Optakt: Grand Prix du Morbihan (GP de Plumelec)

SE GP DU MORBIHAN PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Løbets rolle og historie

Bemærk: Beskrivelsen er baseret på løbets normale placering i kalenderen.

Det er blevet en tradition, at de bedste franske ryttere drager til Bretagne i den sidste weekend i maj for at tage de næste skridt i forberedelsen til Tour de France og de franske mesterskaber ved Coupe de France-løbene GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne. Mens Giro-rytterne udkæmper de sidste slag, slås en kombination af ryttere, der opbygger form frem mod La Grande Boucle, med ryttere, der går efter den samlede sejr i Coupe de France, i to af de hårdeste løb i den franske løbsserie.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Coupe de France har altid en ganske travl periode i marts og april, hvor ikke færre end syv løb typisk afvikles på bare fire uger. Derefter er der altid en længere pause, mens fokus i Frankrig rettes mod etapeløbet 4 Dage ved Dunkerque. I Giroens sidste weekend bliver al fransk opmærksomhed rettet mod Bretagne, hvor GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne markerer afslutningen på det travle første halvår af den nationale serie.

Det første af de to løb er GP de Plumelec, der i år har skiftet navn, og er som skabt til puncheurs. Det blev første gang afviklet i 1974 under navnet Grand Prix de Plumelec og er kun blevet aflyst i 1979, 1989 og 2005 af økonomiske årsager samt i coronaåret 2020. Siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb, og det har tillige været en del af Coupe de France-serien. I 1990 fik det navnet ”A Traver de Morbihan”, men efter 2006 gik det under navenet Grand Prix de Plumelec-Morbihan.

Løbet er et af de mest ikoniske på Coupe de France-kalenderen, da det er blevet afsluttet på toppen af den berømte Cote de Cadoudal, der stiger med 5,7% over 1400 m. Stigningen blev endnu mere berømt i 1985, da Bernard Hinault vandt en Tour de France-prolog på samme sted, og da den blev benyttet til første etape af Touren i 2008, hvor Alejandro Valverde kørte sig i førertrøjen ved at tage sejren. Den store grand tour vendte endda tilbage i 2015, hvor en holdtidskørsel sluttede på toppen af bakken, der også blev benyttet ved det første EM for professionelle i 2016, hvor Peter Sagan vandt.

Det forhold, at løbet er sluttet på toppen af den korte, stejle stigning, afspejles i vinderlisten. Den domineres af puncheurs, der elsker en eksplosiv finale som denne. Derfor er det et stort mål for mange af de ryttere, der er eksperter i at spurte op ad bakke, og det har ofte gjort det til et kontrolleret løb, der er blevet afgjort sidste gang på bakken. Over seks udgaver mellem 2012 og 2017 fordelte Julien Simon, Samuel Dumoulin og Alexis Vuillermoz sejrene imellem sig med to til hver, indtil stimen blev brudt af Andrea Pasqualon i 2018, og det siger meget om, hvem der kan begå sig i denne finale.

På det seneste har løbet, der ellers har været en ret konservativ affære, gennemgået store forandringer. Allerede i 2020 blev løbet således en del af den nye ProSeries - en beslutning, der modtog nogen kritik, fordi flere mente, at det hang sammen med UCI-præsident David Lappartients nære tilknytning til området - og i 2021 skifter det identitet. Fra i år vil det nemlig gå under navnet Grand Prix du Morbihan, og det skyldes, at løbet for første gang forlader Plumelec og den ikoniske afslutning på Cote de Cadoudal. I stedet vil det nu slutte på en rundstrækning i den nærliggende by Grand-Champ, der var vært for de franske mesterskaber i 2020, og det er endnu ikke meldt ud, om det vil være en permanent flytning. Navneskiftet kunne dog indikere, at planen er at gøre det til en regional begivenhed i Bretagne og ikke et løb med fast base i Plumelec. Løbet skulle oprindeligt have været afviklet i maj, men grundet coronabølgen i foråret blev det hurtigt besluttet at afvikle begge de to bretonske løb som afrunding på sæsonen, hvor de nu midt i oktober udgør de to afsluttende runder i Coupe de France-serien.

Grundet en aflysning i 2020 blev det altså i 2019, at vi havde den foreløbig sidste spurt på Cote de Cadoudal, og her blev det til favoritsejr. Benoit Cosnefroy var i gang med at etablere sig som førende puncheur, og den status bekræftede han ved at tage sin første sejr i løbet foran Jesus Herrada og Odd Christian Eiking. Han skulle også have forsvaret sin titel i år, men det fik et styrt i Lombardiet sat en stopper for. Da Herrada har afsluttet sin sæson, og Eiking i stedet kører i Italien i disse dage, skal der findes et helt nyt podium i år

Ruten

Som sagt er det Cote de Cadoudal (1400 m, 5,6%), der har gjort løbet berømt og været hele løbets identitet, men det bliver der altså lavet om på i år. Plumelec forlades helt, hvilket naturligvis gjorde et navneskifte uundgåeligt, og det bliver i stedet Grand-Champ, som bliver vært for begivenheden - i hvert fald i årets udgave.

Byen har formentlig fået blod på tanden efter deres værtskab for sidste sæsons franske mesterskaber, og de har også valgt stort set at genbruge ruten fra dengang, hvor Arnaud Demare sejrede i en højintens finale, hvor han og Bryan Coquard kæmpede sig tilbage til Julian Alaphilippe, som på sidste stigning var kørt væk. Med en bakke i finalen bevares løbets appel til puncheurs, men denne gang kommer toppen ca. 3 km til mål - 3 km, der kostede Alaphilippe det franske mesterskab - og dermed vil den nye rute appellere til et bredere spektrum af ryttere.

Ved de franske mesterskaber blev løbet kørt som et rent rundstrækningsløb, men det gør GP du Morbihan ikke. I stedet fastholder man modellen fra den gamle rute, så man lægger ud med at køre en tur rundt i området, inden man vender tilbage til byen, hvor der skal køres omgange på en afsluttende rundstrækning. Den er næsten en kopi af den rundstrækning, der blev brugt ved mesterskaberne, men man skærer første del og dermed en stigning fra. Dermed består den nye rundstrækning kun af én rigtig stigning, mens der var to ved mesterskaberne sidste år.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

EN anden væsentlig forskel på de to løb er distancen, da der denne gang kun skal køres 176,9 km med start og mål i Grand-Champ. Der lægges ud med en tur rundt i området sydøst for byen. Fra start kører man mod sydøst og syd igennem fladt terræn frem til byen Saint-Avé, der nås efter 9,3 km. Herfra går det mod øst op og ned ad en bakke, inden man fortsætter mod sydvest igennem fladt terræn ned til kysten. Her drejer man mod sydøst for at køre væk fra vandet igennem fladt terræn, inden det går mod nordøst op ad en bakke, som leder op til en spurt i byen Sulniac efter 51,1 km. Nu går det mod nord igennem småkuperet terræn frem til en spurt i byen Tredion efter 68,0, inden det let kuperede terræn fortsætter, når man drejer mod vest for at følge en helt lige vej tilbage til Grand-Champ, hvor man efter 87,8 km rammer den afsluttende rundstrækning, og derefter kører de sidste 1500 m af denne, inden man efter 89,3 km krydser stregen for første gange.

Løbet afsluttes nu med seks omgange på den 14,6 km lange runde. Fra start kører man mod nordvest igennem fladt terræn indtil byens centrum, inden man forlader byen mod nord via en nedkørsel. Derefter går det mod først nordvest og siden nordøst igennem fladt terræn frem til det nordligste punkt, hvor man drejer mod sydøst og senere sydvest for igennem fladt terræn at køre tilbage mod byen.

Løbets nøglepunkt nås, når man fortsætter mod sydvest op ad en stigning (700 m, 5,6%), der først byder på 400 m med 3-5%, men slutter med 300 m med 8,1%). Toppen rundes med 3,6 km igen, hvorefter man drejer mod øst ad et let faldende stykke, inden der med 1500 m igen er en bakke frem mod en sidste kilometer, der falder let. Efter venstresvinget på toppen af bakken drejer man til højre med 2,8 km igen, inden man med 1,6 km igen skal til højre i en rundkørsel.

Løbet har i alt 1926 højdemeter mod 2644 på ruten fra 2019.

SE GP DU MORBIHAN PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Bretagne er kendt for regn og blæst, og den kommende uge ser da også ud til at byde på rigtigt efterårsvejr. Heldigvis for rytterne melder det dårlige vejr sig først søndag, og der venter i stedet en smuk lørdag med kun få skyer, en temperatur på 18 grader og bare en let vind (11-13 km/t) fra sydøst. På den store rundstrækning vil der derfor først hovedsageligt være sidemodvind og siden sidemedvind, inden man på hovedrundstrækningen først vil have sidemedvind og siden sidemodvind på anden halvdel, herunder på stigningen og efter toppen. Med 1,6 km igen drejer man ind i sidevind, der gradvist bliver til sidemedvind, efterhånden som vejen buer mod højre.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Favoritterne

Det er lidt svært at undgå en følelse af, at der bliver gjort vold på en klassiker, når man fjerner en altid med spænding imødeset afslutning. Spurten op ad Cote de Cadoudal gav løbet en helt særegen identitet i det mylder af Coupe de France-løb, der ofte flyder lidt sammen, og det var et af de mest udprægede puncheurløb i løbet af hele sæsonen. Det kunne aflæses af den fornemme vinderliste og var med til at give Cote de Caduodal en helt særlig status som en nøglestigning i Bretagne - en status, der kun blev styrket yderligere, da Alejandro Valverde kørte sig i Tourens gule trøje netop der i 2008, og da Peter Sagan blev historiens første europamester på samme stigning i 2016.

Nu skal vi prøve at forstå den nye rute, der utvivlsomt er betydeligt lettere end den gamle. Alene antallet af højdemeter er betydeligt færre, og derudover er finalen betydeligt mindre selektiv. Alene det forhold, at der ikke er mål på toppen, gør det til et anderledes løb, men den sidste bakke er også lettere end Cadoudal. En 700 m lang bakke er ikke meget, slet ikke når der efterfølgende er 3,6 km til at skabe en regruppering.

Heldigvis kender vi lidt til finalen fra sidste års franske mesterskaber. Her så vi, at stigningen ikke skal undervurderes, for det lykkedes faktisk for Julian Alaphilippe at køre fra alt og alle. Det var bare ikke nok, for de stærke sprintere Arnaud Demare og Bryan Coquard brugte de 3,6 km til at komme tilbage, og herefter kunne den uhyre formstærke Demare spurte sig til endnu et år i den prestigiøse trøje. Det vidner om, at det er en afslutning, hvor stærke sprintere kan være med, selvom det skal understreges, at Demare og Coquard var så godt kørende, at de kørte fra alle andre end Alaphilippe. 5 sekunder bag dem spurtede en lille gruppe på 12 mand med Clement Venturini som hurtigst foran Anthony Turgis, og lige i hælene fulgte en gruppe med blandt andre Nacer Bouhanni og flere endnu tungere folk.

Det vidner om, at man skal passe på med at overgøre vanskeligheden. Den dag blev der endda kørt næsten 240 km, og rundstrækningen var endnu hårdere, fordi man også kørte en tidlig stigning. Denne gang er der kun én bakke, og derudover er løbet betydeligt kortere. For at gøre det endnu værre for dem, der vil have et hårdt løb, vil der være sidemodvind hele vejen op ad bakken og på de første 1800 m af stykket efter toppen.

Til gengæld har løbet noget andet end de franske mesterskaber, nemlig manglende kontrol. Coupe de France-løb bliver overraskende ofte vundet fra udbrud, som vi senest så det i Vendée for en uge siden, og det er i hvert fald noget helt andet end et fransk mesterskab, hvor FDJ stiller med 20 ryttere, som alle har det formål at sætte Demare op til sejr. Det er i disse løb meget almindeligt, at en større gruppe kører tidligt, og er alle de væsentligste hold repræsenteret her, ender de meget ofte med at køre om sejren, præcis som det skete i Vendée.

Det er bestemt sandsynligt, at noget lignende vil ske her. Jeg ser nemlig kun to hold, der muligvis vil arbejde helt målrettet for at skabe samling til sidste omgang. Det endnu er B&B, hos hvem Coquard endelig synes at have fundet noget form, og det andet er Cofidis med Elia Viviani. Italieneren førte nemlig Coupe de France efter sejren i Isbergues, men efter at have skippet de seneste tre løb er han nu 23 point efter Dorian Godon. Han er først i sidste øjeblik blevet udtaget til denne weekends to løb, og det kunne indikere, at Cofidis vil forsøge at vinde serien. Hvis de satser hele butikken på at kontrollere og samtidig får hjælp af B&B, burde der med det gode vejr og modvind på stigningen være mulighed for at holde det nogenlunde samlet.

Jeg ser altså to scenarier. Den første mulighed er, at B&B og Cofidis slipper kontrollen, og vi får en gentagelse af Vendée-scenariet, hvor et stort udbrud med deltagelse af alle de vigtigste hold afgør løbet. I det tilfælde kan det blive lidt af et lotteri, for megen tilfældighed vil være involveret i, hvem der kommer afsted, hvorefter det i en ukontrollerbar kan blive hvad som helst - bare se på, hvordan den spurtsvage klatrer Alexandre Balmer var 50 m fra at vinde sprinterløbet i Vendée!

Alternativet er, at det bliver samlet til sidste tur op ad bakken, og så vil vi utvivlsomt se løbets klart mest formstærke puncheur, Valentin Madouas, forsøge at gøre som Alaphilippe, køre fra alt og alle og køre alene hjem. Spørgsmålet er, om det vil lykkes, eller om det vil blive samlet til en spurt. Alaphilippe viste, at det er en svær opgave, og modvind og lettere rute gør kun det hele endnu mere vanskeligt.

Indtil udtagelsen af Viviani var jeg ret sikker på, at det ville blive en gentagelse af Vendée-scenariet med et udbrud, men nu er jeg betydeligt mere i tvivl. Det kan vitterligt gå begge veje, men jeg hælder nu nok mest til, at det bliver kontrolleret. Coupe de France har ret stor prestige, og hvis det skal give mening for Viviani at flyve til Frankrig for at deltage i to løb, der ikke passer ham ideelt, må det skyldes, at Cofidis vil satse hele butikken på, at han skal vinde. Med de gunstige betingelser og den lettere rute tror jeg, at løbet kan kontrolleres.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Derfor vælger jeg at pege på Bryan Coquard. Det har ellers været et katastrofalt efterår for den lille franskmand, der efter styrtet i Touren var så langt fra formen, at det er svært at huske, at han har været i ringere forfatning. Nu synes der imidlertid at være hul igennem. En 5. plads i spurten i Bourges var pæn, men vigtigst var det, at han blev nr. 6 i Paris-Tours, der bestemt ikke var et let løb. Med de ben burde han være i stand til at overleve bakken her, og da modvinden kan gøre det svært at gøre forskelle, kan det meget vel ende i en spurt mellem de overlevende. Her bør Coquard være en af de hurtigste, og selvom en let faldende spurt ikke er hans spidskompetence, skal han ikke af med mange andre end Viviani, inden han på papiret er den bedste afslutter. Derfor tror jeg, at han runder sæsonen med en tiltrængt sejr, der også vil være revanche for, at han var så tæt på at blive fransk mester i netop denne finale for et år siden. Coquard kan naturligvis også vinde fra udbrud, hvor han også vil være bedste kort hos B&B, der eller sikke har meget at skyde med. De øvrige kandidater til at vinde fra et udbrud er Thibault Ferasse, der er relativt hurtig og var så tæt på at vinde samlet i Bretagne, men ikke har vist meget i løb på dette niveau, samt måske Sebastian Schönberger, der blev en overraskende nr. 3 i Vendée, men som klatrer vil finde denne rute lidt for let. Quentin Jauregui passer til ruten, men er altid blevet sig selv efter skadespausen, og selvom det på papiret er et perfekt løb for den hurtige puncheur Jonathan Hivert er det svært at tro på ham efter en sæson, der viser, at udløbsdatoen er ved at være overskredet.

Jeg er også nødt til at rangere Elia Viviani højt, men det er med nogen tøven. Italieneren har nemlig ikke klatret specielt godt siden Giroen, og særligt efter hans lidt skuffende kørsel i Veneto i onsdags, er der en risiko for, at finalen bliver for hård. Vi så dog i sidste års løb på denne rute, at en type som Viviani normalt burde klare denne bakke, og modvinden og den lettere rute gør det blot endnu mere sandsynligt. Nok har han ikke samme form nu, men han viste med sine sejre i Isbergues og Fourmies, at han utvivlsomt er løbets hurtigste. Skulle han falde fra på bakken, kan Cofidis også satse på Piet Allegaert, der bestemt vil have en god chance for at vinde en spurt i dette felt, da han har viste mere fart end tidligere, men måske er han i stedet holdets bedste bud på en udbrudsvinder. Her vil de også kunne satse på Axel Zingle, der virkelig har imponeret som stagiaire, og som puncheur med en god spurt er skabt til denne afslutning. Hans form er dog ikke som i august og begyndelsen af september. Holdet har også altid stærke Pierre-Luc Perichon , der var tæt på i Vendée, men er spurtsvag, samt sprinteren Emmanuel Morin, der dog nok vil finde bakken lidt hård.

Hvis løbet bliver kontrolleret, er Niccolo Bonifazio også i spil. Sammen med Viviani og Coquard er han løbets tredje topsprinter, men hans form er virkelig svær at blive klog på. Han har kørt nogle gode spurter på det sidste med en 3. plads i Bourges og i feltets spurt i Bernocchi, og der er ingen tvivl om, at han kan vinde her. Til gengæld har han set skidt ud på bakkerne, og jeg frygter, at denne finale alligevel kan blive for hård. Er den det, kan Total satse på Julien Simon¸ men han har ikke farten til at vinde i en spurt. Hans chance går via udbrud, hvor han lider under ikke at være ved fordums styrke. Finalen passer ham dog. Sprinteralternativet Lorrenzo Manzin synes meget formsvag, og derfor er det mere interessant at følge Alexis Vuillermoz, men efter den lange skadespause er han en usandsynlig udbrudsvinder, selvom finalen passer ham. Holdet har også formstærke Mathieu Burgeaudeau, men han er spurtsvag og en usandsynlig vinder.

Ser man bort fra en dårlig dag ved EM, har Valentin Madouas kørt et fornemt efterår, hvor han har været blandt de bedste på de franske bakker i snart sagt alle løb. Senest angreb han utrætteligt på alle stigninger i Bourges, hvor han kortvarigt også kørte alene væk, og han var ubetinget stærkeste mand på bakkerne i Paris-Tours, hvor ruten dog alligevel var så let, at han valgte at ofre sig for Demare. Er der en mand, der kan køre fra alt og alle, som Alaphilippe gjorde sidste år, er det utvivlsomt ham, og han vil også være et indlysende bud på en vinder fra et udbrud, også fordi han er hurtig. Til gengæld er han også det eneste helt oplagte bud hos FDJ. Nok er Olivier Le Gac, Ignatas Konovalovas og Clement Davy stærke og i fornuftig form, og nok imponerede Alexandre Balmer stort i Vendée, men alle er de så spurtsvage, at de er usandsynlige vinder. Den eneste anden hurtigere mand på holdet er Simon Guglielmi, der passer fint til ruten, men også mangler spurten til at gøre det færdigt.

Ag2r har til opgave at vinde Coupe de France med Dorian Godon, og hans vigtigste opgave er derfor at holde øje med Viviani og Madouas. Desværre låser det ham nok også, for det er stærkt tvivlsomt, om Cofidis vil give ham skyggen af frihed. Derfor er hans chance for at vinde formentlig i en spurt, men det virker heller ikke umuligt. Han har spurtet ganske imponerende i år, og bakken er så hård, at det ikke er umuligt for Ag2r at sætte sprinterne til vægs. Gør de det, står Godon ikke ringe, og så er han et af de bedre bud på en mand, der kan køre med Madouas. Holdet har imidlertid også to af de allermest oplagte udbrudsvindere, nemlig de meget formstærke Lilian Calmejane, der har set godt ud på det sidste, og Stan Dewulf , der senest var tæt på med 4. pladsen i Tours. Begge er hurtige og bakkestærke og fremragende vinderbud fra et udbrud. Her kan Lawrence Naesen , der er hurtig, måske også komme i spil, mens han i en spurt nok vil skulle køre for Godon.

Rally kommer med Arvid de Kleijn, der utvivlsomt er hurtig nok til at vinde. Det har han i år vist med sejren i Tyrkiet og senest den flotte triumf i Vitré, ligesom han var i top 10 i Piemonte. Han viste også i blandt andet Sønderborg under Danmark Rundt, at han godt kan køre finaler, der er en anelse hårdere, men han må stadig regnes som en tungere sprinter. Denne afslutning kan meget vel være for hård. Som alternativ har holdet den mere holdbare Colin Joyce , men han mangler til gengæld noget fart, hvorfor hans bedste chance går via udbrud. Her vil også Pier-André Coté, der ligeledes kan spurte, være en kandidat, ligesom man altid skal holde øje med Robin Carpenter tidligt i løbet, selvom han ikke synes at have samme form, som da han vandt i England.

Sport Vlaanderen har en sjældent god chance for at vinde et større løb. Sprinteren Arne Marit imponerede nemlig stort i Paris-Tours, og det betyder, at han bør kunne køre denne finale. Han har i år flere gange været i top 10 i spurter på dette niveau, og særligt hvis Viviani og Bonifazio falder fra, virker det ikke helt umuligt, at han an vinde. Fra et udbrud er det også værd at holde øje med Kenneth van Rooy, der er bundsolid, en god puncheur og halvhurtig, samt måske Jens Reynders, der kan være en anelse for tung, men er hurtig og har levet flere gode resultater i år. Hurtige Aaron Verwilst har til gengæld intet vist i år.

Jeg tør heller ikke udelukke Jason Tesson. Egentlig regnede jeg ham som en ret tung sprinter, men han imponerede mig med sin holdbarhed i Tours, hvor han hang på ganske længe. Vi har med sejren i Poitou-Charentes og senest 3. pladsen i Vitré set, at han kan vinde på dette niveau, men kan det efter så hård en bakke? Det tvivler jeg nok en anelse på, selvom han bliver ved med at overraske. Auber har også sprinterkollegaen Romain Cardis, men han synes at mangle både Tessons holdbarhed og fart.

Intermarché har bestemt ikke deres A-hold med, men de har en god kandidat i Georg Zimmermann. Tyskeren er både hurtig og en god puncheur, og dermed passer finalen ham glimrende. De seneste italienske løb viser, at han efterhånden virker træt, men han var udmærket i sidevinden i Münster. Han vinder næppe en spurt, men fra et udbrud er han et glimrende bud. Holdets sprinter er Tom Devriendt, der burde passe godt til denne afslutning, men han har haft en svær sæson og ligner ikke en mand med form til at vinde. Normalt burde det også være en glimrende afslutning for Loic Vliegen , men han har været formsvag længe.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Arkea har en række folk, der kan køre en spurt. Det gælder først og fremmest Matis Louvel , der har imponeret med sin hurtighed og holdbarhed i år, men også Alan Riou , der spurtede sig til udbrudssejr i Loire, samt Kevin Ledanois og Romain Hardy, der også er hurtige. Det er dog svært at se dem slå de beste i en spurt, og deres chance synes snarere at være fra et udbrud. Her er de imidlertid også gode bud, selvom Ledanois og Hardy virker formsvage. Her ser Laurent Pichon mere formstærk ud, men han synes ikke at have fordums hurtighed. Endelig har holdet altid brølstærke Anthony Delaplace, men han skal alene hjem for at vinde.

Uno-X kommer med Daniel Hoelgaard som sprinter, men han har virket så formsvag, at det er svært at se ham vinde en spurt. I stedet går vejen via udbrud, og her ligner det bedste bud Jonas Hvideberg, der netop har taget en fornem solosejr i U23-udgaven af Paris-Tours, men også Morten Hulgaard viste med 3. pladsne i Münster, at han kan lave et resultat fra et udbrud. Klatreren Torstein Træen virkede uhyre velkørende i Kroatien, men det skal flaske sig, hvis han skal vinde på denne relativt flade rute.

Burgos har lavet nogle pæne resultater på det sidste, men det kan blive svært at gentage her. Holdets sprinter Manuel Penalver er meget tung, og jeg har lidt svært ved at se ham være med i denne finale. Snarere skal de nok satse på et udbrud med de halvhurtige Angel Fuentes, der var i top i Vitré og også kan køre spurten til sidst, samt Alex Molenaar, der dog virker formsvag, men de er usandsynlige vindere.

På de øvrige kontinentalhold er det værd at holde øje med Samuel Leroux, der har kørt fornemt i mange løb i nogen tid og også har en hæderlig spurt, der kan gøre ham til en kandidat fra udbrud. Hos Roubaix finder vi også hurtige Jeremy Leveau, der kan deltage i en spurt og farlig fra et udbrud. Hos Tarteletto fandt klatrestærke, men spurtsvage Gianni Marchand endelig lidt form i Norge forleden, men det er svært at se ham vinde. Hos BikeAid må finalen være for hård for sprinteren Lucas Carstensen, som det på EvoPro gælder for Michael van Staeyen, men det hos det unge franske landshold bliver interessant at følge den samlede vinder i Bretagne, Jean-Louis Le Ny på dette niveau.

BEMÆRK: Den endelige startliste er ikke udsendt. Optakten opdateres senere fredag aften.

OPDATERING: Den endelige start liste er kommet, og der er flere ændringer. Intermarché-mandskabet stiller slet ikke til start, og det gør heller ikke Hoelgaard, Carpenter eller Van Staeyen. Auber stiller med hurtige Anthony Maldonado, der i gamle dage havde været et godt bud, men hans niveau har i år ikke rakt så langt, at en sejr er sandsynlig.

***** Bryan Coquard

**** Elia Viviani, Niccolo Bonifazio

*** Piet Allegaert, Valentin Madouas, Dorian Godon, Arvid de Kleijn, Arne Marit

** Jason Tesson, Lilian Calmejane, Stan Dewulf, Maties Louvel, Alan Riou, Axel Zingle, Kenneth van Rooy, Colin Joyce, Julien Simon, Romain Cardis, Jonas Hvideberg

* Thibault Ferasse, Sebastian Schönberger, Jonathan Hivert, Emmanuel Morin, Pierre-Luc Perichon, Mathieu Burgeadeau, Alexis Vuillermoz, Simon Guglielmi, Olivier Le Gac, Clement Davy, Alexandre Balmer, Lawrence Naesen, Pier-André Coté, Jens Reynders, Tom Devriendt, Loic Vliegen, Kevin Ledanois, Romain Hardy, Laurent Pichon, Athony Delaplace, Morten Hulgaard, Torstein Træen, Manuel Penalver, Angel Fuentes, Samuel Leroux, Jeremy Leveau, Jean-Louis Le Ny, Anthony Maldonado

Danskerne

Morten Hulgaard er til start for Uno-X og er omtalt ovenfor.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Arnaud Demares sejr ved de franske mesterskaber i 2020 i samme finale.

SE GP DU MORBIHAN PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-