Optakt: GP La Marseillaise

Løbets rolle og historie

I mange år var Grand Prix d’Ouverture La Marseillaise kendt om det første løb i den europæiske sæson, men det blev ændret i 2015. Challenge Mallorca afholdes nu én uge tidligere end normalt, og det betyder, at de første vindere i Europa allerede er fundet, når rytterne tager starten i Frankrig.

For de ryttere, der befinder sig i Marseille, er det imidlertid fortsat det første løb på sæsonen, og for den franske cykelverden markerer det den reelle åbning på sæsonen. Ydermere er det det første løb i den berømte løbsserie Coupe de France, og det betyder, at der er vigtige point på spil straks fra start for de mange hold og ryttere, der lægger vægt på det, der vel er verdens vigtigste nationale løbsserie.

GP La Marseillaise markerer indledningen på en gruppe af løb, der afvikles i Sydfrankrig i januar og februar. Det afvikles i forbindelse med Etoile de Besseges, der har et stort set identisk felt, og selvom La Mediterraneenne igen i år er blevet aflyst, kan rytterne herefter fortsætte deres løbsaktivitet i Frankrig ved Tour La Provence, det fra i år tre dage lange Tour du Haut-Var og de kuperede endageløb Classic Sud-Ardeche og Drome Classic. I mange lande, herunder specielt Italien, er mange af de tidlige løb forsvundet, men franskmændene kan fortsat præsentere en af de mest omfattende kalendere. Mens mange begivenheder således lider under økonomiske vanskeligheder, har de franske hold ideelle betingelser i deres sæsonforberedelser, idet de kan vælge mellem en stribe løb med forskelligt terræn.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

GP La Marseillaise blev første gang afviklet i 1980 under navnet La Marseillaise, og det blev med det samme en prestigiøs begivenhed. Grundet det relativt gode vejr sammenlignet med lande i det nordlige Europa kunne det tiltrække et relativt internationalt felt, og således har det ikke som mange andre franske løb været domineret af hjemlige ryttere. Eksempelvis vandt hollandske Leo Van Vliet første udgave, og man skulle frem til 1982, inden Frankrig fik deres første sejr. Det krævede såmænd, at selveste Bernard Hinault trådte i karakter for at bryde den udenlandske dominans. Siden da har folk som Jan Raas, Eddy Planckaert, Charly Mottet, Edwig van Hooydonck, Richard Virenque, Frank Vandenbroucke og Baden Cooke vundet, og hele tre danskere, Johnny Weltz, Jakob Piil og Nicki Sørensen, har endda været øverst på skamlen.

Løbet blev en del af Coupe de France i 2010, men har i de senere år tabt lidt prestige, efterhånden som det har fået konkurrence af flere løb under varmere himmelstrøg. Dermed er det i stigende grad blevet en fransk affære, men sammenlignet med mange andre Coupe de France-løb har det fortsat et ganske internationalt felt. Tidligere havde det et dårligt ry, idet det blev sagt, at en god præstation i Marseille var et dårligt varsel for resten af sæsonen, men eksempelvis Hinault, der i 1982 senere vandt både Giroen og Touren, har vist, at det sjældent er sandt.

GP la Marseillaise passer fint ind i det overordnede billede i den tidlige del af sæsonen, idet det tilbyder en rute, der gør det meget lig med de øvrige løb i regionen. Nøjagtig som de øvrige løb har det imidlertid ofte været plaget af dårligt og uforudsigeligt vejr, der har gjort forholdene vanskelige for rytterne. Det har dog sjældent været nok til at stoppe de holdbare sprintere, idet løbet oftest er blevet afgjort i en reduceret massespurt. Således var det under sådanne omstændigheder, at Pim Lighthart, Kenneth Vanbilsen, Justin Jules og Samuel Dumoulin tog sejrene i årene mellem 2012 og 2015.

I de seneste tre år har man imidlertid inkluderet den nye stigning Route des Cretes, og det har gjort løbet mere selektivt. I 2016 lykkedes det Dries Devenyns og Thibaut Pinot at stikke af på den sidste stigning, inden belgieren slog sin franske rival i spurten, og dermed måtte Baptiste Planckaert, der vandt feltets spurt tage til takke med tredjepladsen. I 2017 kørte de ni stærkeste væk på en netop denne stigning, og det lykkedes dem at holde feltet bag sig, inden Arthur Vichot sejrede i spurten foran Maxime Bouet og Lilian Calmejane.

Det mønster gentog sig sidste år. Her var det en gruppe på ni mand, der slap fri, og da hele tre af dem var fra Ag2r, sad det franske hold med overhånden. Tony Gallopin og Romain Bardet afleverede Alexandre Geniez i spurten, og det lykkedes ham at holde Odd Christian Eiking og Lilian Calmejane bag sig. Geniez vender tilbage for at forsvare titlen, men er uden støtte fra Gallopin og Bardet, og han er atter oppe mod Eiking og Calmejane, der går efter at gøre det endnu bedre end sidste år.

Ruten

Ruten til GP La Marseillaise har haft et ganske ensartet format, selvom den ofte har undergået et par mindre justeringer. Den består af en tur ind i det kuperede terræn omkring storbyen Marseille, inden rytterne kører ned mod centrum, hvor en flad finale venter. Som omtalt gav arrangørerne imidlertid løbet lidt ekstra krydderi i 2016 ved at indlægge en ekstra stigning, Route des Cretes, i finalen, og det gjorde løbet mere selektivt end vanligt. I 2017 imødekom de tillige ønske fra rytterne om at forlænge distancen med ca. 10 km, og det gav anledning til at tilføje den tre kilometer lange Pas de Bellefille-stigning mod slutningen. I 2018 har man valgt stort set at genbruge de foregående to års rute.

Årets løb er 146,3 km langt og indledes som vanligt i midten af Marseille. Herfra begiver rytterne sig til forstanden Allauch, hvor den reelle start bliver givet. Feltet kører videre mod nordøst, hvor det går op ad den bløde Cote des Thermes (7,6 km, 2,7%), der aldrig stiger med mere end 2-3%, straks fra start. Toppen rundes efter 8,8 km og efterfølges af en småkuperet sektion og leder frem til byen Trets, hvor der drejes mod syd for at tage hul på den velkendte Petit Galibier (7,0 km, 3,8%), der først bliver stejl på de sidste to km, hvor stigningsprocenten ligger mellem 5 og 6. Toppen kommer efter 43,6 km, hvorefter en lang nedkørsel leder mod sydøst og sydvest ned til bunden af dagens længste stigning, Col de l’Espigoulier (11,3 km, 4,3%), hvis top er placeret efter 68,5 km. Efter dagens længste og ganske tekniske nedkørsel, der hovedsageligt fører mod syd, er næste udfordring Col des Bastides (8,0 km, 2,9%), der er endnu en let opkørsel uden stejle procenter, og fra hvis top der fortsat resterer 54,8 km.

Efter en længere nedkørsel, der leder mod sydvest ned til havnebyen Cassis, gælder det en lille rundstrækning, der først fører feltet mod sydøst op over den nye stigning, Pas de Bellefille (3 km, 5,6%) med top efter 108 km. Herfra går det direkte ned til La Ciotat, hvor man vender rundt for at køre mod nordvest op over dagens sværeste stigning, Route des Cretes (4,2 km, 7,5%), der over de første 3 km stiger jævnt med 8-9%, inden den flader ud nær toppen, der kommer med 27,2 km til mål. Et kort fladt stykke og en nedkørsel afslutter rundstrækningen, hvorefter man rammer man den oprindelige rute, der leder mod vest op over den velkendte Col de la Gineste (9,3 km, 3,1%), der er dagens sidste udfordring. Efter at have nået toppen med bare 9,5 km til mål går det lynhurtigt mod vest og nordvest tilbage til Marseilles centrum, hvor løbet afsluttes med bare en enkelt flad kilometer på en lang, flere kilometer lang vej, der leder til stregen foran Stade Velodrome, hvor også de fleste Tour-etaper med mål i Marseille er afsluttet. Målet er placeret på en stor, bred boulevard uden nævneværdige sving i finalen.

Løbet byder på i alt 2647 højdemeter.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørt præmiepenge i 2024

Vejret

Som sagt spiller vejret altid en nøglerolle i GP La Marseillaise, hvor der ofte har været bidende kulde og sne på programmet. Også i år kan vejret i den grad komme ikke i spil, ikke så meget på grund af kulden, men på grund af den kraftige vind, der har plaget området i denne uge. Der vil ganske vist kun være enkelte skyer, og temperaturen vil nå relativt behagelige 9 grader, men der vil samtidig blæse en kuling fra nordvest. Det giver sidevind først på løbet og derefter sidemedvind på det lange midterstykke. Fra bunden af Route des Crestes, får rytterne imidlertid modvind, og det vil vare ved hele vejen ind til målet i Marseille, herunder på den lange opløbsstrækning.

Favoritterne

I gamle dage vidste man nogenlunde, hvad man skulle forvente af GP La Marseillaise, der som regel blev afgjort i en reduceret massespurt. Den store udfordring var at forudse, hvilke ryttere der ville overleve de mange stigninger, og det var ofte vanskeligt på denne tid af sæsonen, hvor alle gør debut, og ingen ved, hvem der er i form.

I 2016 blev det hele imidlertid kastet op i luften med introduktionen af den nye stigning Route des Cretes, der ovenikøbet er den stejleste i løbet, og det skabte et helt nyt scenarium. Således lykkedes det Dries Devenyns og Thibaut Pinot at sætte resten af feltet til vægs og holde hjem med et forspring på 42 sekunder til en mindre gruppe, der var stort set renset for sprintere. Faktisk var Baptiste Planckaert, Ryan Anderson og Carlos Barbero de eneste ryttere, der jævnligt blander sig i massespurter, som var med til at spurte om tredjepladsen.

I 2017 blev der tilføjet yderligere en stigning, og det selektive udfald gentog sig. Atter spillede Pinot en nøglerolle ved at splitte feltet på Routes des Cretes, og denne gang var det ni ryttere, der slutteligt spurtede om sejren. Et reduceret felt på blot 20 ryttere nåede mål 34 sekunder senere, og her var det kun Samuel Dumoulin og Jasper De Buyst, der med lidt rette kan betragtes som sprintertyper.

Det scenarium gentog sig sidste år, hvor de 9 stærkeste klatrere kørte væk på Route des Cretes, inden Alexandre Geniez sejrede i spurten, og i den efterfølgende gruppe var der færre end 20 ryttere og kun Dumoulin og Anthony Maldonado som en form for sprintere.

Med andre ord tyder alt på, at den nye rute i vidt omfang har ændret løbets karakter. Den er dog fortsat så ny, at usikkerheden er stor. Vil det som i de foregående år lykkes for de bedste klatrere at gøre en forskel og holde hjem? Eller vil en større gruppe skulle spurte om sejren? Og hvis ja, hvilke af de hurtige folk har så overlevet?

Læs også

Startlisten til Giro d'Italia tager form - 5 danskere på

Der er ingen tvivl om, at der vil blive skabt mere udskilning end vanligt, men det store spørgsmål er, om ruten er hård nok til, at klatrerne kan køre fra. Det lykkedes for en duo i 2016 of for små grupper i 2017 og 2018, men det kræver, at den lille gruppe, der måtte komme fri, er indstillet på at samarbejde. Duoen Devenyns-Pinot var perfekt, fordi de begge havde en tro på, at de kunne vinde en spurt, og i 2017 var Pinot klar til at arbejde stenhårdt for Arthur Vichot, der var den hurtigste mand i gruppen. Sidste år sad Ag2r i så markant et overtal, at de med det samme tog kontrol og afleverede Geniez i spurten.

Vejret har ofte spillet en rolle i løbet, og det kommer det i den grad til at gøre igen i år. Den ekstremt kraftige vind kan faktisk sagtens betyde, at de må modificere ruten, for i skrivende stund ventes betingelserne at blive så voldsomme, at det ikke nødvendigvis er forsvarligt at gennemføre løbet. Vi baserer dog denne optakt på den antagelse, at det hele gennemføres som planlagt.

Bliver det tilfældet, er det imidlertid svært at gennemskue, hvilken rolle vinden vil spille. På den ene side vil der være rigeligt med side- og sidemedvind i den indledende fase til at få feltet til at sprænges til atomer. På den anden side vil der være så hård modvind fra bunden og Route des Cretes og hele vejen hjem, at det kan blive noget nær umuligt for klatrerne at gøre en forskel.

Som så ofte før er det en ganske prangende startliste efter vanlig Coupe de France-standard, og stort set alle de franske hold - med FDJ som en markant undtagelse - kommer i en ganske stærk formation. Interessant er det at notere sig, at kun de færreste er mødt op med en sprinter. Det indikerer, at de fleste formoder, at den nye rute vil være for hård for de hurtige folk.

Det betyder også, at mange hold har en interesse i at gøre løbet hårdt. Det gælder specielt Direct Energie med Lilian Calmejane og Jonathan Hivert, Cofidis med Julien Simon og Vital Concept med Arthur Vichot og Pierre Rolland.  Ag2r har en tosidet strategi med Alexandre Geniez, hvis det bliver selektivt, og Samuel Dumoulin og Clement Venturini, hvis et mindre felt skal spurte om sejren. Da Dumoulin jagter den samlede sejr i Coupe de France, vil de måske være tilfredse med at følge med.

Overordnet set er der altså ikke den store interesse i en massespurt, men spørgsmålet er, om det er nok til, at feltet kan splittes i modvinden. Vi formoder dog stadig, at den indledende del med sidevind bliver så hård og selektiv, at det meget vel kan blive et brutalt udskilningsløb, som kun efterlader et lille felt, når vi når til Route des Cretes, men om det derefter er muligt at bruge de to sidste stigninger til at skabe udskilning, er langt mere tvivlsomt.

Det gør det hele lidt mere åbent. Klatreevner vil formentlig spille en mindre rolle end i tidligere udgaver, men det ændrer ikke på, at ruten også på den første del er så kuperet, at man skal køre pænt opad for at sidde med. Tungere folk kan dog også være med i år, og med den hårde modvind kommer man næppe udenom, at en god spurt kan blive et afgørende våben.

Det får os til at pege på Jonathan Hivert som vores favorit. Den meget ustabile franskmand kan være helt umulig at regne med, men han er dog stort set altid meget stærk fra sæsonstart, hvor han har sine bedste resultater. Det var også tilfældet sidste år, hvor han var knusende overlegen i Tour du Haut Var og endda vandt en etape i Paris-Nice. Også dette løb har han tidligere vundet, og han har nu langt om længe lagt sine helbredsproblemer bag sig. Hivert er ganske stærk på stigninger, og er han i form, bliver han svær at sætte af i terræn som dette. Samtidig er han blandt de klatrestærke typer den måske allerhurtigste, også selvom han foretrækker stigende spurter. Han bakkes op af et meget stærkt hold med Lilian Calmejane og Niki Terpstra, der vil kunne hjælpe med at sætte ham op til en eventuel spurt. Kombinationen af forventet god form, en god spurt og evner på stigningerne gør ham til vores favorit.

En anden rytter, der traditionelt er meget stærk i sæsonens første måneder, er Arthur Vichot. I år kan han sågar forventes at være endnu mere motiveret, da han gør debut for Vital Concept. Han er tillige en mere robust type end Hivert og dermed bedre i sidevind, ligesom han er blandt Frankrigs bedste på kuperede ruter som denne. Derudover er han hurtig, og selvom han ofte skuffer, har han før vundet spurter i mindre grupper. Også han er bakket op af et fremragende hold med særligt Quentin Pacher og Pierre Rolland ved sin side, og de vil hjælpe med at aflevere Vichot, hvis en eller anden gruppe ender med at skulle spurte om sejren.

Læs også

Quintana kører Giroen i en ny rolle

Cofidis stiller med Julien Simon, der også altid er med fremme i de kuperede franske endagsløb. Hans form i årets tidlige måneder er imidlertid mere svingende, og hans bedste resultat i dette løb er således blot en 6. plads, selvom ruten burde passe ham. Samtidig havde han et temmelig skidt 2018 og jagter i det kommende år oprejsning. Det hele afhænger således af, hvordan han er kommet ud af vinteren, men er han velforberedt, er dette et perfekt løb for ham. Normalt vil han være blandt de bedste på stigninger som disse, og i en spurt er han også en af de hurtigste. Han har ganske vist ikke spurtet så godt i de senere år, men særligt hvis det er en mindre gruppe, der skal slås om sejren, har han en ganske glimrende chance.

Sidste år sejrede Alexandre Geniez, da han udnyttede den totale Ag2r-dominans til at krydse stregen først. Også i år er han en af forhåndsfavoritterne, men med Geniez ved man aldrig. Modsat mange af de ovennævnte har han slet ikke samme stabilitet i sæsonstarten, og om han er i samme form som sidste år, hvor han var flyvende i de første løb, er langt fra givet. Samtidig er Ag2r langt svagere besat i år, og han kan meget vel ende med at være isoleret i finalen. Han er umiddelbart hellere ikke helt så hurtig som de tre ovennævnte, men det betyder ikke, at han vil være uden chance i en spurt, slet ikke efter sidste års flotte sejr.

Alderen er stille og roligt ved at indhente Samuel Dumoulin, der slet ikke er så dominerende på den franske scene, som han tidligere har været det. Heller ikke i dette løb har han i de senere år været i stand til at matche de bedste, men har altid været blandt de hurtigste i den gruppe, der har spurtet om sekundære placeringer. I år er han imidlertid begunstiget af den hårde modvind, der øger chancen for en spurt i en større gruppe. Det afgørende er derfor, om han klarer den første del, hvilket kan blive svært, da sidevind ikke er hans force. Til gengæld plejer han altid at være fremragende kørende lige starten af sæsonen.

Ag2r har også en tredje option i Clement Venturini, der er en af feltets allerhurtigste. Han er måske ikke helt så god i klassiske massespurter, men efter hårde løb er han stærk. Hans form burde tillige være ganske god, da han for mindre end en måned siden vandt det franske cykelcrossmesterskab, og har han kunnet bygge videre på det, burde han klare sig godt her. I et selektivt løb, hvor klatrerne skaber forskelle på Route des Cretes har han ikke en chance, men samles det i modvinden til en spurt i en større gruppe, burde den holdbare Venturini have gode muligheder for at sidde med.

Direct Energie har i Lilian Calmejane et glimrende supplement til Hivert. Det franske talent havde ganske vist en svær 2018-sæson, men heldigvis er det i årets første måneder, at han altid præsterer bedst. Denne kombination af bakker og sidevind er perfekt for Calmejane, der har specialiseret sig i at køre alene hjem og at køre aggressivt. Han er tillige ganske hurtig på stregen, men skal formentlig af med de hurtigste rivaler, ligesom han kan ende med at skulle køre spurten for Hivert.

Sidste år var Wanty ganske tæt på at vinde løbet med Odd Christian Eiking, der fik en fremragende debut for holdet. I det hele taget var han forrygende stærk i årets første løb, og har han samme form igen denne gang, burde dette være et løb, der passer ham. Egentlig er han ikke kendt for sin spurtstyrke, men sidste år viste han, at han sagtens kan afslutte i en mindre gruppe, hvis løbet har været tilstrækkeligt hårdt.

FDJ har ikke det stærkeste hold, men har i Valentin Madouas en fremragende joker. Den unge franskmand havde en fabelagtig første sæson, hvor det helt store gennembrud kom til allersidst med sejren i Paris-Bourges og den flotte kørsel i Paris-Tours. Også i dette løb var han sidste år med fremme, og han er stærk både på bakker og i sidevind. Han har samtidig en god spurt, men mod de hurtigere folk kan det nok desværre gøre det svært at vinde. Til gengæld formodes ruten at være for hård for holdkammeraten Marc Sarreau, der ellers er løbets på papirets hurtigste, men som måske med modvinden kan få en ganske lille chance.

Arkea har ikke det bedste hold, men de har dog i Romain Hardy en spændende outsider. Franskmanden var for to år siden en af de allerbedste i disse kuperede franske endagsløb, hvor han tillige kan gøre brug af sin gode spurt. Desværre var han slet ikke på samme niveau i 2018, og han har til gode at vise, at han faktisk kan komme tilbage. Lykkes det, har han imidlertid en reel chance for at vinde i en spurt, specielt hvis løbet har været hårdt. Også Maxime Bouet har tidligere gjort det godt i dette løb, men han har i nogle år været et stykke fra sit bedste niveau.

Der vil være meget fokus på Niki Terpstra i dennes debut for Direct Energie, men dette er ikke et ideelt løb for ham. Omvendt klatrede han fremragende i Oman sidste år, og har han samme ben denne gang, burde han kunne være med fremme. Sidevinden er samtidig guf for Terpstra, der til gengæld skal alene hjem. En sejr bliver svær, men bliver det et hårdt udskilningsløb i blæsten, kan man ikke afskrive feltets mest råstærke rytter. Som fjerde kort har Direct Energie Anthony Turgis, men han er sjældent på toppen fra sæsonstart.

Læs også

Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Xandro Meurisse er sammen med Eiking kaptajn på Wanty. Belgieren er både klatrestærk og hurtig, og dermed er dette et glimrende løb for ham. Til gengæld har han ikke altid startet sin sæson alt for godt, og selvom hans spurt ikke er dårlig, er det svært at se et scenarium, hvor han ligefrem er den hurtigste.

Mauro Finetto var tidligere altid med helt fremme i kuperede endagsløb i Italien, men efter skiftet til Delko er det desværre gået ned ad bakke. Heldigvis viste han tegn på en renæssance i juni sidste år, og selvom det ikke siden lykkedes ham at følge op på de fine takter, viser det, at evnerne fortsat er der et sted. Tidligere var han også hurtig i en spurt, men det har desværre knebet med afslutterevnerne på det seneste, og selvom han altid starter stærkt, kan det derfor blive svært at vinde.

Modvinden betyder også, at der er en stribe holdbare sprintere, der måske kan komme i spil. Det gælder i første omgang Tom Van Asbroeck og Justin Jules, men desværre de han i de senere år ikke just imponeret i sæsonstartn. Det har til gengæld Baptiste Planckaert, Anthony Maldonado og Amaury Capiot, der til gengæld er knap så hurtige. Også Milan Menten, Kristian Sbaragli, August Jensen, Kevin Reza, Tony Hurel og Kevin Le Cunff kan måske komme i spil.

OPDATERING: Wanty har sendt Xandro Meurisse til Mallorca i stedet og satser i stedet på Eiking. Samtidig har de udtaget Tom Devriendt og Pieter Vanspeybrouck som mulige afsluttere i en større gruppe.

OPDATERING 2: Justin Jules stiller ikke stil start. Dermed er Lietaer og Planckaert frontfigurerne for Wallonie-Bruxelles.

BEMÆRK: De meget blæsende betingelser med middelvinde på mere end 40 km/t har betydet, at løbets nøglestigning, Route des Cretes, må droppes. Da der samtidig vil være modvind på turen tilbage mod Marseille og på Gineste-stigningen, peger pilen derfor nu mere mod holdbare sprintere som Samuel Dumoulin, Clement Venturini, Tom Van Asbroeck, Baptiste Planckaert, Amaury Capiot og Anthony Maldonado. Betingelselser er dog fortsat så blæsende, at vinden sagtens kan få feltet til at splittes til atomer i den tidlige del af løbet.

***** Jonathan Hivert

**** Arthur Vichot, Julien Simon

*** Alexandre Geniez, Samuel Dumoulin, Clement Venturini, Lilian Calmejane, Odd Christian Eiking

** Valentin Madouas, Romain Hardy, Niki Terpstra, Mauro Finetto, Marc Sarreau, Tom Van Asbroeck, Baptiste Planckaert, Amaury Capiot, Anthony Maldonado

* Quentin Pacher, Anthony Turgis, Milan Menten, Tom Devriendt, Kristian Sbaragli, Kevin Reza, August Jensen, Kevin Le Cunff, Krists Neilands, Aime De Gendt, Benjamin Declercq, Eliot Lietaer, Anthony Petez, Patrick Müller

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.