Optakt: Giro di Lombardia

null Giro di Lombardia er et af sportens fem monumenter, men løbet lever sit helt eget liv, da de øvrige monumenter køres i foråret. Samtidig kæmper løbet med, at mens rytterne i foråret altid møder op i topform, så betyder den sene kalenderplacering, at mange ryttere kæmper med formen her til sidst, hvis de da i det hele taget stiller til start.

Kalenderplaceringen har dog omvendt også givet løbet det interessante moment, at det er blevet til lidt af en VM-revanche og selvom de ryttertyper, der prægede verdensmesterskabet i Australien, ikke nødvendigvis er de samme som burde kunne gøre sig gældende i Lombardiet, så betyder formen på nuværende tidspunkt meget.

Løbet indledes med en kort protest fra rytterne, der har set sig sure på CONIs chefanklager Ettore Torri, der en smule unuanceret gik ud i forrige ud og proklamerede at alle cykelryttere er dopede.

Ruten
Løbet køres stadig omkring den naturskønne Como-sø i det nordlige Italien, men siden sidste år har løbet gennemgået nogle mindre ændringer, hvoraf nogle af disse vil få stor betydning for løbets udfald.

Den første af disse ændringer er at løbet er blevet noget længere end normalt, i alt 260 kilometer og den anden ændring er at starten denne gang ligger i Milano i stedet for som tidligere Varese, men ellers er meget det samme de første 200 kilometer, hvor rytterne skal over to større stigninger, der dog næppe kommer til at tjene til andet formål end at trætte rytterne.

Finalen indledes som sædvanlig med stigningen Madonna del Ghisallo, der denne gang starter med 65 kilometer til mål, og hvor rytterne når toppen på stigningen otte kilometer senere. Det er de første fire kilometer af stigningen, der er de værste, idet den gennemsnitlige stigningsprocent her er omkring de ti.

Efter Ghisallo er passeret har det normalt været sådan at den første udskilning er sket og så venter finalen 25 kilometer senere. Sådan er det ikke i år, hvor rytterne kun når at hvile sig på en omkring seks kilometer lang nedkørsel før de igen skal opad, denne gang den ti kilometer lange stigning Colma di Sormana, der stiger med lidt mere end seks procent i snit.

Det bliver spændende at se om den barske ændring medfører større angrebslyst ude fra. Der er i hvert fald ikke tvivl om, at holdene har mulighed for at skabe en mere seriøs udskilning allerede tidligt, men prisen har omvendt været at mulighederne i finalen nu er begrænset til kun én stigning. Det er Fermo della Battaglia, der igen er placeret kun seks kilometer fra målstregen og den næsten tre kilometer lange stigning vil som sædvanligt være det perfekte tidspunkt at brænde de sidste kræfter af i et eventuelt angreb.

Favoritterne
Det er svært at sige, hvad ruteændringen får af betydning for løbets udfald for på toppen af Colma di Sormana er der stadig 40 kilometer igen, hvorfor det er svært at forestille sig nogen med en stor lyst til at køre alene på dette tidspunkt. Alligevel må buddet være, at det er en ruteændring til fordel for de lette ryttere, der er mere til bjergkørsel end korte hidsige stigninger.

Umiddelbart lyder det derfor til at sidste års vinder Philippe Gilbert (OmegaPharma-Lotto) får det sværere denne gang. Sidste år var han i forrygende form og det hjalp gevaldigt på en rute, der på papiret ikke er perfekt for Gilbert. Denne gang virker formen igen god selvom den måske ikke er helt på samme niveau og med længere stigninger bliver Gilberts udholdenhed for alvor udfordret. Sidder han med fremme ved den sidste stigning, så må han være favoritten, hvilket måske kan motivere andre ryttere til at angribe tidligt.

Vincenzo Nibali (Liquigas) har kørt forrygende sæsonen igennem og kan med en sejr i Lombardiet rykke op som nummer 1 i verden. Han klarede sig fint i sidste uges udgave af Giro dell’Emilia, men ellers har han ikke vist meget siden triumfen i Vueltaen, der nu ligger en måned tilbage. Hvis han har sparet på kræfterne så er han en af dem, der kan tage teten på Gihsallo og Sormana, hvor han skal skabe en lille og overskuelig udbrydergruppe han så senere kan angribe.

Det samme gør sig gældende for den tidligere verdensmester Cadel Evans (BMC), der ikke ligefrem har været dominerende siden han gjorde comeback efter en kort skadespause efter Touren. Evans skal aldrig undervurderes, idet han altid er motiveret og generelt kører godt over hele sæsonen, hvor han altid har gjort en dyd ud af at skabe resultater fra februar til oktober.

Thor Hushovd overtog Evans’ verdensmesterskab, men i Lombardiet er rollerne byttet om og Hushovd stiller kun til start for at vise trøjen frem. Den forsvarende olympiske mester, Samuel Sanchez (Euskaltel), hører til gengæld til gruppen af ryttere, der kan vinde, hvilket han viste sidste år, da han var den eneste, der til sidst kunne følge Gilbert. Sanchez har ikke flashet storform på det seneste, men noget tyder på, at han i virkeligheden har sparet sig for at vinde løbet, hvor han har været tæt på flere gange.

Løbets øvrige favoritter omfatter Alexandr Kolobnev (Katusha), Peter Velits (HTC-Columbia), Paul Martens (Rabobank), Janez Brajkovic (Radioshack) og Rigoberto Uran (Caisse d’Epargne).

Team Saxo Bank tørster for at opnå succes efter et efterår, hvor der har været meget langt mellem succesoplevelserne og hvor holdet samtidig på transfermarkedet står til en historisk øretæve, der betyder at holdet ser ud til at gå en hård fremtid i møde. I løbene har det danske mandskab som hold ikke vundet siden Gustav Larssons sejr i Tour de Limousin, men flere ryttere som Jakob Fuglsang og Matti Breschel har vist god form på det seneste og vil sikkert gøre alt for at skabe et godt resultat i deres sidste optræden for holdet, der også har Chris Anker Sørensen, Anders Lund og André Steensen til start.