Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: GP Industria & Artigianato
09. marts 2019 21:30Unipublic

Den tidligere så rige italienske endagsscene er ikke længere, hvad den engang var, men alt er trods alt ikke elendighed. Efter aflysningen i 2015 er GP Industria & Artigianato for fjerde år i træk tilbage på kalenderen i sin nye rolle som andendagsgilde efter Strade Bianche og har som sidste år tiltrukket et stærkt felt med navne som Thibaut Pinot, David Gaudu, Richard Carapaz, Rafal Majka og Giovanni Visconti, der som vanligt udfordres af en meget kuperet rute, som ikke overlader meget til tilfældighederne

Løbets rolle og historie

Italien har i mange år været kendt for sin imponerende kalender af endagsløb, men det seneste årti har tæret på den flotte løbsserie. Mange af løbene er forsvundet, og selvom enkelte har haft held til at vende tilbage, er kalenderen slet ikke, hvad den var i sin storhedstid.

 

Et af de mange løb, der led en krank skæbne, er GP Industria & Artigianato, der afvikles i byen Larciano. Efter skabelsen i 1977 blev det afviklet hvert eneste år, indtil arrangørerne i 2015 måtte kaste håndklædet i ringen og aflyse begivenheden. Heldigvis har de siden haft held til at bryde den kedelige tendens, og i 2016 genopstod løbet, endda i et langt stærkere format, hvor man havde samlet det vel nok stærkeste felt hidtil.

 

Løbet blev faktisk allerede skabt under navnet Circuito di Larciano i 1967, hvor det opstod som en serie af gadeløb. I 1977 fik det sit nuværende navn, inden det i 1979 blev til et endagsløb. Straks fra start blev det en ganske prestigiøs begivenhed, der i de tidlige år blev vundet af navne som Frano Bitossi, Roger De Vlaeminck, Felice Gimondi og Francesco Moser, og man havde en vis Eddy Merckx på podiet, inden man blev til et endagsløb. Som så mange andre italienske endagsløb, nød det aldrig den store internationale appel, og italienerne har domineret uafbrudt siden starten. Det har imidlertid som regel tiltrukket de bedste italienske klassikerryttere og er således i de senere år vundet af navne som Danilo Di Luca, Davide Rebellin, Damiano Cunego, Vincenzo Nibali og Filippo Pozzato.

 

Som så mange andre italienske endagsløb begyndte det i dette årtusinde gradvist at tabe status, og cykelsportens globalisering samt den økonomiske krise betød, at det i stigende grad blev svært at tiltrække udenlandske hold. Det blev ikke hjulpet af en usikker kalenderplacering. Indtil 2014 blev løbet betragtet som vigtig forberedelse til Giroen, og det blev i et par år afholdt sammen med Giro della Toscana i en weekend i april. I de år tiltrak man sig som regel et fint felt, og rollen som forberedelse til en grand tour gjorde det til et svært løb.

 

I 2014 blev løbet flyttet til juli og blev dermed afholdt under Tour de France. Det gav herved ryttere, der ikke var i Frankrig, en mulighed for at få løbskilometer i benene på en tid, hvor der ikke sker meget andet i den professionelle cykelverden, men det fik stort set ingen opmærksomhed. Derfor kom det ikke som en stor overraskelse, at løbet blev aflyst i 2015.

 

Heldigvis er det lykkedes arrangørerne at genetablere begivenheden, og denne gang har man truffet den kloge beslutning at flytte det til marts. Efter Roma Maximas forsvinden for et par år siden har der været en ledig plads søndagen efter Strade Bianche. I 2016 blev den 39. udgave afviklet i netop det tomrum, og det tog stjernerne godt imod. På denne tid af året leder mange ryttere efter muligheder for at forberede sig til større mål, og ved at slå pjalterne sammen med Strade Bianche, der i forvejen tiltrækker et fantastisk felt, kan man nu tilbyde en weekend med to solide endagsløb som forberedelse til næste uges Tirreno-Adriatico.

 

Blandt deltagerne i 2016 var Vincenzo Nibali, Rigoberto Uran, Diego Ulissi, Simon Gerrans, Adam Yates, Davide Formolo og Esteban Chaves, og feltet var således meget mere internationalt, end det tidligere havde været. Strade Bianches nye status som WorldTour-løb har bestemt ikke skadet muligheden for at tiltrække internationale navne, og i 2017 var folk som Nairo Quintana, Nibali, Uran, Yates og Giovanni Visconti alle at finde i et felt, der havde hele syv af de 18 WorldTour-hold til start. Det var også tilfældet i 2018, hvor blandt andre Yates, Rafal Majka og Visconti alle var at finde i feltet, og i 2019 fortsætter tendensen med syv hold fra det fineste selskab og internationale stjerner som Thibaut Pinot, Richard Carapaz, David Gaudu, Majka og Visconti.

 

Løbet er et helt typisk italiensk endagsløb, idet det inkluderer en hård rundstrækning med en svær stigning tæt på en flad finale. Dermed er det endnu en begivenhed, der er som skabt til ardennerspecialister, som kan angribe på den sidste stigning eller bruge deres gode spurt til at vinde i en lille gruppe - nøjagtig som det er tilfældet i de fleste løb på den italienske kalender.

 

Sidste år var det dog ikke stigningen, der gjorde forskellen. I stedet var det på nedkørslen, at Matej Mohoric, der ellers forinden havde været i vanskeligheder på selve bakken, stak af. Marco Canola satte efter og fangede ham næsten til sidst, men det forhindrede ikke Mohoric i at tage den første af mange sejre i jubelåret 2018, denne gang foran Canola og Davide Ballerini, der vandt spurten om 3. pladsen i en lille gruppe. Mohoric og Bahrain-Merida forsøger ikke at forsvare titlen, og heller ikke Ballerini og hans nye Astana-hold er til start. Det er til gengæld Canola, der vil forsøge at forbedre sidste års 2. plads.

 

Ruten

Som sagt er løbet et typisk italiensk endagsløb med en hovedsageligt flad første del og en vanskelig rundstrækning mod slutningen, hvor der venter en svær stigning samt en nedkørsel til en flad finale. Stigningen er imidlertid sværere og kommer tættere på mål, end den gør i de fleste andre løb, og det betyder, at GP Industria & Artigianato er en anelse mere selektivt og mindre skabt til stærke sprintere end mange af de øvrige løb på den italienske kalender. Der er således tale om et løb, hvor ardennerspecialister og klatrere har en langt bedre chance for at gøre en forskel, og det har været afspejlet i de tre af de seneste udgaver, der er blevet vundet af henholdsvis Simon Clarke og Adam Yates (to gange).

 

Formatet er blevet ændret lidt fra år til år, men nøgleudfordringen er altid San Baronto-stigningen. Det vil igen være tilfældet i 2019. En ny rute blev introduceret i 2014, og arrangørerne er så tilfredse med det det nye set-up, at man har genbrugt den i alle årene efter aflysningen i 2015, således også i år.

 

Det 199,2 km lange løb både starter og slutter i Larciano og kan inddeles i to dele. Først skal rytterne køre fire omgange på en 22,3 km lang rundstrækning i området syd for byen. Her er terrænet helt fladt, og der er stort set ingen klatring overhovedet.

 

Anden halvdel af løbet er meget hårdere, da rytterne nu bevæger sig ind i bakkerne nordøst for byen. Det sker, når de tilbagelægger fire omgange på en 27,5 km lang rundstrækning, der stort set intet har til fælles med den, der blev benyttet til løbets første del. De første 11,8 km er ganske vist flade, men herefter rammer feltet San Baronto-stigningen (7,7 km, 3,8%). Her stiger de to første 2 km med 4-5%, inden der følger en km med hele 10,5%. Til slut bliver det imidlertid lettere med 4 km på 2-3%, inden det stiger med 5% på de sidste 700 m Toppen kommer med 5,9 km til mål, og derefter går det hovedsageligt nedad, indtil man når de sidste 1500 m, der er flade. Nedkørslen er teknisk vanskelig, indtil man passerer 4 km-mærket, hvorfra der hovedsageligt er tale om en lang, lige vej. Inden for de sidste 1500 m er der således kun et ganske blødt sving. De sidste 500 m stiger med en gennemsnitlig stigningsprocent på 2.

 

Løbet byder på i alt 2100 højdemeter.

 

 

 

 

 

Vejret

Mens Strade Bianche synes at blive afviklet i solskin, bliver vejret knap så opløftende søndag. Her vil det nemlig være overskyet med en temperatur på 16 grader, og mod slutningen af løbet er der endda 25% risiko for en byge. Det vil dog ikke være specielt blæsende med en let til jævn vind fra vest. Det giver vind fra alle retninger på den indledende rundstrækning, mens der i finalen vil være medvind på den stjle del af San Baronto, sidevind på den lette del og sidemodvind på nedkørslen samt det sidste flade stykke i Larciano.

 

Favoritterne

Den nye rute har nu været benyttet fire gange, og vi har derfor en god ide om, hvad vi kan forvente. San Baronto er en meget lang stigning, men den er ikke særlig stejl, og det er derfor ikke en stigning for rene klatrere. I 2016 lykkedes det således en stor fyr som Ramunas Navardauskas at sidde med i den første større gruppe, der spurtede om femtepladsen, og i 2014 sad folk som Jerome Baugnies og Antonino Parrinello, der ikke er rene klatrere, med helt fremme. I 2017 var løbet en anelse mere selektivt, og den første større gruppe udgjordes udelukkende af relativt klatrestærke týper. Sidste år så vi den hidtil mindst selektive udgave, og selvom første gruppe primært blev udgjort af relativt klatrestærke folk, så vi, at de rene klatrere trods mange angreb ikke kunne gøre forskelle, og lidt tungere folk som Marco Canola, German Nicolas Tivani og Sean De Bie var med i den gruppe, der på nedkørslen blev snydt af Matej Mohoric og Canola.

 

Det viser, at GP Industria er et relativt hårdt løb, og man kommer ikke langt, hvis man ikke kan køre opad. Det er imidlertid heller ikke et løb for de rene klatrere, der mangler en hårdere stigning til at gøre en forskel. Derimod er det et perfekt løb for ardennerryttere, der både kan overleve stigningen og har en god spurt i den flade finale. Samtidig vil en god nedkørsel være vigtig i den teknisk vanskelige afslutning, for det var netop det, der sidste år gav Mohoric sejren.

 

I de 2016 og 2017 lykkedes det de stærkeste at køre væk på stigningen sidste gang, men begge gange var den første større gruppe ikke været langt efter. Sidste år lykkedes det til gengæld ikke, og der forekom en relativt stor regruppering, så det kun var Mohoric’ eminente teknik på nedkørslen, der forhindrede en spurtafgørelse.

 

Det viser, at der grundlæggende er tre sandsynlige scenarier i dette løb: enten kan de stærkeste klatrere køre fra på sidste stigning og afgøre det iblandt sig - måske kan en rytter endda tage en solosejr, som Clarke gjorde det for tre år siden - ellers også bliver det samlet til en spurt i en relativt lille gruppe af klatrestærke typer. Den sidste mulighed er en gentagelse af Mohoric’ nummer i en ukontrollerbar finale, men det synes at være det mindst sandsynlige scenarium

 

I år er det lidt svært at se, hvem der for alvor kan få feltet til at eksplodere. Pilen peger på FDJ, der i Thibaut Pinot og David Gaudu har løbets to formentlig stærkeste på stigningen, men som også i Anthony Roux har et kort til spurten, samt Bora, der ikke har meget at skyde med i en spurt - med mindre Oscar Gatto da viser nogle evner, han ikke har vist i mange år - og som i Rafal Majka, Maximilian Schachmann og Gregor Mühlberger har nogle klatrestærke folk, der nok kan skabe lidt ravage. Vi mangler imidlertid en eksplosiv klatrer i Yates- og Uran-klassen, og vi så sidste år, at der skal et vist punch til for at kunne slå et tilstrækkeligt hul på det stejle. Richard Carapaz er sammen med Pinot, Gaudu og Majka løbets bedste klatrere, men det er svært at se dem for alvor gøre de afgørende forskelle på en så eksplosiv stigning.

 

Samtidig er der en stribe ret stærke hold med stor interesse i en spurt i en lille gruppe. Det gælder særligt Nippo med Marco Canola, Neri Sottoli med Giovanni Visconti og Androni med Francesco Gavazzi, men også FDJ kan måske se mere ide i at spurte med Roux end i at satse alt på Pinot eller Gaudu. Mitchelton har i Nicholas Schultz, Robert Stannard og Damien Howson gode klatrere, men vil formentlig være mest tilfredse med at skulle spurt med Michael Albasini. Og Carapaz kan i stedet blive brugt til at forsøge at sætte Eduard Prades op til en spurt i en gruppe, der ikke er alt for stor.

 

Bora er næsten tvunget til at gøre løbet hårdt, og vi forventer også, at FDJ og EF, der i Simon Clarke har en meget formstærk rytter og tidligere videre, vil deltage i den fest. Vi tvivler bare på, at det i et felt, der ligesom sidste år er betydeligt stærkere end tidligere, er nok, og vi forventer igen en relativt stor gruppe på toppen. Herefter er der naturligvis en mulighed for, at Mohoric’ nummer kan gentages, hvis der er mangel på kontrol, men vi forudser en spurt i en gruppe på 15-20 mand. Her er der ret mange gode vinderbud, og det er derfor et meget åbent løb.

 

Det får os til at pege på Giovanni Visconti som vores favorit. Den italienske stjerne, der er skiftet til Neri Sottoli for at kunne agere kaptajn, kom meget haltende fra start, men i sidste weekend viste han klar formfremgang. Han sad næsten med de bedste i det svære Classic de l’Ardeche, og i Drome Classic sikrede han sig med sit eminente punch en 5. plads. Løbene har ganske vist vist, at han endnu ikke er helt på toppen, men formen er tydeligvis kun på vej op, og han vil være endnu stærkere i denne weekend. Samtidig er han topmotiveret til et løb, der afvikles i hans baghave, og terrænet passer ham, da stigningen er overkommelig, og da han i en spurt kan slå de fleste. I hvert fald spurtede han som en drøm i 2018, hvor han blandt andet i Valencia fik ram på en vis Greg Van Avermaet i en lille gruppe, ligesom han i Østrig Rundt med hele tre etapesejre viste sin styrke i denne slags terræn.

 

Samtidig er han bakket op af et fremragende hold, der sad i overtal i finalerne i weekenden, hvor Laiguelgia-vinderen Simone Velasco og Edoardo Zardini begge kørte finale, og her er han endda bakket op af en yderst formstærk Dayer Quintana, der i Laigueglia har kørt som lyn og torden. De burde kunne hjælper med at samle det hele til en spurt i en lille gruppe, og her tror vi, at Visconti vil være stærkest. Skulle han betale prisen for deltagelsen i Strade Bianche, har holdet endda i Velasco en relativt hurtig plan B, der kan tage over, selvom han trods alt nok får svært ved at slå de mange hurtigere folk.

 

Sidste år havde Marco Canola svært ved at leve op til drømmeåret 2018, men i lige præcis dette løb var han tæt på. Var stregen kommet bare lidt senere, havde han formentlig fanget Mohoric, som han let burde kunne slå i spurten. Det viser, at Canola er i stand til at klare stigninger som disse, og efter en opløftende start på sæsonen virker han endnu bedre denne gang. En 7. plads på den stejle mur på 1. etape i Andalusien siger i hvert fald en del om formen, og han har dette løb som et stort mål. Hans speciale er ganske vist stigende spurter, men også i en flad afslutning er han blandt de hurtigste, og han kan endda regne med støtte fra formstærke Nicola Bagioli, der brillerede i Laigueglia, og som kan tage over, hvis Canola falder fra. Med andre ord står holdet med to gode, hurtige kort. Til gengæld tror vi, at det bliver en anelse for hårdt for den ellers endnu hurtigere Juan Jose Lobato, der stadig leder efter sin bedste form, mens Moreno Moser fortsat er en skygge af sig selv.

 

For tre år siden kørte Simon Clarke hjem til en solosejr, og i 2017 spillede han en nøglerolle for Uran. Det viser, at han har smag for dette løb, og han er helt sikkert topmotiveret til at gentage bedriften. Efter hans eminente kørsel i Provence, hvor han var meget tæt på at tage den samlede sejr, ser han endda ud til at være bedre end måske nogensinde, og han har alle de rette kvaliteter til at begå sig i dette løb. Selvom han var lidt uheldig i spurterne i Provence, er han ikke uden chance i en større spurt, men han skal håbe på størst mulig udskilning. Med den nuværende form bliver han i hvert fald svær at ryste på stigningerne, og han skal håbe, at de hurtigste folk falder fra. Han meldes heldigvis ikke at være mærket af styrtet i Emiraterne, men han kan være lidt mærket af et hårdt Strade Bianche. Clarke virker dog så velkørende, at han står med gode kort, og han bakkes op af en ganske vist ikke så formstærk Tanel Kangert samt den meget lovende klatrer Jonathan Caicedo, der bliver meget spændende at følge i årets første europæiske løb.

 

Efter nogle svære år viste Anthony Roux sidste år, at han er en klasserytter. Således vandt han ikke blot en reduceret massespurt på den dramatiske sidste etape af Route l’Occitanie, han erobrede også det franske mesterskab. Grundlæggende er dette et glimrende løb for Roux, der klatrer godt, og som kan spurte sig til sejr i mindre grupper, men denne gang hersker der en smule usikkerhed om formen. I hvert fald skuffede han i Laigueglia, men mon ikke en uges arbejde for Gaudu i Emiraterne har gjort ham bedre? Vi tvivler på, at han er med, hvis det bliver knaldhårdt, men i en større gruppe vil han have gode chancer. Hvis ikke, er det op til Thibaut Pinot og David Gaudu at gøre det så hårdt, at Pinot enten kan vinde en spurt i en lille gruppe af klatrere, eller at den ekstremt formstærke Gaudu, der var dybt imponerende i Emiraterne, med sit fine punch måske kan køre alene hjem.

 

Også denne sæson er startet skidt for det fallerede Katusha-hold, men her har de faktisk et ganske stærkt kort. Ruten er nemlig som skabt til Enrico Battaglin, der klatrer godt nok til at klare denne stigning og desuden er ganske spurtstærk i mindre grupper, selvom det er som puncheur, han har sit virkelige speciale. Desværre er han som altid startet svagt, og selvom han ikke var helt skidt i Oman, manglede han fortsat så meget, at der bestemt ikke er nogen garanti for, at han kommer med hjem her. Omvendt burde det være muligt, og er han med til stregen, har han i hvert fald en reel chance. Til gengæld skal vi nok ikke have forhåbninger til Nathan Haas, der stadig er på vej tilbage efter en uforklarlig sygdom i starten af sæsonen, og desværre har Dmitriy Strakhov, der ellers også er god i mindre grupper, vist dårlig form. Klatrerne Matteo Fabbro, Stef Cras og Ian Boswell mangler punch og spurtstyrke, og den ellers halvhurtige Ruben Guerreiro er for formsvag til at køre væk og for langsom til at vinde i en større gruppe.

 

Movistar kommer med et ganske stærkt hold med flere gode kort. Størst chance har nok Eduard Prades, der på 2. etape i Tour La Provence vandt en spurt i en lille gruppe. Desværre har han endnu ikke klatret specielt godt i år, og vi frygter lidt, at han kun sidder med hjem, hvis gruppen er en anelse for stor, men er han med, er han ikke uden chance. Endnu hurtigere er Jose Joaquin Rojas¸ der burde have pæne chancer for at sidde med hjem, men som desværre har det med at falde ud, når han endelig har en chance som denne. Richard Carapaz er helt sikkert en af løbets bedste klatrere, men det er svært at se ham køre fra særligt Pinot, der i hvert fald er hurtigere på stregen, og ruten er nok for hård for Carlos Barbero¸ der ellers er holdets hurtigste.

 

Den mest stabile rytter i disse kuperede italienske endagsløb er vel Francesco Gavazzi, der klatrer godt nok til næsten altid at sidde med hjem, og som med sin gode spurt næsten altid ender i top 10. I de sneste tre år er han da også blevet nr. 5, 7 og 9, men det er også meget sigende, for den alsidige italiener vinder sjældent. I en flad spurt skal meget nemlig flaske sig, hvis han skal være hurtigst, og da han ikke klatrer som i gamle dage, sidder han sjældent med, når det bliver meget hårdt. Formen i Frankrig i sidste weekend var pæn uden at være prangende, og vi frygter derfor, at Gavazzi igen ender med en sekundær placering i en spurt i en større gruppe. Måske kan den hurtige veteran Matteo Montaguti komme med hjem, men han klatrer knap så godt, og Andronis klatrere Mattia Cattaneo, Fausto Masnada og Mateo Busato, der ellers viser tegn på fremgang, er ikke hurtige nok til at vinde.

 

Mitchelton-Scott savner den dobbelte vinder Yates, men det betyder ikke, at de er uden chance. Kan de gøre løbet tilstrækkeligt hårdt har de nemlig den talentfulde Robert Stannard, der sidste år var en af de bedste U23-ryttere og så sent som i Herald Sun Tour viste, at han også er ganske hurtig. Her får han en stor chance, og særligt hvis det bliver hårdt, kan han gøre det færdigt. Holdet har også talentfulde Nicolas Schultz, der sidste år med en podieplads i GP Miguel Indurain viste sine evner i dette terræn, og som kommer med en fornem sejr på kongeetapen i Herald Sun Tour i bagagen. Selvom han er hurtig, er han dog formentlig ikke hurtig nok til at vinde. Det er Michael Albasini til gengæld, og han vil næsten med sikkerhed være favorit, hvis han sidder med hjem. Han har imidlertid været meget formsvag i år, og da han tillige har været syg efter hjemkomsten fra Emiraterne, har han meldt ud, at målet først og fremmest er at gennemføre. Holdets sidste klatrer, Damien Howson, er ikke eksplosiv nok.

 

Det italienske landshold stiller med Marco Tizza, der uforståeligt nok ikke fik forlænget kontrakten med Nippo, selvom han sidste år var i top 11 i svære løb som Giro della Toscana, Coppa Sabatini, Memorial Marco Pantani og Trofeo Matteotti. Her viste han, at han er skabt til hårde italienske løb, da han både kan klatre og spurte, endda også i meget svært terræn, men desværre havde han en tendens til at skuffe, når der skulle afsluttes i mindre grupper. I år er han desværre ikke i storform, men i teorien har han de nødvendige egenskaber til at vinde. Han bakkes op af Astanas Davide Villella, der synes at være i glimrende form og er god i dette terræn, men mangler hurtighed og punch til at vinde.

 

Bora har som sagt et meget stærkt hold, men det er svært at se dem løbe med sejren. Bedst chance har Maximilian Schachmann, der viste glimrende form med en top 10 på den sidste bjergetape i Emiraterne og ventes at være blandt de bedste på stigningerne. Han er heller ikke langsom på stregen, men for at vinde skal løbet nok være meget selektivt. Løbet er til gengæld svært for Rafal Majka, der nok kan klatre, men hverken spurte eller køre nedad, og også Gregor Mühlberger mangler spurtstyrke til at gøre arbejdet færdigt.

 

Blandt kontinentalrytterne er to navne værd at holde øje med. Det er først og fremmest Paolo Toto, der i en spurt vil være blandt de hurtigste. Sidste års 2. plads i Laigueglia viser, at klatreevnerne også er der, men desværre har han lagt skidt fra land i år og kommer næppe med hjem. Det har Matteo Sobrero til gengæld ikke, efter at han højst overraskende spurtede sig til en 3. plads i Laigueglia, men det er trods alt svært at se ham vinde en spurt i dette løb, hvor gruppen ventes at være større.

 

To formstærke kandidater er Iuri Filosi og Emil Vinjebo. Filosi har haft en forfærdelig tid som professionel, men viste med sejren i Lugano i 2017, at han stadig har talentet. Det er måske på vej til at blomstre igen, efter at han i Oman klatrede godt og var med fremme i spurterne på de hårde dage. Dermed kunne det være et løb for ham, men han kom desværre ned på jorden igen i Frankrig i sidste weekend, hvor han atter skuffede. Det gjorde Vinjebo til gengæld ikke, og danskeren burde med sin fine form kunne køre finale, men han får trods alt svært ved at vinde i et felt med så mange skarpe afsluttere. En plan B kunne være Lucas Eriksson, der i Haut Var spurtede sig til en top 10 på en lignende rute samt måske en velkørende Krister Hagen, mens holdets skarpeste afslutter Alexander Kamp desværre synes at være helt ude af form.

 

UAE kommer bestemt ikke i den stærkeste opstilling, da løbet er for let til klatrerne Christian Munoz og Edward Ravasi. Holdet har dog en joker i Aliaksandr Riabushenko, der med en 2. plads i en massespurt i Baskerlandet sidste år har vist, at han er hurtig nok til at vinde. Som tidligere vinder af U23-Lombardiet burde han også klatre glimrende, men desværre har han intet vist på stigningerne i sin tid som professionel, heller ikke i år. Derfor skal der ske noget ret markant, hvis han skal sidde med hjem.

 

Endelig kan det være værd at holde øje med de halvhurtige Enrico Barbin, Luca Wackermann, Sergey Shilov og Domingos Goncalves¸ men de har ikke vist en form, der giver grund til den store optimisme, og ruten er for nem til, at Ben Hermans, der stadig er på vej tilbage fra en skade kan vinde, ligesom den er for hård for ellers holdbare sprintere som Kristian Sbaragli og Davide Cimolai.

 

OPDATERING: Androni har erstattet Francesco Gavazzi med den talentfulde Andrea Vendrame, der er knap så holdbar, men også en glimrende afslutter med gode chancer, hvis han sidder med hjem. Katusha stiller med en anden klatrer, Matteo Fabbro, i stedet for Ruben Guerreiro, men trods hans form har han ikke mange chancer i et løb som dette.

 

***** Giovanni Visconti

**** Marco Canola, Simon Clarke

*** Anthony Roux, Enrico Battaglin, Eduard Prades, Jose Joaquin Rojas, Robert Stannard

** Marco Tizza, Thibaut Pinot, David Gaudu, Michael Albasini, Maximilian Schachmann, Nicholas Schultz, Nicola Bagioli, Andrea Vendrame, Matteo Sobrero, Iuri Filosi, Richard Carapaz, Paolo Toto, Aliaksandr Riabushenko, Emil Vinjebo

* Ben Hermans, Matteo Montaguti, Simone Velasco, Matteo Busato, Enrico Barbin, Kristian Sbaragli, Juan Jose Lobato, Carlos Barbero, Dmitriy Strakhov, Davide Villella, Gregor Mühlberger, Rafal Majka, Dayer Quintana, Jhonatan Caicedo, Krists Neilands, Tanel Kangert

 

Danskerne

Som nævnt ovenfor stiller Riwal med en formstærk Emil Vinjebo, der burde have en fin chance for at levere endnu et godt resultat. Ruten  er for svær for Rasmus Quaade og Andreas Kron.

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Matej Mohorics sejr fra 2018, Adam Yates’ sejr fra 2017 og 2014 samt Simon Clarkes sejr fra 2016.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
GP Industria & Artigianato - Larciano
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Gree-Tour of Guangxi(2.UWT) 17/10-22/10

Tour of Guangxi Women's...(1.WWT) 20/10

World Cup Bern(CDM) 20/10

Japan Cup Cycle Road Race(1.HC ) 20/10

Chrono des Nations(1.1) 20/10

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

FIND DINE CYKELPRODUKTER PÅ TVÆRS AF WEBSHOPS