Optakt: Grand Prix Criquelion

Løbets rolle og historie

Der findes vel næppe noget land, der har så righoldig en endagsscene som Belgien. Det er ikke tilfældigt, at de belgiske prokontinental- og kontinentalhold altid ender langt fremme på diverse UCI-ranglister, for de har i langt større omfang end rivalerne mulighed for at køre pointrige løb på hjemmebanen. Listen over 1.1-løb er ganske enkelt alenlang og består af et godt miks af mere attraktive løb som sidste tirsdags Le Samyn, der har ganske store navne til start, samt en række mindre begivenheder, som end ikke de lokale WorldTour-hold Quick-Step, Intermarché eller Lotto Soudal altid deltager i.

Det er først og fremmest efteråret fra midten af august og frem til begyndelsen af oktober, der er overfyldt med disse løb, mens der er mindre rum for den slags i et forår, hvor Belgien som bekendt er vært for et hav af verdens allerstørste cykelløb. Der er dog enkelte i marts, hvor Le Samyn to dage efter åbningsweekenden skyder showet i gang, og herfra er hullet mellem de største brostensklassikere, hvor Paris-Nice og Tirreno-Adriatico har stjålet stjernernes fokus, traditionelt blevet udfyldt af netop det løb samt Driedaagse van West-Vlaanderen, Nokere Koerse og Bredene-Koksijde Classic, inden WorldTour-løbet i De Panne om nu godt to en halv uge er den næste store belgiske klassiker.

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Løbene tjener det vigtige formål, at de har været en god chance for mindre ryttere på de store hold til at få en personlig chance, mens stjernerne er travlt beskæftiget på WorldTour-scenen i Frankrig og Italien, samt helt essentiel forberedelse frem mod klassikerne for de mange franske, hollandske og belgiske ProTeams, der kun for enkeltes vedkommende har adgang til de store etapeløb mod syd. Mens stjernerne således finpudser formen på stigninger i Sydeuropa, er det på de vindblæste belgiske veje, at man kan lure hvilke ProTeam-ryttere, der måske kan levere en lille klassikeroverraskelse.

I mange år var Driedaagse van West-Vlaanderen som et tre dage langt etapeløb det måske mest betydningsfulde i rækken, men desværre har det lidt en krank skæbne. Først måtte det for et par år siden reduceres til et endagsløb, der dog på sin position om søndagen efter åbningsweekenden stadig havde stærk deltagelse fra flere WordlTour-hold. Det var tillige en del af den nye belgiske løbsserie, Napoleon Games Cycling Cup, der har samlet flere af disse 1.1-løb i en serie, og som nu har skiftet navn til Exterioo Cycling Cup.

Desværre kunne det ikke lade sig gøre at holde løbet oven vande, og allerede i 2018 kom det frem, at det fra 2019 ikke længere ville være at finde på kalenderen. Det efterlod imidlertid en perfekt plads for andre løb, for mens WorldTour-holdene alle har travlt i disse dage, er de mindre hold på jagt efter løbskilometer andetsteds.

Det var arrangørerne af det relativt nye GP Jean-Pierre Monseré, der greb den chance. Løbet, der var startet tilbage i 2012, avancererede i graderne, opnåede 1.1-status hos UCI og overtog den ledige plads fra det vestflamske løb. Siden 2019 er det således det relativt nye løb, der har haft pladsen som det belgiske alternativ til de store løb mod syd.

I år bliver weekenden endda endnu mere attraktiv. Søndagens løb får nemlig selskab af Grand Prix Criquelion, hvormed vi igen begynder at nærme os en lige så intens belgisk kalender, som vi havde, da løbet i Vestflandern fortsat ved et tre dage langt etapeløb.

Der er dog ikke tale om nogen ny begivenhed. Faktisk blev det første gang afviklet i 1991, hvor det blev kørt til ære for Claude Criquelion, der kørte sin sidste sæson som professionel. Han endte endda med at vinde løbet, og efter en pause på tre valgte man i 1995 at gøre det til en årligt tilbagevendende begivenhed. Indtil nu har det imidlertid været en lavt rangeret begivenhed, der med sin 1.2-status i UCI-hierarkiet ikke har haft deltagelse af WorldTour-hold.

Det får det imidlertid nu. Efter to coronaaflysninger i 2020 og 2021 vendte det tilbage i 2022, og nu er man klar til at avancere i hierarkiet. Fra denne sæson har løbet 1.1-status, og samtidig har man altså rykket det 14 dage frem i kalenderne, så det nu gør fælles front med GP Monseré i weekenden med Strade Bianche og Paris-Nice. Modsat søndagens løb er det dog endnu ikke blevet en del af Exterioo Cycling Cup.

Beslutningen har været en succes. Til den første udgave får løbet således selskab af hele fem WorldTour-hold, selvom det afvikles i en tid, hvor de store hold har travlt sydpå. Det gælder naturligvis de to belgiske hold, Intermarché og Soudal, men også Arkea, Cofidis og DSM lægger vejen forbi - måske fordi jagten på point frem mod næste nedrykningskamp allerede er i gang. De ledsages endda af hele ni ProTeams, og dermed er der tale om et stærkere felt, end man ser i mange af de belgiske 1.1-løb.

Sidste år var løbet dog stadig længere nede i hierarkiet, og derfor var der ingen WorldTour-hold. Her blev sprinterne snydt af en magtdemonstration fra Human Powered Healt, der placerede hele tre mand i en femmandsgruppe, der holdt feltet stangen. Til slut kørte Pier-André Coté alene hjem til sejr med 3 sekunder ned til Gil Gelders og Thimo Willems. Coté vender dog ikke tilbage for at forsvare sin titel, og da heller ikke Willems er med igen, bliver Gelders, der nu kører for Soudals udviklingshold i dette løb endda for WorldTour-holdet, eneste genganger fra det seneste podium.

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

STREAM STRADE BIANCHE, PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Løbet har ikke blot overtaget kalenderplaceringen fra Driedaagse van West-Vlaanderen, det er også et løb af samme type. Langt de fleste af disse belgiske 1.1-løb finder nemlig sted i det relativt flade Flandern, hvor de ofte afvikles på rundstrækninger nær en given værtsby. Her afsøger man mulighederne for at finde, hvad der kan opdrives af små bakker og brosten, men trangen til at benytte rundstrækninger betyder, at man slet ikke kan inkludere de sværhedsgrader, man finder i de flamske storløb. Derfor er de fleste belgiske 1.1-løb relativt flade affærer, hvor det først og fremmest er vejret i kombination med bakker og brosten, der måske kan sætte sprinterne ud af spillet. Sådan er det også for GP. Criquelion, der næsten udelukkende afvikles på to forskellige rundstrækninger omkring byen Lessines.

I alt skal der tilbagelægges 201,0 km, der fører feltet fra Ath til Lessines. Startbyen ligger umiddelbart syd for målbyen, og man lægger ud med at køre mod nord ad flade veje frem til den første af de to rundstrækninger, som man rammer ganske tæt på målstregen. Man kører herefter de sidste 1800 m af rundstrækningen, inden man efter 8,4 km krydser stregen for første gang.

Herefter køres fem fulde omgange på den 23,4 km lange rundstrækning, der har tre ganske små bakker, men hovedsageligt er flad. Man lægger ud med at køre ad lige veje mod sydøst, inden man kortvarigt kører mod nordøst frem til det østligste punkt. Herfra går det mod nordvest frem til det nordligste punkt, idet man 10,4 km til stregen passerer den 100 m lange pavé Rue Saint-Gereon, inden man kortvarigt kører mod sydvest. Slutteligt kører man mod sydøst ind mod målbyen, idet man her skal over den 500 m lange pavé Rue La Blanche, der starter 3,7 km fra stregen, hvorefter der venter 3,2 km på asfalt, inden man når mål.

Efter den femte og sidste omgang afsluttes løbet med to omgange på en større 37,8 km lang rundstrækning, der er en forlænget udgave af den oprindelige. Første del er den samme, når man kører mod sydøst, nordøst og nordvest og undervejs passerer Rue Saint-Gereon, men kort efter det nordligste punkt forlader man den oprindelige rundstrækning for at køre videre mod nordvest frem til stigningen Cote du Mont (2,2 km, 2,5%), der aldrig stiger med mere end 4%, og som rammes for sidste gang med 17,6 km igen.

Derfra falder det mod nordvest og syd, inden man kører mod nordøst op ad Cote de Plachettes (1,0 km, 5,7%), der starter med 500 m med 7,9%, og som rammes med 11,5 km igen. En nedkørsel leder mod syd, inden en flad og lige vej fører mod sydøst tilbage til den oprindelige rundstrækning, hvor man med 3,7 km igen rammer Rue La Blanche igen og herefter kører ind til mål. Fra 4 km-mærket er det let stigende frem til 2 km-mærket, hvorefter det falder let ned til de sidste 500 m, der igen er let stigende. Efter pavéens afslutning med 3,2 km igen, er de eneste udfordringer sving i rundkørsler med hhv. 1700 m og 1000 m igen.

Løbet byder i alt på 2217 højdemeter.

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

STREAM STRADE BIANCHE, PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

Vejret

I et løb som dette er det altid vejret, der har nøglen til udfordringerne, og derfor vil vejrudsigten blive studeret nøje. Det bliver dog ganske tilforladeligt. Det vil være overskyet, men med en beskeden bygerisiko på kun 10-15% og en temperatur på 7 grader. Vinden vil være let (12-14 km/t) og komme fra nord. På de to rundstrækninger giver det først primært sidemedvind og siden primært sidemodvind. Til slut vil der på den store rundstrækning være sidemodvind på begge bakker og derefter med- og sidemedvind, indtil man med 1700 m igen får modvind og med 1000 m igen sidemedvind.

Favoritterne

Denne optakt bliver grundet travlhed med WorldTour-løbene blot til en mere skitseagtig gennemgang af løbets favoritter.

Det kan godt være, at Grand Prix Criquelion er en relativt ny sag og aldrig tidligere er blevet afviklet med deltagelse af WorldTour-hold, men ser man på løbets karakter, er der ikke meget nyt under solen. Løbet er et af den slags 1.1-løb, som findes til overflod, særligt i august og september, og som afvikles på rundstrækninger i det relativt flade Flandern. Selvom arrangørerne altid forsøger at finde de bakker, de kan, som det også gælder her, ender den slags løb meget ofte i en massespurt, medmindre vejret vil det anderledes.

Dette løb er dog et af de mere kuperede. Det er faktisk ganske imponerende, at man når op på mere end 2000 højdemeter, men historien taler alligevel sit tydelige sprog. Sidste år blev sprinterne snydt, men ellers skal vi helt tilbage til 2015 for at finde den seneste udgave, der ikke endte i en spurt i en gruppe af en pæn størrelse. I nogle år har det været i nogle ganske reducerede felter, for ruten er bestemt ikke let, men det har været et sprinterløb.

Hvad betyder det så, at vi nu har WorldTour-hold til start? Som regel betyder det, at løbene er mere kontrollerede, og at det er vanskeligere at undgå en spurt. Oftest skal vinden i spil, hvis det skal lykkes, og det kommer den i hvert fald ikke i år. Nogen smuk belgisk forårsdag bliver det ikke, men det bliver i hvert fald heller ikke blæsende.

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Alligevel tror jeg, at der bliver kørt cykelløb. Lotto kommer med et meget stærkt hold, og de vil formentlig gøre som i Le Samyn, nemlig angribe i tide og utide med Victor Campenaerts og Florian Vermeersch. Det vil nemlig også gavne Milan Menten, hvis løbet har været hårdt. De har formentlig en allieret i Arkea, der også har glæde af et hårdt løb til en spurt og har folk, der kan gøre det færdigt i et hårdt løb. Jeg regner derfor med et ret aktivt løb.

Til gengæld har Soudal sagt, at de går efter en spurt med Ethan Vernon, og jeg vil også tro, at DSM vil satse meget på en spurt med Sam Welsford, selvom de har været lidt mere åbne med deres udmeldinger. Dertil skal lægges, at Intermarché formentlig også går efter en spurt, og det samme gør Cofidis med nogen sandsynlighed. Der vil også altid være ProTeams, der vil jagte, hvis de er i defensiven, ikke mindst Tudor, der fik selvtillid i Emiraterne. Vi så, at vi fik en spurt i Le Samyn, der er noget hårdere, og selvom feltet her er svagere, vil jeg tro, at vi får en spurt. Jeg kan dog ikke helt udelukke, at en stærk gruppe i stil med den, vi så i Le Samyn, kan holde hjem.

Selve spurten er ikke for kompliceret. Der er blot to sving med 1700 m og 1000 m igen, men til gengæld kommer den sidste pavé med 3800 m igen. Jeg ved ikke, hvor god stand den er i, men hvis den er svær, vil der være en del positionskamp allerede her, hvor den kan blive trukket ud af de stærke hold. Da det tillige er stigende, vil et stærkt hold være af en vis betydning, men en 1000 m lang opløbsstrækning giver plads til at lade farten tale.

Jeg går med Sam Welsford, men ikke med stor overbevisning. Efter hans show i Argentina og gode spurter i Emiraterne er han entydigt hurtigste mand i dette felt, men han har traditionelt haft det svært i positionskampen. Det gik godt på de brede veje i Argentina og Mellemøsten, men i Europa kommer han altid til kort. Heldigvis er feltet ikke for stærkt, og hans tog med Tobias Lund, Niklas Märkl og Alex Edmondson fungerede godt i Emiraterne - også efter at Lund var ude. Nu er de styrket med Casper van Uden, og det ligner et af de stærkeste. Welsford har for vane at tabe hjulet og er et usikkert kort, ligesom ruten kan blive for hård for den meget tunge australier, men i det gode vejr bør han overleve, og sidder han rigtigt, bør han vind i dette felt. Falder han fra, vil Van Uden være et mere holdbart alternativ, der kan vinde i dette felt, men han har skuffet i år. Han vil sammen med særligt Lund, men også Märkl og Edmondson være deres bud, hvis en gruppe kører væk.

Intermarché kommer med Gerben Thijssen. Med sidste års fart kan han true alle - også Welsford - i dette felt, men han virkede ikke overbevisende i Emiraterne. Jeg vil stadig regne ham som næsthurtigst, men hans positionering er altid et stort problem. Heldigvis har han sit faste tog med Julius Johansen og Boy van Poppel, der her er styrket med Dries De Pooter, Madis Mihkels, Tom Paquot og Roel van Sintmaartensdijk. Det er et ganske stærkt tog i et felt uden stærke lead-outs. Det øger chancen for, at han endelig sidder rigtigt. Til det hårde løb er særligt Mihkels, De Pooter og Van Sintmaartensdijk gode bud, men også Paquot kan gøre det færdigt.

Jeg tror, at den værste rival er Ethan Vernon. Briten kom meget stærkt fra land på Mallorca og har siden vundet to gange i et svagere felt i Rwanda. Han spurtede bedre end sidste år, da han vandt i Mallorca, men Welsfords fart har han ikke. Problematisk er det, at toget er urutineret, men med Jannik Steimle, Jordi Warlop og Stan Van Tricht har de i hvert fald noget fart. Han har også selv positioneret sig godt og har glæde af den hårde rute. Til det hårde løb kan Steimle, Warlop og Van Tricht spille en rolle, og her er særligt formstærke Warlop et godt bud.

Det var virkelig imponerende at se Tudor i Emiraterne. Arvid De Kleijn sad rigtigt i stort set alle spurterne i et skræmmende stærkt sprinterfelt. Som for Welsford må han sande, at disse europæiske spurter er helt anderledes. Heldigvis har han altid positioneret sig godt, og selvom de ovennævnte nok er en anelse hurtigere, var han så god i Emiraterne, at han med god position kan vinde. Han har samme tog med Maikel Zijlaard, Mika Heming og Sebastian Changizi til rådighed. De tre sidstnævnte kan spilles ud i et hårdt løb, men jeg vil tro, at de satser ret målrettet på en spurt.

Arkea kommer med et meget stærkt hold med to sprintere i form af Hugo Hofstetter og Luca Mozzato. Det er muligt, at de begge spurter, som de gjorde det i Le Samyn, men jeg vil tro, at de satser på franskmanden. Desværre er denne spurt ikke så hård som forleden, og normalt har ingen af dem farten mod de hurtigste her. Opløbet stiger dog stadig let, det er et hårdt løb, og et tog med Kevin Ledanois, Jenthe Biermans og Mozzato kan være nok til at sikre Hofstetter sejren. Til det hårde løb har holdet måske Hofstetter, men særligt Biermans og Mozzato samt i mindre grad Ledanois og Mathis Le Berre.

Lotto kommer med Le Samyn-vinderen Milan Menten, men denne spurt passer ham dårligere. Den er slet ikke så hård, og løbet er også lettere. Heldigvis er den stadig let stigende, og Lotto burde kunne skabe et ret hårdt løb, men det vil være nyt, hvis han har farten til at slå mine tre favoritter i denne form for spurt. Det var dog også nyt at se ham vinde Le Samyn, og derfor kan han ikke afskrives, da han i Florian Vermeersch har en af de bedste lead-out men. Desværre er resten af toget ikke imponerende. Til, det hårde løb har holdet Victor Campenaerts og Vermeersch, der også begge kan gøre det færdigt, og måske også Alec Segaert.

LIVE: Rytterne rammer finalebjerg i Romandiet

Uno-X kommer med både Kristoffer Halvorsen og Erlend Blikra. Jeg vil tro, at de kører for Halvorsen, der har kørt for nylig, men efter Blikras sejr i Langkawi er det ikke stensikkert. Halvorsen har vist, at han er på vej tilbage, og jeg vil tro, at han stadig har farten til at vinde i dette felt. Det ved vi nu også, at Blikra har. Toget, der også tæller Stian Fredheim, der var fremragende i Saudi Tour, Tord Gudmestad, Lasse Norman og Niklas Larsen mangler rutine, men ser meget stærkt ud. Det kan være nok til sejr. Til gengæld er jeg ikke overbevist om Halvorsens holdbarhed endnu, og det kan blive for hårdt for dem begge. Til det hårde løb ligner særligt Fredheim, men måske også de to danskere og Gudmestad gode bud.

Sidste år spurtede Matteo Malucelli ganske fremragende, og det bekræftede han med sin vilde spurt på sidste etape i Saudi Tour. Han har helt sikkert farten til at vinde, men hans tog er meget, meget svagt. Han er god i positionskampen, men han skal nok have lidt held for at vinde med så svagt et hold.

Cofidis har formstærke Piet Allegaert, der viste gode ben i Omloop. Han har glæde af det hårde løb og er også god i positionskampen, men han mangler farten til at vinde i dette felt, hvor holdet også er svagt. Hans bedste chance er nok, at han tør ofre spurten og køre offensivt i et hårdt løb.

Sidste år vandt Human Powered Health med Pier-André Coté, men det bliver svært i dette felt. Nu satser de på Stanislaw Aniolkowski, der bestemt kan komme et stykke i dette felt, men næppe vinde. Heldigvis plejer han at være nogenlunde solid i positionskampen, og toget med Alan Banaszek og Barnabas Peak ser fint ud. De skal nok satse 100% på en spurt, da Peak ikke har formen til det hårde løb. Banaszek er et alternativ til spurten, men de har indtil nu kørt for Aniolkowski.

Hos Israel-PT har Itamar Einhorn farten til at blande sig helt fremme, men hans hold er meget svagt. Hos Q36.5 vil man prøve med Szymon Sajnok, mens Euskaltel formentlig vil forsøge sig med Antonio Soto og Carlos Canal (næppe længere Juan Jose Lobato). Bolton satser formentlig mest på Matthew Bostock, men de har et mere holdbart alternativ i Rory Townsend og et tungere alternativ i Luke Mudgway. Tarteletto skal prøve med veteranen Timothy Dupont, der stadig kan gøre sig gældende, men hans holdbarhed kan i dag være for begrænset til dette løb, og han er uden støtte. Andre kandidater fra kontinentalholdene er Harry Birchill, William Tidball, Jack Rootkin-Gray, Jim Brown, Finn Crockett, Chris Lawless, Dennis van der Horst og Nicklas Amdi Pedersen.

***** Sam Welsford

**** Gerben Thijssen, Ethan Vernon

*** Arvid De Kleijn, Hugo Hofstetter, Milan Menten, Kristoffer Halvorsen, Matteo Malucelli

** Erlend Blikra, Florian Vermeersch, Jenthe Biermans, Luca Mozzato, Casper van Uden, Piet Allegaert, Stanislaw Aniolkowski, Madis Mihkels, Victor Campenaerts, Itamar Einhorn, Timothy Dupont

* Szymon Sajnok, Jordi Warlop, Stan Van Tricht, Tobias Lund, Alan Banaszek, Jannik Steimle, Dries De Pooter, Roel van Sintmaartensdijk, Kevin Ledanois, Stian Fredheim, Niklas Märkl, Alex Edmondson, Tom Paquot, Antonio Soto, Carlos Canal, Matthew Bostock, Rory Townsend, Luke Mudgway, Juan Jose Lobato, Alec Segaert, Mathis Le Berre, Maikel Zijlaard, Mika Heming, Niklas Larsen, Harry Birchill, William Tidball, Jack Rootkin-Gray, Jim Brown, Finn Crockett, Chris Lawless, Dennis van der Horst, Nicklas Amdi Pedersen

Danskerne

Hos Intermarché skal Julius Johansen køre lead-out for Madis Mihkels. På DSM har Tobias Lund Andresen samme rolle for Sam Welsford, men han skal formentlig også være klar på angreb undervejs, hvilket kan give ham en personlig chance. På Uno-X skal Niklas Larsen og Lasse Norman støtte Kristoffer Halvorsen og Tord Gudmestad, og hos Tudor skal Sebastian Changizi køre lead-out for Arvid De Kleijn. Endelig er ColoQuick til start med Simon Bak, Joshua Gudnitz, Frederik Muff, Sebastian Nielsen, Nicklas Amdi Pedersen, Frederik Bjørn Sørensen og Emil Toudal, og de har meldt ud, at Bak, Gudnitz og Toudal skal forsøge at angribe, mens Amdi Pedersen er manden til en spurt.

STREAM STRADE BIANCHE, PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER