Optakt: Giro dell'Appennino

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Som et af cykelsportens kernelande havde Italien engang en fantastisk kalender af endagsløb. Både for- og efterår var fyldt med smukke klassikere i noget af det bedste terræn i verden. Klassikerryttere med punch på stigningerne og en god spurt nød de kuperede ruter til de mange løb i et af sportens historiske hjemsteder.

De hårde økonomiske tider har desværre taget hårdt på kalenderen, og nu er der ikke mange løb tilbage. Februar er tømt for løb, de eneste endagsløb i marts er Trofeo Laigueglia, Strade Bianche, GP Industria og Milano-Sanremo, og også april er nu tømt for løb. Det plejer måneden dog ikke at være, for her har der indtil 2019 været afviklet en af Italiens gamle klassikere.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Som et af de ældste løb på den italienske kalender har Giro dell’Appennino fastholdt sin rolle som et forberedelsesløb til Giro d’Italia, og på imponerende vis har det faktisk kun været aflyst under 2. Verdenskrig, siden det første gang blev afviklet i 1934. Selv ikke coronapandemien fik skovlen under det italienske løb, og da april måned i 2021 var en risikabel måned for et cykelløb, var arrangørerne hurtigt at flytte det til en helt ny placering i sommermånederne, bare to dage inden starten på Tour de France. Det har åbenbart inspireret til at eksperimentere med datoen, for i 2022 prøvede man noget helt nyt med en placering fire dage efter Giroen, hvor det blev muligt for Giro-rytterne at presse lidt ekstra ud af Giro-formen - en model, der gentages i år, hvor afstanden mellem de to løb dog er fem dage.

Løbet er måske gammelt, men det har aldrig haft hverken en fast dato eller et fast format. Den præcise lokation er skiftet mange gange, og det har været afviklet i september, august, april, maj og juni. Den lange historie afspejles i vinderlisten, der inkluderer navne som Fausto Coppi, Emile Daems, Franco Balmamion, Michele Dancelli, Gianni Motta, Felice Gimondi, Gösta Pettersson, Giovanni Battaglin, Francesco Moser, Gianni Bugno, Claudio Chiapucchi, Francesco Casagrande, Damiano Cunego, Gilberto Simoni og Gianbattista Baronchelli. Det var et amatørløb indtil krigen, men har siden da været et løb for professionelle og er nu et 1.1-løb på UCIs kalender.

Som mange andre italienske løb har det haft det svært i de senere år, og det tiltrækker ikke længere det topfelt, som det tidligere gjorde. Faktisk er det nu hovedsageligt et løb for italienere, og det er ikke blevet nemmere af, at så mange andre løb er forsvundet. I de senere år har er været en ret enkeltstående begivenhed, og det har givet de store hold mindre incitament til at rejse til Italien. Det har været afspejlet af de senere års startliste, der har været blottet for WorldTour-hold, men sjovt nok gav pandemien det faktisk en lille renæssance. I 2020 blev det rykket til september, hvor det udgjorde en del af en italiensk løbsblok, der blev afviklet under Touren. Det var nok til at sikre deltagelse af hele seks WorldTour-hold, og selv i 2021, hvor placeringen sidst juni var knap så oplagt, lykkedes man med at sikre sig deltagelse fra både Ineos og UAE - to af sportens største mandskaber - samt Israel Start-Up Nation. Den lille opblomstring fortsatte også med den nye placering, da man igen i 2022 havde deltagelse af tre WorldTour-hold, nemlig UAE, Israel-PT og Intermarché, og igen i år, hvor Arkea, UAE og Intermarché deltager fra højeste niveau.

Giro dell’Appenninno er et typisk italiensk endagsløb. Det inkluderer nogle alvorlige stigninger, men det har en flad finale og afgøres ofte i en spurt i en lille gruppe. Som mange andre italienske løb er det en perfekt begivenhed for ryttere, der kan klatre og spurte efter et hårdt løb. På den anden side betyder nøglestigningen Passo della Borchetta, at det er hårdere end mange af de andre endagsløb, og at det ofte er en ganske eksklusiv gruppe af klatrere, der er tilbage.

Efter at sprinterne for første gang i seks år kom til fadet i 2020, har klatrerne været tilbage i centrum i de seneste to udgaver. Det var således også tilfældet sidste år, hvor der efter stigningerne blot var ni mand tilbage. Her udnyttede Intermarché deres overtal smukt, da Louis Meintjes i den flade finale sneg sig væk til en solosejr - den første sejr i syv år - inden hans holdkammerat Georg Zimmermann i spurten om 2. pladsen kun blev slået af Natnael Tesfatsion. Meintjes vender i år tilbage for at forsvare titlen, og han gør igen fælles front med Zimmermann, men der bliver ingen revanche mod Tesfatsion, hvis nye hold, Trek, ikke kører løbet.

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Modsat mange italienske endagsløb er Giro dell’Appennino ikke et rundstrækningsløb. I stedet fører det over 198,5 km fra en ny start i Novi Ligure på Po-sletten gennem det kuperede terræn nord for kysten til den relativt nye finale i storbyen Genova. Det giver et løb, der indeholder mere klatring end de fleste italienske endagsløb, der ellers har for vane at være ganske hårde, men også den flade finale, som man finder i langt de fleste af de italienske endagsløb.

Med starten på Po-sletten er den første del af løbet nem. Man lægger således ud med at køre mod sydvest igennem fladlandet, inden det begynder at stige let, når man drejer mod sydøst med retning mod stigningerne. Efter 21,5 km når man frem til byen Gavi, hvor man kører en omgang på en 47,2 km lan rundstrækning. De går første ad let stigende veje mod nordøst, sydøst, syd og slutteligt nordvest, inden man skal over Passo della Castagnola (3,0 km, 5,17%, max. 7,5%), der stiger jævnt med 6-7% over de første 2 km, men derefter flader ud over den sidste kilometer frem mod toppen, som rundes efter 55,4 km. Herefter venter en let nedkørsel, der fører mod nordvest tilbage til Gavi, der passeres igen efter 68,7 km.

Efter den første omgang tager man hul på en ny, hvorfor man følger de samme let stigende veje som tidligere. I rundstrækningens sydligste punkt fortsætter man imidlertid mod syd op ad Passo del Giovi (2,3km, 4,5%, max. 8%), der efter en let første kilometer stiger med 6-7% over en kilometer, inden det flader ud med 3,7% over de sidste 300 m frem mod toppen, som rundes efter 101,4 km. Herfra går det via en lidt kringlet nedkørsel mod sydvest ned til Pedemonte, hvor man efter 112,0 km drejer mod syd for at køre ad let faldende veje ned til Maanesseno, der nås efter 117,0 km.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

I stedet for at fortsætte hele vejen ud til Genova og kysten drejer man nu mod nordøst for at køre ad let stigende veje frem til dagens næste udfordring. Den tager man hul på, når man kører mod nordøst op ad Crocetta d’Orero (9,0 km, 3,4%, max. 11%), der stiger relativt jævnt med 5-6% over 6 km, inden det falder over 1500 m og slutteligt stiger med 2-4% frem mod toppen, som rundes efter 130,5 km.

På toppen drejer man mod sydvest for at køre mod sydvest og nordvest ad en ringlet nedkørsel, der leder ned til Pedemonte, som nås efter 139,2 km, inden man også igen kører mod sydvest ad et let faldende dalstykke. Igen når man ned til Manesseno, men ligesom sidste gang fortsætter man ikke ud til kysten. I stedet drejer man mod nord og nordøst for at køre videre gennem den nu let stigende dal dal, inden det går videre mod nordvest op ad Pietralavezzara (6,2 km, 7,7%, max. 19%), der starter med 2 km med 9,2%, men derefter stiger relativt jævnt med ca. 7% frem mod toppen, som rundes efter 156,4 km. En teknisk nedkørsel leder herfra mod syd og sydvest frem dagens sidste udfordring, Madonna della Guardia (6,9 km, 7,8%, max. 21%), der er en slem sag med ca. 8% over de første 4,5 kilometer, derefter 500 m med 18,0%, en næsten flad kilometer og slutteligt 900 m med 6,9% fordelt over 500 m med 14,0% og 4,5% over de sidste 400 m frem til toppen, der rundes efter 173,4 km.

Derfra resterer bare 25,1 km, der indledes med en meget teknisk nedkørsel, som fører mod sydøst ned til dalen, der nås efter 182,9 km. Herefter bliver de sidste 16,6 km flade, når man ad en let faldende vej kører mod syd ned til kysten, hvorefter man kører ad den flade kystvej mod sydøst ind til Genova. Her drejer man med 2 km igen til venstre i en rundkørsel for at køre ind mod centrum, hvor man med 1 km igen atter drejer til venstre, denne gang ind på opløbsstrækningen. De næste 500 m stiger med 1,2% i gennemsnit, og de sidste 500 m går op ad med 4,8% i snit.

Løbet byder på i alt 2815 højdemeter, hvilket er ca. 200 færre end i 2022, 200 flere end i 2020 og 400 flere end i 2019.

I 2021 nytænkte man hele ruten. Jordskred betød nemlig, at løbets klassiske stigning, Passo della Borchetta, måtte droppes. I stedet for serien med Borchetta-Fraconalto-Passo Giovi, der plejede at komme i rap som de sidste udfordringer, havde man denne gang mere dal i finalen. Til gengæld var Madonna di Guardia en meget vanskeligere stigning end de ”gamle”, og den kom 2 km tættere på mål, end man var vant til med sidste bjergtop i de to forudgående udgaver. I 2022 brugtes nogenlunde samme rute, dog med en ændring af den flade indledning og ikke mindst inklusionen af Pietralavezzera, der er ikke var med på ruten i 2021. I 2023 nytænker man hele den første del, der bliver en anelse lettere, men fra bunden af Crocetta d’Orero er løbet helt uforandret.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Som rytterne erfarede i Giroen, har Italien haft en meget våd periode, men heldigvis ser fredagen ganske fin ud. Løbet vil starte i solskin med kun få skyer og en temperatur på 24 grader, men der vil undervejs være en risiko på op til 75% for tordenbyger, dog aftagende i finalen, og i Genova bør det være tørt med en temperatur på 22 grader. Vinden vil være let (7-13 km/t) og i starten komme fra nord, men hovedsageligt fra sydøst og til slut syd. Det giver vind fra alle retninger på den ekstremt kringlede rute, men i finalen vil der være medvind på næstsidste stigning, men derfra mod- og sidemodvind, indtil man langs kysten få først sidevind, siden sidemedvind og så sidemodvind. Med 2 km igen får man medvind, inden der vil være næsten ren sidevind over den sidste kilometer.

Favoritterne

Giro dell’Appennino har traditionelt været et lidt svært løb at forudsige, fordi det passer forskellige ryttertyper. På den ene side er ruten som regel så hård, at man skal køre endog meget godt opad for at have en reel chance for at vinde. På den anden side er finalen flad, og derfor har spurtstyrke også været belønnet.

Vi har generelt haft to forskellige scenarier. Enten er det lykkedes at skabe samling til en reduceret massespurt, eller også er en lille gruppe klatrere kørt væk for at afgøre løbet mellem sig i den flade finale. Mønsteret har dog været ret klart, og i dette årtusinde er det kun i 2012, 2014 og 2020, at vi fik en spurt i en større gruppe - udgaver, der blev vundet af hhv. Fabio Felline, Sonny Colbrelli og Ethan Hayter. I alle andre tilfælde har klatrerne haft overhånden.

At det gik anderledes i 2020, skyldtes utvivlsomt det stærkere felt med hele seks WorldTour-hold - alt sammen en følge af coronakalenderen. I 2021, 2022 og igen i 2022 er vi tilbage ved en mere normal standard, men med tre WorldTour-hold både i år og sidste år har vi stadig set stærkere felter, end vi har været vant til i de seneste udgaver. Ligesom de foregående to år er resten af feltet dog meget svagt med bare fire ikke specielt stærke ProTeams samt en serie kontinentalhold, der plejer at blive kørt midt over på en rute, der er så svær som denne.

Læs også

Astana med Cort til Belgium Tour

Det gør en reduceret massespurt umulig. Dertil er niveauspredningen alt for stor og ruten alt for hård. Det vil næppe være mange, der overlever Madonna di Guardia, men spørgsmålet er stadig, hvor store forskelle der kan gøres.

Som nævnt ovenfor blev ruten helt nytænkt i 2021, og det gav modsatrettede tendenser. På den ene side er den nye finalestigning meget hårdere end den gamle, og den kan skabe et blodbad. På den anden side er der igen i år modvind hele vejen op, ligesom også den første del af det flade stykke går med vinden direkte i ansigtet. Det taler for et knap så selektivt løb.

Heldigvis har vi nu haft to udgaver med samme finale, og derfor er vi lidt klogere. I 2021 kørte Ben Hermans, Juan Ayuso og Gianni Moscon væk, indtil Hermans satte sine følgesvende. Selvom de samledes 19 mand bag ham, hentede de ham aldrig, og det vidner om, at stigningen er svær nok til en solosejr. Modvinden var endda kraftigere dengang. På den anden side fik vi en relativt stor regruppering bag Hermans, og det viser, at en spurt i en gruppe på 15-20 mand også er et muligt scenarium. Det samme er naturligvis en mindre gruppe, for man kunne sagtens have set Moscon, Hermans og Ayuso afgøre det mellem sig dengang.

Sidste år var ruten imidlertid endnu hårdere. Inklusionen af den nye næstsidste stigning, der er svær, øger ikke blot antallet af højdemeter betragteligt, og det gav en mere selektiv finale. Denne gang kunne ingen køre alene, og efter en lille regruppering efter stigningerne endte vi bare med de ni bedste klatrere, og ruten blev for svær for selv en type som Alessandro Covi, der netop havde vundet Giroens kongeetape, samt Quinten Hermans, Nicolas Edet og Filippo Zana. Herfra sneg Louis Meintjes sig væk, da Intermarché udnyttede overtallet, og det vidner om, at det meget vel kan blive en taktisk finale.

I år er ruten i alt væsentligt den samme som sidste år, og det taler for, at vi snarere får ni end 19 mand til sidst. Selvom det var i 2021, vi fik en solosejr, bør chancen også være endnu større for noget sådant denne gang. Det er i hvert fald muligt med et Hermans-scenarium, men sandsynligt er det også med en gentagelse af sidste års scenarium, og så kan alt ske. Det kan ende i en spurt, men det kan også blive ren taktik, som det var det sidste år, hvor den uhyre spurtsvage Louis Meintjes vandt i en finale, der ikke kunne passe ham dårligere. Det gør det muligt for alle, der kan overleve stigningerne, at vinde, selvom en god spurt naturligvis med nogen sandsynlighed bliver en nøglekomponent.

Umiddelbart er der to toneangivende hold i form af UAE og Intermarché. Araberne er tyndt besatte, men de har en meget formstærk Marc Hirschi samt en mod slutningen af Giroen hæderligt kørende Davide Formolo. Antalsmæssigt er de dog oppe mod overmagten fra Intermarché, der sidste år vandt på deres overtal, og meget vel kan gøre det igen. Jeg vil forvente, at vi enten får en solosejr eller en relativt lille gruppe, hvor en spurt eller taktik bliver afgørende.

Jeg vælger at gå med Marc Hirschi, men det er med usikkerhed. Usikkerheden skyldes ikke så meget ham selv, men snarere hans hold. Jeg frygter, at han antalsmæssigt kan komme i undertal til sidst, og hvis han er oppe mod en hær fra Intermarché, og alle kigger på ham, kan han få et problem. Heldigvis bør han have Davide Formolo, og det kan være afgørende, når der skal kontrolleres. Selvom han ikke er så hurtig som tidligere, vil jeg stadig forvente, at han bør kunne vinde denne let stigende spurt, der passer ham, men heller ikke det er sikkert. Til gengæld ved vi, at han er i flyvende form, hvad vi så i Frankfurt og senest i Ungarn, selvom det lette løb i Mayenne endte som en fiasko - primært grundet en flad rute. Stigningerne her er en anelse lange for ham, men har stadig en karakter, der gør, at Hirschi i dette felt vel er bedste bud på en solosejr, og da han tillige er den nok bedste kandidat til en spurtsejr, bliver han min favorit.

Formolo var meget svingende i Giroen, men stærk nok til, at han bør sidde med de bedste, hvorefter hans vej til sejr går via taktik. Holdet har også Domen Novak , der også skal vinde via taktik, men han skal først finde et niveau, vi ikke har set i et år, og efter en pause er han aldrig god. Endelig har holdet Alessandro Covi, der næsten med sikkerhed vil vinde en spurt, men når løbet blev for hårdt sidste år, ligner det en umulighed for ham at overleve, når han i Giro-styrtet slog sig så slemt, at de frygtede et brækket haleben,

Den største trussel er vel Intermarché, der igen kan vinde på deres overtal. Bedste bud er nok sidste års nr. 3, Georg Zimmermann. Stigningen er for svær for ham, men i dette felt kan han godt være med, som vi så det sidste år, og han viste fornem form i tirsdagens alpeløb, hvor han gjorde det imponerende i de høje bjerge. Han virker ikke helt så hurtig som tidligere, men han bør have en rimelig chance for Hirschi i en spurt. Holdets anden hurtige mand er Lorenzo Rota, der dog får sværere ved at slå Hirschi, og han er også et mere usikkert kort efter en katastrofal Giro, hvor der ikke var ét eneste lyspunkt. Er han kommet godt i af løbet, bør han være en af de klare favoritter, men han risikerer at falde igennem, som han gjorde det sidste år, hvor han efter en forrygende Giro endte med at udgå. En tredje hurtig mand er Lilian Calmejane, men han kan meget vel få det for svært, selvom tirsdagens løb viser, at han bestemt ikke er uden chance.

Læs også

Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt

Derudover har holdet den forsvarende mester, Louis Meintjes, der gjorde det hæderligt i tirsdags og er et af de bedre bud på en solosejr. Ellers skal han vinde via taktik og overtal, som han gjorde det sidste år. Også Simone Petilli kan med sit niveau fra Giroen overleve og vinde via taktik, men hans form er ukendt efter den sygdom, der sendte ham ud af Giroen. Også Rein Taaramae bør kunne vinde dette løb via taktik, men han udgik i tirsdags, og hans form er usikker efter den mavesygdom, der sendte ham ud af Giroen. Endelig har holdet det unge talent Francesco Busatto, der vandt U23-Liege og på sigt burde kunne begå sig i dette løb, hvor han kan slå alle i en spurt. På nuværende tidspunkt er niveauet dog nok en anelse for højt.

Kern Phama har en farlig outsider i Roger Adria. Spanieren viste nemlig med sin sejr i Occitanie, at han kan være rasende hurtig i en stigende spurt, og han bør ikke være helt uden chance for at slå Hirschi på stregen. Spørgsmålet er, om den svingende spanier overlever. Han havde et tårnhøjt niveau i april, men han var svær at vurdere i tirsdags, hvor han gjorde det pænt på en rute, der var for svær. Her er stigningerne også for lange, men han har med det niveau, han viste i tirsdags en fair chance for at overleve, og lykkes det, vil han være meget farlig. Han ledsages af Jose Felix Parra, der med sin 11. plads i tirsdags endelig er tilbage på sporet og bør være en af de mest sikre ”overlevere”, men som kun vinder via taktik. Også Pablo Catrillo har en fair chance for at overleve, men også han skal vinde via taktik. Det bliver nok for svært for Jon Agirre og Jordi Lopez samt i hvert fald for formsvage Pablo Castrillo.

Arkea kommer med Cristian Rodriguez, der endelig har fundet formen. Med de ben, han havde i tirsdags, må han sammen med Hirschi være bedste bud på en solosejr, men lykkes det ikke, skal han vinde via taktik. Her lider han under, at han kan være alene, men jeg vil forvente, at den lovende Ewen Costiou sidder hos ham. Ruten kan være for svær, men han viste i Laigueglia og Jura-løbene, at det er inden for rækkevidde, han så godt ud i Mayenne, og han vil tillige være hurtigere end Rodriguez, dog næppe hurtig nok til at vinde en spurt. Det tredje kort er Elie Gesbert , hvis katastrofesæson dog fortsatte med en DNF i tirsdags, og derfor er det svært at være alt for optimistisk på vegne af en mand, der også kun vinder via taktik. Selvom han gjorde det pænt i tirsdags, kommer Lukasz Owsian næppe med hjem.

Eolo kommer med de unge klatrere Fernando Tercero og Davide Piganzoli. Indtil nu har Tercero været stærkest, senest i Asturien, men på det seneste har Piganzoli gjort det flot med en samlet 2. plads i et polsk U23-løb og ikke mindst en samlet top 10 i Ungarn. Begge har en fair, men ikke sikker chance for at overleve og skal derefter forsøge at vinde via taktik. Alex Martin er udpeget som hjælper, men en samlet 12. plads viser, at også han har formen til måske at overleve og indgå i det taktiske spil. I Ungarn var der også håb for Andrea Garosio, og dermed kan Eolo ende med alt mellem 0 og 4 kort efter stigningen, men altså uden de store chancer i en spurt. Alessandro Fancellu er stadig helt ved siden af sig selv.

Bardiani kommer med Alessio Martinelli, der sidste år var blandt de ni mand, der afgjorde løbet. Han har været meget svingende i år efter en lovende start, og det synes langt fra givet, at han overlever. Han blev i sidste uge nr. 4 på den første bjergetape i Rhone-Alpes Isere, men kollapsede - uden yderligere forklaring - dagen efter. Han vil efter alt at dømme være alene og uden chance i en spurt, og det gør det svært at vinde. Han ledsages af Samuele Zoccarato, der bør have en chance for at overleve, men han har ikke vist god form i nogen tid og udgik af Giroen med maveproblemer. Det sidste kort er klatreren Alex Tolio, der dog ikke viste rasende god form i Norge, mens løbet bør være for svært for hurtige Henok Mulubrhan , selvom han klatrede bedre end tidligere mod slutningen af Giroen.

Det sidste professionelle hold er Corratec, men de får det som i alle andre kuperede løb meget svært. Eneste mulige kandidat er Veljko Stojnic, men han bør finde ruten for hård, særligt med tanke på det, han viste mod slutningen af Giroen.

På kontinentalholdene er det mest spændende GW Shimano, der har stortalentet Santiago Umba, som imidlertid intet viste i hele 2022 og stiller til start i sæsonens allerførste løb, hvorfor han er en total ubekendt. Det samme gælder for den tidligere Bahrain-rytter Alejandro Osorio, der kører sit allerførste løb siden UAE Tour i 2022. Et tredje kort er Edgar Pinzon, som sidste år blev samlet nr. 8 på Sicilien, men ikke har kørt i Europa i år og slet ikke kørt løb i tre måneder, mens også Alessandro Bisolti kan komme et stykke. Som altid er der også forventninger til Thomas Pesenti, der skal have størst interesse, men han har stadig til gode at finde sidste års niveau og skuffede senest på Sicilien.  Andre kandidater kunne være en i år skuffende Riccardo Ciuccarelli samt den meget svingende Alessandro Monaco, men grundlæggende vil kontinentalholdene få det meget svært på så hård en rute.

***** Marc Hirschi

**** Georg Zimmermann, Roger Adria

*** Lorenzo Rota, Cristian Rodriguez, Lilian Calmejane, Louis Meintjes, Ewen Costiou

** Davide Formolo, Jose Felix Parra, Rein Taaramae, Simone Petilli, Elie Gesbert, Alessandro Covi, Francesco Busatto, Fernando Tercero, Davide Piganzoli

* Alessio Martinelli, Pablo Castrillo, Santiago Umba, Alejandro Osorio, Domen Novak, Edgar Pinzon, Alex Martin, Thomas Pesenti, Andrea Garosio, Jon Agirre, Jordi Lopez, Samuele Zoccarato, Alex Tolio, Lukasz Owsian, Alessandro Monaco, Alessandro Bisolti, Henok Mulubrhan, Riccardo Ciuccarelli

Danskerne

Dennis Lock går ind til karrierens hidtil største opgave, når han på Sias Rime-holdet skal teste sig selv på dette niveau.

Tidliger udgaver af løbet

Du kan gense Louis Meintjes’ sejr fra 2022 og Ben Hermans’ sejr fra 2021.

Liveopdatering

I skrivende stund ser det ikke ud til, at løbet livestreames af PMG Sport, som det var tilfældet sidste år. Derfor ventes ingen liveopdatering fra løbet, men skulle der alligevel dukke en mulighed op, vil vi opdatere fra løbet, formentlig med start omkring kl. 15.

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE