Optakt: GP de Fourmies

Løbets rolle og historie

Løbsserien Coupe de France er yderst prestigiøs i Frankrig og et stort mål for alle de franske hold. Det meste af serien udgøres imidlertid af 1.1-løb, der ikke tiltrækker udenlandske WorldTour-hold. Enkelte af dem bryder dog trenden, mest markant GP de Denain og GP la Marseillaise, men der er næppe tvivl om, at det er søndagens Grand Prix de Fourmies, der er seriens største løb.

Det er svært at sige, hvorfor løbet har en højere status, men det afspejles fint i UCI-hierarkiet. Modsat de andre løb i den franske serie har det i mange år haft 1.HC-status, og selvom Tour de Vendee tidligere havde samme status, og løbet i Denain også har haft det, skiller løbet i Fourmies sig ud. Hvad prestige angår, er det i Frankrig lige under de store WorldTour-klassikere og Paris-Tours, og det afspejles i en startliste, der er meget stærkere end det, man ser i øvrige franske endagsløb.

Løbet blev første gang afviklet den 10. juni 1928 og er kun blevet aflyst under Anden Verdenskrig og i 1966. Udenlandske ryttere spillede en markant rolle fra starten, og det blev hurtigt et vigtigt løb med kendte vindere som Barry Hoban, EddY Merckx og Didi Thurau. Det var kortvarigt et to dage langt etapeløb i 60erne og 70erne, men langt det meste af tiden har det været et professionelt endagsløb. I de senere år er det blevet mere og mere internationalt, og siden 1992 er kun fem udgaver blevet vundet af franskmænd. Det har været et 1.HC-løb, siden det nuværende system blev introduceret i 2005, og det har været på Coupe de France-kalenderen siden 2000. Det søgte om WorldTour-status forud for sidste sæson, men man fik ikke en af de eftertragtede pladser.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

GP de Fourmies afvikles i en kuperet del af Frankrig, og det gør det til en uforudsigelig affære. Som regel afgøres det i en massespurt og har haft nylige vindere som Baden Cooke, Robbie McEwen, Romain Feillu, Nacer Bouhanni, Jonas Van Genechten og Marcel Kittel. Terrænet er dog langt fra fladt, og det har givet mulighed for, at aggressive ryttere har kunnet snyde sprinterne. Den afsluttende rundstrækning er skabt til puncheurs, og det har gjort det muligt for folk som Philippe Gilbert, Peter Velits, Fabio Felline og Giovanni Visconti at køre væk til sejr. I 2012 lykkedes det endda danske Lars Bak at gøre dem kunsten efter og tage en af sine sjældne sejre.

Løbet afvikles i samme weekend som Brussels Cycling Classic, og de to løb udgør en solid blok for de stærke sprintere, der har så mange muligheder på denne tid af året. De følger naturligt efter de foregående weekenders Hamburg Cyclassics og Bretagne Classic og de mange mindre endagsløb, der er blevet afviklet i Belgien i de seneste uger. Samtidig har det ofte spillet en vigtig rolle på vejen frem mod VM, og det er kun blevet endnu mere udtalt i de seneste år, hvor flere og flere vender ryggen til Vueltaen.

Der er naturligvis et stort overlap mellem startlisterne for weekendens to løb, selvom der er inviteret forskellige hold til de to begivenheder. Ofte bliver løbet i Fouries betragtet som revanchedysten efter løbet i Bruxelles, men ruten er hårdere og mere egnet til angreb, end det er tilfældet i Belgien, hvor sprinterne næsten altid har det sidste ord.

I år er der imidlertid Belgien blevet skabt det nye Antwerp Port Classic, der nu slås med det franske løb om opmærksomheden. Det har betydet, at flere af de belgiske hold denne gang bliver i Belgien til det nye løb, men det er dog fortsat løbet i Fourmies, der er det største af de to. Således fortsætter næsten alle de store udenlandske WorldTour-hold til Frankrig, og GP de Fourmies kan faktisk prale med en startliste, der er en af de bedste i flere år.

Sidste år lykkedes det ikke at snyde de hurtige folk. Her endte det hele i den ventede massespurt, hvor Nacer Bouhanni rejste sig efter en svær tid ved at vinde foran Marc Sarreau og Rudiger Selig. Bouhanni og Sarreau er denne gang aktive i Vueltaen og vender derfor ikke tilbage i år, men det gør Selig, denne gang dog i en rolle som lead-out man for formstærke Pascal Ackermann.

Ruten

Den 86. udgave af løbet afvikles på den samme 205 km lange rute, der er blevet benyttet i adskillige år. Starten går som altid i byen Fourmies og består af flere forskellige rundstrækninger i området både nord og syd for byen.

Først kører man en omgang på en lille rundstrækning i området syd for Fourmies. Den er ikke specielt vanskelig og byder ikke på én eneste stigning. Efter 29,7 km krydser man for første gang stregen, og derefter begiver man sig ud i det langt vanskeligere terræn mod nord. Efter 43,1 km når man frem til byen Ramousies, og derefter skal der køres tre omgange på en 24,3 km lang rundstrækning, der inkluderer de to små stigninger Cote du Boquet (600 m, 6,4%) umiddelbart efter starten og en unavngiven stigning (800 m, 6,6%)ca. midtvejs. Man passerer den sidste stigning med 73,3 km igen og fortsætter derefter tilbage mod sydvest til Fourmies fremfor at køre den sidste flade del af rundstrækningen tredje gang.

Målstregen krydses for anden gang efter 150 km, og herefter afsluttes løbet med fem omgange på en 11 km lang rundstrækning. Den har en lille bakke (400 m, 5,1%) med top 500 m efter målstregen samt endnu en mindre stigning, der passeres med 7 km igen. Herefter er det hovedsageligt faldende hele vejen ned til mål. Finalen er teknisk ukompliceret, idet der på de sidste 3 km kun er bløde sving, det sidste med 700 m til stregen.

Løbet byder på i alt 2078 højdemeter.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Vejret

Nordfrankrig har fået sig et pust af sensommer, og derfor venter der en flot søndag. Solen vil skinne fra en skyfri himmel, og temperaturen vil kravle op på 23 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nordøst, hvilket giver mange forskellige vindretninger på de mange rundstrækninger. På den sidste vil der primært være modvind frem til toppen af bakken og derefter med- og sidemedvind på turen ned til mål.

Favoritterne

GP de Fourmies er som sagt et løb, der er åbent for flere mulige udfald. Modsat lørdagens løb i Bruxelles, der næsten altid ender i en massespurt, har man overraskende ofte set, at udbrud har kunnet gøre en forskel i Fourmies. Alligevel viser historien, at det hovedsageligt har været et løb for sprintere, og det er trods alt en massespurt, der er det mest sandsynlige udkomme.

Meget bestemmes som altid af vejret, der denne gang går sprinternes vej. Der vil ikke være megen vind, og der vil endda være modvind på bakken på den sidste rundstrækning. Dertil kommer, at feltet i år består af ganske mange topsprinter, og det er helt givet, at FDJ, UAE, Bora og formentlig også Quick-Step vil arbejde benhårdt for en massespurt. Det betyder ikke, at vi ikke vil se de typiske mange angreb til slut, men med fire af de stærkeste hold i spurthumør bør der ikke være tvivl om, at det igen i år skal ende som en dyst mellem de hurtige folk.

I forhold til lørdagens spurt i Bruxelles er der dog en forskel. Denne gang har løbet været hårdere, og der har været stigninger tættere på mål. Det betyder, at det som regel er et langt mere slidt og i øvrigt også mindre felt, der skal spurte om sejren. Derudover er finalen her faldende og ikke stigende, som det er tilfældet i Bruxelles. Der er dog ikke mange sving, og en det er derfor i højere grad evnen til at holde sig fremme på stigningen end klassisk positionering, der vil spille en rolle.

Det spiller dog ingen rolle for, hvem der er løbets favorit. Arnaud Demare mangler fortsat dette løb på sin lange sejrsliste, og han har vel næppe nogensinde haft en bedre chance for at vinde det. Han er nemlig kommet til løbet med en historisk dominans af Tour du Poitou-Charentes, hvor han ikke blot vandt alle fire linjeløbsetaper, men også enkeltstarten. Måske var konkurrencen ikke den skarpeste, men især sejren på tidskørslen siger alt om, at Demare er flyvende.

Demare er måske bedre i stigende end i faldende spurter, men han har én fordel, der udover den gode form er en fordel. Han kommer til start med sit supertog bestående af Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri, der så sent som i Hamburg dominerede totalt, endda i selskab med Quick-Step. Her blev han ganske vist overspurtet af Viviani, men det var efter en lang pause. Denne gang kan han igen regne med et perfekt lead-out, og får han det, bliver han ikke let at slå, også i en spurt som denne. I dag blev han fanget bag styrtet, så han må i den grad være revanchelysten. Derfor er han vores favorit.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Uden modstand er han imidlertid ikke. Bora stiller med Pascal Ackermann, der har været fuldstændig suveræn i de seneste uger, hvor han har vundet RideLondon Classic og leget kispus med rivalerne i Tour de Pologne, selvom han der stort set var på egen hånd i finalerne. Det er han ikke her, hvor han kan regne med støtte fra Rudiger Selig, der nærmest forærede ham sejren i London med et sublimt lead-out. Efter at være styrtet i Hamburg ser Ackermann imidlertid måske ud til at have mistet pusten lidt, for efter endnu et perfekt lead-out fra Selig blev han i Deutschland Tour overspurtet af Alvaro Hodeg, som han havde haft helt styr på i Polen. Man kan derfor frygte, at formen ikke længere er helt i top, men det ændrer ikke på, at Ackermann både har et tog, der kan tage kampen op mod FDJ, har vist sig forrygende hurtig og er god på bakker. I dag var hans ganske suveræn, men desværre betød styrtet, at vi ikke reelt fik at se, om han var den hurtigste. Den halvkuperede rute passer ham derfor fint, og det kan sagtens blive til endnu en sejr til den tyske mester i hans drømmesommer.

Alexander Kristoff har vel en lidt blandet smag på dette løb. På den ene side er det hårdere end det foregående, men han savner den stigende spurt. På den anden side er en powerspurt som denne perfekt for den store nordmand. Desværre er resten af løbet ikke specielt Kristoffsk, for det er for let, for kort og for fladt. Bedre bliver det ikke af det gode vejr, som ikke vil trætte de hurtigere konkurrenter tilstrækkeligt. Samtidig fik selvtilliden et lille knæk i Bretagne, hvor han blev nr. 2 i feltets spurt bag Fabio Jakobsen, selvom han normalt vil være svær at slå efter 250 km i regnvejr. På den anden side viste han gode ben i Hamburg, hvor han var i angreb på Waseberg og alligevel blev nr. 3 i en let spurt, der ikke passede ham. Kristoff er som bekendt god til at positionere sig, så selvom han ikke umiddelbart har Demares og Ackermanns topfart kan han med sin timing alligevel vinde. Han må være opsat på revanche efter dagens nedtur.

Quick-Step har valgt at fordele weekendens to løb mellem deres to talenter, så efter at Fabio Jakobsen kørte lørdag, er det denne gang en chance for Alvaro Hodeg. Den unge colombianer kommer til løbet på ryggen af en stor succes, for efter at han i Polen var langt langsommere end Ackermann - selvom et godt lead-out fra Mørkøv alligevel gav ham en etapesejr - satte han i Tyskland den tyske mester klart til vægs på 1. etape. Det viser, at han rent faktisk også har hurtigheden til at blande sig, og at hans flotte debutsæson ikke blot skydes gode lead-outs. Denne gang er løbet imidlertid en anelse hårdt og ikke oplagt for en fyr som Hodeg. Værre er det dog, at et ellers fint tog med Florian Senechal og Yves Lampaert ikke umiddelbart kan stå mål med Bora og FDJ. Derfor skal Hodeg reelt vise sig hurtigere end Demare og Ackermann, og det kan på baggrund af de hidtidige præstationer nok alligevel blive svært.

Det er ofte set, at ryttere får et boost af at gennemføre en første grand tour, og noget kunne tyde på, at noget lignende er sket for Timothy Dupont. I hvert fald kørte han nogle ganske gode spurter i BinckBank Tour, ikke mindst på Ardooie-etapen, hvor han blev nr. i spurten om andenpladsen. Senest vandt han i sidste weekend Schaal Sels, og han kommer derfor til løbet med selvtillid. Han synes at have genfundet sin næse for positionering, og han er også en ganske holdbar fyr til en halvhård rute som denne. Deusiden kørte Wanty nogle fremragende lead-outs i BinckBank Tour, og det må gøre ham optimistisk inden en spurt, der burde passe ham.

Astana stiller med Magnus Cort og Riccardo Minali, og det er ikke umiddelbart klart, hvem de kører for. I dag smed Minali imidlertid fem minutter, så det kunne tyde på, at Cort er manden. Desværre er han kommet skidt ud fra Touren, og selvom han tog en udbrudssejr i BinckBank Tour, har han været dårligt kørende på det seneste. Han skuffede ved EM, på de svære etaper i BinckBank Tour og senest i Bretagne, hvor han meldte om dårlige ben og gav Michael Valgren fripas. Samtidig er løbet her lidt for let for Cort, der havde haft mere glæde af dårligt vejr, og han er som bekendt ikke god til at positionere sig. Det blev også tydeligt i dag, hvor Astana aldrig rigtigt viste sig fremme. Til gengæld er finalen her ikke specielt teknisk, og får han frit løb, har han vist, at hans fart kan føre ham langt. Kører de i stedet for Minali, kan et godt resultat heller ikke helt udelukkes, selvom ruten er til den hårde side for italieneren. Sidste år sad han nemlig fint med, og den faldende spurt burde passe ham, hvis han for en gangs skyld kan finde en god position.

Cofidis kommer med to gode kandidater i Christophe Laporte og Hugo Hofstetter. Normalt er Laporte førstesprinter, men mon ikke der her satses på Hofstetter, der som bekendt fører Coupe de France. Den unge franskmand har med sin gode positioneringsevne været med fremme i snart sagt enhver spurt, han har kørt i år og kæmpede senest flot mod suveræne Demare i Poitou-Charentes. Han er måske ikke så hurtig som favoritterne, men i Laporte har han en af de bedste lead-out men. Vi udelukker heller ikke helt, at de kører hver deres spurt, og så vil Laporte være et fint bud i kraft af sin gode positioneringsevne, selvom han nok mangler farten til at vinde.

En anden spændende kandidat er Thomas Boudat, som er en anden rytter med god form efter Touren. Det viste han i det benhårde Bretagne Classic, hvor han var med i den gruppe, der afgjorde løbet, og selvom han til slut kom til kort i kampen mod verdens bedste klassikerryttere, siger det noget om, at benene er gode. Det viste han også med en flot tredjeplads i dag. Boudat har stadig sit store gennembrud på den store scene til gode, men det kan måske vente i morgen. Det kræver til gengæld, at han får klaret den positionskamp, der altid har været hans store svaghed.

Efter dagens løb har Trek sendt John Degenkolb og Jasper Stuyven hjem, og det burde åbne døren for Mads Pedersen . Danskeren har desværre ikke været i superform efter sommerpausen, og det blev ikke bedre af styrtet i BinckBank Tour. Han mangler også topfarten til at tage kampen op mod de bedste i dette felt, men til gengæld har han i Boy Van Poppel en af feltets bedste lead-out men. Sammen kan de måske køre sig til et godt resultat.

I dag sad Marco Canola godt, men blev som så mange andre fanget bag styrtet. Nu får han chancen for revanche, men desværre passer en faldende spurt ham slet ikke godt. Han er bedst på bakker, og derfor mangler han nop topfarten til at vinde. Til gengæld viste han storform i Limousin og med Lobato som lead-out man har han gode forudsætninger for at køre sig til et hæderligt resultat, selvom sejren nok er uden for rækkevidde.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Ag2r har både Rudy Barbier og Samuel Dumoulin . Normalt er Barbier hurtigst, men i et Coupe de France-løb må det være Dumoulin, der satses på, ikke mindst fordi Barbier også styrtede i dag. Dumoulin mangler nok farten til at vinde i en faldende spurt, men hans erfaring gør ham god i positionskampen, ligesom han har et godt hold til at støtte sig.

Unge Damien Touze stiller til start efter et fremragende Tour de l’Avenir, hvor han vandt pointtrøjen. Talentet er med andre ord i storform, og han burde kunne lide en let kuperet rute som denne. Han har gang på gang vist, at han kan blande sig i spurter på dette niveau, selvom han nok mangler topfarten til at vinde. Også hans holdkammerat Anthony Maldonado vil sikkert forsøge sig i spurten.

Jonas Van Genechten har ikke haft det let hos Vital Concept, men nu melder han endelig om god form. Han sluttede da også godt af i Poitou-Charentes, hvor han var tæt på at true Demare på sidste etape. Han burde være god på en halvhård rute som denne, men han foretrækker stigende spurter. Derudover har han ikke altid været god i positionskampen.

Er Sondre Holst Enger endelig på vej tilbage? Noget kunne tyde på det, for den lille nordmand har på det seneste leveret sine bedste resultater i meget lang tid. I Arctic Race blev han nr. 2 bag van der Poel i den knaldhårde puncheurspurt på sidste etape, og senest blev han nr. 3 bag Groenewegen og Wippert i Veenendal-Veenendal. Han har imidlertid også skuffet i mellemtiden, og han er fortsat en ustabil type, der ikke har nær samme holdbarhed som tidligere. I dag blev han fanget bag styrtet, og han er heller ikke så godt stillet i en faldende spurt.

Skal man pege på ryttere, der kan snyde feltet, springer Zdenek Stybar, Alexis Vuillermoz, Silvan Dillier, Benoit Cosnefroy, Mads Pedersen og Marco Canola i øjnene.

OPDATERING: Vital Concept har bragt formstærke Lorrenzo Manzin ind, og han overtager rollen som sprinter fra Van Genechten. Enger tager sig en pause, så Israel Cycling Academy vil køre for Kristian Sbaragli, og Roompot har bragt Wouter WIppert ind som deres sprinter,

***** Arnaud Demare

**** Pascal Ackermann, Alexander Kristoff

*** Alvaro Hodeg, Timothy Dupont, Magnus Cort, Lorrenzo Manzin, Hugo Hofstetter

** Thomas Boudat, Riccardo Minali, Christophe Laporte, Mads Pedersen, Wouter Wippert, Marco Canola, Rudy Barbier, Samuel Dumoulin, Damien Touze, 

* Kenny Dehaes, Jeremy Lecrocq, Alex Frame, Luca Pacioni, Anthony Maldonado, Pierre Barbier, Brenton Jones, Jeremy Leveau, Zdenek Stybar, Alexis Vuillermoz, Silvan Dillier

Danskerne

Magnus Cort er kaptajn på Astana og jagter revanche efter dagens skuffende resultat, igen med hjælp fra Jonas Gregaard, der var i udbrud i dag. Mads Pedersen burde i Jasper Stuyvens og John Degenkolbs fravær nu være kaptajn på Trek og skal derfor formentlig køre spurten. Mikkel Honoré kører sit andet løbb for Quick-Step, denne gang som hjælper for Alvaro Hodeg.