Optakt: Giro del Veneto

SE GIRO DEL VENETO PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Løbets rolle og historie

Som et cykelsportens historiske nøglelande havde Italien engang en helt fantastisk endagsscene. Både foråret og efteråret var spækket med store klassikere og semiklassikere i noget af det smukkeste og mest alsidige terræn, man finder i verden. Klassikerryttere med et god punch på stigninger og en god spurt nød godt af de mange kuperede ruter, og man kunne stort set køre en fuld sæson ved alene at være beskæftiget i støvelandet.

Uheldigvis har de økonomiske vanskeligheder i Italien har en voldsom skadevirkning på kalenderen, og nu er der stort set ingen endagsløb tilbage i foråret. De eneste løb frem til udgangen af marts er Strade Bianche, GP Industria og Milano-Sanremo, og udover det nye Per Sempre Alfredo er Giro dell’Appennino herefter det eneste større endagsløb, som er blevet afviklet i støvlelandet. Siden det nye etapeløb Settimana Ciclistica Italiana i juli har der ikke været afviklet ét eneste større løb og landet, og der er nu ikke længere ét eneste løb tilbage i august, hvor kalenderen tidligere var spækket til bristepunktet.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Efterårsklassikerne har imidlertid stort set alle overlevet. Faktisk er der intet andet land, der kan præsentere så mange endagsløb på denne tid af året, som Italien kan i september og oktober. Ikke færre end 12 endagsløb i kategorierne 1.1, 1.Pro og WorldTour udgør på bare en måned udgør en fascinerende og attraktiv del af cykelsæsonen, der spiller en helt særlig rolle og står så nært på mange rytteres hjerter, at de gør dem til hovedmål for anden del af sæsonen.  Højdepunktet er selvsagt monumentet Il Lombardia, der traditionelt har været det sidste løb i serien.

I de senere år har en restrukturering af kalenderen rykket løbet en anelse frem, således at weekenden med Giro dell’Emilia og GP Beghelli har rundet den italienske sæson af. I 2016 blev der imidlertid igen byttet rundt på tingene, og den model er blevet fastholdt siden, således at det har været Il Lombardia, der har lukket ballet den 12. oktober. I år er den ellers hensygnende klassikerscene imidlertid vokset yderligere. Nok er GP Beghelli, der plejer at være en del af serien aflyst, men de er blevet erstattet af det genopstandne Giro del Veneto, der afvikles i forbindelse med et nyt løb, Veneto Classic. Sammen med klassikeren Coppa Agostoni afvikles de to Veneto-løb efter løbet i Lombardiet, og dermed forlænges den italienske sæson med yderligere en uge. Da også Giro di Sicilia grundet coronakrisen er rykket til september/oktober, betyder det, at der mellem den 15. september og 17. oktober afvikles ikke færre end 12 endagsløb og ét etapeløb - og det endda uden det aflyste løb!

De mange endagsløb spiller en særlig rolle for italienske ryttere. De første løb har traditionelt været helt afgørende for landstræneren, der har brugt dem til at fastlægge de sidste brikker i sin VM-trup, og meget ofte ser man derfor landsholdet stille op med et stærkt hold og bruge det som en slags generalprøve. Løbene efter VM udgør deres egen blok i to travle uger med meget kuperede løb, hvor Giro dell’Emilia, GP Beghelli, Tre Valli Varesine, Milano-Torino og Gran Piemonte har tjent som perfekt opvarmning til Il Lombardia. De to sidstnævnte er endda arrangeret af Giro-arrangørerne RCS Sport og har derfor et mere internationalt præg end seriens øvrige løb, der i højere grad domineres af italienere.

Efter den meget travle indledning, hvor man over fem dage afviklede hele fire løb og en pause i forbindelse med VM, nåede serien sit klimaks i en travl uge, hvor der over otte dage blev afviklet Giro dell’Emilia, Coppa Bernocchi, Tre Valli Varesine, Milano-Torino, Gran Piemonte og den store finale i Lombardiet. Sidstnævnte plejer at runde den italienske sæson af, men i år kører man yderligere en uge. Mandag gælder det nemlig det gamle Coppa Agostoni, onsdag går det løs med det fra i år genopstandne Giro del Veneto, inden den italienske sæson slutter søndag med det spritnye Veneto Classic.

Giro del Veneto er et af de mange historiske løb, der forsvandt fra kalenderen, da den økonomiske krise kørte en grønthøster igennem den efter finanskrisen. Det gjorde ondt, for der er tale om en ældgammel klassiker, der for første gang blev afviklet helt tilbage i 1909, hvor Luigi Pogliani sejrede. Starten var temmelig omtumlet, da anden udgave først blev afviklet i 1912, og derefter skulle man om på den anden side af krigen, inden den tredje udgave fandt sted i 1922. Hurtigt etablerede det sig som et italiensk storløb, der blev vundet af giganter som Costante Girardengo, Alfredo Binda og Fausto Coppi i de tidlige år, og bortset fra aflysninger i 1929, 1932, 1933, 1937, 1940, 1943, 1944 og 1997 var det på programmet hvert eneste år.

Det var dog også en meget italiensk affære. Faktisk var Angelino Soler, der vandt i 1962, frem til 1974 eneste udlænding på podiet, men herefter blev det en anelse mere internationalt. Blandt andet vandt Roger de Vlaeminck i 1974, og den fjerde udenlandske vinder var sågar danske Jesper Worre i 1983. I alle årene har det dog i altovervejende grad været et nationalt foretagende, som nok er blevet domineret af næsten alle de bedste italienske ryttere, men hvor det udenlandske aftryk har været begrænset.

Desværre blev den næsten ubrudte serie, der strakte sig helt fra 1945 til 2010, afbrudt, da den økonomiske krise ramte. Faktisk var nedturen allerede startet året forinden, hvor løbet blev degraderet fra 1.HC- til 1.1-status, og i 2011 betød økonomiske vanskeligheder, at det blev aflyst. Året efter afvikledes det sammen med og under navnet Coppa Placci, der var et andet historisk italiensk løb, men også det forsvandt som følge af krisen.

Heldigvis er der generelt bedring i italiensk cykelsport i disse år, hvor der er opstået et par nye løb, og i 2021 genskabes Giro del Veneto efter 10 års fravær som det første af de mange historiske løb, der er forsvundet. Det sker med Filippo Pozzato som primus motor, idet den tidligere stjerne har lagt en stor indsats i at genrejse Veneto-regionen som et cykelmekka. Sidste år fik han det italienske mesterskab til området, og i år har han ikke blot fået genskabt Giro del Veneto, men også skabt et nyt løb, Veneto Classic. Klogelig har man lagt dem i samme periode som de mange øvrige italienske efterårsløb, og selvom deres placering som de to sidste løb i den lange række på hele 12 endagsløb har betydet, at det bliver de svageste besatte i serien, er det lykkedes at skabe en vis synergi med de øvrige løb, selvom hovedparten af feltet rundede sæsonen af med Il Lombardia i lørdags og endnu flere gjorde det med mandagens Coppa Agostoni.

Rutemæssigt har der været variationer, men i de senere år har det været et typiske endagsløb. De følger nemlig næsten alle et format, hvor man har en flad start, en kuperet midtersektion og en flad finale, og dermed er de ofte skabt til stærke sprintere - dog med forskellig grad af sværhedsgrad. Den model fastholdes også til den genskabte udgave i 2021.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Da løbet senest blev afviklet under eget navn i 2010, endte det i total Liquigas-fest. En gruppe på seks mand kørte nemlig væk, og heraf var hele tre fra det italienske hold. Det lykkedes endda med god hjælp fra Juraj Sagan at sikre en dobbeltsejr, da Daniel Oss sejrede foran Peter Sagan, som med en 2. plads fortsatte sin kometagtige debutsæson, mens Sacha Modolo med en 3. plads var ”best of the rest”. Trods den lange pause er Oss, Sagan og Modolo alle stadig aktive, men da de alle har endt deres sæson, bliver der ingen gengangere fra det seneste podium.

Ruten

Som det ligger i navnet, er Giro del Veneto en regional rundtur i Veneto-regionen i Italiens nordøstlige hjørne, og gennem sin lange historie har løbet derfor aldrig haft et fast format. Da mere end halvdelen af regionen udgøres af den helt flade Po-slette, har løbet sjældent været alt for vanskeligt, heller ikke selvom næsten en tredjedel af regionen faktisk udgøres af bjerge. Som regel har man holdt sig til det fladere område på Po-sletten, og i de sidste år inden løbets kollaps spillede Padova, der ligger i dette flade område, ofte en eller anden rolle.

Det gør byen også til denne første udgave af det genskabte løb. Padova er nemlig målby for løbet, der starter i Cittadella. Begge byer ligger på Po-sletten i et af Europas fladeste områder, men umiddelbart sydvest og vest for Padova ligger to højdedrag, og løbet består i alt væsentligt i en tur frem til og gennem disse to kuperede områder, inden man kører ad sletten igennem fladt terræn ind til målet i Padova.

I alt skal der køres beskedne 168,8 km, der altså fører fra Cittadella til Padova. Starten er nem, idet man snor sig ad den flade Po-slette mod syd ned til byen Piazzola sul Brenta, der nås efter 18,8 km. Herfra kører man mod sydvest og vest igennem fladlandet frem til Grumolo delle Abbadesse, der passere efter 30,2 km, inden det går mod sydvest og nord vest frem til storbyen Vicenza, hvor man efter 46,6 kører helt ind til centrum.

Vicenza ligger lige nord for det første af de to højdedrag, og derfor ændrer løbet karakter, når man kører mod syd op ad Santuario della Madonna di Monte Berico (1,1 km, 7,5%, max. 14%), der stiger med 8,4% over 500 m midtvejs og har top efter 49,6 km. Den leder op til et plateau, der følges mod sydvest, inden det går mod syd og sydøst op ad San Giovanni in Monte (8,3 km, 2,9%, max. 10%), hvis første 4 km stiger med 4-5%, men derefter er meget let med bare 1-2% frem til toppen, som passeres efter 66,5 km.

Nu bliver det igen lettere. En ikke specielt kompliceret nedkørsel leder mod øst ned frø højdedraget, hvorefter det går en næsten lige og flad vej hen langs Po-sletten mod sydøst og slutteligt syd frem til det andet af de to højdedrag. Her kammer man en 21,2 km lang rundstrækning, hvor der skal køres to hele omgange. Den sender først rytterne mod øst på ad den ikke-kategoriserede Rovolon (1,3 km, 7,0%, max. 12%) og derefter med det samme mod syd og sydvest op ad Bivio Fioreni (2,3 km, 3,3%), der er en tredelt stigning med først 500 m med 1,4%, siden 1000 m med 6,6% og slutteligt 800 m, som første falder let og slutteligt stiger med 2,9% frem mod toppen, der passeres efter hhv. 89,0 og 110,2 km. En teknisk nedkørsel leder nu rytterne mod syd og sydvest, inden man kører igennem helt fladt terræn mod vest, nord, øst, nord og slutteligt nordøst frem til rundstrækningens udgangspunkt.

Efter de to hele omgange tager man hul på en tredje, hvilket betyder, at man skal over Rovolon og Bivio Fioreni for tredje og sidste gang. Sidstnævnte har top efter 131,5 km, men efter et ganske stykke af nedkørslen afviger man fra den tidligere del af rundstrækningen, når man kører mod sydøst væk fra rundstrækningen og op ad den ikke-kategoriserede Castelnuovo (1,4 km, 6,9%), der har top efter 135,5 km. En meget kort og tekniske nedkørsel leder mod sydøst, inden det gør mod sydøst og sydvest op ad Il Roccolo (1,6 km, 9,8%, max. 17%), der starter med 500 m med 8,6% og derefter stiger jævnt med 10,3% over de sidste 1100 m frem md toppen, som passeres efter 139,6 km

Nu er de sidste 29,2 km til gengæld meget lette. En teknisk nedkørsel leder mod syd og sydvest, inden man kører mod vest op og ned ad en lille bakke (400 m, 5,6%) med 21,9 km igen. Nu går det mod nord ad den helt flade slette væk fra højdedraget, inden man drejer mod øst for at køre igennem Abaoo Terme efter 157,9 km. Kort efter drejer man mod nordøst for at køre direkte ind til centrum af Padova, stadig igennem helt fladt terræn. Finalen er meget enkel, idet man følger en lige vej ind mod byen, hvor man via to bløde sving med 2,3 km igen kører over floden Fiume Bacchiglione, inden man følger floden mod nord ad en lige og flad vej frem til en rundkørsel, hvor man præcis ved den røde flamme drejer til højre, hvorfra det går fladt og lige mod sydøst ind til mål.

Løbet byder på i alt 1673 højdemeter.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

SE GIRO DEL VENETO PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Efter regnen i begyndelsen af sidste uge har rytterne haft forrygende vejr til de italienske løb, og det fortsætter ugen ud. Onsdagen bliver smuk med kun få skyer og en temperatur på 19 grader, men det vil være en smule mere blæsende, end man typisk ser det, idet der vil være en let til jævn vind (11-17 km/t) fra øst. Det giver hovedsageligt sidemed- og sidevind fra til midtvejs op ad San Giovanni di Monte, hvorefter der primært vil være sidemodvind frem til rundstrækningen. Efter denne vil der være sidemodvind frem til toppen af Il Roccolo, hvorefter der vil være sidevind over det mest af de næste ca. 10 km, inden der over de sidste 15 km vil være mod- og sidemodvind. Man får sidevind med 2,3 km igen og slutteligt modvind på den sidste kilometer.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

Favoritterne

Giro del Veneto er måske nok et ældgammelt løb, men det har været væk fra kalenderen i så mange år, at det næsten føles som en helt ny begivenhed. Faktisk er der på den foreløbige startliste kun seks ryttere, der har kørt løbet tidligere, nemlig Marco Frapporti, Pavel Kochetkov, Manuele Boaro, Diego Ulissi, Elia Viviani og Francesco Gavazzi, der alle hører til blandt feltets veteraner. Det gør imidlertid ikke den helt store forskel for en analyse af løbet, for da man aldrig har brugt en fast rute, er det ikke et løb, hvor man har kunnet bruge tidligere udgaver til at lære meget om et sandsynligt forløb.

Den rute, Filippo Pozzato og co. har designet til comebackudgaven, er bygget op som langt hovedparten af de historiske italienske endagsløb med et format, vi senest så i Coppa Bernocchi og Coppa Agostoni. Det er helt normalt for støvelandets løb at starte med en flad indledning, køre lidt rundt i nogle bakker og slutte med et fladt indløb til mål. Derfor er spørgsmålene for de italienske løb meget ofte det samme: kan de klatrestærke køre væk i en gruppe, der kan samarbejde, eller bliver det samlet til en reduceret massespurt?

Præcis samme spørgsmål stillede vi i Coppa Bernocchi og Coppa Agostoni, og i begge tilfælde blev sprinterne snydt, først af Remco Evenepoel og siden af Alexey Lutsenko. Sammenlignet med dette løb var Bernocchi utvivlsomt lettere, ikke mindst fordi det flade, afsluttende stykke var betydeligt længere, mens Coppa Agostoni, der satte stort set alle sprintere til vægs, utvivlsomt var hårdere. Dette er altså et mellemløb, hvor man modsat i går bestemt må give også lidt tungere sprintere end chance, men hvor chancen for at undgå en spurt utvivlsomt også er større end i Bernocchi, der næsten altid ender i en massespurt - i hvert fald når der ikke er en vis belgisk vidunderdreng i feltet.

I det lys er det ikke mærligt, at det synes at kunne gå begge veje. Det er ikke svært at se, at Cofidis, der kommer med et helt sprintertog, satser alt på en massespurt med Elia Viviani, men det er også det eneste entydige sprinterhold. Det er dog også ret klart, at Bardiani og Eolo med hhv. Filippo Fiorelli og Vincenzo Albanese meget vel kan ende i en situation, hvor de vil jagte til sidst, medmindre formstærke Albanese er så stærk, at han faktisk kan køre med de bedste på bakkerne. Det samme gælder for landsholdet med Alberto Dainese og Androni med Jhonatan Retrepo, og også Intermarché og Alpecin kan se klare perspektiver i en spurt, men meget taler for, at de vil bruge en tosidet strategi, hvor de også vil forsøge at få folk med i front på stigningerne, hvad de med Lorenzo Rota og Ben Tulett utvivlsomt er i stand til.

I den anden ende af spektret finder vi Astana og UAE. Førstnævnte skal for alt i verden undgå en spurt, og de vil formentlig gøre alt for at gøre løbet så hårdt, at Lutsenko kan vinde med brug af samme opskrift som i går. Løbets toneangivende hold er dog UAE, der i hvert fald ikke er gået på ferie. Tværtimod stiller de med en trup, som de sagtens kunne sende til Touren, uden at man ville spærre øjne, og det er slet og ret en skræmmende stærk formation, araberne kan mønstre.

Naturligvis kan de spurte med Matteo Trentin, men det er helt sikkert ikke ambitionen at køre et defensivt løb med det formål. Trentin er selv så godt kørende, at han formentlig igen vil være en af de allerbedste på stigningerne, og da også Alessandro Covi, Marc Hirschi og Diego Ulissi kan gå med de bedste i finalen og gøre det færdigt i en spurt, må målet for UAE være at skabe et knaldhårdt løb, hvor de efter stigningerne kan sidde i overtal. Herefter har de kort at spille, idet de kan angribe på skift, men også være klar til en spurt i en lille gruppe - en spurt, hvor de formentlig vil køre for Trentin, som de senest gjorde i Piemonte, hvor han blev nr. 4 efter lead-out fra blandt andre formstærke Covi.

Det kan bestemt sagtens blive en spurt. Dertil er ruten tilstrækkeligt nem med meget fladt terræn mellem de forskellige blokke af stigningerne, og modvinden i finalen øger sandsynligheden herfor. Jeg tror dog, at UAEs enorme styrke meget vel kan tippe balancen. De vil formentlig gøre løbet så hårdt som muligt, og meget taler for, at de vil kunne placere fem mand i den gruppe, der måtte køre væk på den sidste stigning, der med sine stejle procenter er dagens klart sværeste og kommer som afslutning på dagens sværeste stykke. Astana vinder helt sikkert ikke en spurt, og derfor vil de formentlig kunne få hjælp fra Lutsenko og måske Samuele Battistella i en sådan gruppe, og det kan meget vel være nok til at holde feltet bag sig. Cofidis virker i hvert fald ikke alt for klatrestærke, og måske vil Viviani endda ryge af på bakkerne, og hvis også Intermarché vælger at spille Rotas kort i front i stedet for at satse på en spurt med Andrea Pasqualon, burde der være en god chance for, at et udbrud kan holde hele vejen.

Jeg hælder derfor til, at vi undgår en spurt, og at det i stedet bliver UAE mod alle andre i en lille gruppe til sidst. Som sagt vil de formentlig køre en eventuel spurt i en sådan gruppe med Trentin, men belært af erfaringen fra i går tør de næppe satse på den strategi. I stedet forudser jeg, at UAE vil bruge deres overtal til at angribe på skift, og da alle deres klatrere med undtagelse af Davide Formolo er hurtige, vil de med sindsro kunne give dem alle chancen, selv hvis de får selskab.

Derfor er det også kun et løb, UAE kan tabe, men hvis jeg får ret i ovenstående scenarium, er det også et totalt lotteri at gætte vinderen. Ender de med at angribe på skift i en gruppe, vil det handle lige så meget om held og timing som om gode ben, og det kan derfor næsten lige så godt blive den ene UAE-rytter, som det kan blive den anden. I det lys er det også baseret på ren mavefornemmelse, at jeg igen peger på Alessandro Covi, men det er i hvert fald hævet over enhver tvivl, at italieneren er i storform. Nr. 3 i Sicilien med 2. og 3. pladser på etaper, nr. 2 i Bernocchi, nr. 9 i Varese og nr. 3 i Agostoni er en ganske imponerende resultatliste, og han synes ikke træt endnu. Tværtimod var han også i går en af de bedte, og det synes umuligt at forestille sig, at han kan blive sat. Samtidig viste han i spurten til sidst, at han måske endda er endnu hurtigere end Trentin, og selvom han nok ikke får lov at spurte, hvis han stadig er i gruppe med sin holdkammerat, viser det, at han kan slå hvem som helst til sidst. I et taktisk spil har han med sin gode form en god chance for at gøre forskellen, og med sin spurt kan han gøre det færdigt. Derfor er han mit bedste bud.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Det kan dog også sagtens være, at Matteo Trentin får sin revanche. Ganske vist sov han gevaldigt i timen i gårsdagens spurt, ligesom det er klart, at han har spurtet skidt gennem hele året, men han vil stadig være favorit i en spurt mod de fleste. Holdes det samlet til en spurt i en gruppe af klatrere, står han uhyre stærkt med et lead-out fra Covi, Ulissi og Hirschi, men jeg vil tro, at han også vil køre offensivt, som han gjorde i går. Han er åbenlyst i storform, og i et taktisk spil kan det sagtens igen blive ham, der får lov at køre UAE-chancen. Også i en massespurt vil han være holdets kandidat. Her vil han formentlig få svært ved at vinde, men med så stærkt et tog kan man ikke udelukke, at han kan sejre, hvis Viviani og Dainese er sat af på bakkerne.

Diego Ulissi er også et godt ud. Også han er i storartet form, som vi så med top 10-placeringer i Torino og Emilia, og hans 23. plads i Lombardiet, der altid har været for hårdt, var ganske fin. Nu kommer han til terræn, der passer ham, og selvom han næppe har Trentins og Covis fart, kan også han sagtens vinde i det taktiske spil, der vil være til sidst. Det kan Marc Hirschi også, selvom han måske er den mest mærkede af de fire, men dårlig er han ikke. Det så vi i Varese, hvor han kørte med de bedste, inden han arbejdede for holdet i Torino og Lombardiet. I et taktisk spil er også han et godt kort, men det kan blive en udfordring, at han i år har spurtet så skuffende. Holdets femte klatrer er Davide Formolo, der viste form i Varese, selvom han styrtede i Lombardiet, og bør kunne køre væk, men han er den mindst sandsynlige vinder, da han skal alene hjem, som vi så, da sneglen Alessandro de Marchi overspurtede ham for en uge siden. Egentlig er det også gode løb for Sven Erik Bystrøm og formsvage Alexandr Riabushenko, men der skal jo være ryttere, som skal gøre løbet hårdt, og det må i første række være de to.

Hvem kan slå UAE? Jeg tror, at Eolo har den bedste chance. De har nemlig en uhyre formstærk Vincenzo Albanese, der imponerede stort på bakkerne i går. Denne gang er terrænet lettere, og chancen for, at han kan gå med de bedste, er derfor større. Jeg vil dog stadig tro, at den sidste stigning bliver for svær, men overlever han til sidst, er han på papiret hurtigere end hele UAE, selvom han mistimede sin spurt i går. Også i en massespurt er han formentlig manden, der har de største chancer for at slå Viviani og Dainese - og hvis de bliver sat, vil han være favorit - og dermed har han flere chancer for at få den sejr, han så længe har kredset om. Holdet har også formstærke Lorenzo Fortunato, der kan køre med de bedste på bakkerne, men han har meldt ud, at han vil køre som ren hjælper for Albanese, og derfor er det usandsynligt, at han vinder. På papiret kan Francesco Gavazzi spurte, men han kan umuligt havne i en situation, hvor han ikke skal køre for Albanese.

I går lykkedes det for Alexey Lutsenko at redde lidt af æren for Astana, der efter Touren kun har vundet Prueba Villafranca og de canadiske enkeltstartsmesterskaber. Spørgsmålet er, om han kan gøre det igen- Det bliver svært mod det i dette løb betydeligt stærkere UAE-hold, men umuligt er det ikke. Han vil i hvert fald være blandt de bedste på bakkerne, og vi så i går, at han bestemt ikke skal afskrives i en spurt, selv ikke mod Trentin. Han risikerer at være udmanøvreret af en UAE-hær, men også i går var UAE i overtal, og her vandt han alligevel. Endnu bedre bliver det, hvis formstærke Samuele Battistella, der i går blev brændt af på at gøre det hårdt, kan sidde med i en gruppe til sidst. I det tilfælde har de to mand til at angribe, og også Battistella er en ganske hurtig herre på stregen. Til en større spurt har de Fabio Felline, der imidlertid er formsvag og næppe har farten til at vinde.

Selvfølgelig kan det også blive Elia Viviani. Særligt med modvind til sidst kan man bestemt ikke udelukke chancen for en stor spurt, og i det tilfælde må italieneren være favorit. Ganske vist kørte han en skuffende spurt i Bernocchi, men forinden slog han flere af alverdens topsprintere, da han vandt i Fourmies og Isbergues. Han har Simone Consonni som løbets bedste lead-out man, og han må være opsat på revanche, efter at Antonio Angulos styrt eliminerede ham i Piemonte. Er han der til sidst, vil han være stor favorit. Han har dog ikke virket helt så flyvende på det sidste, og chancen for, at han falder fra på bakkerne, er reel. I det tilfælde kan Cofidis dog stadig spurte med Consonni, der vel sammen med Dainese, Albanese og Filippo Fiorelli vil være favorit i en sådan situation. Han havde dog et skuffende Paris-Tours, og heller ikke hans form er helt let at læse.

Løbets anden supersprinter er Alberto Dainese. Det er bestemt ikke usandsynligt, at han vil være hurtigere end Viviani, for han har spurtet fremragende på det sidste, ikke mindst i Vueltaen. Normalt vil et løb som dette dog være for hårdt, men på 19. etape i Vueltaen viste han en holdbarhed, vi ikke tidligere har set. Han har i Luca Mozzato en god lead-out man på et ellers svagt italiensk landshold, og heldigvis er han selv god til positionering. Han skal dog være skarp for at klare disse stigninger, og det er usikkert, hvor megen form der er intakt, da han ikke har lavet resultater i nogen tid og styrtede i Münster. Som alternativ har holdet den mere holdbare Mozzato til en spurt, men han er en usandsynlig vinder, mens holdets klatrere Kevin Colleoni og Andrea Piccolo ikke synes at have formen til at blande sig med de bedste.

Filippo Fiorelli er Bardianis bedste bud. Jeg har været skuffet over hans klatring i dette efterår, og derfor kan man ikke udelukke, at løbet bliver for hårdt, men sidder han der til sidst, kan han utvivlsomt vinde. Han har kørt fremragende spurter på Sicilien og i Bernocchi, og han har samtidig vist en fornem positioneringsevne. Falder han fra, vil Bardiani fortsat have Enrico Battaglin, der normalt er en smule mere holdbar, men ikke synes i storform og næppe har farten til at vinde. Til et hårdt løb har holdet halvhurtige Davide Gabburo, der dog kan få svært ved at gå med de bedste, samt Andrea Garosio, der er holdets klart mest formstærke klatrere, men som i kraft af sin svage spurt får meget svært ved at vinde.

Gazprom kommer med en stærk kandidat i den uhyre formstærke Simone Velasco. Med det niveau, han har haft på Sicilien, i Emilia og senest i går burde han have en bedre chance for at gå med de bedste, end han havde i Agostoni, og hans fine spurt til sidst viste nok engang, at han også har farten til måske at gøre det færdigt. Han manglede ikke meget for at slå Covi, men det var også en usædvanligt god spurt. Tidligere i år har han nemlig ikke spurtet så godt som tidligere, og han vil lide under at være alene i finalen. Han kan dog håbe, at den spurtsvage klatrer Cristian Scaroni kan sidde med, men vi så i går, at han ikke længere har samme gode form som for et par uger siden. Til en større spurt har holdet Marco Canola, men han er overmatchet af sprintere, og han synes ikke at have den fornemme form, han havde i Toscona for nu en måned siden.

Androni har en joker i Jhonatan Restrepo, der altid er en lottokupon. Han klatrede som en drøm på Sicilien og i Varese, men til gengæld floppede han fælt i går. Den gode form fra i tirsdags burde dog ikke være helt væk, og har han samme ben igen i morgen, kan han måske køre med de bedste på bakkerne. I en spurt vil han da have en ganske god chance. Også i en større spurt kan han blande sig, men her får han svært ved at vinde. På bakkerne vil de formstærke Mattia Bais og Simone Ravanelli måske være med hos de bedste, men som spurtsvage er de usandsynlige vindere. Jeg har svært ved at se holdets sprinter, Filippo Tagliani, sidde med hjem til en spurt.

Læs også

Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv

Intermarché har to kort at spille. Den uhyre formstærke Lorenzo Rota dummede sig lidt med sit tidlige udbrud i går, men han burde være i stand til at køre med de bedste på bakkerne. Han er bestemt ikke langsom i en spurt, men de fleste UAE-ryttere er hurtigere, og derfor skal det flaske sig i et taktisk spil, hvis han skal vinde. Til en spurt har holdet Andrea Pasqualon, der glæder sig afsindigt til sit hjemmebaneløb og utvivlsomt med sin fine positionering vil ende godt. Han kan dog ikke være med de bedste på bakkerne, og der er hurtigere folk end ham. Til gengæld har han vist god form, senest i Paris-Tours, hvor han arbejdede hårdt for Van Poppel og alligevel gik i top 10. Holdet har også den mere klassiske sprinter Riccardo Minali , men han vil næppe klare bakkerne og har næppe heller farten til at slå de bedste. Odd Christian Eiking viste livstegn i går og kan måske gå med på bakkerne, hvor han og Rota så vil have flere kort at spille, men det synes usandsynligt. Jan Bakelants kan næppe længere være med de bedste.

Alpecin stiller med den uhyre velkørende Ben Tulett, der lignede bedste mand på gårsdagens bakker. Det kan han meget vel være igen, men som spurtsvag er også han en usandsynlig vinder. Holdets bedste chance er formentlig, at Kristian Sbaragli kan gå med de stærkeste. Han vil kunne køre en stor spurt også, men en sådan kan han ikke vinde. I en lille gruppe vil han have en chance, men som vi så i går, har han slet ikke fordums fart nu, hvor han til gengæld klatrer fremragende. Louis Vervaeke og måske den knap så formstærke og halvhurtige Xandro Meurisse har en chance for at gå med på bakkerne og give holdet flere kort at spille, men også de skal have en heldig hånd for at vinde. Petr Vakoc synes for formsvag til karrierens sidste løb, selvom han jo er ganske hurtig på stregen

En joker er Qhubekas Luca Coati. Den unge italiener er en af de bedre U23-sprintere og har mange fine resultater i år, og han viste også sin fart, da han som lead-out man endte som nr. 7 i en spurt i Slovakiet. Til gengæld har han ikke vist den store holdbarhed i år, og det vil undre mig, hvis han sidder med hjem til sidst, hvor han i givet fald vil lide under et svagt hold.

De øvrige hold får det svært. Amore e Vita kan formentlig kun få Marco Tizza med hjem, da både Paolo Toto og Davide Appollonio er for tunge, og han har ikke farten til at jagte mere end top 10. Hos General Store virke det usandsynligt, at sprinteren Cristian Rocchetta klarer bakkerne, og holdets vel nok mest holdbare rytter, Riccardo Lucca, synes ikke flyvende. Vini får ikke Riccardo Stacchiotti med hjem til en spurt, og holdets to mest formstærke klatrere, Davide Orrico og Edoardo Zardini, er overmatchet på bakkerne. Hos Work Service har Raul Colombo klatret hæderligt, men slet ikke tilstrækkeligt, mens det er svært at se Beltrami, Hrinkow og Zalf spille en rolle, da Riccardo Verza ikke overlever bakkerne.

BEMÆRK: Den endelige startliste er ikke kendt, hvorfor optakten vil blive opdateret. Blandt de professionelle hold er det dog kun Gazprom og Androni, der ikke har udtaget deres trupper, og ændringerne bør derfor være marginale.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Androni har udtaget Samuele Zambelli som sprinter i stedet for Filippo Tagliani, men også han får svært ved at klare stigningerne, ligesom de har udtaget Luca Chirico, der har ondt i knæet og ikke føler sig velkørende. Gazprom har udtaget Damiano Cima som et sprinteralternativ til Canola, men det er svært at se ham overleve bakkerne. Hrinkow har udtaget deres stærke klatrer Jonas Rapp, der dog er overmatchet i dette selskab. Qhubeka har udtaget Antonio Puppio, der imponerede stort i Bernocchi, og selvom han nok ikke kan matche de bedste på stigningerne, er han et godt bud på en top 10 i en spurt. Mg.Kvis-holdet er også til start, men løbet er for svært for deres sprinter Francesco di Felice. Endelig er sprinteren Rocchetta ikke til start.

***** Alessandro Covi

**** Matteo Trentin, Diego Ulissi

*** Marc Hirschi, Vincenzo Albanese, Alexey Lutsenko, Elia Viviani, Alberto Dainese

** Filippo Fiorelli, Simone Velasco, Jhonatan Restrepo, Samuele Battistella, Davide Formolo, Simone Consonni, Andrea Pasqualon, Lorenzo Rota, Kristian Sbaragli, Antonio Puppio, Ben Tulett, Lorenzo Fortunato, Luca Coati

* Marco Canola, Luca Mozzato, Odd Christian Eiking, Enrico Battaglin, Fabio Felline, Riccardo Minali, Davide Gabburo, Andrea Garosio, Cristian Scaroni, Mattia Bais, Simone Ravanelli, Louis Vervaeke, Xandro Meurisse, Petr Vakoc, Marco Tizza, Jonas Rapp, Damiano Cima

Danskerne

Emil Vinjebo får lov at køre for Qhubekas udviklingshold, hvor han burde kunne forsøge at køre offensivt undervejs, men også kan få en opgave med at støtte formstærke Antonio Puppio samt måske Luca Coati.

SE GIRO DEL VENETO PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-