Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: GP de Plumelec-Morbihan

Optakt: GP de Plumelec-Morbihan

31. maj 2019 19:55Foto: A.S.O. / Alex Broadway

Mens Giro d’Italia går ind i sin afgørende weekend, går en anden vigtig konkurrence også ind i en vigtig fase. Både lørdag og søndag byder på store løb i den prestigefulde Coupe de France, og GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne markerer ofte en tilbagevenden til konkurrence for mange af Frankrigs bedste ryttere. Først gælder det lørdagens løb i Plumelec, hvis finale er skræddersyet til eksplosive puncheurs.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Løbets rolle og historie

Det er blevet en tradition, at de bedste franske ryttere drager til Bretagne i den sidste weekend i maj for at tage de næste skridt i forberedelsen til Tour de France og de franske mesterskaber ved Coupe de France-løbene GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne. Mens Giro-rytterne udkæmper de sidste slag, slås en kombination af ryttere, der opbygger form frem mod La Grande Boucle, med ryttere, der går efter den samlede sejr i Coupe de France, i to af de hårdeste løb i den franske løbsserie.

 

Coupe de France havde en ganske travl periode i marts og april, hvor ikke færre en syv løb blev afviklet på bare fire uger. Siden da har der været en længere pause, mens fokus i Frankrig har været på etapeløbene 4 Dage ved Dunkerque og Tour de l’Ain. I denne weekend er al opmærksomhed rettet mod Bretagne, hvor GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne markerer afslutningen på det travle første halvår af den nationale serie.

 

GP de Plumelec er det første af de to løb og er som skabt til puncheurs. Det blev første gang afviklet i 1974 under navnet Grand Prix de Plumelec og er kun blevet aflyst i 1979, 1989 og 2005 af økonomiske årsager. Siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb, og det har tillige været en del af Coupe de France-serien. I 1990 fik det navnet ”A Traver de Morbihan”, men siden 2006 har det haft dets nuværende navn, Grand Prix de Plumelec-Morbihan.

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 

Løbet er et af de mest ikoniske på Coupe de France-kalenderen, da det afsluttes på toppen af den berømte Cote de Cadoudal, der stiger med 5,7% over 1400 m. Stigningen blev endnu mere berømt i 1985, da Bernard Hinault vandt en Tour de France-prolog der, og da den blev benyttet til første etape af Touren i 2008, hvor Alejandro Valverde kørte sig i førertrøjen ved at tage sejren. Den store grand tour vendte endda tilbage i 2015, hvor en holdtidskørsel sluttede på toppen af bakken, der også blev benyttet ved det første EM for professionelle i 2016, hvor Peter Sagan vandt.

 

Det forhold, at løbet slutter på toppen af den korte, stejle stigning, afspejles i vinderlisten. Den domineres af puncheurs, der elsker en eksplosiv finale som denne. Derfor er det et stort mål for mange af de ryttere, der er eksperter i at spurte op ad bakke, og det har ofte gjort det til et kontrolleret løb, der er blevet afgjort sidste gang på bakken. I løbet af de seneste syv år har Julien Simon, Samuel Dumoulin og Alexis Vuillermoz  fordelt sejrene imellem sig med to til hver, indtil stimen blev brudt af Andrea Pasqualon i 2018, og det siger meget om, hvem der kan begå sig i denne finale.

 

Sidste år tog Pasqualon som sagt sin første sejr, da han i den klassiske spurt henviste de tidligere vindere Simon og Dumoulin til de sekundære podieplaceringer. Efter et skidt forår vender italieneren tilbage for at forsvare titlen, og han er igen oppe mod Simon, der går efter sin tredje sejr og den første siden 2014. Dumoulin derimod sparer sig lidt overraskende til søndagens Boucles de l’Aulne.

 

Ruten

Som sagt er det Cote de Cadoudal (1400 m, 5,6%), der har gjort GP de Plumelec berømt, og stigningen vil igen spille en nøglerolle i 2019-udgaven af løbet. På de 188 km skal rytterne op over stigningen ikke færre end 13 gange på det, der vil være en meget hård dag i sadlen.

 

Løbet både starter og slutter i Plumelec og kan inddeles i tre dele. Først skal rytterne ud på en relativt flad rundstrækning på 52,2 km i området nord for byen, inden de kører op ad stigningen til mål for første gang. Dernæst gælder det seks omgange på en 13,9 km lang rundstrækning, der har en lille stigning midtvejs, inden rytterne kører ned til bunden af nøglestigningen, som igen leder op til mål. Den sidste del af løbet udgøres af seks omgange på en kortere 7,7 km lang rundstrækning, der undgår den lille bakke fra den store rundstrækning. I stedet består den af nedkørslen fra Cote de Cadoudal samt et kort fladt stykke og den 1400 m lange stigning.  Den er sværest i bunden og når 10% med ca. 500 m igen og flader dernæst ud i finalen. Der er et skarpt sving med 1500 m igen og derefter yderligere to sving med hhv. 700 og 300 m til stregen.

 

Løbet har i alt 2644 højdemeter.

 

Ruten er den stort set den samme, som er blevet benyttet i de seneste år, men denne gang er den lange rundstrækning forlænget fra 13,1 til 13,9 km. Det ændrer dog intet ved rutens generelle karakteristika.

 

 

 

Læs også
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

 

 

Vejret

Bretagne er kendt for regn og blæst, men det bliver der ikke meget af på en smuk lørdag. Således vil der kun være få skyer på en sommerdag, hvor temperaturen vil nå 27 grader, og der vil blot være en let vind fra syd. Det giver primært medvind på første del af den store rundstrækning og modvind på den anden del. På de to små rundstrækninger vil der først være mod- og siden medvind. På målbakken vil der være medvind, indtil man får sidevind efter det sidste sving.

 

Favoritterne

Historien viser, at GP de Plumelec altid bliver afgjort i en sidste spurt på Cote de Cadoudal. I år virker det hele imidlertid lidt mere åbent. De to største franske hold, FDJ og Ag2r, er nemlig uden de helt store specialister i denne type finale - især Ag2r, der har domineret med Alexis Vuillermoz og Samuel Dumoulin i de senere år, er svagere, end de plejer - og derfor må man formode, at de vil adoptere en mere offensiv strategi.

 

I et felt uden mange store hold er der altid en del mandskaber, der har interesse i at køre aggressivt, og denne gang er der ikke mange, der vil kontrollere løbet. Cofidis vil formentlig satse alt på den dobbelte vinder Julien Simon, men de kan få svært ved at klare det alene. Meget vil derfor afhænge af Wanty, løbets måske stærkeste hold. Vil de satse 100% på endnu en spurtsejr med den forsvarende mester Andrea Pasqualon, eller vil de køre mere offensivt og lade blandt andre Guillaume Martin få chancen?

 

Det vil formentlig afhænge meget af Pasqualons form, efter at italieneren har holdt en længere pause, men vi vil alligevel tro, at de vil satse på en spurt, når nu de har den forsvarende mester i stalden. Sammen med Cofidis og måske også Direct Energie bør de kunne skabe samling, også selvom det ikke bliver let at holde især Ag2r i snor. Vi forventer således, at vi får den klassiske spurt, men skal de ekplosive puncheurs snydes, er 2019 ikke et dumt år at satse på.

 

Med forventningen om, at det ender i den klassiske spurt, vil vi pege på Jonathan Hivert som vores favorit. Afslutningen i Plumelec er skræddersyet til den eksplosive puncheur, men utroligt nok er hans bedste resultat i tre forsøg bare en 2. plads. Det skyldes naturligvis, at Hivert er kendt som en yderst svingende fyr, hvis form bevæger sig op og ned med en hast, man sjældent ser. Sådan har det også været i år, hvor han knuste flere verdensstjerner med sit antrit i GP Miguel Indurain for siden at falde helt sammen i det meste af april, inden han for nylig atter viste fremragende form ved at vinde den stigende spurt på kongeetapen i Asturien. Noget kunne altså tyde på, at Hivert lige nu er i en af sine gode perioder, men det kan sagtens have ændret sig igen på lørdag. Har det ikke, er dette en ideel finale for en formstærk Hivert, der senest viste sine evner i et felt lig dette i Finistere, hvor han kørte fra alt og alle, desværre bare lidt for tidligt. Varmen er et problem for en mand, der hader høje temperaturer, men kan han udholde solen, tror vi, at Hivert vinder løbet.

 

Den dobbelte vinder, Julien Simon, har med to sejre, to 2. pladser, en 3. plads og to 5. pladser en helt eminent historik i dette løb. Det siger alt om, at det er en afslutning, der passer ham som fod i hose. Desværre har han ikke helt været på samme niveau som tidligere i 2018 og 2019, men lige nu er der tegn på fremgang. I hvert fald vandt han puncheurløbet i Finistere i april, inden han viste fremragende form med en 11. plads på kongeetapen i Tour de l’Ain sidste søndag. Grand Colombier burde ellers være alt for svær for Cofidis-kaptajnen, og den form gør, at han naturligvis er en topkandidat til et løb, hvor han altid gør det fremragende.

 

Sidste år gjorde Andrea Pasqualon den bedst tænkelige debut i løbet, da han sejrede i første forsøg. Ganske vist er han kendt som en god puncheur, men det var alligevel lidt uventet i en finale, der burde have været for hård. Med sin efterfølgende samlede sejr i Tour de Luxembourg viste Pasqualon imidlertid, at det var udtryk for et generelt forbedret klatreniveau, og dermed er det klart, at han også i år er en af de tårnhøje favoritter. Desværre har han haft et trist år, hvor han ikke har vist meget, og derfor kan man have sin tvivl, om han har ramt samme gyldne åre af form, som han gjorde sidste år på denne tid. Ligesom i 2018 har han været på træningslejr forud for løbet, og derfor har vi bare til gode at se, om han er lige så flyvende som for 12 måneder siden, eller om han er nærmere sit niveau fra foråret. Svaret får vi på lørdag.

 

Ag2r er uden de dobbelte vinder Vuillermoz og Dumoulin og satser i stedet på Clement Venturini. Sjovt nok har franskmanden kun deltaget i løbet en enkelt gang, hvor han blot blev nr. 38, men egentlig burde det være et løb, der passer ham. Især i år har han forbedret sig voldsomt som puncheur, hvilket han har vist med nogle fornemme spurter i blandt andet Oman og Dunkerque. Senest viste han storform i netop Dunkerque, hvor han i spurten på Mont Cassel på kongeetapen kun akkurat blev slået af Mike Teunissen. Denne afslutning er betydeligt stejlere, og Venturini har endnu til gode at vise sig frem i så svær en finale. Om han kan lave ”en Pasqualon”, er et af løbets mest spændende spørgsmål.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Arkea stiller med Elie Gesbert , der i år har fået lidt af et gennembrud. Allerede da han i 2017 blev nr. 2 i Tour du Limousin, viste han, at han er en glimrende puncheur, og derfor burde dette være en finale, der passer ham. I år har han føjet klatring til repertoiret med flere fornemme præstationer i bjergene, først i Oman og senest i Ain, hvor han viste storform med en 2. plads bag suveræne Thibaut Pinot. Det har knebet lidt mere med puncheurafslutningerne i år, men med den form, han har vist, burde han kunne være med i kampen om sejren her. Arkea har også Romain Hardy, der tidligere er blevet nr. 8 i dette løb og egentlig burde have de rette karakteristika, men som ikke er på samme niveau længere. Det er Laurent Pichon heller ikke, og han får svært ved at gentage sin 7. plads fra tidligere. Endelig har holdet også formstærke Anthony Delaplace, der kørte i top 10 i Dunkerque, men han er ikke eksplosiv nok til at begå sig, hvis ikke han angriber fra distancen.

 

Cofidis satser formentlig mest på Simon, men de har tre folk, der alle kan ende med at køre deres egen spurt. I gamle dage ville det i hvert fald have været et perfekt løb for Jesus Herrada, der var en fremragende puncheur. I dag har han ikke samme hurtighed, og sidste år blev han da også kun nr. 6. Han bør igen være med fremme - i hvert fald hvis han er i form efter en lang pause - men det er nok tvivlsomt, om han kan vinde.

 

Holdets tredje kandidat er Anthony Perez. Franskmanden imponerede stort, da han for to år siden slog Greg Van Avermaet i en puncheurspurt i Tour du Luxemoburg. Også sidste år vandt han en lignende etape, men desværre har det knebet med at vise samme takter i andre løb. På papiret burde dette dig være en god finale for ham, i hvert fald hvis han har fundet formen efter en pause. Det plejer han heldigvis, da yndlingsløbet Tour du Luxembourg starter på onsdag.

 

Ag2r satser mest på Venturini, men de har i Benoit Cosnefroy en glimrende plan B. Den tidligere U23-verdensmester er ellers ikke kendt som puncheur, men hans overraskende top 15 i Fleche Wallonne viste visse evner i den retning. Faktisk blev han sidste år også nr. 6 i dette løb, og det viser, at han kan afslutte i denne finale. Om han kan slå de hurtigere folk, er tvivlsomt, men han kan være med fremme. Holdet har også Pierre Latour, der egentlig er ganske eksplosiv, men som nok vil afslutningen for nem, og som primært skal i gang igen efter den skade, der har holdt ham ude af konkurrence siden januar. Endelig er Quentin Jauregui en plan D, efter at han med en 4. plads på Hatta Dam i UAE Tour viste evner i disse afslutninger, men han synes ikke helt at have samme form længere.

 

Wanty har ubetinget løbets stærkeste hold med flere kandidater, men med den forsvarende vinder på holdet, må man formode, at det er alle mand for Pasqualon. Holdet har dog en stærk outsider i Odd Christian Eiking, der viste fremragende puncheuregenskaber med en 5. plads i Catalonien og ikke mindst på 3. etape på Sicilien. Nordmanden er desværre også meget svingende, og efter en pause kan han sagtens vise sig meget formsvag, men på papiret er det en afslutning, der passer ham. Den er også god for Xandro Meurisse, men han har været meget formsvag i år, senest i Tour de l’Ain. Guillaume Martin kan være med fremme, men finalen er for let til, at han kan vinde.

 

Lilian Calmejane er naturligvis et af feltets store navne, og dette burde egentlig også være en afslutning, der passer ham fint. Desværre viste han i Ain, at han fortsat er langt efter i sine bestræbelser på at finde formen til Touren, og han ligner ikke en mand, der kan vinde dette løb. I forvejen mangler han eksplosiviteten til at slå de allerhurtigste, og skal han vinde, skal han formentlig angribe tidligere. Det kunne ligne, at han skal køre for Hivert, der er bedre i disse finaler.

 

Vital Concept kommer med Bryan Coquard¸ der ikke har lagt skjul på ambitionerne. I sine bedste år lykkedes det ham da også at blive nr. 4, men i dag klatrer han ikke længere så godt. Selvom han viste god form med en sejr på en hård etape i Dunkerque og sejren i spurten i GP Marcel Kint, formoder vi, at denne finale er for svær til, at han kan vinde. Vital Concept har også den altid stabile Quentin Pacher, der to gange tidligere er kørt i top 10, men som ikke imponerede i Ain. Endelig har de Patrick Müller¸ der egentlig burde kunne gøre det fint, men hvis form er usikker.

 

Caja Rural har en spændende kandidat i Jonathan Lastra, der allerede én gang er blevet nr. 10 i løbet. I år har spanieren virkelig fået sit gennembrud med flere flotte resultater, senest med topplaceringer i tre af de fire mindre spanske etapeløb, der er kørt i de seneste uger. Han er en relativt god puncheur, men mangler nok topfarten til at vinde. En anden kandidat kunne være Gonzalo Serrano¸ der fik en flot 4. plads i en stigende spurt i Tyrkiet, men som ikke synes at have samme form længere.

 

Amore e Vita stiller med den meget spændende Marco Tizza, der tidligere er blevet nr. 7 i løbet. Italieneren fik af uransagelige grunde ikke forlænget kontrakten med Nippo, men har i år især på Sicilien vist, at han er en fremragende rytter. Han klatrer godt og er en god afslutter, og finalen burde ligge til ham. Den er til gengæld for eksplosiv for holdkammeraten Pierpaolo Ficara , der ellers er en god klatrer.

 

Læs også
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

 

Delko kommer med den formstærke Julien El Fares, der efter et svært år endelig har fundet sig selv igen i 2019. Han har kørt nogle flotte løb i Frankrig og gjorde det senest godt i Ain, hvor han blev nr. 9 på kongeetapen. Han ligner en god top 10-kandidat, men det er tvivlsomt, om farten rækker til at vinde. Holdet har også Romain Combaud, men han mangler både eksplosivitet og form.

 

Wallonie stiller med Eliot Lietaer, der i 2017 ville have været en topkandidat. Efter skaderne i 2018 er han desværre ikke kommet tilbage på samme niveau, og han skal stadig bevise, at han kan blive sig selv igen. Justin Jules er en bakkestærk sprinter, der var i storform i april, men afslutningen her er nok til den hårde side. Dimitri Peyskens kan forsøge sig, men han skal være glad for en top 10.

 

Auber 93 kommer til løbet med Kevin Le Cunff, der tidligere er blevet nr. 11. Sidste år vandt han den stigende spurt i Boucles de l’Aulne, og det tilsiger, at han også burde kunne gøre det endnu bedre her. Desværre viste han dårlig form i Ain, og han synes ikke at have sidste års fremragende ben til en finale, der i forvejen er til den hårde side for ham.

 

Andre ryttere, der kan tænkes at forsøge sig, er FDJs Kilian Frankiny, Kevin Geniets og Leon Vincent, Angel Madrazo fra Burgos, Cyril Barthe og Mario Gonzalez fra Euskadi samt Julien Antomarchi fra Roubaix.

 

OPDATERING: Euskadi-Murias stiller ikke med Barthe og Gonzalez, men i stedet med Garikoitz Bravo, der kan gøre det godt. Stigningen er til gengæld for eksplosiv for Mikel Iturria og Mikel Bizkarra, der ligeledes kører. Arkea er uden Pichon og Delaplace, men kommer i tillæg til Gesbert og Hardy med Warren Barguil, der gør comeback efter sin skadespause, men som nok mangler den sidste eksplosivitet, samt den overraskende vinder i Madrid, Clement Russo, der måske kan gøre det godt. Vital Concept er uden Müller, mens Auber har Anthony Maldonado som en kandidat sammen med den allerede nævnte Le Cunff.

 

***** Jonathan Hivert

**** Julien Simon, Andrea Pasqualon

*** Clement Venturini, Elie Gesbert, Jesus Herrada, Benoit Cosnefroy, Anthony Perez

** Odd Christian Eiking, Lilian Calmejane, Bryan Coquard, Jonathan Lastra, Julien El Fares, Marco Tizza, Guillaume Martin, Kevin Le Cunff, Eliot Lietaer, Pierre Latour, Quentin Pacher, Romain Hardy, Warren Barguil, Garikoitz Bravo

* Clement Russo, Anrhony Maldonado, Angel Madrazo, Quentin Jauregui, Julien Antomarchi, Gonzalo Serrano, Alexis Gougeard, Justin Jules, Dimitri Peyskens, Xandro Meurisse, Romain Combaud, Jon Aberasturi, Leo Vincent, Fabien Doubey, Mikel Iturria, Mikel Bizkarra

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
GP de Plumelec-Morbihan
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?