Optakt: Grand Prix du Morbihan (GP de Plumelec)

STREAM GP DU MORBIHAN OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Det var blevet en tradition, at de bedste franske ryttere drager til Bretagne i den sidste weekend i maj for at tage de næste skridt i forberedelsen til Tour de France og de franske mesterskaber ved Coupe de France-løbene GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne. Mens Giro-rytterne udkæmpede de sidste slag, kæmpede en kombination af ryttere, der opbyggede form frem mod La Grande Boucle, med ryttere, der gik efter den samlede sejr i Coupe de France, i to af de hårdeste løb i den franske løbsserie.

Coupe de France har altid en ganske travl periode i marts og april, hvor ikke færre end seks løb typisk afvikles på mindre end en måned. Derefter er der altid en længere pause, mens fokus i Frankrig rettes mod etapeløbet 4 Dage ved Dunkerque. I Giroens sidste weekend er al fransk opmærksomhed blevet rettet mod Bretagne, hvor GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne har markeret afslutningen på det travle første halvår af den nationale serie.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Sådan er det imidlertid ikke længere. Nu er den bretonske fest nemlig udvidet. Tidligere kørte man midt i april de to andre bretonske Coupe de France-løb, puncheurløbet Tour du Finistere og grusvejsløbet Tro-Bro Leon, men nu har man samlet alle de fire løb over to weekender i midten af maj, hvor der altså skal køres hele fire løb på bare otte dage. I år har man som noget nyt byttet rundt på rækkefølgen, så de fire løb kommer inden 4 Dage ved Dunkerque, der kan bruges til at holde benene i gang. Den 30. maj kører man nemlig også det ganske nye bjergløb Mercan’Tour Classic, som fra 2022-sæsonen også er blevet en del af Coupe de France, og dermed er maj måned pludselig blevet den travleste i hele serien.

Det første af de fire bretonske løb er GP de Plumelec, der i 2021 skiftede navn og har været som skabt til puncheurs. Det blev første gang afviklet i 1974 under navnet Grand Prix de Plumelec og er kun blevet aflyst i 1979, 1989 og 2005 af økonomiske årsager samt i coronaåret 2020. Da det nuværende UCI-system blev indført i 2005, blev det et 1.1-løb, og det har tillige været en del af Coupe de France-serien. I 1990 fik det navnet ”A Traver de Morbihan”, men efter 2006 gik det under navnet Grand Prix de Plumelec-Morbihan.

Løbet er et af de mest ikoniske på Coupe de France-kalenderen, da det er blevet afsluttet på toppen af den berømte Cote de Cadoudal, der stiger med 5,7% over 1400 m. Stigningen blev endnu mere berømt i 1985, da Bernard Hinault vandt en Tour de France-prolog på samme sted, og da den blev benyttet til første etape af Touren i 2008, hvor Alejandro Valverde kørte sig i førertrøjen ved at tage sejren. Den store grand tour vendte endda tilbage i 2015, hvor en holdtidskørsel sluttede på toppen af bakken, der også blev benyttet ved det første EM for professionelle i 2016, hvor Peter Sagan vandt.

Det forhold, at løbet er sluttet på toppen af den korte, stejle stigning, afspejles i vinderlisten. Den domineres af puncheurs, der elsker en eksplosiv finale som denne. Derfor har det været et stort mål for mange af de ryttere, der er eksperter i at spurte op ad bakke, og det har ofte gjort det til et kontrolleret løb, der er blevet afgjort sidste gang på bakken. Over seks udgaver mellem 2012 og 2017 fordelte Julien Simon, Samuel Dumoulin og Alexis Vuillermoz sejrene imellem sig med to til hver, indtil stimen blev brudt af Andrea Pasqualon i 2018, og det siger meget om, hvem der kunne begå sig i denne finale.

På det seneste har løbet, der ellers har været en ret konservativ affære, gennemgået store forandringer. Allerede i 2020 blev løbet således en del af den nye ProSeries - en beslutning, der modtog nogen kritik, fordi flere mente, at det hang sammen med UCI-præsident David Lappartients nære tilknytning til området - og i 2021 skiftede det identitet. Nu går det nemlig under navnet Grand Prix du Morbihan, og det skyldes, at løbet forlod Plumelec og den ikoniske afslutning på Cote de Cadoudal. I stedet sluttede det i både 2021 og 2022på en rundstrækning i den nærliggende by Grand-Champ, der var vært for de franske mesterskaber i 2020, men det var ikke en permanent flytning. Navneskiftet indikerer nemlig, at planen er at gøre det til en regional begivenhed i Bretagne og ikke et løb med fast base, og derfor vender løbet i 2023 tilbage til den gamle afslutning i Plumelec.

Den første udgave, der grundet corona blev udsat til oktober, viste da også, at løbet var blevet anderledes. Ganske vist var der en bakke i finalen, men den forhindrede ikke en massespurt. Sidste år forsøgte man at genskabe løbet puncheuridentitet ved at slutte samme sted som i 2021, men nu ved at gøre det næsten på toppen af en bakke. Det var en stigning, der er betydeligt lettere end Cote de Cadoudal og noget, stærke sprintere kunne overvinde, men det gav i det mindste mindelser om det løb, vi kendte. I år er ligheden dog total, når man altså vender tilbage til Cote de Cadoudal.

Sidste år havde man imidlertid altså en alternativ finale, og det viste sig da også, at den sidste bakke ikke kunne tage livet af sprinterne. De blev dog alligevel snydt, da Julien Simon med et stærkt angreb på stigningen slog et hul, som det ikke lykkedes at hente i spurten, der blev vundet af Alexander Kristoff foran Jake Stewart. Simon vender i år tilbage i sin jagt på en fjerde sejr i løbet, og han er atter oppe mod Kristoff, men da Stewart i år skipper løbet, bliver der kun deltagelse af to ryttere fra det seneste podium.

STREAM GP DU MORBIHAN OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Som sagt er det Cote de Cadoudal (1400 m, 5,6%), der har gjort løbet berømt og været hele løbets identitet, men det blev der altså lavet om på i 2021. Plumelec blev helt forladt, hvilket naturligvis gjorde et navneskifte uundgåeligt, og det har nu i stedet været Grand-Champ, som i to har været vært for begivenheden.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Sådan bliver det imidlertid ikke i år. Efter bare to års fravær vender både Plumelec og Cote de Cadoudal tilbage som afslutning på løbet. Det sker ikke som et rent rundstrækningsløb, som det var det i gamle dage, hvor man først kørte en omgang på en stor rundstrækning og siden omgange på to mindre rundstrækninger, men alligevel er løbet næsten identiske med det, vi kender. Den store rundstrækning er nemlig blot udskiftet med en indledende rejse mellem Josselin og Plumelec, hvorefter løbet slutter med omgange på de to rundstrækninger, vi kender fra tiden frem til og med 2019.

Den nye rute byder på i alt 188,6 km, der fører feltet fra Josselin frem til afslutningen på toppen af Cote de Cadoudal i Plumelec. Første del af løbet består af en rejse mellem de to byer, hvor man lægger ud med at køre mod nordøst og sydøst igennem fladt terræn, inden man fortsætter mod nordøst op ad Ploërmel, der er en ganske lille bakke med top efter 8,0 km.

Efter 13,0 km drejer man mod sydvest og nordvest for at fortsætte igennem let kuperet terræn forbi en spurt, som er placeret efter 18,0 km, inden man drejer mod syd for at køre op ad Guegon (5,1 km, 1,2%), der er endnu en ganske let bakke med top efter 27,0 km. Herfra er det helt fladt, mens man kører mod sydvest og syd frem til endnu en spurt, som kommer efter 40,5 km, hvorefter det går mod øst og sydvest igennem fladlandet frem til målbyen, hvor man rammer den store rundstrækning umiddelbart efter målstregen. Herefter kører man næsten en hel omgang, der slutter med en første passage af Cote de Cadoudal (1,7 km, 6,3%) efter 65,5 km.

Dernæst gælder det fem hele omgange på den 13,7 km lange rundstrækning. Først går det mod nordvest ind til centrum af Pluemelec, inden det falder mod sydvest og syd ned til det sydligste punkt. Her drejer man mod nordvest for at køre op ad en lille bakke, inden det falder mod nordøst og nord frem til bunden af Cote de Cadoudal (1,7 km, 6,3%), på hvis top målet er placeret.

Efter femte omgang slutter løbet med syv omgange på en 7,8 km lang rundstrækning, der blot er en forkortet udgave af den første. I bunden af nedkørslen drejer man således mod nordvest for at køre forbi et punkt, hvor der efter 147,5 km er en spurt på anden omgang og frem til bunden af Cote de Cadoudal. Her drejer man mod nord for at køre op ad bakken, der stiger med hhv. 7,0% og 5,0% over de første to gange 500 m, inden den stiger med 6,5% over de sidste 700 m, idet den dog flader ud over de sidste 200 m. Der er et skarpt sving i bunden af bakker og derefter en blød kurvemed 500 m igen og et hårnålesving med 200 m igen.

Løbet har i alt 2717 højdemeter mod 2471 højdemeter i 2022 og 1926 højdemeter i 2021 samt 2644 højdemeter på seneste udgave af den gamle rute i 2019.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

STREAM GP DU MORBIHAN OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Bretagne er kendt for regn og blæst, og det ligner også en halvkedelig lørdag. Således vil der gennem hele løbet være en nedbørsrisiko på 60-70%, mens temperaturen vil nå et maksimum på 16 grader. Det vil heller ikke være helt stille med en jævn vind (17-19 km/t) fra syd. Det giver primært forskellige former for modvind ned til rundstrækningerne, hvor der på både den store og den lille først vil være modvind, siden et kort sidevindsstykke og slutteligt medvind. Således vil der også være medvind på målbakken, dog med sidevind over de sidste 200 m.

Favoritterne

Det har været lidt svært at undgå en følelse af, at der er blevet gjort vold på en klassiker, når man har fjernet en altid med spænding imødeset afslutning. Spurten op ad Cote de Cadoudal gav løbet en helt særegen identitet i det mylder af Coupe de France-løb, der ofte flyder lidt sammen, og det var et af de mest udprægede puncheurløb i løbet af hele sæsonen. Det kunne aflæses af den fornemme vinderliste og var med til at give Cote de Caduodal en helt særlig status som en nøglestigning i Bretagne - en status, der kun blev styrket yderligere, da Alejandro Valverde kørte sig i Tourens gule trøje netop der i 2008, og da Peter Sagan blev historiens første europamester på samme stigning i 2016.

Den identitet var helt væk i de seneste to udgaver, men nu er den heldigvis tilbage. Måske er den første del af løbet ændret, men med de to velkendte rundstrækninger er det nu igen det løb, vi kender. Det er et løb for ardennerpuncheurs, for Cadoudal er en stejl og svær stigning - og det bliver kun endnu mere markant af, at man skal over den så mange gange.

Alligevel har man set lidt tungere folk langt fremme. Eksempelvis har Andrea Pasqualon og Samuel Dumoulin vundet, og de ville aldrig have en chance i en ardennerklassiker. Det skyldes naturligvis, at løbet har et helt anderledes og langt svagere felt, og derfor behøver man ikke at klatre perfekt for at være med i front.

Alligevel er det lidt anderledes end tidligere, for løbet afviger nu fra de fleste andre i Coupe de France. Med sin ProSeries-status har det tiltrukket et meget stærkere felt, end vi plejede at se i Plumelec. Det er sjældent med seks WorldTour-hold i disse løb, og det betyder altid, at chancen for en udbrudssejr eller en overraskelse er mindre.

Alligevel gælder det nok ikke her. Det ser lidt ud til, at holdene ikke helt havde luret, at ruten er ændret, for mange kommer med nogle meget tunge hold. Der er godt nok ikke mange ardennertyper i dette, og det kan godt give et ret kaotisk løb. Med de mange ture op ad stigningen kan de tunge hold få svært ved at kontrollere. Jeg vil stadig forvente, at særligt FDJ og Cofidis, men måske også Total og Arkea vil forsøge at holde det samlet.

Oftest har vi set, at det er endt i en spurt i et reduceret felt. Det er også det mest sandsynlige, men jeg udelukker ikke to andre scenarier. Det er muligt, at de klatrestærke åbner tidligere, fordi de tunge hold har svært ved at kontrollere, og at vi derfor ser en tidlig gruppe af favoritterne skulle afgøre det mellem sig. Det ændrer ikke favorithierarkiet, men øger chancen for en taktisk afgørelse. Alternativet er, at vi ser et udbrud holde hjem, ganske enkelt fordi de tunge hold er for svage. Man skal dog stadig klatre ret godt for at kunne gøre det færdigt. Det sandsynligvis regnfulde vejr vil også bidrage til at gøre det vanskeligere at kontrollere og vil samlet set give et hårdere løb.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Det mest sandsynlige er dog trods alt en samlet afgørelse, og derfor peger jeg på Romain Gregoire. Det franske supertalent har allerede vist, at han kan begå sig mod verdenseliten, og i det lys burde han være feltets bedste i en afslutning som denne. Han har også vist, at han er god i regnvejr - husk på hans kørsel i Laigueglia - men alligevel er han ikke den favorit, han burde. Han missede Ardennerne med sygdom efter at være styrtet i Baskerlandet, og derfor har han ikke haft den ideelle optakt. Han lyder dog optimistisk og er topmotiveret, så hvis det tunge FDJ-hold kan kontrollere, tror jeg på hans første professionelle sejr. Holdet vil også køre finalen for Lewis Askey, men den bør være lidt for svær, hvis ikke han angriber tidligt. Laurence Pithie kører første løb efter sin lange pause, og den bør også være en anelse for svær for Paul Penhoët, selvom han er ganske holdbar, og Samuel Watson. Bundsolide Olivier Le Gac kan sagtens ende pænt.

Jeg tror, at den værste rival er Axel Zingle. Også hans form er ukendt, da han ikke har kørt siden Amstel, men her viste han storform med en 10. plads. Denne finale havde måske været lidt svær i et stærkere felt, men i dette felt burde han være en af de bedste, hvis Cofidis kan holde det nogenlunde samle. Også han har vist evner i regnvejr. Holdet har også Alexis Renard, der har punch, men han har klatret skidt i år, og Harrison Wood har manglet lidt for meget, som også en ellers stadig stærkere Eddy Fine har det.

Jeg er meget spændt på Alessandro Fedeli. Han har skuffet fælt gennem hele sæsonen, men i Frankfurt var han pludselig flyvende. Han var en af de absolut stærkeste, og det bør han i den grad også være i dette felt. Han har det helt rette punch til denne finale, men bakken kan være en anelse for svær mod de lettere folk. Han ledsages af kometen Walter Calzoni, der ligeledes burde være skabt til denne finale, men han har ikke haft sin bedste form på det sidste.

Total kommer Mathieu Burgaudeau, der efter en svær start, pludselig fandt formen i Ardennerne og Baskerlandet. Senest kørte han pænt, men ikke prangende i Frankfurt, og det kunne indikere, at formen er aftagende. I dette felt burde han dog være en af de stærkeste, og han viste sidste år, at han har det rette punch til denne finale. Holdet har også den dobbelte vinder Julien Simon, der jo endda er tredobbelt vinder, fordi han også vandt sidste års løb i den helt anderledes finale. Han har alle dage været skabt til denne afslutning, men i år ser det svært ud. Han har grundet megen uheld aldrig fundet formen, og efter styrtet i Besancon manglede han godt nok meget i Asturien. Det vil undre, hvis han er stærk nok til at vinde. Unge Thomas Bonnet burde også på sigt være god i en sådan finale og bliver spændende at følge, men den er for hård for Sandy Dujardin.

Arkea kommer med Elie Gesbert , der endelig har vist stigende form. Han gjorde det i hvert fald ganske glimrende i løbene i Jura-bjergene, men efter eget udsagn har han siden holdt pause. Det skaber lidt usikkerhed om formen, men han er motiveret på sin hjemmebane. Han er ikke så eksplosiv som mine største favoritter, men stigningen er svær nok til, at han kan vinde. Et alternativ er Matis Louvel . Den er på grænsen for ham, men i dette felt er det ikke helt umuligt. Han virkede dog ikke overbevisende i Frankfurt. En tredje option er Laurent Pichon, men han har ikke fundet sin bedste form i år. Jeg vil også tro, at Jenthe Biermans prøver, men den bør være en anelse for svær, mens Hugo Hofstetter stadig synes helt uden form.

Burgos kommer med et ret spændende hold anført af Jetse Bol, der er skabt til denne eksplosive finale. Han er altid meget svær at regne med, men har han de ben, han havde i Besancon ender han meget langt fremme. Det er heller ikke nogen dum afslutning for Ander Okamika, der senest viste sin klatreevner i Jura-løbene og Asturien, men han har ikke samme punch som Bol. Mere eksplosiv er Pelayo Sanchez, der kommer til løbet med selvtillid efter sejren i Asturien, og han burde være et lidt bedre kort end Okamika, hvis den svingende spanier rammer en god dag. Både Jesus Ezquerra og Cyril Barthe er eksplosive, men har skuffet fælt, senest i Frankfurt, hvor jeg til gengæld var imponeret over Eric Fagundez og Clement Alleno, der måske kan komme et stykke.

Jeg er nødt til at rangere Arnaud De Lie her, fordi jeg rangerer efter vinderpotentiale, men det er svært at se ham helt i front. Selv den bedste De Lie burde finde dette for svært, og vi så i Frankfurt, at han efter sin pause bestemt ikke er på toppen. Jeg tør ikke afskrive det belgiske supertalent, der hjælpes af det dårlige vejr, men en sejr vil være overraskende. Mest klatrestærk er Brent Van Moer, men han er uden punch og skuffede fælt i klassikerne. I gamle dage havde Jasper De Buyst kunnet gøre det hæderligt, men han er ikke ved fordums styrke. Den bør også være lidt for svær for den i år så stærke Florian Vermeersch, hvis form efter pausen næppe heller er på toppen.

Euskaltel har en spændende kandidat i Unai Iribar, der viste helt nye klatreevner i Jura-løbene. Har han samme ben nu, kommer han langt i dette felt, men han mangler punchet til at vinde. Det er også en glimrende afslutning for Carlos Canal, hvis han har sin bedste form, men han kommer tilbage efter en lang pause. Et mere sikkert kort er Mikel Azparren, men han mangler punch og skal angribe tidligt. Det burde være en god afslutning for Antonio Soto, men han har ikke vist sin allerbedste form på det sidste.

Hos DSM er jeg lidt spændt på Lorenzo Milesi. Efter en svær start viste han ganske lovende takter i Alperne, hvor han også viste, at han har lidt punch. Han gjorde det også godt i Frankfurt, og han ligner en mand, der kan lave et resultat. Det burde også være noget for Sean Flynn, men efter en lovende start på sæsonen har han set skidt ud på det sidste. Klatreren Henri Vandenabeele burde være bedste bud, men han har det fortsat svært, og nu missede han Giroen grundet corona. Endelig vil jeg forvente, at den er for svær for den skuffende Pavel Bittner, vi har set i år, mens Romain Combaud ikke længere er god nok.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Den er nok på grænsen for Orluis Aular, for vi så hans begrænsninger i Asturien, men når han er bedst, er han bestemt ikke uden holdbarhed. Han har ikke klatret så godt som sidste år, men det asturiske løb viste, at han er relativt formstærk. Han ledsages på Caja Rural af Joel Nicolau, der har været en skygge af sig selv hele året. Calum Johnston er fortsat på vej tilbage fra en skade, mens Jon Barrenetxea trods den gode form nok er lidt for tung.

Ag2r står ikke med de allerbedste chancer. Det er ikke en afslutning, der er helt på månen for Clement Venturini, men han er ikke så holdbar, som han var engang. Han gjorde det hæderligt i Romandiet, men ikke nok til at overbevise mig om mulighederne i denne finale. Det kunne være noget for Bastien Tronchon, der efter problemer med et siddesår er begyndt at vise lidt form, men ikke nok til, at vi skal vente os det helt store. Jeg vil også forvente, at den er for hård for den ellers spændende Pierre Gautherat, der tillige har holdt pause siden brostenene, mens klatreren Jaakko Hänninen har været en skygge af sig selv hele året.

Uno-X kommer med et næsten rent sprinterhold, men de har Rasmus Tiller. Heller ikke i år er det dog lykkedes ham at finde det niveau, han havde, da han var bedst, og nu har han tillige holdt pause. Han arbejdede fint i Frankfurt, men selv den bedste udgave af Tiller ville finde denne stigning lidt for hård. Erik Resell bør komme et stykke, mens den bør også være for svær for Søren Wærenskjold.

Bingoal kommer med et hold af tunge ryttere, men de har Floris De Tier. I gamle dage havde dette lige været ham, men han har været lige så svingende, som han plejer. På det seneste har det desværre været skidt, og selvom der var lidt fremgang i Frankfurt, er det svært at tro meget på ham.

Kern Pharma møder med Urko Berrade, der klatrer godt og har punch, men han har skuffet fælt i år. Nu har han haft pause i mere end en måned, og det kan skabe lidt håb om, at han har fundet sig selv. De vil utvivlsomt også satse på Kiko Galvan, der har punchet, men han bør finde den lidt for svær. Tidligere i år klatrede Pau Miquel uventet godt, og han ender sikkert som deres bedste mand, men er uden punch.

Bolton kommer stort set udelukkende med tunge folk, men de har James Fouché. Han er bestemt ikke nogen stor klatrer, og hans holdbarhed er meget svingende, men hans kørsel i Tour du Jura indikerer, at han kan gøre det hæderligt.

Det er svært at tro meget på Intermarché. I gamle dage havde det været noget for Baptiste Planckaert, men selv i sine bedste år er han aldrig blevet mere end nr. 20, og i dag har han slet ikke samme holdbarhed. Stortalentet Madis Mihkels er på sine gode dage meget holdbar, men han har haft det svært i år og skal være på toppen for at have en chance. Det bliver også spændende at følge de to crossryttere Gerben Kuypers og Kevin Kuhn, men debuten på Sicilien fortæller, at de bør mangle for meget.

Det er svært at tro på Flanders. Finalen passer Aaron Van Poucke hæderligt, men han har ikke virket formstærk på det sidste. På kontinentalholdene er det værd af holde øje med særligt Jordan Jegat og Yael Joalland, der var ganske gode i Jura-løbene og klatrer godt. Thomas Gachignard har også potentiale, men skuffede lidt i Jura-løbene, hvor Thomas Devaux viste, at han kan lave et hæderligt resultat. Hos Nice har Andrea Mifsud hele tiden været formsvag.

***** Romain Gregoire

**** Axel Zingle, Alessandro Fedeli

*** Mathieu Burgaudeau, Elie Gesbert, Jetse Bol, Pelayo Sanchez, Matis Louvel

** Arnaud De Lie, Unai Iribar, Walter Calzoni, Julien Simon, Lorenzo Milesi, Orluis Aular, Brent Van Moer, Clement Venturini, Carlos Canal, Florian Vermeersch, Rasmus Tiller, Lewis Askey, Mikel Azparren, Urko Berrade

* Laurent Pichon, Sean Flynn, Thomas Bonnet, Jordan Jegat, Yael Joalland, Pau Miquel, Jaakko Hänninen, Henri Vandenabeele, Jasper De Buyst, Paul Penhoët, Thomas Gachignard, Kiko Galvan, Bastien Tronchon, Madis Mihkels, Pavel Bittner, Jenthe Biermans, Antonio Soto, James Fouché, Joel Nicolau, Olivier Le Gac, Samuel Watson, Erik Resell, Harrison Wood, Thomas Devaux, Pierre Gautherat, Alexis Renard, Aaron Van Poucke

Danskerne

På Uno-X skal William Blume formentlig støtte Rasmus Tiller, men han bør få frihed til at jagte udbrud. Det samme bør Julius Johansen på Intermarché, der er uden topkandidater til dette løb. Endelig skal Alexander Salby på Bingoal støtte Floris De Tier.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Julien Simons sejr fra 2022 og Arne Marits sejr fra 2021, hvor finalerne dog som nævnt var anderledes samt Benoit Cosnefroys sejr fra 2019, Andrea Pasqualons sejr fra 2018, Alexis Vuillermoz’ sejre fra 2017 og 2015, Samuel Dumoulins sejre fra 2016 og 2013 samt Julien Simons sejre fra 2014 og 2012, hvor Cadoudal-finalen alle gange blev benyttet.

STREAM GP DU MORBIHAN OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE