Optakt: GP Kanton Aargau

Løbets rolle og historie

De høje bjerge indgår kun sjældent i endagsløb, og derfor er det kun passende, at Schweiz, et af de mest bjergrige lande i Europa, altid har fokuseret mere på etapeløb end endagsløb. Trods dets relativt beskedne størrelse har landet ikke mindre end to ugelange etapeløb på WorldTour-kalenderen, Tour de Suisse og Tour de Romandie, og det siger alt om landets rolle som et af sportens traditionelle nøglelande.

Schweiz er imidlertid ikke kun høje bjerge. Den nordlige del af landet tilbyder et fantastisk terræn, selvom det ikke har store stigninger. Der er ikke mange flade veje i området, og derfor er det ikke overraskende, at det er meget populært blandt cykelturister. Det er også det perfekte terræn for svære endagsløb, og de få af disse, landet har haft, har som regel været afviklet i dette område.

Meisterschaft von Zürich var engang en af de største efterårsklassikere og var et fremragende eksempel på den type løb, området kan byde på. Uheldigvis er det løb nu forsvundet, og det efterlader nu bare ét stort endagsløb på UCI-kalenderen. Udover det lidt mindre GP Lugano, der hidtil har været afviklet i februar og i år for første gang fandt sted i juni for at skabe større synergi med de øvrige schweiziske løb, er GP Kantan Aargau det eneste UCI-løb i Schweiz, der har tilladelse til at invitere WorldTour-hold.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Løbet er imidlertid ikke bare en national stolthed, men en prestigiøs begivenhed med en perfekt placering på kalenderen. Dets status afspejles i dets placering som et 1.HC-løb i det internationale hierarki, og det finder sted bare to dage før starten på Tour de Suisse, hvilket gør det mere og mere populært. For mange ryttere er det schweiziske etapeløb det første løb efter en lang løbspause, og GP Kanton Aargau tilbyder således en chance for at få et enkelt løb i benene inden den nationale rundtur. Derudover er det perfekt forberedelse til det ni dage løb, der ofte tilbringer ca. halvdelen af tiden i det kuperede terræn i den nordlige del af landet. Det har gjort det til et godt løb for stærke sprintere og klassikerryttere, der altid har masser af muligheder i løbet af de ni dage, og GP Kanton Aargau kan derfor betragtes som den bedste opvarmning til de kuperede etaper i det største schweiziske løb.

GP Kanton Aargau blev første gange afviklet i 1964, da Jan Lauwers vandt den første udgave. Siden da er det blevet holdt hvert år, og det har altid været en stor international begivenhed. Faktisk kom den første schweiziske vinder først i 1981, da Daniel Gisiger var første over stregen, og kun 10 udgaver er blevet vundet af en lokal rytter. Michael Albasinis udvikling til en af de bedste klassikerryttere i verden har i høj grad bidraget til hjemlandets succes, idet den stærke schweizer er skabt til den kuperede rute og har vundet to af de seneste syv udgaver.

Løbet er højdepunktet i Gippinger Radsporttage, der er en cykelfestival først i juni. Det er et rundstrækningsløb, der afvikles på en kuperet omgang, som er skabt til stærke sprintere og klassikerryttere. Det afspejles i listen over nylige vindere, der tæller navne som Albasini, Simon Geschke, Sergey Lagutin og Alexander Kristoff, der alle har en god spurt efter en hård dag i svært terræn.

Sidste år kom Sacha Modolo tilbage efter en skuffende Giro og fik et vigtigt selvtillidsboost ved at besejre John Degenkolb og Niccolo Bonifazio i den stigende spurt. Hverken EF eller Bahrain er i år til start, og da Degenkolb heller ikke stiller til start for Trek, skal der findes et helt nyt podium i årets udgave af løbet.

Ruten

Mange endagsløb varierer ruten fra år til år, men der har aldrig været meget plads til eksperimenter i Schweiz’ største endagsløb. I adskillige år blev løbet afviklet på den samme 12,1 km lange rundstrækning, men i 2016 tvang vejarbejde arrangørerne til at opfinde en nu 18,87 km lang runde, som man genbrugte i 2017. I år har man modificeret den en anelse, så den er forlænget til 19,8 km ved at lægge en ekstra kilometer ind midtvejs, men den væsentligste nyskabelse er, at løbet i år vil blive indledt med et par omgange på en forkortet rundstrækning. I alt væsentligt er der dog tale om en rute, der er stort set identisk med den, der er blevet benyttet i 2016 og 2017.

Den nye rundstrækning er som sagt 19,8 km lang, men det i alt 185,9 km lange løb, der både starter og slutter i Leuggern tæt på Gippingen, indledes med i alt tre omgange på en forkortet 9,2 km lang rundstrækning, der blot er den nordlige del af den store rundstrækning. Man lægger ud med at køre mod nordvest og nord gennem relativt fladt terræn, inden man vender rundt og til slut kører mod syd ned langs floden tilbage mod Leuggern, hvor målstregen krydses.

Efter de tre omgange på den lille rundstrækning afsluttes løbet med 8 omgange på den fulde 19,8 km lange rundstrækning. Efter målpassagen fortsætter mand mod syd. Efter en kilometer på flad vej rammer rytterne den lille bakke, der stiger med 3,9% i gennemsnit over 2,4 km. Toppen kommer med 15,8 km igen, og efter et kort, fladt stykke fører det frem til en lang, gradvis nedkørsel, efter at rytterne er vendt rundt for at køre nordpå. Her følger endnu en ganske lille bakke med top 7,1 km fra mål.

Med ca. 5 km igen når man det nordligste punkt på ruten, hvorfra man igen vender rundt og kører tilbage sydpå igennem flad terræn langs den nærliggende flod. Der er ingen væsentlige tekniske udfordringer, idet rytterne følger en bugtende vej, der har et blødt sving ved den røde flamme. Der er imidlertid gemt en lille overraskelse til sidst, idet de sidste 500 m stiger med ca. 5%.

Løbet byder på i alt 2412 højdemeter.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Vejret

Også i Schweiz har man det ustabile sommervejr, der præger Sydeuropa i år. Hele dagen er der en risiko for 40-50% for byger på en skyet dag med en temperatur på 25 grader. Der vil bare være en svag vind fra vest og senere nordvest. På sidste omgang vil der derfor først være sidemedvind, så sidemodvind og til sidst sidemedvind på den sidste tur tilbage mod syd og frem til mål.

Favoritterne

For nogle år siden lykkedes det altid en mindre gruppe at holde hjem i GP Kanton Aargau, og det blev aldrig afgjort i en reduceret massespurt. Tiderne har imidlertid forandret sig i de seneste fire år. Alle de seneste udgaver er blevet afgjort i spurter, og nu om dage synes de fleste hold at gå ind til løbet med en sprinter i spidsen. Det har gjort løbet mere kontrolleret og har betydet, at de hurtige folk har haft det afgørende ord.

For tredje år i træk benytter man nu med mindre modifikation den rute, der har blev indført i 2016, og den gør det endda endnu mere sandsynligt, at løbet skal afgøres i en spurt. Afstanden fra toppen af sidste stigning til mål er nu meget længere, og med en længere rundstrækning og dermed færre omgange (i år endda endnu færre ture på bakken som følge af indførelsen af den lille rundstrækning) er antallet af højdemeter også mindre. Dermed er løbet blevet meget nemmere, og det er blevet meget sværere for angriberne at gøre en forskel.

Derudover fortsætter tendensen til, at de fleste hold møder op med en sprinter, der kan overleve stigningerne, og derfor vil der altid være mange hold til at jagte, hvis et udbrud skulle slippe fri på en af stigningerne mod slutningen. Denne gang vil ikke mindst det meget ganske stærke UAE-mandskab, der vil gå efter endnu en sejr til den tidligere vinder Alexander Kristoff, men mon ikke også Wanty med formstærke Andrea Pasqualon vil hjælpe til. Noget lignende kunne meget vel være tilfældet for Nippo med Marco Canola og måske også Trek med Mads Pedersen. Derfor vil det være en overraskelse, hvis ikke løbet atter skal afgøres i en spurt.

Selvom det skal afgøres i en duel mellem de hurtige folk, er det værd at huske på, at løbet har en del højdemeter, og man skal derfor være en habil klatrer for at spille en rolle. De fleste af de hurtige folk i løbet er dog alle kendt for deres holdbarhed og bør være der til slut. Derudover er det værd at huske på, at opløbet stiger, og det spiller en stor rolle i kampen om sejren.

Alexander Kristoff vandt, da han senest kørte løbet i 2016, og han må igen være den store favorit. Nordmanden er specialist i en stigende spurt som denne, og det er ingenlunde tilfældigt, at han sejrede i for to år siden. Samtidig møder UAE op med løbets allerbedste tog, hvor han i finalen kan regne med støtte fra Ben Swift, Filippo Ganna, Simone Consonni og til sidst Roberto Ferrari. Samtidig er han på papiret løbets bedste mand i en finale som denne, og selvom han ikke vandt en etape i Californien, hvor etaperne enten var for nemme eller svære, er han i ganske god form. Med sejren i Frankfurt har han i hvert fald atter vist sine evner som afslutter efter en kuperet rute, og derfor er nordmanden den helt store favorit.

Hans værste rival må være den meget formstærke Andrea Pasqualon. På kun 9 dage har italieneren vundet hele fire løb, og havde han ikke skullet koncentrere sig om at forsvare førertrøjen på sidste etape i Luxembourg, havde han sikkert lavet hattrick de sidste tre dage. Hans speciale er netop stigende spurter, og derfor vil han være begejstret for en afslutning som denne. Det er klart, at hans hold slet ikke er på UAEs niveau, og det er hans store udfordring, ligesom han havde foretrukket en hårdere afslutning. Med den forrygende form burde Pasqualon imidlertid kunne udfordre Kristoff.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Michael Albasini har allerede to gange vundet løbet, men det var på den hårdere rute. Det nye format passer ham dårligere, og han er tillige hæmmet af at være til start som del af et ungt schweizisk landshold. En stigende spurt passer ham dog ganske glimrende, og han viste som bekendt storform med sejren i Tour des Fjords. Samtidig har han i Fabian Lienhard og Dylan Page faktisk et par hurtige folk til at køre lead-out, og han er som bekendt ganske god til at positionere sig. Derfor burde Albasini atter køre med om sejren, selvom det bliver svært at slå Kristoff.

Bora stiller til start med Matteo Pelucchi, der i en flad spurt formentlig er feltets hurtigste mand. Denne finale er dog alt andet end ideel for den meget tunge italiener, men alligevel er han bestemt ikke uden chance. Sidste år viste han en helt fornyet holdbarhed med en imponerende præstation på sidste etape i Tyrkiet, og han spurtede ganske glimrende i det nyligt afviklede Hammer Series Limburg. Om formen rækker, er stadig usikkert, men med Christoph Pfingsten, der vil være plan B i en spurt, som lead-out man, vil han ikke være uden chance.

Også Marco Canola er specialist i stigende spurter, som han blandt andet viste sidste år med sejre i lignende finaler i Utah og Japan Cup. Han har senest vist fremragende form i ganske svært terræn i både Tour of Japan og GP Lugano, og han vil derfor være topmotiveret til dette løb. Han havde måske foretrukket en lidt hårdere rute, men han burde stadig være blandt de bedste i en finale som denne, hvor han kan bruge sin gode positioneringsevne. Nippo har også den mere klassiske sprinter Eduard Grosu, der sikkert også vil forsøge sig i spurten. Egentlig burde den være for hård for ham, men efter den meget lovende præstation i en sværere finale på sidste etape i Kroatien, kan han ikke afskrives.

Veteranen Samuel Dumoulin er en anden specialist i stigende spurter, og derfor burde han være motiveret til dette løb. Han viste glimrende form med endnu en podieplads bag blandt andre Pasqualon i den hårdere finale i Plumelec og dermed vil han være klar til at gå efter sejren i dette løb. Han er en erfaren herre med gode positioneringsevner og i Silvan Dillier en god lead-out man. Derfor burde han kunne være med fremme, selvom han havde foretrukket en stejlere finale.

Androni har et hold med to glimrende afsluttere i Davide Ballerini og Francesco Gavazzi. Begge skuffede de ganske vist i weekendens GP Lugano, men i dette betydeligt lettere løb burde de kunne blande sig. De så nemlig begge relativt stærke ud i sidste del af Giroen og virkede ikke specielt trætte. Det er klart, at meget afhænger af restitutionen, men særligt Ballerini burde være stærk i denne finale, der dog kan være lidt for let for Gavazzi.

Mads Pedersen havde en lidt skuffende Giro, hvor han aldrig syntes at ramme formen. Han kørte dog en fin enkeltstart og syntes generelt at blive bedre mod slutningen. Nu kan han se frem til at køre som kaptajn for Trek i et løb, der burde passe ham glimrende. Det er klart, at han ikke har Kristoffs power eller fart, og der er flere ryttere, der på papiret er hurtigere end ham. Han har dog fordel af at have et godt tog med Boy Van Poppel og Alex Frame, og det burde kunne give ham en fordel. Det kan heller ikke udelukkes, at holdet giver loyale Van Poppel chancen, men han mangler formentlig farten til at vinde.

Talentfulde Paolo Toto fortsætter med at imponere. Senest sad han med relativt langt fremme i det hårde GP Lugano, og for en sprinter som ham er det et ganske lovende resultat. Han har i år opnået adskillige topplacering i spurter i mindre løb og også vist sine evner mod WorldTour-holdene. Det stigende opløb burde passe en holdbar fyr som ham.

En af taberne ved den nye lettere rute er Nathan Haas, der ellers ville have elsket den gamle, mere selektive rute. Nu får han det formentlig lidt for svært mod de mere rene sprintere, men han burde stadig give den et skud. Vi skal ikke glemme, at han i Oman slog Van Avermaet i en spurt, og selvom finalen på papiret er lidt for let, er han ikke uden chancer i et stigende opløb.

Er Reinardt Van Rensburg tilbage i form? Efter at have misset hele foråret med en skade er sydafrikaneren tilbage, men han manglede stadig meget i de norske løb. Nu er han formentlig bedre, og han elsker en stigende spurt som denne. Løbet kommer nok dog stadig en anelse for tidligt for den ellers så stærke sydafrikaner. Alternativt vil Dimension Data køre for Tom-Jelte Slagter, men finalen er nok for nem for ham.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Talentfulde Luca Pacioni har haft en fantastisk sæson for Wilier, hvor han virkelig har vist, at han har et stort potentiale som sprinter. Han har gang på gang taget over, når Jakub Mareczko er faldet fra, og han vil derfor ikke være uden chance på denne rute. Finalen er dog nok fortsat for hård for en ikke specielt holdbar fyr som ham, men den nye lettere rute giver muligheder efter en gin præstation i Korea i sidste uge.

Der har ikke været meget at råbe hurra for hos Roman Maikin i år, men han har vist betydelig fremgang for nylig. Han er ikke hurtig nok til at vinde flade spurter, men har før vundet i Limousin i en stigende finale. Dette opløb burde være godt for ham, og selvom farten næppe rækker til sejr, kan det blive til et godt resultat.

Veranda’s Willems har Sean De Bie, der som bekendt er specialist i stigende spurter, som han senest viste med etapesejren i Besseges i februar. Siden da har det dog knebet betydeligt, og han viste ikke just storform i Luxembourg i sidste uge. Finalen passer ham, og han burde være med fremme, men sejr bliver det næppe til

Talentet Davide Gabburo har vist sine evner som afslutter i flere mindre løb, senest med en tredjeplads på sidste etape i Rhone-Alpes Isere Tour. Her klatrede han faktisk også fint, og derfor burde han kunne sidde med hjem her. Finalen er måske lidt svær for ham, men han bliver spændende at følge.

Løbet burde være en god chance for en holdbar sprinter som Joeri Stallaert, der sidste år opnåede et hav af topplacering i belgiske endagsløb. Desværre har han ikke kørt løb siden april, men årsagen til fraværet er ukendt. Derfor er han næppe i form til at blande sig, selvom han på papiret har potentiale.

OPDATERING: Stallaert, Van Rensburg og Pfingsten stiller ikke til start

***** Alexander Kristoff

**** Andrea Pasqualon, Michael Albasini

*** Matteo Pelucchi, Marco Canola, Samuel Dumoulin, Davide Ballerini, Mads Pedersen

** Paolo Toto, Nathan Haas, Eduard Grosu, Luca Pacioni, Francesco Gavazzi, Boy Van Poppel, Roman Maikin, Sean De Bie, Davide Gabburo

* Andrea Vendrame, Thomas Sprengers, Benjamin Declercq, Alex Frame, Tom-Jelte Slagter, Simone Consonni, Ben Swift, Felix Grossschartner, Silvan Dillier, Nico Denz, Huub Duijn, Matteo Busato, Marco Frapporti, Nicolas Gaffurini, Ivan Rovny, Sergey Lagutin, Patrick Schelling

Danskerne

Mads Pedersen burde være kaptajn for Trek og have chance for at køre med om et topresultat. Han får hjælp af Niklas Eg, der dog primært skal agere hjælper på en relativt let rute som denne.