Optakt: Gent-Wevelgem

De belgiske forårsklassikkere kan grundlæggende deles op i to grupper. Først og fremmest er der de løb, som er der er hårde, kuperede og typisk vindes efter et hårdt udskilningsløb: Omloop Het Nieuwsblad, E3 Harelbeke og naturligvis Flandern Rundt. På den anden side har man løb som Kuurne-Bruxelles-Kuurne, Scheldeprijs og Gent-Wevelgem, der som oftest vindes af sprintere. Dwaars door Vlaanderen kan gå begge veje.

Der er ingen tvivl om, at den første kategori af løb af er den mest prestigiøse, ikke mindst fordi Flandern Rundt altid vil være vigtigst. Selvom Gent-Wevelgem er blevet tildelt sin ’egen’ søndag og ikke længere køres som et midtugeløb mellem Flandern Rundt og Paris-Roubaix, så okkuperer løbet nu en perifer, småligegyldig rolle i rytternes forberedelser til Flandern Rundt.

Alle favoritterne vil være til start søndag, men feltets stærkeste ryttere vil ikke bruget løbet som andet end træning, og ryttere som Fabian Cancellara, Sep Vanmarcke og Peter Sagan vil i stedet bruge E3 Harelbeke som egentlig opvarmning, mens de i Gent-Wevelgem mest af alt vil forsøge at undgå styrt.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

I stedet vil feltets hårdeste sprintere gøre alt for at hænge på, for sammen med Milano-San Remo udgør Gent-Wevelgem sprinternes bedste chance for at smage lidt på klassikernes magi.  Arrangørerne af Gent-Wevelgem har ellers i en årrække forsøgt at gøre løbet mere selektivt, dog kun med begrænset succes. Den nye inkarnation af Gent-Wevelgem blev indført i 2010, hvor Bernhard Eisel sejrede i et regnfuldt løb; de to næste år sejrede Tom Boonen i massespurter; i 2013 vandt Peter Sagan efter et langt udbrud, og i 2014 blev det atter til en massespurt. Ruten i 2014, såvel som i år, er en smule lettere end den fra 2013, og noget tyder på, at man har opgivet virkelig at kæmpe med E3 Harelbeke om at være den egentlige prøve forud for Flandern Rundt.

Man kan diskutere, om de hyppige massespurter skyldes ruten eller rytterne selv. Forklaringen ligger nok et sted midt imellem; hvis ryttere som Peter Sagan og Sep Vanmarcke virkelig ønskede at satse på Gent-Wevelgem, så ville de sikkert finde en måde at gøre en forskel.

I stedet får sprinterne - formentlig - endnu en chance til at sikre sig lidt hæder, og det er måske også rimeligt nok, hvis de egentlig brostensspecialister ikke gider tage løbet seriøst. Der er så rigelig præstige og udfordringer at hente i Gent-Wevelgem, og man kan også vælge at se omvendt på det: det skal heller ikke nødvendigvis være for let for Vanmarcke og co.

Ruten

Årets rute er en smule længere end i fjor - nu hele 240 kilometer - og på den måde læner Gent-Wevelgem sig altså op ad de store monomenter. Ellers er ruten og stigningerne akkurat som i fjor.

Trods navnet, så starter Gent-Wevelgem ikke længere i Gent, men forstaden Deinze. Herfra føres feltet vest indtil kysten nås, og i det tilfælde at der er sidevind, kan kilometerne mellem 60-80 vise sig vigtige, skulle der opstå splittelse i feltet. Ellers er de første 120 kilometer af løbet helt flade, men derfor ikke nødvendigvis mindre vigtige: Da løbet til tider har det med at blive afgjort mellem et morgenudbrud, vil meget handle om, hvor stort et hul udbruddet når at opbygge her.

Efter 120 kilometer når feltet Casselberg, der køres to gange inden feltet snart føres hen til endnu en serie af stigninger, inklusiv første af tre opkørsler af Kemmelberg.

Den egentlig finale kommer dog først efter 193 kilometer, hvor rytterne inden for 8 kilometer skal kæmpe sig over Baneberg, Kemmelberg og til sidst Monteberg, hvilket efterfølges af cirka 35 overvejende flade kilometer ind til målstregen, hvor sprinterholdene vil forsøge at organisere sig. Hvis der sker udskilning, vil det typisk være på sidste opkørsel af Kemmelberg. 

Favoritterne

Da det mest sandsynlige er en spurt i et decimeret felt, skal favoritterne overvejende findes blandt feltets mest hårdføre sprintere. Blandt disse har vi den forsvarende mester, tyske John Degenkolb (Giant-Alpecin), som løbets største favorit. Degenkolb kommer til Gent-Wevelgem med en frisk sejr fra Milano-San Remo, hvor han viste sig som den stærkeste sprinter efter et langt løb.

Den næststørste favorit er norske Alexander Kristoff (Katusha), som hidtil har kørt en fin sæson, og blev kun med nød slået af Degenkolb i Milano-San Remo. Gent-Wevelgem burde om muligt passe nordmanden endnu bedre, men det er meget tæt mellem de to.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Selvom Kristoff og Degenkolb begge er meget hurtigere, så skal de også begge håbe på et decimeret felt i  Wevelgem, for ellers kan de få det svært. Særligt Mark Cavendish (Etixx-QuickStep) har set slidstærk ud i årets hidtidige klassikere, selvom han lige akkurat måtte se sig sat i Milano-San Remo. Med André Greipel (Lotto-Soudal) er det meget det samme, og begge sprintere skal håbe på mildt vejr. Slår Cavendish ikke til kan det belgiske hold se til Matteo Trentin (Etixx-QuickStep), som er lidt en anden type, men oven på sit flotte E3 Harelbeke ligner italieneren et seriøst bud.

Favoritfeltet afrundes af en række sprintere, hvor særligt de yngre er interessante. Franskmændene Nacer Bouhanni (Cofidis) og Arnaud Demare (FDJ) er nu konkurrenter, men er begge temmelig slidstærke og kan overraske.

Der er fem danskere til start, nemlig Lars Bak (Lotto-Soudal), Lasse Norman Hansen (Cannondale-Garmin), samt Matti Breschel, Chris Juul-Jensen og Michael Mørkøv (alle Tinkoff-Saxo). Da ingen af disse kan betragtes som supersprintere, vil de danskere rytteres chancer bestå i at ramme et heldigt morgenudbrud. Særligt Matti Breschel kan forventes at få mere frihed i dette løb end ellers, da Peter Sagan må forventes at satse på større mål.

Favoritvurdering

*****: John Degenkolb

****: Alexander Kristoff

***: Mark Cavendish, André Greipel

**: Nacer Bouhanni, Arnaud Demare, Jurgen Roelandts, Matteo Trentin, Peter Sagan

*: Borut Bozic, Edvald Boasson Hagen, Gerald Ciolek, Heinrich Haussler, Jens Keukeleire, Sacha Modolo, Elia Viviani