Optakt: GP Beghelli

Løbets rolle og historie

Som et cykelsportens historiske nøglelande havde Italien engang en helt fantastisk endagsscene. Både foråret og efteråret var spækket med store klassikere og semiklassikere i noget af det smukkeste og mest alsidige terræn, man finder i verden. Klassikerryttere med et god punch på stigninger og en god spurt nød godt af de mange kuperede ruter, og man kunne stort set køre en fuld sæson ved alene at være beskæftiget i støvelandet.

Uheldigvis har de økonomiske vanskeligheder i Italien har en voldsom skadevirkning på kalenderen, og nu er der stort set ingen endagsløb tilbage i foråret. De eneste løb i februar er Trofeo Laigueglia, kun Strade Bianche, GP Industria og Milano-Sanremo har overlevet i marts, og i april er der kun Giro dell’Appennino tilbage. Siden det nye etapeløb Adriatica Ionica Race i juni har der ikke været afviklet ét eneste større løb og landet, og der er nu ikke længere ét eneste løb tilbage i august, hvor kalenderen tidligere var spækket til bristepunktet.

Efterårsklassikerne har imidlertid stort set alle overlevet. Faktisk er der intet andet land, der kan præsentere så mange endagsløb på denne tid af året, som Italien kan i september og oktober. Ikke færre end 12 endagsløb i kategorierne 1.1, 1.HC og WorldTour udgør på mindre end en måned en fascinerende og attraktiv del af cykelsæsonen, der spiller en helt særlig rolle og står så nært på mange rytteres hjerter, at de gør dem til hovedmål for anden del af sæsonen. Højdepunktet er selvsagt monumentet Il Lombardia, der traditionelt har været det sidste løb i serien. I de senere år har en restrukturering af kalenderen rykket løbet en anelse frem, således at weekenden med Giro dell’Emilia og GP Beghelli har rundet den italienske sæson af. I 2016 blev der imidlertid igen byttet rundt på tingene, og den model er blevet fastholdt siden, således at det er Il Lombardia, der lukker ballet den 13. oktober. Dermed afvikles der hele 12 endagsløb i perioden mellem d. 15. september og den 13. oktober i det, der er en af de travleste cykelperioder i et enkelt land på hele året.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

De mange endagsløb spiller en særlig rolle for italienske ryttere. De første løb har traditionelt været helt afgørende for landstræneren, der har brugt dem til at fastlægge de sidste brikker i sin VM-trup, og meget ofte ser man derfor landsholdet stille op med et stærkt hold og bruge det som en slags generalprøve. Løbene efter VM udgør deres egen blok i to travle uger med meget kuperede løb, hvor Giro dell’Emilia, GP Beghelli, Tre Valli Varesine, Milano-Torino og Gran Piemonte tjener som perfekt opvarmning til Il Lombardia. De to sidstnævnte er endda arrangeret af Giro-arrangørerne RCS Sport og har derfor et mere internationalt præg end seriens øvrige løb, der i højere grad domineres af italienere.

Serien blev indledt i de to uger op til VM, hvor ikke færre end seks løb blev afviklet. Nu venter de resterende seks løb, der er fordelt over de kommende to uger, hvor Giro dell’Emilia og GP Beghelli genoptager rækker i denne uge, inden der i den kommende uge afvikles Tre Valli Varesine, Milano-Torino, GranPiemonte og Il Lombardia over ugens første seks dage.

I de seneste år har Coppa Sabatini, Giro dell’Emilia og GP Beghelli været afviklet over fire dage helt til slut på sæsonen i ugen efter Il Lombardia, men fra og med 2016 er man blevet rykket frem til ugen inden det italienske monument - dog er Coppa Sabatini i år blevet adskilt fra de to sidstnævnte og er allerede afviklet for i år. Den ændring har haft en fantastisk effekt på løbene. Den forrige kalenderændring var en mindre katastrofe for de tre klassikere, der udviklede sig til nærmest rent italienske anliggender med meget lidt internationalt touch. I de seneste to år har langt flere store hold vist interesse i Giro dell’Emilia og GP Beghelli, der nu igen kan spille rollen som den ideelle forberedelse til Il Lombardia. Felterne er blevet langt stærkere, og løbene fik igen den prestige, de reelt fortjener og altid har haft.

Weekendens to løb har måske nok samme arrangør, men de er vidt forskellige. Efter at klatrerne krydsede klinger i Giro dell’Emilia, håber sprinterne at komme i spil i GP Beghelli. Modsat ugens andre endagsløb er der tale om en relativt ny begivenhed, der blev skabt i 1996, hvor det fungerede som italiensk mesterskab og blev vundet af Mario Cipollini. Arrangørerne var begejstrede for deres løb og besluttede sig for at fortsætte med en årligt tilbagevendende begivenhed på UCI-kalenderen. Et år senere blev det afviklet for anden gang, hvor det overtog den ledige kalenderplacering efter det hedengangne Milano-Vignola. Siden da er det blevet afviklet hvert år og vundet af store ryttere som Michael Boogerd, Andrei Tchmil, Luca Paolini, Damiano Cunego, Alessandro Petacchi, Filippo Pozzato og Sonny Colbrelli.

GP Beghelli afvikles til minde om Bruno Beghelli og arrangeres af Gruppo Sportivo Emilia, der også står bag Giro dell’Emilia, hvilket skaber en del synergi med den gamle klassiker, der afvikles dagen inden. Ruterne er som sagt vidt forskellige, og derfor er startlisterne typisk slet ikke de samme. Manglen på synergi betyder også, at arrangørerne slet ikke har kunnet tiltrække samme stjerneparade af ryttere og samme antal WorldTour-hold som til Giro dell’Emilia - sandsynligvis i kraft af Emilias meget lange historie, større prestige og rutemæssige slægtskab med Il Lombardia - men også her er der tale om et langt stærkere felt end i 2014, hvor der blot var to WorldTour-hold til start i et hovedsageligt italiensk felt.

I år kan man således præsentere hele 12 hold fra den fineste række - to flere end sidste år - og selvom et ensomt sprinterløb i Italien naturligvis ikke kan tiltrække et felt af sprintere, som Emilia kan af klatrere så tæt på Il Lombardia, er rytterlisten ikke dårlig. Således har navne som Sonny Colbrelli, Sacha Modolo, Ben Swift, Carlos Barbero, Luka Mezgec, Matteo Trentin, Manuel Belletti, Andrea Guardini, Juan Jose Lobato og Kristian Sbaragli alle valgt at stille til start på den relativt flade rute.

Modsat Giro dell’Emilia byder GP Beghelli ikke på store stigninger, og den væsentligste udfordring i løbet er den lille stigning Zappolino. Hvert år afvikles løbet på en ensartet rute, der mest af alt består af adskillige omgange på en rundstrækning, der inkluderer bakken. Historien viser, at løbet typisk afgøres i en reduceret massespurt, men sene angreb har af og til båret frugt, som det eksempelvis gjorde for Luis Leon Sanchez i 2017, Valerio Conti i 2014 og for danske Nicki Sørensen i 2012.

Sidste år lykkedes det som sagt Sanchez med et sent angreb at køre væk fra en lille gruppe, der var blevet etableret i finalen. Trods hård jagt lykkedes det ham at holde feltet bag sig med seks sekunder, inden Sonny Colbrelli slog Elia Viviani i spurten om andenpladsen. Sanchez, der i sidste weekend gjorde comeback efter sit grimme styrt i Touren, forsvarer titlen og er igen oppe mod Colbrelli, der håber at gentage triumfen fra 2015. Der bliver imidlertid intet gensyn med Viviani, der indstillede en meget succesrig sæson med sejren på sidste etape af Vueltaen.

Ruten

Den 23. udgave af GP Beghelli afvikles på helt samme rute, som også blev benyttet i 2012, 2013, 2015, 2016 og 2017. Den har en samlet distance på 196,3 km og både starter og slutter i Monteveglio. Løbet indledes med en helt flad strækning, der fører feltet fra værtsbyen til den nærliggende by Vignola, hvor man tilbagelægger to omgange på en flad 15,9 km lang rundstrækning i den nordvestlige udkant af byen. Herfra følger man samme vej tilbage til Monteveglio igennem helt fladt terræn, inden man første gang krydser målstregen efter 63,3 km.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Den sidste del af løbet udgøres af 10 omgange på den velkendte 13,3 km lange rundstrækning i området syd for Monteveglio. Den er hovedsageligt flad, men inkluderer den lille Zappolino-stigning (1,5 km, 5,3%), der har top med 8,2 km til mål. Efter den halvtekniske er terrænet til slut let faldende frem til de sidste to kilometer, der er flade. Finalen byder på to sving umiddelbart efter hinanden med 800 m igen, inden man rammer den 600 m lange opløbsstrækning.

Løbet byder på i alt 1681 højdemeter.

Vejret

Efter det kedelige regnvejr til lørdagens Giro dell’Emilia er der lagt op til bedre betingelser søndag. Her ventes nemlig kun ganske få skyer og en behagelig temperatur på 23 grader. Der vil bare være en svag til let vind fra nordvest og nord, hvilket på rundstrækningen giver medvind på første del, sidemodvind på stigningen og modvind på stykket tilbage til Monteveglio, vor der vil være sidemodvind efter sidste sving.

Favoritterne

Som sagt viser historien klart, at GP Beghelli som regel ender i en reduceret massespurt, og som Nicola Ruffionis sejr i 2016 afslører, kan også relativt tunge folk overleve de mange ture op over Zappolino-stigningen. Nicki Sørensen, Valerio Conti og Luis Leon Sanchez ar dog i de senere år vist, at det kan lade sig gøre for stærke udbrydere at snyde feltet. Det skyldes ikke så meget stigningen, men snarer det faktum, at løbet afvikles i oktober. På denne tid af året er det simpelthen bare sværere at kontrollere løbene, og derfor ser man flere udbrudssejre sidst på året end på noget andet tidspunkt af sæsonen.

Det virker dog ganske usandsynligt, at det er i 2017, at vi igen skal se sprinterne blive snydt. Ser man bort fra sidste år, kom overraskelserne kom på det tidspunkt, hvor løbet var det allersidste på sæsonen, hvor sprinterfeltet var svagt, alle ventede på ferie, og feltet manglede tyngde. I år har vi formentlig det stærkeste felt nogensinde i den italienske nyklassiker, og det betyder, at det for det første bliver langt sværere at gøre en forskel, og for det andet at løbet er langt mere kontrolleret. I år møder Bahrain, EF og Mitchelton-Scott formentlig alle op med den intention at skulle spurte, og selvom de alle har så holdbare sprintere, at de også vil kunne gå med i angrebene på stigningerne - især kan det tænkes, at Michelton med Matteo Trentin vil gøre en del for at skabe udskilning - vil en eller anden form for spurt være det foretrukne scenarium. Samtidig viste Colbrelli sidste år, at han ved selv at gå med i angrebene effektivt kunne neutralisere dem, og havde han ikke ladet sig overraske af Sanchez, var det da også endt i den ventede spurt.

Det er dog langt fra sikkert, at alle mand vil være med hjem. Det stærkere felt betyder nemlig også, at farten bliver højere, og løbet kunne derfor meget vel blive mere selektivt end tidligere. Specielt Mitchelton vil have en interesse i at trætte de mere rene sprintertyper, og stærke hold som Trek, LottoNL, Trek, Sky, FDJ og Ag2r, der er til start uden en ren sprintertype, har også al mulig interesse i at køre aggressivt og skabe udskilning. Modvinden på det sidste stykke vil dog ikke gøre det let faktisk at gøre et fremstød færdigt.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Vi forventer altså en reduceret massespurt, hvor vi formentlig ikke vil se noget til de mere rene sprintertyper, der vil få det svært på den hårde rute. De øvrige sprintere skal slås i en spurt, der ikke er specielt teknisk, men trods alt byder på to sving kun 800-600 m fra stregen. Det betyder, at et godt lead-out ikke er at forklejne inden opløbet, der samtidig stiger ganske let.

Det gør det svært ikke at pege på Sonny Colbrelli som favorit. Italieneren blev sidste år snydt af Sanchez, men vandt sikkert feltets spurt. Han er da også tidligere vinder af løbet, og selvom han specialister sig i stigende spurter, har han vist sig fremragende også i flade afslutninger i disse halvkuperede italienske semiklassikere. Det viste han senest med sin overlegne spurtsejr i Coppa Bernocchi, hvor han ganske enkelt var i en klasse for sig. I det hele taget har han som altid været i fremragende form sidst på sæsonen, hvor kun et overraskelsesangreb forhindrede ham i også at vinde Coppa Sabatini. Siden da har han holdt pause, men det vil ligne Colbrelli dårligt ikke fortsat at have gode ben. Måske er han bakket op af et svagt hold uden det bedste lead-out, men han plejer at være ret god til at positionere sig selv. Han kan køre med i en lille gruppe på stigningerne, og spurter han som i Bernocchi, vil han være svær at have med at gøre i en reduceret massespurt. Med andre ord ligner han igen manden, der skal slås, og derfor er han vores favorit.

Matteo Trentin har slet ikke fundet samme superform som sidste efterår, men mod slutningen af Vueltaen, hvor han arbejdede stenhårdt for Simon Yates, var han endelig fremragende. Det fungerede aldrig for ham i spurterne, men formen var helt klart opadgående gennem de tre uger. Det spanske løb viste ganske vist, at han slet ikke har farten til at slå de bedste i de rene massespurter, men det behøver han heller ikke her, hvor der ikke er nogen af de allerhurtigste til start. Især hvis løbet er hårdt, er Trentin farlig, og ligesom Colbrelli er hans store styrke, at han både kan køre med i sene angreb og slå til i en samlet spurt. Her er Colbrelli på papiret den hurtigste af de to, men Trentin har i Luka Mezgec den klart bedste lead-out man, og det kan være nøglen til sejr. Det kan heller ikke helt udelukkes, at Mezgec får sin chance, især hvis Trentin har været i offensiven, men som udgangspunkt har Trentin været holdets klare førstemand, når de to har kørt sammen.

Sæsonen har bestemt ikke været den bedste for Sacha Modolo, der igen i år har fået udstillet, at han ikke er hurtig nok til at slå de bedste. På 3. etape i Polen fik han dog vist, at han fortsat har en glimrende topfart, og på papiret burde han være en af de allerhurtigste i dette felt, også endda hurtigere end Trentin. Han er også en ganske holdbar type, der ikke har noget imod stigninger som disse, og han kan lide sene sving i spurterne. Desværre er han temmelig alene i finalen, hvor han ikke har mange hurtige folk til at hjælpe sig, og han så i Coppa Bernocchi, at Colbrelli i øjeblikket er den klart hurtigste af de to.

Androni stiller med et fremragende mandskab med flere vinderkandidater. Bedst chance har Manuel Belletti, der er holdets hurtigste i en spurt og er specialist i let kuperede italienske sprinterløb som disse. Det viste han senest med andenpladsen bag Colbrelli i Coppa Bernocchi, og også med den samlede sejr i Ungarn har han vist god form på det seneste. Dette må være det sidste store mål i år for en mand, der tidligere to gange er blevet nr. 2, og i år har vist, at han er en af de få, der i disse løb kan tage kampen op mod Colbrelli. Holdet har imidlertid også en anden fremragende kandidat i Davide Ballerini, der med sejrene i Memorial Marco Pantani og Trofeo Matteotti tog to sejre på to dage lige inden VM. Han er derfor i absolut storform og er så hurtig, at han også kan blande sig i en massespurt. Her er han nok overmatchet, men i en lille gruppe til slut vil han være et godt bud. Det samme vil Francesco Gavazzi, der helt sikkert vil køre aggressivt og også har vist fremragende form i de seneste italienske løb.

Allerede inden sovepillesagen var Juan Jose Lobato forsvundet fra scenen, men han er i den grad kommet tilbage efter en svær tid. Det viste han særligt med den dybt imponerende sejr i Coppa Sabatini, hvor han igen lignede den klassepuncheur, han engang var. Ren sprinter er han bestemt ikke, og han foretrækker klart stigende afslutninger, men med 4. pladsen i Coppa Bernocchi har han vist, at han er blandt de hurtigste i dette felt. Her var han som så ofte før helt ude af position, og det er da også den helt store trussel mod ham. Sidder han fremme inden sidste sving, ligner han en trussel. Nippos normale sprinter Eduard Grosu har været skadet og er næppe i topform, men burde have en chance for at sidde med hjem. Endelig er holdets normale kaptajn Marco Canola, der også er lynhurtig, næppe stærk nok til at vinde en spurt, men et godt bud på en mand, der kan gøre det færdigt med et fremstød i finalen.

Trek har bragt Mads Pedersen ind til dette løb, og han må efter Giacomo Nizzolos afbud være holdets kaptajn. Efter en lidt svær tid viste han med sejren i Tour de l’Eurometropole fremragende form, og dette burde være et halvhårdt løb, der passer ham. Han er næppe helt hurtig nok til at vinde en større spurt, men i et hårdt løb står han ikke dårligt med god støtte fra Toms Skujins og Michael Gogl. Særligt førstnævnte, der har vist sig som udbrudsspecialist, er også et godt bud på en mand, der kan gentage Sanchez’ smarte nummer fra sidste år.

Riccardo Minali er en af de få rene sprintere, der er til start i løbet, og der er da også en overhængende risiko for, at løbet vil være for hårdt for ham. Vi har dog før set, at også ret tunge folk kan sidde med hjem, og hans 9. plads i Fourmies viser, at han godt kan overleve visse stigninger. Han har ikke kørt i et par uger, og man kan have en slem mistanke om, at formen ikke er i top. Sidder han med til stregen og i en sjælden god position, burde han dog have farten til at gøre det færdigt. Astana vil dog nok først og fremmest satse på offensiv kørsel med den forsvarende vinder Luis Leon Sanchez, der allerede vandt i sit comeback efter Tour-styrtet i Kazakhstan i weekenden, og formstærke Sergei Chernetckii, der begge er stærke og hurtige.

Bardiani stiller med Andrea Guardini, men med det, han har vist på stigningerne på det seneste, virker det stærkt usandsynligt, at han kan sidde med hjem. Det kan Paolo Simion imidlertid, for han har som tidligere vinder vist, at han kan begå sig på denne rute. Med 3. pladsen i Coppa Bernocchi har han også vist, at han hører til blandt de hurtigste i dette felt, og han var også med fremme i et par spurter i Tour of Britain. Holdet har også Vincenzo Albanese, der med sit sene angreb i Coppa Sabatini viste god form og vil være hurtig i en lille gruppe, der kører væk til sidst.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

FDJ har ladet Anthony Roux sidde over i Emilia, så han kan være helt klar til dette løb. Det er da også en rute, der passer den franske mester ganske glimrende, for han har så sent som i Route l’Occitanie vist, at han kan vinde reducerede massespurter. Formen har generelt været fremragende i en sæson, hvor han har kørt så stærkt, at han var en del af det franske VM-løb. Han skuffede desværre lidt i sine seneste løb i Italien, og han synes ikke helt at være lige så skarp som tidligere. Han er næppe heller hurtig nok til at vinde en reduceret massespurt, men i en lille gruppe burde han stå stærkt. FDJ har også Matthieu Ladagnous til offensiv kørsel, mens Thibaut Pinot nok tager den mere med ro inden større opgaver i næste uge.

En anden spændende fyr er Paolo Toto, der gang på gang har vist, at han kan være med fremme i spurterne i disse halvhårde italienske semiklassikere. Han skuffede ganske vist lidt i de seneste italienske løb, men særligt hvis det bliver hårdt, burde han være i stand til at blande sig i en reduceret massespurt.

Det samme gælder for Carlos Barbero og Ben Swift, der begge er holdbare sprintertyper. Desværre skuffede også Barbero lidt i de seneste italienske løb, og en flad spurt er ikke det bedste for en mand, der har puncheurafslutninger som speciale. For Swift har det været et helt igennem elendigt år, der ikke giver megen optimisme, men under normale omstændigheder burde manden, der to gange har været på podiet i Sanremo, kunne gøre sig rimeligt i en spurt i et felt som dette. Der er også grund til at fremhæve Barberos brølstærke holdkammerater Jasha Sütterlin, der med sin gode spurt og fremragende form ligner et meget godt bud på en angriber, og Jose Joaquin Rojas, der ikke længere kan begå sig i en spurt, men kan køre offensivt. I den sammenhæng er det også værd at fremhæve Enrico Battaglin, der desværre var langt fra formen i Canada, men som kan gøre sig gældende i en lille gruppe, hvis formen er fundet i løbet af de sidste uger.

Andre spurtkandidater er Matteo Montaguti, Enrico Battaglin, Leonardo Basso, Owain Doull, Roman Maikin, Kristian Sbaragli, Nihkel Raim og Riccardo Stacchiotti, der dog næppe er hurtige nok til at vinde.

Andre bud på aggressive og halvhurtige folk er Alexandre Geniez, Alexandr Riabushenko, Lluis Mas, Ben Hermans og Nicola Bagioli

OPDATERING: Paolo Simion har desværre måttet melde forfald. 

***** Sonny Colbrelli

**** Matteo Trentin, Sacha Modolo

*** Manuel Belletti, Juan Jose Lobato, Davide Ballerini, Mads Pedersen, Riccardo Minali

** Paolo Simion, Eduard Grosu, Anthony Roux, Luka Mezgec, Marco Canola, Paolo Toto, Carlos Barbero, Ben Swift, Francesco Gavazzi, Jasha Sütterlin

* Vincenzo Albanese, Andrea Guardini, Matteo Montaguti, Jose Joaquin Rojas, Owain Doull, Leonardo Basso, Ricchardo Stacchiotti, Kristian Sbaragli, Mihkel Raim, Luis Leon Sanchez, Sergei Chernetckii, Thibaut Pinot, Matthieu Ladagnous, Toms Skujins, Alexandre Geniez, Alexandr Riabushenko, Lluis Mas, Ben Hermans, Nicola Bagioli

Danskerne

Efter sejren i Tour de l’Eurometropole stiller Mads Pedersen til start som kaptajn for Trek. Hans chancer er beskrevet ovenfor.

Tidligere års løb

Du kan gense Luis Leon Sanchez’ sejr fra 2017 og Nicola Ruffonis spurtsejr fra 2016.