Katusha). For fire år siden var han verdens bedste til denne type afslutninger, men alderen begynder efterhånden at gøre sit indtog. Han er blevet bedre og bedre for hvert etapeløb denne sæson, men han ligner slet ikke en mand, der har eksplosiviteten til at vinde på Mur de Huy, og han måtte udgå af Amstel Gold Race i søndags, hvor han endda også styrtede. Hvis han vinder, vil det være en kæmpe overraskelse, men hvis han er til stede forrest i feltet i bunden af sidste stigning, skal han nok køre i top ti.

Seks danskere er med i feltet. Christopher Juul-Jensen (ORICA-GreenEDGE) skal knokle første halvdel af løbet for Albasini, Chris Anker Sørensen får sandsynligvis lidt af en fri rolle på Fortuneo-Vital Concept, selvom Mur de Huy ikke passer dieselmotoren, mens vi alle har store forventninger til Michael Valgren (Tinkoff). Thyboens resultat i Amstel Gold Race kan ikke overvurderes, for det var det største og mest lovende danske resultat i forårsklassikerne i mindst seks år. Valgrens størrelse er hans klare ulempe på en så stejl stigning, og der er andre gode bud på et meget østeuropæisk Tinkoff, som også tæller bjergstærke navne som Roman Kreuziger, Yuri Trofimov, Evgeni Petrov, Pawel Poljanski og Robert Kiserlovski. Måske Valgren skal vente til på søndag med at køre sin chance, for den skal han få med den form.

Derudover debuterer Stölting Service Group på WorldTouren med tre danskere i truppen. Slidstærke Michael Reihs kan vi måske drømme om at se i et udbrud, men han kan også sagtens tænkes at skulle agere arbejdsbi på et mandskab, der bliver bygget op om Fabian Wegmann. Den tyske veterans store rutine står i stor kontrast til Mads Pedersens mangel på samme, men ikke desto mindre har den 20-årige dansker leveret flot i år, og han fortjener og kan bruge erfaringen på det her niveau. Sidste dansker på holdkortet er Lasse Norman Hansen, der også forventes at få arbejdshandskerne på.

Favoritvurdering

*****: Alejandro Valverde

****: Sergio Henao, Daniel Martin

***: Julian Alaphilippe

**: Michael Albasini, Samuel Sánchez

*: Diego Rosa, Warren Barguil, Joaquim Rodríguez, Diego Ulissi, Wout Poels

Læs også

Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

OBS: Sergio Henao er nu blevet taget ud af løbet af Team Sky på grund af de unormale blodværdier, der også holdt ham ude af konkurrencen i 2014.

Hør Feltet.dks podcast Cyclopinion fra i fredags forud for Ardenner-klassikerne.

 

HUSK AT SPILLE PÅ FLÈCHE WALLONNE PÅ FANPICKS!