Optakt: GP Jean-Pierre Monseré

STREAM PARIS-NICE OG GP MONSERÉ UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Løbets rolle og historie

Der findes vel næppe noget land, der har så righoldig en endagsscene som Belgien. Det er ikke tilfældigt, at de belgiske prokontinental- og kontinentalhold altid ender langt fremme på diverse UCI-ranglister, for de har i langt større omfang end rivalerne mulighed for at køre pointrige løb på hjemmebanen. Listen over 1.1-løb er ganske enkelt alenlang og består af et godt miks af mere attraktive løb som sidste tirsdags Le Samyn, der har ganske store navne til start, samt en række mindre begivenheder, som end ikke de lokale WorldTour-hold Quick-Step, Intermarché eller Lotto Soudal altid deltager i.

Det er først og fremmest efteråret fra midten af august og frem til begyndelsen af oktober, der er overfyldt med disse løb, mens der er mindre rum for den slags i et forår, hvor Belgien som bekendt er vært for et hav af verdens allerstørste cykelløb. Der er dog enkelte i marts, hvor Le Samyn to dage efter åbningsweekenden skyder showet i gang, og herfra er hullet mellem de største brostensklassikere, hvor Paris-Nice og Tirreno-Adriatico har stjålet stjernernes fokus, traditionelt blevet udfyldt af netop det løb samt Driedaagse van West-Vlaanderen, Nokere Koerse og Bredene-Koksijde Classic, inden WorldTour-løbet i De Panne om nu godt to en halv uge er den næste store belgiske klassiker.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Løbene tjener det vigtige formål, at de har været en god chance for mindre ryttere på de store hold til at få en personlig chance, mens stjernerne er travlt beskæftiget på WorldTour-scenen i Frankrig og Italien, samt helt essentiel forberedelse frem mod klassikerne for de mange franske, hollandske og belgiske ProTeams, der kun for enkeltes vedkommende har adgang til de store etapeløb mod syd. Mens stjernerne således finpudser formen på stigninger i Sydeuropa, er det på de vindblæste belgiske veje, at man kan lure hvilke ProTeam-ryttere, der måske kan levere en lille klassikeroverraskelse.

I mange år var Driedaagse van West-Vlaanderen som et tre dage langt etapeløb det måske mest betydningsfulde i rækken, men desværre har det lidt en krank skæbne. Først måtte det for et par år siden reduceres til et endagsløb, der dog på sin position om søndagen efter åbningsweekenden stadig havde stærk deltagelse fra flere WordlTour-hold. Det var tillige en del af den nye belgiske løbsserie, Napoleon Games Cycling Cup, der har samlet flere af disse 1.1-løb i en serie, og som nu har skiftet navn til Exterioo Cycling Cup.

Desværre kunne det ikke lade sig gøre at holde løbet oven vande, og allerede i 2018 kom det frem, at det fra 2019 ikke længere ville være at finde på kalenderen. Det efterlod imidlertid en perfekt plads for andre løb, for mens WorldTour-holdene alle har travlt i disse dage, er de mindre hold på jagt efter løbskilometer andetsteds.

Det var arrangørerne af det relativt nye GP Jean-Pierre Monseré, der greb den chance. De skabte deres begivenhed i 2012 som et af de mange belgiske gadeløb, der ikke er en del af UCI-kalenderen, og som mange andre af den slags løb tiltrak det mange af de belgiske topnavne, der ofte bruger disse løb som god træning i løbsfri perioder. Således gav det i de tidlige år sejre til blandt andre Tom Van Asbroeck, Jurgen Roelandts og Lars Boom, men det kunne alligevel ikke tilfredsstille bagmændene, der havde større planer.

Derfor blev løbet rykket op på UCI-kalenderen forud for 2017-sæsonen, men som et 1.2-løb måtte det som pris indse, at det var slut med at tiltrække de store navne. Målet har da også været at avancere i hierarkiet, og det skete forud for 2019-sæsonen, hvor man med oprykningen til 1.1-status sikrede, at der i hvert fald nu er mulighed for at invitere WorldTour-hold. Samtidig greb man muligheden for at overtage kalenderens ledige plads, og løbet er endda også blevet en del af Exterioo Cycling Cup, hvor det i år er den anden begivenhed efter Le Samyn, og dermed er der sikret tv-dækning. Fra i år gør det endda fælles front med det ligeledes opgraderede Grand Prix Criquelion, så de sammen udgør en fin løbsweekend som alternativ til WorldTour-løbene.

Trods oprykningen kom løbet ikke lovende fra start. I 2019 lykkedes det således kun at få deltagelse af Lotto Soudal fra højeste niveau, og helt galt gik det, da løbet som følge af stormvejr måtte afblæses om morgenen. Det har dog ikke afholdt arrangørerne fra at prøve igen og det endda med en vis succes, da man i 2020 fik deltagelse af begge de belgiske WorldTour-hold, Deceuninck-Quick Step og Lotto Soudal, samt i sidste øjeblik også Bora, selvom løbet stadig ikke har samme appel som forgængeren i Vestflandern, der trods alt havde en vis historie og også havde deltagelse af flere udenlandske storhold. Fremgangen fortsatte heldigvis i 2021, hvor man i tillæg til de nu tre belgiske WorldTour-hold også fik besøg af Cofidis og Qhubeka ASSOS, og igen i 2022, hvor de tre lokale storhold fik selskab af Cofidis, DSM og UAE. I år når man endda helt op på seks hold, formentlig grundet det øgede fokus på point og tilføjelsen af lørdagens løb, for de lokale hold Soudal, Intermarché og Alpecin får denne gang selskab af DSM, Cofidis og Arkea. De ledsages af en meget lang liste af ProTeams, der for manges vedkommende kommer i en skarp opstilling, og de vil alle være sultne efter at gribe chancen for at vinde et stort løb.

Sidste år endte det i den klassiske massespurt, og her fortsatte Arnaud De Lie drømmestarten på sin professionelle karriere, da han tog sin anden sejr foran Dries De Bondt og Hugo Hofstetter. I år er opgaverne imidlertid større for det belgiske stortalent, der i stedet er til start i Paris-Nice, men både De Bondt og Hofstetter er med igen i et forsøg på at gøre det endnu bedre end sidste år.

STREAM PARIS-NICE OG GP MONSERÉ UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

Løbet har ikke blot overtaget kalenderplaceringen fra Driedaagse van West-Vlaanderen, det er også et løb af samme type. Langt de fleste af disse belgiske 1.1-løb finder nemlig sted i det relativt flade Flandern, hvor de ofte afvikles på rundstrækninger nær en given værtsby. Her afsøger man mulighederne for at finde, hvad der kan opdrives af små bakker og brosten, men trangen til at benytte rundstrækninger betyder, at man slet ikke kan inkludere de sværhedsgrader, man finder i de flamske storløb. Derfor er de fleste belgiske 1.1-løb relativt flade affærer, hvor det først og fremmest er vejret i kombination med bakker og brosten, der måske kan sætte sprinterne ud af spillet. Det gælder også for GP Jean-Pierre Monseré.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Hvor man tidligere bare har kørt omgange på en lille rundstrækning med begrænsede udfordringer, forsøgte man sig i 2002 med færre omgange på en stor rundstrækning i håb om, at det kunne give flere udfordringer. Den model genbruges i år, hvor man bruger en let modificeret udgave af samme rundstrækning.

Årets løb afvikles på en 198,6 km lang rute, der som noget altså nu alene består af omgange på en meget stor rundstrækning. Den er hele 57,8 km lang og har centrum i den velkendte målby Roeselare, og man skal køre næsten fire omgange. På første omgang starter man dog i Ichtegem, som ikke er rundstrækningens udgangspunkt, og derfor bliver første omgang en smule amputeret, da kun kører de sidste 25,2 km. Det betyder, at den eneste af løbets udfordringer, der skal forceres på første omgang, er Gitsberg (400 m, 3,2%, max. 5,0%), der har top efter 16,2 km.

Den fulde omgang indledes med, at man kører mod vest og siden nordvest igennem fladlandet ud gennem Roeselare og frem til Hoogledeberg (600 m, 2,6%, max. 4,8%), hvis top passeres for tredje og sidste gang med 51,1 km igen. Derfra snor man sig mod nord og nordvest igennem fladlandet, idet man undervejs passerer byen Hooglede. Næste udfordring kommer i form af Ruidenbergstraat (700 m, 2,1%, max. 5,7%), der sidste gang passeres med 36,0 km igen, inden man snor sig mod nord og nordøst frem til rundstrækningens nordligste punkt.

Her drejer man mod syd for at passere den let stigende pavé Lookhuisstraat (1,2 km, 1,5%, max 4,6%), der sidste gang har top med 29,7 km igen, hvorefter det går skiftevis mod syd, øst og igen syd igennem fladlandet ned til dagens sidste udfordring, brostensstigningen Gitsberg (400 m, 3,2%, max. 5,0%). Fra toppen resterer bare 9,0 km, der efter en kort nedkørsel består af fladt terræn, som leder mod sydøst ned til Roeselare. Finalen er ændret i forhold til sidste år, hvor den var meget teknisk. Nu er den anderledes enkel, idet man drejer i en rundkørsel med 2900 m igen, hvorefter der er et sidste skarpt sving 900 m fra stregen, inden vejen bugter sig mod højre.

Løbet byder i alt på 607 højdemeter mod 634 højdemeter på sidste års kun marginalt modificerede rute.

I forhold til udgaverne frem til 2022 er den væsentligste tilføjelse både Lookhuisstraat og Ruidenberg, der ikke var en del af den gamle og kortere rundstrækning.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

STREAM PARIS-NICE OG GP MONSERÉ UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Vejret

I et løb som dette er det altid vejret, der har nøglen til udfordringerne, og derfor vil vejrudsigten blive studeret nøje, ikke mindst efter den vindbetingede aflysning i 2019. Denne gang kommer vinden imidlertid slet ikke til at spille en rolle, for vejrudsigten minder om det, vi så lørdag. Det vil være overskyet med en bygerisiko, der gennem løbet vil aftage fra 55% til 25% i finalen, og det vil igen være køligt med en temperatur på bare 6 grader. Der vil bare være en let vind (10-12 km/t), hvilet giver mod- og sidevind på rundstrækningens første halvdel og med- og sidemedvind på hjemturen. Der varer ved indtil svinget med 900 m igen, hvorefter man får mod- og sidemodvind.

Favoritterne

Denne optakt bliver grundet travlhed med WorldTour-løbene blot til en mere skitseagtig gennemgang af løbets favoritter.

Det kan godt være, at GP Monseré er en relativt ny sag og efter aflysningen i 2019 kun har været afviklet med deltagelse af WorldTour-hold tre gange, men ser man på løbets karakter, er der ikke meget nyt under solen. Løbet er et af den slags 1.1-løb, som findes til overflod, særligt i august og september, og som afvikles på rundstrækninger i det relativt flade Flandern. Selvom arrangørerne altid forsøger at finde de bakker, de kan, som det også gælder her, ender den slags løb meget ofte i en massespurt, medmindre vejret vil det anderledes.

Det ville det som bekendt i 2019 - faktisk så meget, at løbet slet ikke kunne køres - men det vil det slet ikke i år. Nej, det er bestemt ikke en flot dag, men vind vil der ikke være meget af, og det er langt fra sikkert, at de rammes af en af bygerne. Det gør næppe heller nogen stor forskel, at man for anden gang bruger en rundstrækning med to ekstra udfordringer i form af Ruidenberg og Lookhuisstraat. Gitsberg ligger, hvor den plejer, og de nye udfordringer kommer for langt fra mål. Sidste år fik vi da også en massespurt, selvom det var ganske blæsende.

Det betød faktisk også, at feltet var overraskende lille, og en del sprintere var sat undervejs. I år er vinden dog ikke et tema, og på den baggrund har jeg svært ved at tro, at vi vil få den store udskilning. Vi så i dag, at Cofidis og Arkea som ventet forsøgte at gøre løbet hårdt, men selvom dagens rute var meget hårdere end søndagens, lykkedes det slet ikke. DSM lukkede alt ned, og det vil de gøre igen i morgen, hvor de endda får mere hjælp af Lotto, der nu har Caleb Ewan til start. Soudal har også sagt, at de går efter en spurt, og derfor er det meget svært at se, at det på en lettere rute end i dag med nærmest ingen vind skal blive til andet end en massespurt, selvom Cofidis og Arkea sikkert igen forsøger at lave ballade. Jeg vil også tro, at feltet bliver større end sidste år.

Sidste år var turen ind gennem byen ret kringlet, men det er den ikke i år. Der er bare et sving med 2900 m igen, men til gengæld kommer sidste sving lidt tættere på, nemlig med 900 m igen. Det er dog stadig et relativt langt opløb, og i et felt med relativt få stærke hold burde det være en spurt, der kan vindes på fart og ikke nødvendigvis på positionering, men man skal time det rigtigt i modvinden.

Det er en gave til løbet, at Ewan kommer til start, for nu får vi et ret spændende opgør mellem ham og Sam Welsford. Efter moden overvejelse prøver jeg at pege på Caleb Ewan, men det kan gå begge veje. Australieren havde en skidt, skidt tur til Emiraterne, hvor det ikke lykkedes ham at komme frem i én eneste af de tre rigtige massespurter. Heldigvis er konkurrencen her meget mindre skarp, og i dette felt ligner hans tog med Jarrad Drizners, Michael Schwarzmann og særligt Rudiger Selig, der gjorde det godt i Emiraterne, det stærkeste. Jeg vil tro, at han sættes op fra spids, men om han har farten til at slå Welsford, der satte Sam Bennett og Fabio Jakobsen på plads i Argentina, er jeg ikke sikker på. Jeg synes dog, at han så uhyggeligt hurtig ud i Australien, og i en modvindsspurt har han altid en fordel. Med det bedste tog tror jeg endelig, at han får sin første sejr.

Det er klart, at Sam Welsford er rivalen. Australieren bekræftede i dag, hvor skræmmende hurtig han er, og vi ved fra Argentina, at han kan slå de allerstørste og dermed formentlig også Ewan. Hans problem har været positioneringen, men i dag viste toget med Alex Edmondson, Tobias Lund, Niklas Märkl og Casper van Uden, der er plan B, sig som det stærkeste. Jeg tror, at de taber kampen mod Lotto, men de viste, at Welsford bør sidde godt. Herefter skal han bevise, at han også kan slå Ewan, og det virker ikke længere spor usandsynligt.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Alpecin sad over i dag, men er nu klar med Jakub Mareczko . Italieneren gør sæsondebut, hvorfor hans form er ukendt, men han plejer at starte stærkt, som han sidste år gjorde med sejr i Tyrkiet. Til gengæld faldt han fra i dette løb, og det kan han sagtens gøre igen. Det gode vejr taler dog for, at han klarer den. Vi så sidste år i ZLM Tour og Langkawi, at han stadig er pokkers hurtig og dermed også en potentiel vinder. Til gengæld er hans positionering stadig en katastrofe. Finalen her er enkel, og han har et godt tog med sidste års nr. 2, Dries De Bondt, Simon Dehairs og Jensen Plowright . Får de ham anbragt rigtigt, kommer han langt. Et alternativ er Plowright, der er mere holdbar, men han havde det svært i Emiraterne, hvorfor Mareczko bør være plan A. Sidste år viste De Bondt, at han kan være plan C, men han slår ikke Ewan og Welsford.

Intermarché kommer med Gerben Thijssen, der endte med at sidde over i dag. Med sidste års fart kan han true alle - også Welsford og Ewan - i dette felt, men han virkede ikke overbevisende i Emiraterne. Jeg vil stadig regne ham som en af de fire hurtigste, men hans positionering er altid et stort problem. Heldigvis har han sit faste tog med Julius Johansen og Boy van Poppel, der her er styrket med Dries De Pooter, Madis Mihkels, Tom Paquot og Roel van Sintmaartensdijk. Det er et ganske stærkt tog i et felt uden stærke lead-outs. Det øger chancen for, at han endelig sidder rigtigt. Falder han fra undervejs, hvilket er usandsynligt, er Mihkels en plan B, men han skuffede igen i dagens spurt.

Soudal har ikke meldt ud, hvad der skete med Ethan Vernon i dag, men han må næsten have haft defekt. Hans holdbarhed var jo fornem på Mallorca, men uanset hvad bør han ikke få problemer i morgen. Briten kom meget stærkt fra land på Mallorca og har siden vundet to gange i et svagere felt i Rwanda. Han spurtede bedre end sidste år, da han vandt i Mallorca, men Welsfords eller Ewans fart har han ikke. Problematisk er det, at toget er urutineret, men med Jannik Steimle, Jordi Warlop og Stan Van Tricht har de i hvert fald noget fart. Han har også selv positioneret sig godt, men han skal nok have lidt held for at vinde. Går noget galt, viste Warlop og Van Tricht i dag, at de er alternativer, der dog næppe kan vinde.

I dag gik det galt for Tudor, men det kan meget vel skyldes, at løbet blev for hårdt for toget. Det var nemlig virkelig imponerende at se dem i Emiraterne. Arvid De Kleijn sad rigtigt i stort set alle spurterne i et skræmmende stærkt sprinterfelt. Som Welsford må han sande, at disse europæiske spurter er helt anderledes, men heldigvis har han altid positioneret sig godt, og selvom de ovennævnte nok er en anelse hurtigere, var han så god i Emiraterne, at han med god position kan vinde. Han har samme tog med Maikel Zijlaard, Mika Heming og Sebastian Changizi til rådighed, og heldigvis er dagens rute lettere, hvorfor det forhåbentlig er intakt til sidst.

Ikke helt uventet blev dagens løb for hårdt for Matteo Malucelli, men i morgen bør han være der. Sidste år spurtede han ganske fremragende, og det bekræftede han med sin vilde spurt på sidste etape i Saudi Tour. Han har helt sikkert farten til at vinde, men hans tog er meget, meget svagt. Heldigvis er det styrket med Alexander Salby, der må formodes at være plan B og ikke plan A, og kan de arbejde godt sammen i første forsøg, rækker hans fart langt. Han er god i positionskampen, men han skal nok have lidt held for at vinde med så svagt et hold. Salby kan selv være en god plan B, for hans fart fører også langt, hvis han har held i positionskampen.

I dag bekræftede Kristoffer Halvorsen , at han er på vej tilbage. Vi ved nu, at hans fart fører ham ganske langt i dette felt, og han støttes endda af et af de bedste tog med Erlend Blikra, Stian Fredheim, Tord Gudmestad, Niklas Larsen og Lasse Norman. I dag var meget af toget endda sat af, men i morgen bør han have den fulde pakke hos sig. Måske rækker farten ikke hele vejen, men podiet er bestemt muligt. Holdet har et alternativ i Blikra, men efter dagens resultat går de formentlig med Halvorsen, hvis ikke de har rotationsordning.

Human Powered Health henter Sasha Weemaes ind til dagens lettere løb. Det er klogt at satse på en nemmere rute, for han har været helt uden holdbarhed i år. Vi ved dog, at hans fart fører langt, når han en sjælden gang sidder rigtigt. Den enkle finale hjælper, men han er svag i positionskampen og toget med Gijs Van Hoecke og Colin Joyce er ikke overbevisende.

Dagens løb bekræftede, hvad vi vidste, nemlig at Hugo Hofstetter, Jenthe Biermans og Luca Mozzato, der alle så ud til at spurte, ikke har farten til at vinde i dette felt. Løbet er ganske enkelt for let, og de får ikke tilstrækkeligt glæde af vejret. Alle er de dog gode i positionskampen, særligt Hofstetter. Det giver en stabilitet, men sejren bliver svær at opnå.

Lidt af det samme kan siges om Piet Allegaert. Han bekræftede i dag, at han positionerer sig godt, men også for ham gælder, at løbet er for let. Modsat Arkea har Cofidis også en relativt svag trup, men Wesley Kreder og Christophe Noppe kan sammen med hans gode positionering sikre endnu et pænt resultat

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Hos Israel-PT har Itamar Einhorn farten til at blande sig helt fremme, men hans hold er meget svagt. Hos Q36.5 vil man prøve med Szymon Sajnok, der har en god lead-out man i Tom Devriendt, der kan være et alternativ, mens Euskaltel formentlig vil forsøge sig med Antonio Soto og Carlos Canal (næppe længere Juan Jose Lobato). Bolton satser formentlig mest på Matthew Bostock, men de har et mere holdbart alternativ i Rory Townsend og et tungere alternativ i Luke Mudgway. Tarteletto skal prøve med veteranen Timothy Dupont, der stadig kan gøre sig gældende, men hans holdbarhed kan i dag være for begrænset til dette løb, og han er uden støtte. Hos Flanders kan Jules Hesters komme relativt langt med støtte fra formstærke Vito Braet, men resten af toget er svagt. Andre kandidater fra kontinentalholdene er særligt Daan van Sintmaartensdijk, men også Lars Boven, Dario Igor Belletta, Jim Brown, Finn Crockett, Chris Lawless, Dennis van der Horst, Gil D’Heygere, Jochem Kerckhaert, Rens Tulner og Sebastian Nielsen.

***** Caleb Ewan

**** Sam Welsford, Jakub Mareczko

*** Gerben Thijssen, Ethan Vernon, Arvid De Kleijn, Matteo Malucelli, Kristoffer Halvorsen

** Erlend Blikra, Sasha Weemaes, Hugo Hofstetter, Piet Allegaert, Luca Mozzato, Jensen Plowright, Alexander Salby, Casper van Uden, Itamar Einhorn, Timothy Dupont, Jules Hesters, Jordi Warlop, Jenthe Biermans

* Szymon Sajnok, Tom Devriendt, Daan van Sintmaartensdijk, Antonio Soto, Carlos Canal, Madis Mihkels, Stan Van Tricht, Dries De Bondt, Rüdiger Selig, Matthew Bostock, Rory Townsend, Luke Mudgway, Lars Boven, Dario Igor Belletta, Jim Brown, Finn Crockett, Chris Lawless, Dennis van der Horst, Gil D’Heygere, Jochem Kerckhaert, Rens Tulner, Sebastian Nielsen, Sebastian Changizi, Mika Heming, Tobias Lund, Niklas Märkl, Juan Jose Lobato, Vito Braet

Danskerne

På DSM skal Tobias Lund Andresen forsøge at sætte Sam Welsford op til endnu en sejr, og på samme måde skal Julius Johansen på Intermarché indgå i toget for Gerben Thijssen. På Bingoal skal Alexander Salby formentlig støtte Matteo Malucelli, men det kan ikke helt udelukkes, at han selv skal spurte, og hos Tudor skal Sebastian Changizi indgå i toget for Arvid De Kleijn, akkurat som Niklas Larsen og Lasse Norman på Uno-X skal det for Kristoffer Halvorsen eller måske Erlend Blikra. Endelig er Team ColoQuick denne gang uden Nicklas Amdi Pedersen, hvorfor de måske vil spurte med Sebastian Nielsen, der i givet fald støttes af Simon Bak, Joshua Gudnitz, Frederik Muff, Frederik Bjørn Sørensen, Henrik Pedersen og Emil Toudal.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Arnaud De Lies sejr fra 2022, Tim Merliers sejr fra 2021 og Fabio Jakobsens sejr fra 2020.

STREAM PARIS-NICE OG GP MONSERÉ UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+