Optakt: Hammer Series Stavanger

Løbets rolle og historie

I de senere år har der været mange overvejelser om, hvordan man kan styrke det meget skrøbelige grundlag under cykelsportens mandskaber, der som bekendt kan leve en ganske usikker tilværelse. Specielt har mange managere haft blik på de bugnende tv-indtægter fra de største løb, men ikke overraskende har de magtfulde arrangører ikke været villige til at åbne for kasserne.

I erkendelse af deres relativt svage magtposition har holdene forsøgt at forene kræfterne. Det er mest tydeligt kommet til udtryk i organisationen Velon, der har samlet et flertal af WorldTour-hold og allerede har haft en del succes. Initiativer som live-data fra løbene samt samarbejder med løbsarrangører om at garantere startfelter af en vis kvalitet har allerede bidraget til at etablere organisationen som en vis magtfaktor, der på sigt håber at kunne skabe et solidt økonomisk fundament under mandskaberne og gøre dem mindre afhængige af de til tider ret flygtige sponsorindtægter.

I starten agerede Velon imidlertid primært samarbejdspartner for allerede etablerede begivenheder. Det blev der lavet om på i 2017, hvor organisationen sprang ud som selvstændig arrangør. Det skete med afviklingen af den første udgave af Hammer Series, som man på sigt håber kan udvikle sig til en større løbsserie, der over flere afdelinger både kan revolutionere den ellers så konservative landevejscykling og samtidig bidrage med indtægter, der vil skæppe godt i kassen hos de deltagende mandskaber.

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Det kræver blot et enkelt blik på UCI-kalenderen at indse, hvor lidt eksperimenterende landevejssporten er. Samtlige begivenheder på den internationale terminsliste afvikles efter det samme grundlæggende koncept, der i det store hele har været uforandret siden sportens helt spæde start for mere end hundrede år siden. Der har været meget få forsøg med alternative løbsformer eller regler, og grundlæggende er sporten baseret på det basale koncept, at det enten handler om at komme først i et linjeløb eller køre hurtigst på en enkeltstart eller et holdløb.

Velon vil med den nye serie forsøge at nytænke sporten og introducere et helt nyt koncept. Ideen er, at de forskellige afdelinger i Hammer Series skal afvikles efter samme model, hvor holdene over tre dage testes i tre forskellige discipliner, inden en samlet vinder kåres. Over de to første dage handler det om at score point i to rundstrækningsløb, hvor der den ene dag dystes i bakkespurter på en kuperet rute, mens sprinterne kommer til fadet den anden dag, hvor spurterne ligger på en helt flad rute. De optjente point omregnes herefter til et forspring til det afsluttende holdløb, der afvikles som et forfølgelsesløb. Det skulle gerne give anledning til en medrivende finale, hvor første hold over stregen kan krones som samlet vinder af begivenheden.

Da holdene selv er arrangører, er det ikke overraskende, at der blev gjort meget for at skabe en hype om arrangementet. De fleste mandskaber mødte op med flere stjerner til debuten i 2017, og det var nærmest uhørt, at en helt ny begivenhed kunne tiltrække et så stærkt felt. Samtidig blev der på de sociale medier ført massiv kampagne for begivenheden, der fik stor opmærksomhed. Mange fulgte med, da der på nettet ganske gratis live-streamedes fra løbet.

Debuten foregik i den hollandske Limburg-provins, der er kendt som et af Europas cykelsportsmekkaer, og efter en succesrig start var man i 2018 i stand til at udvide serien til hele tre begivenheder. Det hele indledtes i norske Stavanger, inden Limburg atter var vært for den anden begivenhed. Det hele sluttede i oktober, hvor en forkortet tredje afdeling med bare to runder afviklet over en enkelt sag sluttede festen i Hong Kong. Også den anden sæson blev en pæn succes, der blev taget ganske seriøst af flere af de store hold, og det endte med, at Mitchelton-Scott tog den samlede sejr foran Deceuninck-Quick Step, da sidste afdeling rundede showet af i Hong Kong mod sæsonens slutning.

I år er de tre afdelinger de samme, og det er derfor igen Stavanger, der åbner festen. Ligesom sidste år sker det under Giroen, men der er alligevel tale om en vis fornyelse. Sidste år slog Velon pjalterne sammen med det lille norske Tour des Fjords, der også afvikles med Stavanger som centrum, og de to begivenheder blev afviklet over i alt seks dage i samme uge med start bare en dag efter afslutningen på det andet store norske forårsløb, Tour of Norway. I år har man imidlertid også slået sig sammen med sidstnævnte løb, så Tour of Norway og Tour des Fjords nu er fusioneret til et seks dage langt løb under navnet Tour of Norway, og som indledes tirsdag i næste uge. Hammer Series Stavanger, der køres i denne uge fra fredag til søndag, skyder således 10 dage ved topcykelløb i Norge i gang, når den anden udgave indledes.

I første omgang er initiativet blevet budt velkommen fra officielt hold af UCI, der lynhurtigt gav den nye begivenhed 2.1-status på den internationale kalender, og det vidner om, at også det internationale forbund er klar til nytænkning. Et så nyt koncept må imidlertid formodes at skulle undergå nogen forandring, inden det finder sit rette format, og de første udgaver har således haft karakter af et eksperiment. Reglerne er dog i alt væsentligt blevet bibeholdt, og Velon håber fortsat, at den første weekend i juni 2017 markerede starten på en nyskabelse, der vil være med til for altid at forandre sporten og på sigt styrke det alt for skrøbelige fundament under de hold, der udgør cykelsportens base.

Sidste års første udgave af Hammer Stavanger blev suverænt vundet af Mitchelton-Scott. Efter at have vundet Hammer Climb foran Sunweb slog australierne også det tyske hold i Hammer Sprint og sikrede sig derfor positionen som sidste hold i det afsluttende Hammer Chase. Også her var de helt suveræne og sejrede suverænt med bedste tid. Længere tilbage var BMC ganske tæt på at indhente Sunweb, men tyskerne forsvarede akkurat 2. pladsen foran amerikanerne. Mitchelton-Scott vender i år tilbage for at forsvare titlen og er igen oppe mod Sunweb, og også BMC er med igen, denne gang dog under deres nye navn, CCC.

Ruten og reglerne

Hammer Series afvikles efter et nyt koncept, der i sin essens bryder grundlæggende med det, vi kender fra mere end 100 års landevejscykling. Ved at kombinere et point- og et tidsbaseret system har man etableret et regelsæt, der i højere grad minder om det, der kendes fra banen. En af banesportens udfordringer har imidlertid været, at regelsættet ofte har været kompliceret og gjort sporten mindre tilgængelig for et bredere publikum. Noget tilsvarende er desværre tilfædet for den nye løbsserie, der har forsøgt at designe et helt nyt koncept, som fortsat kræver en del tilvænning for såvel ryttere og hold som publikum.

Løbet afvikles over tre dage. Fredag gælder det det såkaldte Hammer Climb, der afvikles som et rundstrækningsløb på en kuperet rute, hvor der skal scores point i diverse bakkespurter. Dagen efter gælder det Hammer Sprint, hvor den grundlæggende ide er den samme, men hvor ruten og dermed spurterne er flade. Det hele afsluttes i søndagens Hammer Chase, der er et forfølgelsesløb mellem holdene, hvor tidsforskellene er baseret på de point, der er opnået de første to dage. Herefter er ideen simpel: første hold over stregen har vundet konkurrencen.

Læs også

To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Holdene har på forhånd udtaget trupper på op til syv ryttere. Herfra skal de hver dag udvælge fem mand, der skal repræsentere holdet i dagens disciplin. Det betyder, at man skal sammensætte en alsidig bruttotrup, der både har eksplosive puncheurs, som kan spurte på bakkerne om fredagen, sprintere, der kan score point om lørdagen, og temporyttere, der kan sikre, at man kan tage den samlede sejr i det afsluttende forfølgelsesløb.

Dag 1: Hammer Climb

Hammer Climb afvikles som et rundstrækningsløb på en 8,9 km lang rundstrækning, der skal køres i alt 9,5 gange i det 85,3 km lange løb. Mens løbet sidste år blev afviklet i Sandnes, er det denne gang flyttet til Stavanger til en ny rundstrækning. Den indledes med et fladt stykke, der fører mod nordvest, inden man via en nedkørsel og et fladt og senere let stigende stykke kører mod nordøst og siden nordvest, vest, syd og til slut sydøst. Til slut fører en lille nedkørsel mod nordøst, inden man drejer mod nordvest ind på løbet bakke. Først stiger det med 4,8% over 400 m, inden der ved den røde flamme venter 700 m på flad vej. Til slut stiger de sidste 300 m med et gennemsnit på 10,6% og leder op til toppen af Sørmarkbakken. Der skarpe sving med 1200 og 1000 m igen og til slut i bunden af bakken, men derefter er det en stor set lige vej, der fører op til mål.

Efter hver omgang vil der være point til de 10 første ryttere over stregen efter følgende skala:

1. 100 point
2. 81,0 point
3. 65,6 point
4. 53,1 point
5. 43,0 point
6. 34,9 point
7. 28,2 point
8. 22,9 point
9. 18,5 point
10. 15,0 point

Der vil være dobbelt antal point på spil efter 3., 6. og sidste omgang. Det vindende hold er det, der har scoret flest point ved løbets afslutning.

Løbet byder samlet set på 1213 højdemeter.

Dag 2: Hammer Sprint

Lørdag gælder det Hammer Sprint, der afvikles efter helt samme regler som Hammer Climb. Den eneste forskel er, at ruten er ændret, og at løbet i stedet afvikles på en 9,3 km lang rundstrækning, der skal køres i alt 9,5 gange i det 87,3 km lange løb og er næsten helt flad. Den er henlagt til Stavanger og har blot en lille bakke på 800 m med en gennemsnitlig stigningsprocent på 4,9% umiddelbart efter starten. Herefter fortsætter man igennem fladt terræn mod sydvest ud til et vendepunkt, inden det går igennem fladlandet tilbage ad en lige vej mod nordøst. Med godt 3 km igen begynder det at falde ganske let, inden det flader ud over den sidste kilometer. Med 2 km igen drejer man mod nord, og derefter er der to sving lige inden den røde flamme, inden man skal igennem en rundkørsel. Der venter nu to sving med 400 m igen og til slut en rundkørsel bare 200 m fra stregen. Der er dobbelt point efter 3., 6. og 10. omgang.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Løbet byder på i alt 526 højdemeter.

Dag 3: Hammer Chase

Søndag gælder det den afgørende disciplin, Hammer Chase, der er et 48,9 km langt holdløb. Det afvikles over 3 omgange på en 16,3 km lang rundstrækning i Stavanger. Den er stort set helt flad og indledes med, at en lige vej leder mod nordøst, hvorefter en lang vej stort set uden sving fører mod syd og sydvest ned til det sydligste punkt. Herfra går det tilbage mod nordvest og nord igennem fladlandet, indtil man til slut kører mod mordøst ind til centrum af Stavanger. De sidste 2 km er ganske let stigende med et maksimum på 5% lige efter det sidste sving, der kommer med 1200 m igen, hvorefter det går ligeud hele vejen frem til stregen.

Etapen afvikles som et forfølgelsesløb, hvor rækkefølgen og tidsforskellene bestemmes af resultaterne fra de foregående dage. Først fastlægges en grundrækkefølge på baggrund af summen af placeringerne i Hammer Climb og Hammer Sprint, og det er således det hold, der har den laveste sum, der får lov til at starte først. Er der pointlighed, afgøres rækkefølgen af det hold, der scoret flest point sammenlagt i alle spurter i de to discipliner.

Dernæst fastlægges tidsforskellene. På baggrund af den etablerede rækkefølge fastlægges afstande baseret på den såkaldte basistabel. Holdene inddeles i to grupper på hver syv. Kun de 7 bedste er med i kampen om den samlede sejr i Hammer Series, men de øvrige hold er stadig med i kampen om etapesejren, der afgøres efter de almindelige regler for en holdtidskørsel. Vinderen af Hammer Series er imidlertid det hold, der først når stregen i forfølgelsesløbet blandt de syv, der har kvalificeret sig til finalen.

Løbet byder på i alt 279 højdemeter.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

Favoritterne

Et helt nyt koncept, en helt ny løbsform og helt nye regler betyder, at folk stadig er ganske famlende i forhold til at finde ud af, hvilken taktik der er mest hensigtsmæssig, og hvordan man mest optimalt sammensætter et hold. Det er klart, at løbet i sidste ende afgøres af Hammer Chase, der derfor fremstår som den vigtigste disciplin. Men hvad hjælper et stærkt hold af temporyttere, hvis man end ikke kommer i top 8 og således kvalificerer sig til finalen? Eller hvis man scorer så få point i de to spurtdiscipliner, at man har alt for meget tid at hente på søndag? Og er det nok at kunne sig begå sig i den ene af de to indledende løb, eller skal man være med fremme i begge?

Efter tre udgaver af løbet (sidste års løb i Hong Kong fulgte ikke helt samme format) er vi imidlertid nu blevet en anelse klogere. Først og fremmest er det blevet tydeligt, at aggression er en væsentlig egenskab, hvis man vil være med fremme de første to dage. Det handler ikke om at stille til start med en supersprinter til lørdagens løb og en verdensklassepuncheur til fredagens indledning, for det er meget sjældent, at et stort felt spurter om pointene. I stedet er det ofte diverse udbrud, der undervejs støvsuger en stor del af pointene, og derfor er det afgørende at have nogle stærke typer, der kan sidde foran i et par runder på den kuperede rute fredag eller den flade rute lørdag og samtidig besidder så god en spurt, at man kan tage for sig af retterne undervejs. Samtidig er det slet ikke nok blot at have én god afslutter på holdet, da det er ganske umuligt at være med fremme gennem et helt løb, hvorfor en vis bredde er helt afgørende. Endelig er det blevet tydeligt, at der trods alt er grænser for, hvor meget man kan hente på det afsluttende holdløb, og derfor skal man starte som et af de første mandskaber søndag, hvis man vil have en chance.

Sidste år var det ret let at udpege Mitchelton-Scott som den soleklare favorit, men sådan er det ikke i år. Australierne kommer denne gang slet ikke med samme styrke, og i det hele taget er feltet ikke skræmmende stærkt. Med Dylan Groenewegen og Sam Bennett i feltet er verdens to måske hurtigste til start til lørdagens flade løb, men på puncheursiden kniber det for de fleste hold. Her er det særligt Lotto Soudal, der skiller sig ud med Tim Wellens og Bjorg Lambrecht, men det belgiske mandskab er til gengæld betydeligt svagere besat i lørdagens sprinterløb. Og generelt for de fleste hold er, at der denne gang ikke er nogen, der kommer med en verdensklassetrup, der holdløbet, og da det som sagt er den vigtigste disciplin, gør det årets løb meget åbne tog uforudsigeligt.

Det er derfor også med nogen tøven, at vi peger på Team Sunweb som vores favoritter. Tyskerne blev sidste år nr. 2 og er generelt altid med fremme i denne serie. Denne gang kommer de med et ungt, men meget talentfuldt hold, der burde kunne være konkurrencedygtig alle tre dage. Til Hammer Climb har de Marc Hirschi, der i Baskerlandet virkelig viste sit potentiale som afslutter i hårdt terræn, samt Søren Kragh, der - hvis han er i form - burde elske at spurte op ad Sørmarksbakken, ligesom Michael Storer er en klatrestærk type, der med offensiv kørsel også kan score point. Til Hammer Sprint har de i Max Walscheid en af feltets hurtigste, men også Kragh samt Nikias Arndt og Casper Pedersen spurter godt nok til at score point. Det burde betyde, at holdet er blandt de sidst startende i holdløbet, hvor de i Kragh og Arndt har to solide motorer, der i et felt uden meget stærke mandskaber burde kunne gøre en forskel. Med andre ord er Sunweb det nok mest alsidige hold, og da de også kan køre holdløb, burde de have mulighed for at forvandle sidste års 2. plads til en sejr.

Mitchelton-Scott er som sagt forsvarende mestre, men denne gang kan det blive betydeligt vanskeligere.  Australierne har nemlig ikke samme spurtstyrke som sidste år, og denne gang kommer man med en ung trup. Helt afgørende er det derfor, om den fallerede stjerne Michael Albasini, der ellers har de rette karakteristika til ligesom sidste år at score point begge de to første dage, er lige så skarp som i 2018 efter en sæson, hvor alderen synes at have slidt temmelig meget på ham. Heldigvis er han ikke alene, da unge Robert Stannard med sine puncheurevner også burde være skabt til Hammer Climb, og her kan Nicholas Schultz også begå sig. I Hammer Sprint får de det sværere, men med Albasini, Luka Mezgec, Alexander Edmondson og Stannard har de trods alt nogle hurtige folk, der bør sikre, at de klarer sig hæderligt. I et felt uden mange stærke temporyttere står de med folk som Callum Scotson, Edoardo Affini og Edmondson som nogle af de stærkeste til holdløbet, og derfor er det formentlig de første to dage, der afgør, om de kan bruge deres tempoevner til at tage den samlede sejr.

Team Jumbo-Visma har hidtil ikke kunnet være med helt fremme i disse løb, men måske ændrer det sig denne gang. I hvert fald kommer de med en stor del af den trup, der for nylig vandt fem af seks etaper i Dunkerque og samtidig tog en dobbeltsejr i klassementet. Dylan Groenewegen vil naturligvis kunne score et hav af point i Hammer Sprint, og her vil han få god støtte af Mike Teunissen, Amund Grøndahl Jansen og Pascal Eenkhoorn, der alle kan spurte. I Hammer Climb skal Teunissen og Jansen, der blev nr. 1 og 2 i Dunkerque tage for sig af retterne, men kan frygte, at ruten er lidt for hård for de ro relativt tunge brostensspecialister. Holdet letvægter, Jonas Vingegaard, kan køre offensivt, men mangler måske spurtstyrken til at score mange point. Den største udfordring bliver dog holdløbet, men kan de vinde Hammer Sprint og være med fremme i Hammer Climb, bør de starte så sent, at de med Teunissen som holdets motor måske alligevel kan vinde.

Team Ineos vandt den allerførste udgave af Hammer Series for to år siden og plejer også at være med fremme. Det bør de også være denne gang, hvor de med folk som Vasil Kiryienka og Filippo Ganna har et af de absolut bedste mandskaber til holdløbet. Med Kristoffer Halvorsen, Ben Swift og Chris Lawless står de også meget stærkt i Hammer Sprint, men spørgsmålet er, hvad det rækker til i Hammer Climb. Swift har ikke vist meget siden sit styrt, og hans form er derfor næppe i top. Lawless gjorde det fornemt i Yorkshire, men kan han virkelig spurte på 10%? Det er nok tvivlsomt, og da Michal Golas ikke har fordums hurtighed, står de svagt til fredagens løb. Det kan betyde, at de starter lidt for langt tilbage på søndag til, at de kan være med i kampen om den samlede sejr.

Sidste år kæmpede Deceuninck-Quick Step om den samlede sejr i serien med Mitchelton-Scott, og de er stort set altid med fremme. Denne gang kommer de dog ikke med deres bedste trup, og man kan have sin tvivl om, hvorvidt de også kan være med helt fremme denne gang. Deres store styrke ligner holdløbet, hvor de med Yves Lampaert og Remco Evenepoel samt i mindre omfang Davide Martinelli har et par gode temporyttere, men det kniber mere i pointdisciplinerne. Hammer Sprint er ikke helt skidt for belgierne, der her kan satse på Alvaro Hodeg, Lampaert og Martinelli, men i Hammer Climb bliver det svært. Evenepoel er jo ikke just en spurtstærk rytter, og derudover er det kun Petr Vakoc, der efter sit grimme styrt stadig ikke er sig selv, som kan begå sig i det hårde terræn. Det kan derfor blive svært for den belgiske vindermaskine at ende langt nok fremme til at kunne bruge deres gode hold til Hammer Chase, men skulle det lykkes, bør de kunne avancere på tempocyklerne på søndag.

Med Tim Wellens og Bjorg Lambrecht bakket op af Carl Fredrik Hagen og Sander Armee ligner Lotto Soudal de klare favoritter til Hammer Climb. Spørgsmålet er, om det er nok til også at vinde samlet, for i de to øvrige discipliner står de betydeligt svagere. Holdet mangler således en sprinter, og selvom Lambrecht, Lawrence Naesen og Nikolas Maes samt i et vist omfang også Wellens kan spurte på flad vej, er de overmatchet mod feltets mange supersprintere. De bør nok kvalificere sig til finalen, men risikerer efter lørdagens løb at skulle starte lidt for langt tilbage. Samtidig er holdet renset for tempospecialister, og derfor vinder de helt sikkert ikke holdløbet. Det kræver derfor en sejr i Hammer Climb og en overraskende god indsats i Hammer Sprint, hvis de skal starte i en position, hvor de også kan vinde.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

CCC Team lider lidt under det samme, som forgængeren BMC gjorde. De har nogle store maskiner, der bør gøre dem til et af de stærkeste mandskaber i Hammer Chase, men holdet mangler både spurt- og klatrestyrke. Særligt Hammer Climb vil formentlig ende som en katastrofe, da holdet kun har den ikke specielt hurtige Serge Pauwels til den disciplin. Til Hammer Sprint står de bedre med Szymon Sajnok og Lukasz Wisniowski, men heller ikke de er jo ligefrem topsprintere. Wisniowski, Nathan Van Hooydonck og Guillaume Van Keirsbulck burde sikre dem et fint holdløb, men det bliver meget svært for polakkerne at gå i top 8 og dermed få fuldt udbytte af deres power i tempodisciplinen.

Bora-hansgrohe kommer med et meget ensidigt hold, der med Sam Bennett som spydspids og hurtige folk som Shane Archbold, Oscar Gatto og Christoph Pfingsten burde kunne være med helt i front i Hammer Sprint. Til gengæld bliver det svært i de to øvrige discipliner. I Hammer Climb kan den stadig mere holdbare Bennett måske score lidt point i starten sammen med Pfingsten, men her vil de hurtigt glide helt ud af billedet. Samtidig er de uden specialister til Hammer Chase, hvor de vil tabe en del tid, og derfor bliver det næppe denne gang, at tyskerne får deres gennembrud i denne begivenhed.

Dimension Data kommer med en af de lokale helt i form af Edvald Boasson Hagen, der næsten altid er i form i maj. Problemet er bare, at han er eneste hurtige mand i en ret smal trup, og selvom han er typen, der kan score point begge dage, er det for lidt, hvis man vil være med helt fremme. Rasmus Tiller kan måske hjælpe lidt til i Hammer Sprint og Gino Mader i Hammer Climb, men skal de med i finalen er Boasson Hagen altafgørende. Lykkes det, har de med Boasson Hagen og Stephen Cummings et pænt hold til holdløbet, men de vil starte så langt tilbage, at de ikke kan vinde.

Endelig vil vi pege på Caja Rural som en lille outsider. Ganske vist har de bare fem ryttere til start, og de får gevaldige klø i Hammer Chase, hvorfor de er helt ude af kampen om podiet, men de har faktisk en trup, der kan bringe dem i finalen. Sergei Chernetckii viste i Aragonien fremgang efter sin lange skadespause, og sammen med den hurtige puncheur Alex Aranburu, der netop har vundet en etape i Madrid, udgør han en god duo til Hammer Climb. Til Hammer Sprint har holdet tre helt rene sprintere i form af Matteo Malucelli, Nelson Soto og Alan Banaszek samt halvhurtige Aranburu. Det betyder, at de har gode chancer for at være med fremme de første to dage og dermed sikre sig billet til finalen. Her vil de som sagt få bøllebank, men i givet fald vil de trods alt være sikret en plads i top 8.

Blandt de øvrige hold har Israel Cycling Academy, UAE Team Emirates og EF Education fine hold til Hammer Sprint, men de er så svage i de øvrige discipliner, at det er svært at tro på meget. Riwal har kun én meget hurtig fyr i Nicolai Brøchner, og det er formentlig for lidt til at gå i finalen. Delko har nogle hurtige folk til Hammer Sprint, men er for svage i de øvrige discipliner, og Trek har kun Alex Kirsch til Hammer Climb og Koen De Kort og Alex Frame til Hammer Sprint, hvilket er for lidt og smalt til at gå i finalen.

***** Team Sunweb

**** Mitchelton-Scott, Jumbo-Visma

*** Team Ineos, Deceuninck-Quick Step, Lotto Soudal

** CCC Team, Bora-hansgrohe, Dimension Data, Caja Rural

* Delko Marseille, Riwal, UAE Team Emirates, Israel Cycling Academy, Trek-Segafredo, EF Education First

Danskerne

Som det fremgår ovenfor, burde Sunweb med Søren Kragh og Casper Pedersen have gode muligheder for at være med i kampen om sejren, og det samme gør Jumbo-Visma med Jonas Vingegaard. Riwal kastes for løverne med en trup, der tæller hurtige Nicolai Brøchner, tempomaskinerne Rasmus Quaade og Mathias Norsgaard samt solide Torkil Veyhe, men de vil formentlig mangle for meget i de to sprintdiscipliner til at gå i top 8 og dermed sikre sig adgang til finalen.