Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: GP Ouest France - Plouay

Optakt: GP Ouest France - Plouay

21. august 2009 13:440

Vi befinder os midt i en af cykelsportens mest travle perioder for udover etapeløbene ENECO Tour og Tour of Ireland, så køres der også en masse endagsløb i øjeblikket, heriblandt GP Ouest-France, der på søndag køres i Plouay i det nordøstlige Frankrig.

Artiklen fortsætter efter videoen.
Som det forholder sig med flere af efterårets store løb, så matcher GP Ouest-France ikke forårets store klassikere, men der er alligevel tale om et ganske begivenhedsrigt løb, der altid leverer underholdning, både på grund af rutens beskaffenhed, men også fordi dette løb altid har været domineret af de franske hold, der har set det som en kærkommen mulighed for at få lidt succes på det højeste niveau, noget de fleste franske ryttere ellers har haft svært ved de seneste 15 år.

Allerede i 1931 kørte man den første udgave af løbet, men det var først sidst i 90’erne at løbet for alvor fik status som en af de større begivenheder på kalenderen, en status der blot blev stadfæstet, da løbet i forbindelse med ProTourens indførelse i 2005, fik en plads i den eftertragtede kalender. Siden har alle de store hold været forpligtet til at sende et hold til Frankrig, men de franske hold har stadig formået at holde distancen og det lille franske hold Bouygues Telecom har vundet de seneste to år, hvilket måske ikke er så overraskende taget i betragtning, at løbet køres meget tæt på holdets hjemegn.

Ruten
Løbet køres som sagt i Plouay, en lille fransk by i Bretagne med kun ca. 5.000 indbyggere. Det må siges at være noget af en bedrift for en så lille by både at have en begivenhed på ProTouren, men som også har lagt asfalt til verdensmesterskabet i 2000 og flere etaper i Tour de France inden for de seneste ti år.

Noget af succesen skyldes et dejligt kuperet landskab, der ikke indeholder de store bjerge, men som i stedet rummer en masse mindre stigninger. Det er enkelte af disse små stigninger, der udgør hovedingrediensen af udfordringerne i GP Ouest-France, der køres på en rundstrækning på 19,1 kilometer, der skal gennemkøres tolv gange, hvilket i alt giver en distance på 229,2 kilometer.

Hver omgang starter i Plouay og straks efter starten kommer den første af de tre stigninger rundstrækningen indeholder. Den første stigning er omkring én kilometer lang og stiger med seks procent. Fra toppen af denne stigning går det let faldende hen til dagens største udfordring, der starter syv kilometer ude på rundstrækningen. Denne stigning er 1,5 kilometer lang og stiger også med omkring 6 % og rytterne bliver oppe de næste par kilometer efter at have nået toppen inden det efter elleve kilometer begynder at falde. Rundstrækningens sidste stigning kommer efter 15 kilometer og er 1,5 kilometer, men stiger lidt mindre end den forrige stigning (omkring 4,5 %). Fra toppen af denne stigning er der lidt over to kilometer til målstregen.

Som det antydes er det ikke de enkelte stigninger, der kommer til at afgøre løbet, men derimod de konstante udfordringer, der hele tiden kommer igen og igen med omkring 5-6 kilometers mellemrum. Rytterne skal således over en stigning 36 gange i løbet af dagen og det kan mærkes i benene til sidst. Derfor mindre GP Ouest-France også mest af alt om et verdensmesterskab i forhold til den måde løbet er opbygget på frem for de store klassikere i foråret, men placeringen i kalenderen gør at løbet ikke direkte kan betragtes som et opvarmningsløb til VM.

Favoritterne
Det er lige før at det er en nyskabelse siden 2004 i Feltet.dks optakter, men det er svært at komme udenom Bouygues Telecom, når der skal peges på favoritter. Ikke nok med at holdet altid gør det godt i løbet, men man stiller også til start med sidste års vinder, Pierrick Fedrigo, der kommer til løbet ovenpå et Tour de France, hvor han opfyldte sine personlige og holdets mål ved at vinde en flot etapesejr på den 9. etape. Til gengæld er holdet uden den franske darling, Thomas Voeckler, der er uvisse grunde ikke har valgt at stille til start i løbet han vandt i 2007, men til gengæld har holdet flere interessante navne til start, heriblandt de unge franske håb, Pierre Rolland og Cyril Gautier.

Løbet er ellers spækket med ryttertyper, der normalt klarer sig godt i kuperet terræn og som en lynhurtige i en afsluttende sprint. Thor Hushovd (Cervelo TestTeam) er det største sprinternavn, men hvor han er henne formmæssigt er svært at vide. Også Allan Davis (Quick-Step) må regnes blandt favoritterne, hvis det kommer til en afsluttende spurt og det samme må André Greipel (Team Columbia), der skuffede en smule i Hamburg, hvor han ikke formåede at holde sig fremme i spurten.

Man må håbe, at der på trods af de mange hurtige folk, stadig vil blive kørt offensivt cykelløb og mon ikke de franske hold vil gøre alt for at undgå massespurten. I det projekt kan ryttere som Nicolas Roche (AG2R), Rein Taaramäe og Julien el Fares (Cofidis) og Christophe le Mevel (Francaise des Jeux) få nøgleroller, men ellers plejer løbet altid at byde på franske overraskelser, hvor et godt bud kunne være den unge Anthony Roux (Francaise des Jeux).

Flere af de øvrige hold vil i øvrigt også prøve at skabe splittelse og man kan forvente en italiensk alliance, hvor Lampre med verdensmesteren Alessandro Ballan kunne tænkes at have planer sammen med Liquigas, der må forventes at sætte Roman Kreuziger i scene til den store sejr, der undslap ham i Clasica San Sebastian. Herudover kunne en anden italiener, Filippo Pozzato (Katusha) tænkes at prøve på noget på en rute, der ligger noget nær perfekt til den italienske mester. Andre ryttere, der både kan skabe løbet ude fra, men også klare sig i en samlet spurt er Gerald Ciolek (Milram) og Philippe Gilbert (Silence-Lotto), hvor særligt sidstnævnte har langt bedre muligheder for at skabe splittelse end i Hamburg, hvor ruten ganske simpelt var for let for sprinterholdene.

For Team Saxo Bank byder løbet på en god mulighed for flere af holdets unge danskere. Holdet kan ikke prale med at have sendt sine topryttere til løbet, men det giver i stedet mulighed til ryttere som Anders Lund, André Steensen, Lasse Bøchman og Michael Mørkøv, der kan bruge muligheden til at jagte et personligt resultat. Holdets bedste bud må alligevel være veteranen Nicki Sørensen, der sammen med svenske Marcus Ljungqvist kan jagte en plads i top 10.
Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
GP Ouest France-Plouay
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?