Optakt: Fredagens etaper i Burgos og Norge

Grundet et stort arbejdspres i disse travle tider vil der være tale om kortere favoritvurderinger og ikke den vanlige detaljerede begrundelse for, hvorfor den enkelte rytter nævnes som muligt vinderbud. Derfor bliver der heller ingen optakt til Czech Cycling Tour, mens vi til Tour of Utah nøjes med at opdatere den overordnede optakt med daglige etapevinderbud.

Fredag gælder 4. etape af Vuelta a Burgos og 2. etape af Arctic Race of Norway.

Du kan læse overordnede optakter til Vuelta a Burgos, Tour of Utah samt Arctic Race of Norway.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Vuelta a Burgos - 4. etape

Ruten

Efter en dag i bjergene og et første slag mellem favoritterne håber de eksplosive puncheurs og stærke sprintere på at få en tredje og sidste chance på fredagens etape. Her er vi tilbage på den spanske højslette, hvor rytterne kan se frem til endnu en meget flad etape. Det betyder imidlertid ikke, at etapen er helt enkel, idet der venter en velkendt stigning op til mål, hvor de to nævnte ryttertyper typisk har haft en chance - hvis de altså ikke er blevet sat i sidevinden, der som altid er en latent trussel i regionen.

Etapen byder på 174 km, der fører fra Atapuerca til Ciudad Romana de Clunia. Igen finder hele etapen sted på det plateau, der udgør en stor del af Burgos-regionen, og derfor er der tale om en hovedsageligt flad sag. Fra starten i udkanten af Burgos bevæger man sig mod syd og vest igennem fladt terræn, inden man drejer mod sydøst for at fortsætte igennem fladlandet, hvor de eneste udfordringer er en bakke (700 m, 8,1%) efter 31 km.Midtvejs på etapen drejer man mod vest, inden man drejer mod syd ind på kategori 3-stigningen Alto de Majodal (7,1 km, 2,8%), der har top efter 101,7 km.

Efter stigningen fortsætter man mod syd, vest og sydvest, først via en lille bakke (3,2 km, 4,9%) med top efter 101 km, dernæst endnu en bakke (3,3 km, 3,8%) med top efter 113 km og siden gennem ganske let faldende terræn i det meste af den anden halvdel af etapen. Man kører dog vest om målbyen, inden man kører mod sydøst for siden at vende rundt og køre mod nordøst ind mod Ciudad Romana de Clunia. Her begynder det at stiger let over de sidste 25 km, hvor det gradvist bare bliver stejlere og stejlere. Med 2 km igen drejer man mod nordvest ind på en vej, der stiger med 2% frem til et skarpt 180-graderssving med 700 m igen, hvorefter det stiger med 5-6% resten af vejen op mod mål, mens man med 500 m drejer let til højre ind på opløbsstrækningen. I alt stiger den sidste kilometer med 5,1% i snit med et maksimum på 7% i svinget med 500 m igen.

Etapen byder på i alt 1500 højdemeter.

Etapen er blevet benyttet flere gange de senere og er blevet lokale Carlos Barberos legeplads. Sidste år sejrede han foran Marco Tizza og Nicola Bagioli i den stigende spurt, og i 2017 slog han Gianni Moscon og Julian Alaphilippe i en spurt på bakken op mod mål. Barbero var også hurtigst i 2015, hvor han vandt spurten foran Daniel Moreno og Jesus Herrada, mens hovedparten af favoritterne nåede mål 3 sekunder senere. I 2011 vandt Daniel Moreno med 1 sekund ned til 12 ryttere anført af Samuel Sanchez og Pablo Lastras.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Efter en dag med relativt kølige forhold venter der en glohed fredag. Her vil der være helt skyfrit og en temperatur på intet mindre end 34 grader. Vinden vil være en anelse kraftigere, men stadig kun let til jævn og komme fra vest. Det giver faktisk sidevind stort set hele dagen, indtil man mod slutningen drejer ind i med- og sidemedvind. Til slut får man sidevind, inden man på de sidste 500 m får sidemodvind.

Favoritterne

Efter dagens drama får klassementsrytterne en lille pause inden det sidste store bjergslag lørdag. Finalen er velkendt fra tidligere, og selvom den ikke er så svær som dem, der afgjorde 1. og 2. etape, viser historien, at der altid opstår huller. Derfor skal de store navne stadig være opmærksomme, men formodningen er, at det bliver en relativt udramatisk dag. I hvert fald kan både Caja Rural og Dimension Data samt måske også Androni og Delko lugte spurtsejre, og de må formodes at lægge etapen i et jerngreb.

Denne gang kan man ikke helt udelukke lidt sidevindsræs. Der vil være sidevind hele dagen, og vi så Ineos forsøge lidt den anden dag. Omvendt er det usandsynligt, at Movistar og Ineos kan fange hinanden, og derfor vil de forsøg, der sagtens kan komme, formentlig hurtigt blive opgivet, især fordi der vil være med- og sidemedvind på det sidste stykke. Det kan gøre etapen hårdere, men vi venter den klassiske puncheurspurt.

Spurten er velkendt og har været Carlos Barberos legeplads. Det er en skam, at han brækkede kravebenet i Østrig og ikke får mulighed for at vinde for fjerde gang. Det er dog ikke tilfældigt, at han plejer at vinde, for det er netop sprintere med speciale i stigende, som plejer at være bedst. Puncheurtyper kan dog også være med på den ret hårde sidste kilometer, som vi så det med Alaphilippe og Moscon i 2017, med Tizza og Bagioli i 2018 og med Daniel Morenos sejr og 2. plads. Grundlæggende er det dog nok den af de tre puncheurafslutninger, der passer bedst til de lidt tungere sprintere, men den er ikke helt så eksplosiv som på 2. etape.

Derfor peger vi på Giacomo Nizzolo som favorit, men det er med nogen tøven. Han blev nemlig slået forleden ganske klart, men normalt bør han altså være den bedste i afslutninger som denne. Denne gang er bakken også længere, og det er bør være til fordel for Nizzolo, der har mere holdbarhed end Jon Aberaturi. I 1. etapes hårdere finale viste han fremragende form, og den bør sætte sig igennem på en lidt længere bakke. Med det overskud og hans fine sans for timing og positionering, tror vi, at han vinder igen.

Naturligvis er Jon Aberasturi hans værste rival. Spanieren har vundet to puncheurspurter efter sommerpausen og var ret suveræn forleden. Her viste han enorm power i den meget eksplosive finale, men spørgsmålet er, om han kommer lidt til kort på en længere bakke, hvor man ikke bare kan spurte hele vejen op. Det kan gøre det sværere at gentage bedriften.

Heldigvis har Caja Rural så Alex Aranburu. Han havde det lidt sværere mod de tungere folk i går, men her burde han havde det lidt lettere, når silken slides af de mest kraftfulde. Han er som type meget sammenlignelig med Moreno, Alaphilippe og Moscon, og de har vist, at en puncheur sagtens kan vinde her. Modvinden er nok til hans ulempe, men med den fantastiske forcering på 1. etape viste han, at formen er fremragende. Holdet har også Gonzalo Serrano, der to gange har været med fremme, Sergei Chernetckii og Jonathan Lastra, men de skal nok underordne sig holdet.

Her overraskede Eduard Grosu også. Rumæneren har i år vist, at han er blevet yderst holdbar, og det krævede virkelig sin mand at følge Aranburus forcering forleden. Han skuffede lidt i går, og da han i dag endte sidst på etapen, kan han være blevet ramt af sygdom eller andet. Har han benene fra i tirsdags, bør han dog med sin hurtighed kunne vinde denne lidt lettere etape.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Juan Jose Lobato har ikke haft formen i år, men han blev alligevel nr. 6 på 2. etape. Man kan tvivle på, om han har formen til den ret lange bakke, men normalt er dette en perfekt finale for Lobato, der i sin storhedstid var en af de bedste i stigende spurter.

Den positive overraskelse på 2. etape var Jhonatan Narvaez. En 3. plads i så eksplosiv en finale domineret af sprintere var ikke ventet, og da han også i dag kørte godt, synes ecuadorianeren endelig at være i form. I teorien er denne længere bakke på asfalt bedre for ham, men man kan tvivle på, om den er stejl nok til, at han kan vinde.

Androni har to kort i Manuel Belletti og Francesco Gavazzi. Belletti er ikke kendt for stigende spurter, men overraskede positivt med sin 4. plads forleden. Desværre tror vi, at denne bakke er lidt for lang. Omvendt er det med Francesco Gavazzi, der ikke har helt samme hurtighed som tidligere, og han vil nok finde afslutningen lidt for let.

Vi vil også fremhæve Fabian Lienhard, der har været i top 10 begge gange. Den unge schweizer er meget lovende og burde virkelig elske denne finale. Denne gang er det også knap så teknisk, og det kan komme ham til gode, da han bakkes op af et svagt hold.

En anden spændende kandidat er Alexandr Riabushenko, der endelig synes i form. Til gengæld tror vi, at bakken er for lang for Mihkel Raim og Kris Boeckmans . Andre kandidater er Rui Costa, Carlos Betancur, Cyril Barthe, Jetse Bol, Jesus Ezquerra og Mikel Alonso.

Feltet.dks vinderbud: Giacomo Nizzolo

Øvrige vinderkandidater: Jon Aberasturi, Alex Aranburu

Outsidere: Eduard Grosu, Juan Jose Lobato, Jhonatan Narvaez, Manuel Belleti, Francesco Gavazzi

Jokers: Fabian Lienhard, Francesco Alexandr Riabushenko, Carlos Betancur, Cyril Barthe, Gonzalo Serrano

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Carlos Barberos sejre fra 2018 og 2017.

Arctic Race of Norway - 2. etape

Ruten

Selvom løbet ikke længere er den gavebod for sprinterne, som det tidligere var, byder løbet altid på mindst én regulær sprinteretape. Ofte er den kommet på løbets anden etape, og det er også tilfældet i år, hvor de hurtige folk håber at slås om sejren i Svolvær, der senest blev besøgt i debutåret 2013. Denne gang er der endda tale om en for løbet usædvanligt let etape, hvor selv de tungeste sprintere burde kunne øjne en mulighed.

I alt skal der tilbagelægges 164 km, der fører feltet fra Henningsvær til Svolvær. Begge byer ligger på øen Austvågøya langs den forrevne norske østkyst, og afstanden mellem dem er yderst beskeden. Derfor indledes etapen med, at man kører op mod nord langs den relativt flade kyst op til en mindre ø, hvor man kører en hel omgang rundt langs den fortsat flade kystvej. I det nordligste punkt kører man efter 28,5 km den første spurt, inden man senere via samme bro som tidligere kører tilbage til Austvågøya. Her kører man mod syd tilbage langs vandet, men inden man når Henningsvær drejer man mod øst for at skære tværs gennem øen, inden man kører mod nordøst op langs kysten til Svolvær, der nås efter 65 km, men hvor man dog ikke krydser stregen.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Den resterende del af etapen består nu af en 99 km lang rundstrækning. Først går det langs vandt mod nordøst op til byens lufthavn, inden man kører mod nord op langs vandet til den nordligste del af øen. Her kører man en hel omgang rundt langs den forrevne, men flade kyst, idet man kun i den sydligste del kortvarigt forlader vandet for at fuldende cirklen. Eneste højdepunkt er den anden spurt, der er placeret efter 130,5 km. Når man er kommet hele vejen rundt, kører man ad samme vej som tidligere tilbage ned langs vandt mod syd til lufthavnen, hvor den sidste spurt kommer bare 5 km fra mål. Den sidste del af etapen består af en relativt lige og kun let faldende vej, der fører langs kysten mod sydvest ind til Svolvær. Den lange vej har ingen sving, men man skal lige over i en rundkørsel på den sidste kilometer.

Etapen byder på i alt 1625 højdemeter.

Svolvær var senest vært for løbet ved debuten i 2013, hvor Thor Hushovd tog en populær hjemmesejr ved i en massespurt at krydse stregen foran Tom Van Asbroeck og Marco Haller.

Favoritterne

Dagens etape blev betydeligt mere dramatisk, end nogen havde drømt om, og selvom stort set alle løbets favoritter sad med hjem - med Loic Vliegen og Odd Christian Eiking som de mest markante undtagelser - viste den i hvert fald, at især Alexey Lutsenko og Warren Barguil er kommet til Norge for at køre med om sejren. Til gengæld var der en del sprintere, der blev skuffede over at misse en af bare to muligheder.

De bør dog få chancen fredag. Nok viste dagens etape, at selv det fladeste terræn og begrænset vind er nok til at gøre forskelle, når man kører med en gennemsnitsfart på 48,22 km/t, men i morgen er det så tæt på vindstille, at det er svært at tro på en gentagelse. Stigninger er der ikke mange af, og da der endda vil være ugunstig vind på den sidste del af etapen, tror vi, at vi får en mere klassisk sprinteretape. Efter i dag udelukker vi ikke en gentagelse, men sandsynligheden taler for mere ro, hvor et udbrud - garanteret efter en meget aggressiv start - holdes i snor af Corendon og Jumbo, måske med hjælp fra Vital Concept og Cofidis. Selve spurten er meget ukompliceret med blot en enkelt sen rundkørsel, hvor man skal lige igennem, og det ligner derfor en spurt, hvor man kan komme langt med god fart, men hvor timing i modvinden også bliver vigtig.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Efter i dag er det svært ikke igen at pege på Mathieu van der Poel som vores favorit. Hollænderen har før vist, at han kan vinde massespurter, men det var alligevel lidt overraskende at se ham slå Danny van Poppel så suverænt. I morgen er det til ugunst, at etapen formentlig har været lettere, og det kan gøre det vanskeligt at gøre brug af holdbarheden, ligesom han også er svækket af den ukomplicerede finale. Hans positionering er dog eminent, og med det kick, han viste i dag, tror vi, at han vinder igen.

Hans værste rival er Danny van Poppel. I dag blev hollænderen slået, men han kørte ellers en fornem og offensiv etape. Det viser, at formen er god, som vi også så i Polen, hvor han kørte en stribe fornemme spurter. Han burde have bedre chancer efter et lidt lettere løb, og da samtidig i Amund Grøndahl Jansen har løbets vel nok bedste lead-out man, har han måske nøglen til at få skovlen under Van der Poel.

Dagens skuffelse var Bryan Coquard, der højst overraskende faldt fra i sidevinden. Nu har vind aldrig været hans kop te, og derfor siger det ikke nødvendigvis alt om formen. Den var i hvert fald god i Vallonien og kan ikke være helt væk nu. Han elsker ikke flade powerspurter, men han har vundet flere af dem i år, og han har med et tog bestående af Jeremy Lecroq og Kevin Reza et af de bedste hold.

Denne etape må også være bedste chance for Emils Liepins. Letten har i år vist fin hurtighed ved flere lejligheder, blandt andet med en 2. plads i ZLM Tour, hvor han kun blev slået af Groenewegen og slog Ewan. Han kan til gengæld også være svingende, og formen er temmelig usikker, men er han på toppen, står han godt med Kevin Ista som lead-out man.

I dag kørte Christophe Laporte en rædselsfuld spurt, men han viste fint form ved at sidde med i sidevinden. Dette er ikke hans etape, da han er bedre efter hårdere dage, men han har dog i franske løb vundet klassiske massespurter. Hans positionering er fremragende, og det kan måske kompensere lidt for den manglende fart.

Christophe Noppe kan være meget svingende, og da han i dag ikke klarede sidevinden, synes formen ikke at være ideel. Her burde han dog kunne komme med feltet hjem, og han har i år flere gange imponeret, også i ret skrapt selskab. Med Jordi Warlop og Benjamin Declercq har han også god støtte.

Andrea Pasqualon blev i dag nr. 3, men måtte endnu engang sande, at han altså ikke er en mand til flade spurter. Det blev også tydeligt i Touren, og da han ikke kunne vinde efter en hård dag, er det svært at se ham vinde efter en let. Hans positionering kan dog bringe ham langt.

Israel Cycling Academy har Sondre Holst Enger og August Jensen, der angiveligt er blevet foretrukket frem for Tom van Asbroeck. Begge har haft det svært siden skiftet til holdet, men Enger blomstrede sidste år op i Norge. Det er måske svært at se dem vinde, men det stærke tog kan bringe dem langt.

Endelig skal det blive meget interessant at se Coops Trond Tronsen og Erlend Blikra samt Jokers Herman Dahl, der alle har spurtet fornemt i år, samt måske Brenton Jones, der gjorde det godt i Kina for nylig. Det ser til gengæld ikke ud til, at Magnus Cort er kommet til løbet for at spurte, og mens Colin Joyce, Danilo Wyss, Enrico Gasparotto, Alan Riou, Mads Würtz, Alessandro Fedeli, Daniel Viejo og Rasmus Bøgh Wallin alle kan tænkes at spurte, er det svært at se dem helt fremme.

Feltet.dks vinderbud: Mathieu van der Poel

Øvrige vinderkandidater: Danny van Poppel, Bryan Coquard

Outsidere: Emils Liepins, Christophe Laporte, Christophe Noppe, Andrea Pasqualon, Sondre Holst Enger

Jokers: August Jensen, Trond Trondsen, Erlend Blikra, Herman Dahl, Colin Joyce

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Thor Hushovds sejr fra 2013.