Optakt: Heistse Pijl

 Livestream Criterium du Dauphiné og Brussels Cycling Classic uden afbrydelser

Løbets rolle og historie

Udover de mange UCI-løb har Belgien også en stor scene af løb, der afvikles uden for UCI-regi. I kraft af dets position som et sportens historiske nationer har landet en kalender med masser af landevejs- og gadeløb, som giver amatører chancen for at vise sig frem og af og til endda måle sig op imod de professionelle.

Endagsløbet Heistse Pijl er en af disse begivenheder. Det blev første gang afviklet i 1947 og var en årligt tilbagevendende begivenhed indtil 1983. Dengang forsvandt det imidlertid fra kalenderen, indtil det blev genskabt i 2008 som del af fejringen af ”1000 jaar Heist”.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Løbet har ikke været en del af UCI-systemet, men det har ikke forhindret de belgiske stjerner i at stille op. Efter Gert Omloops sejr i 2008 har folk som Greg van Avermaet, Aidis Kruopis, Björn Leukemans, Maxime Vantomme, Tom Boonen (to gange) og Sander Armee alle været først over stregen, hvilket siger en del om løbets status som mere end en amatørbegivenhed. Som juni måneds gadeløb i Gullegem har det været en fast del af kalenderen for begge de store belgiske mandskaber, Quick-Step og Lotto Soudal.

I 2016 fik løbet imidlertid endnu mere prestige, da det blev føjet til UCI-kalenderen for første gang. Arrangørerne søgte om en plads på UCI Europe Tour, og den gik glat igennem. Da løbet i 2020 grundet pandemien blev afviklet uden for UCI-regi for kun belgiske ryttere, er det altså i år sjette gang, at løbet er et 1.1-løb, og således kan man nu tiltrække udenlandske WorldTour-hold. Det lykkedes i 2016, hvor både Cannondale og LottoNL-Jumbo gjorde de belgiske tophold selskab, men desværre var skabelsen af Hammer Series, der afvikledes i samme periode i begyndelsen af juni, dyr for det belgiske løb. Således var der i 2017 og 2018 kun ét WorldTour-hold, Lotto Soudal, i feltet, og end ikke Quick-Step var denne gang med.

I 2019 var rejste løbet sig dog med deltagelse af tre af de store hold, og efter 2020-sæsonens meget lokale udgave, der ikke talte i regnskabet, var løbet i 2021 tilbage i en lidt stærkere udgave. Det skyldtes ikke mindst, at pandemien betød, at løbet hurtigt blev udsat fra begyndelsen af juni til juli måneds sidste dag i en uge, hvor der ikke var mange andre cykelløb. Lidt overraskende valgte Lotto alligevel løbet fra, men til gengæld gjorde Jumbo de to øvrige belgiske storhold, Deceuninck og Intermarché, selskab i et ganske pænt felt.

I år er løbet tilbage på sin vante plads i den stille uge efter Giroen. Her er det nu en del af en stadig rigere serie af belgiske endagsløb, som i maj og juni leder frem til landets nationale rundtur, Belgium Tour, og de belgiske mesterskaber, der afvikles over to uger fra midten af juni og frem mod Touren. Serien indledtes med grusvejsløbet Antwerp Port Epic, der blev fulgt op i den efterfølgende uge med Circuit de Wallonie og GP Marcel Kint, og nu følger så tre løb på bare tre dage. Heistse Pijl er det første i rækken som optakt til den ældgamle klassiker Brussels Cycling Classic, der søndag for første gang afvikles om sommeren, inden det mandag gælder Ronde van Limburg. Series rundes af i næste weekend, hvor det gælder seriens næststørste løb på grusvejene i lørdagens Dwars door het Hageland, inden det hele slutter om søndagen med Elfstedenronde, inden Belgium Tour starter den følgende onsdag. Tilsyneladende har denne placering i en stille uge som del af en intens løbsblok og med synergi til et af Belgiens største løb haft en fantastisk effekt, for med hele syv WorldTour-hold er feltet det i særklasse stærkeste hidtil.

Tidligere var løbet kendt som en sag for sprintere, da Heistseberg, løbets vigtigste stigning, var placeret først på rundstrækningen. I 2012 blev ruten imidlertid ændret, således at stigningen nu var på programmet to gange på hver omgang, og nye bakker blev også inkluderet. Dermed håbede man at skabe et mere selektivt løb, og det er lykkedes i årene før opgraderingen i 2016. Siden løbet er blevet en del af UCI-kalenderen, er det dog tre ud af fem gange endt med en spurt, mens det i 2017 lykkedes 17 mand at afgøre løbet. I andre år er det også først i sidste øjeblik, at der er blevet skabt samling.

Sidste års specielle juliudgave var den anden, hvor sprinterne blev snydt. Både Dylan Groenewegen og Fabio Jakobsen var til start, men da sidstnævnte hurtigt styrtede ud af løbet, gik Quick-Step i offensiven i stedet. Det førte til, at det hele eksploderede fra distancen, og til slut kunne Pascal Eenkhoorn, Yves Lampaert og Jonas Rickaert køre væk og afgøre det i en spurt, hvor Eenkhoorn sejrede suverænt foran Lampaert og Rickaert. Eenkhoorn puster ud efter en hård Giro og forsvarer derfor ikke titlen, og da Rickaert er skadet, mens Lampaert skipper løbet, skal der denne gang findes et helt nyt podium.

Ruten

Som sagt forsøgte man for et par år siden at omdanne det traditionelle sprinterløb til en mere selektiv affære, men effekten har ikke været alt for stor. Nu om dage er nøglepunktet en 15,4 km lang rudstrækning, der inkluderer den brostensbelagte Heistseberg som eneste stigning. Den kommer imidlertid til allersidst, inden det falder ned mod mål, og det sætter scenen til et lidt mere uforudsigeligt og åbent løb end den helt klassiske sprinteraffære. Den er blevet brugt i uforandret format i flere år, hvor kun den indledende strækning er ændret, og i år er ruten præcis den samme som i 2021.

I alt skal der tilbagelægges 192,8 km med start i Vosselaar og mål i Heist op den Berg. Indledningsvist gælder det en 98,5 km lang strækning mellem start og mål, og den byder ikke på mange terrænmæssige udfordringer. Efter at være køre en tur mod nordøst snor man sig mod syd ned til byen Westerlo, der nås efter 59,2 flade kilometer. Herfra gå det mod først nordvest, siden sydvest og slutteligt sydøst igennem fladlandet, indtil man i byen Itegem efter 91,8 km rammer rundstrækningen, hvorefter man kører de sidste kilometer i ind til mål, hvor stregen krydses for første gang efter 98,5 km.

Det hele afsluttes med syv omgange på den 15,7 km lange rundstrækning i området nordøst målbyen. Den er hovedsagelig flad og med en næsten trekantet form uden væsentlige tekniske udfordringer, når man har overstået den første kilometers penge inde i selve byen. Med 3,8 km igen drejer man til venstre i en rundkørsel og følger derefter en lang og lige vej, indtil man med 1,8 km igen drejer til venstre ind på den brostensbelagte Heistseberg (400 m, 4,8%), hvorefter der på selve bakken også er sving med 1600, 1500 og 1400 m igen. Efter toppen begynder det at falde hele vejen ned til mål, idet der er et sidste skarpt sving med bare 400 m igen.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Løbet byder på i alt 542 højdemeter, hvilket er ca. 150 færre end i 2019 og det samme som i 2018. I begge tilfælde var rundstrækningen den samme, men den indledende strækning lidt anderledes.

 Livestream Criterium du Dauphiné og Brussels Cycling Classic uden afbrydelser

Vejret

Ligesom i alle andre fladere belgiske endagsløb er vejret nøglekomponenten, men denne gang står den på sommer. Formiddag vil være overskyet, men under løbet vil der kun være få skyer og en temperatur på hele 26 grader. Vinden vil være let til jævn (15-16 km/t) og komme fra øst. Det giver hovedsageligt side- eller medvind frem til rundstrækningen, hvor der først vil være sidemodvind, siden medvind og slutteligt sidevind frem til stigningen, hvor er vil være sidemodvind. På nedkørslen vil der være sidemedvind, inden der vil være sidemodvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Det er lidt en skam, at det lige netop er i Belgien og mere specifikt i Flandern, at alle disse mange mindre 1.1-løb afvikles. Det betyder nemlig, at de alle bliver en smule ensformige, for lige så spændende den flamske cykelkultur er, lige så trivielt er terrænet. Ganske vist er der det ganske lille område i De Flamske Ardenner, hvor man kører de fleste af de store brostensklassikere, men derudover er det bare fladt, fladt og fladt.

Derfor er de fleste af disse 1.1-løb også ret ensartede. De ender som regel i en spurt, hvis ikke vejret vil det anderledes. Med en placering om sommeren er det klart, at Heistse Pijl kun i begrænset omfang har kunnet drage fordel af dramatisk vejr.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Det kan løbet heller ikke i år. Ganske vist bliver det ikke vindstille, men vinden vil ikke være stærk nok til at skabe splittelse. Udfordringen vil snarere være varmen på denne flotte belgiske sommerdag, men de fleste ryttere har efterhånden kørt løb i højere temperaturer og er ved at vænne sig til, at sommeren har meldt sin ankomst.

Feltet er som nævnt i afsnittet ovenfor denne gang i særklasse det stærkeste, vi har set, og meget stærkere, end det var i årene mellem 2016 og 2018. Hele syv WorldTour-hold er en massiv opgradering, men den slags har sjældent en god effekt på underholdningen i et løb som dette. Et stærkt felt på en flad rute i godt vejr plejer at betyde massespurt.

Den sidste rundstrækning er dog ikke triviel med den sene brostensbakke, og løbet plejer at være ret aggressivt. Ofte er der først blevet skabt samling til allersidst, men billedet er også ret klart. I tre af de fem udgaver som UCI-løb er det endt i en massespurt, der endda er blevet vundet af tungere folk som Dylan Groenewegen, Emils Liepins og senest Alvaro Hodeg. Til gengæld er det gået anderledes to gange, først i 2017, hvor Jasper de Buyst var stærkest i et udbrud på 17 mand. Selv sidste år, hvor alle øjne var på Groenewegen og Fabio Jakobsen, kunne det ikke kontrolleres, men det skyldes primært, at et styrt sendte Jakobsen til tælling, hvorfor Quick-Step pludselig ville køre aggressivt.

Mit bud er, at sprinterne bliver svære at snyde denne gang. Løbet er kendt som et sprinterløb, og det kan ses på startlisten. Jumbo, Quick-Step, Lotto, Bora, Intermarché og Israel-PT synes alle primært at komme for at spurte. Som regel vil man i et løb som dette se, at de alligevel også går med i angreb for ikke at komme på bagkant, men hvis hovedplanen for de fleste af de store hold er en spurt, bliver det endog meget svært at undgå, aggression eller ej.

Spurten er til gengæld tricky. Det vil være altafgørende at komme godt ind på bakken, for derefter bliver der ikke megen plads til at komme frem. Bakken er fyldt med sving og brosten, og derefter går det bare lynhurtigt ned mod det sidste sving med bare 400 m igen. Bakken stiller visse fysiske krav, men det er mest af alt positionen, der er vigtig i denne finale - både på bakken og frem mod det afgørende sving, hvorefter den 400 m lange spurt ikke giver meget plads til at komme frem heller, selvom modvinden vil gøre timingen tricky. Faktisk er det i en finale som denne, at man godt kan lave et hul i toget og lade en rytter snige sig væk til sejr, fordi det er så svært at gå forbi, men det er tvivlsomt, om vi vil se det.

Betydningen af holdet får mig til at pege på Sam Bennett. Ireren er med sejren i Frankfurt endelig kommet i gang, og siden skulle han have forbedret sig mærkbart. Det er først i de seneste uger, at han for alvor er begyndt at arbejde på sin spurt efter den lange genopbygning, og det så meget lovende ud i Köln, hvor han stort set kørte lige op med Dylan Groenewegen, der med ydmygelsen af Fabio Jakobsen i Ungarn satte en fed streg under, at han er tilbage som verdens hurtigste. Det kunne indikere, at også Bennett nærmer sig den skræmmende topfart, han senest havde i begyndelsen af 2021 inden skaden, hvor han vandt stort set alle sine cykelløb.

Der er altid usikkerhed om Bennett, der oftest er rusten efter en pause og gerne har en offday, særligt når det er varmt. Det gik dog strålende i Köln, og dette løb er ganske let. Hans store force er dog hans tog. Jonas Koch, Ryan Mullen, Shane Archbold og ikke mindst Danny van Poppel er en gylden kombination. Van Poppel har i år kraftigt meldt sig ind i kampen om at være verdens bedste lead-out man, og han har vel næsten afleveret Bennett perfekt hver eneste gang. Det nye er, at Bennett nu også er god nok til at gøre det færdigt, og de vil begge elske en halvhård finale som denne. Har Bennett en af sine offdays, viste Van Poppel med sin forrygende kørsel i Köln, at han selv er en vinderkandidat, og hvis vi får et hårdt løb, vil han være en af de store favoritter i et scenarium som det, vi så sidste år. Det er dog Bennett, der er min favorit, når udsigten til en massespurt synes god.

Den værste rival kunne være Mark Cavendish . Briten havde ikke sin allerbedste Giro, men han viste ganske god fart. I mange af spurterne var han tvunget til at komme bagfra, og hans fart syntes bedre, end resultaterne antydede. Denne lille bakke er ikke ideel for ham, men når Hodeg kan vinde her, kan Cavendish også. Toget med Stan van Tricht, Ethan Vernon og ikke mindst Davide Ballerini ligner den største rival til Bora, særligt fordi Ballerini kom ud af Giroen i skræmmende god form. Han kan sagtens vinde kampen på bakken, og udfordringen kan næsten være, at han risikerer at sende Cavendish til tælling, hvis han har bevaret vanvidsformen. Et godt lead-out fra Ballerini burde kunne give briten sejr. Til et hårdt løb ligner formstærke Ballerini måske manden, der skal slås, men i det scenarium kan Van Tricht og Vernon også gøre det færdigt.

Løbets usikre kort er Olav Kooij. Hollænderen vandt 1. etape i Ungarn, men det var faktisk efter en overraskende svag spurt. Dagen efter styrtede han ud af løbet, og siden har han meldt afbud i Veenendaal grundet skaderne. Derfor er hans form et stort spørgsmål, men heldigvis er dette løb relativt let, og her kommer han langt på sit tog, der med David Dekker, Tim van Dijke og Mick van Dijke ligner et af de bedre. Kooij er også selv god i positionskampen og har vist, at han kan slå og true de bedste, men den lidt svage spurt, da han vandt i Ungarn skaber sammen med skaden usikkerhed. Til et hårdt løb har holdet de to Van Dijke-brødre, der kan gøre det færdigt, mens Dekkers formkrise synes at fortsætte.

Læs også

Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

Det har været lidt blandet med Arnaud de Lie i år. I nogle spurter har han set skræmmende ud, men i andre har han været alt andet end overbevisende. Heldigvis var hans seneste spurt, nemlig i søndagens GP Marcel Kint, en af de gode, for her var han rystende overlegen. Det kunne tyde på, at formen er god, og med samme fart har han bestemt en chance for at vinde i dette stærke felt. Bakken er også til hans fordel, men toget med Roger Kluge og Reinardt van Rensburg er ikke på niveau med de bedstes. Det kan være hans udfordring, men finder han god position, kan han vinde mod de bedste. Til et hårdt løb har holdet Van Rensburg og Cedric Beullens, der begge kan gøre det færdigt.

Israel-PT kommer med Giacomo Nizzolo, men hvor han står, er uklart. Italieneren var i en mærkelig formkrise i Giroens anden uge, hvor han var helt uden power, og derfor udgik han ganske klogelig. Om han er tilbage på sporet, ved vi ikke, og i forvejen har han ikke haft sit bedste år. I Giroens første uge var farten dog lovende, og normalt er han god i en teknisk finale med en hård lille bakke. Desværre har han positioneret sig svagt i år, men toget ser ganske potent ud med særligt Sep Vanmarcke, Tom van Asbroeck og Rick Zabel. Er han ikke på toppen, kan de med sindsro køre for Rudy Barbier, der viste en helt usædvanlig hurtighed i Ungarn, hvor han stort set kørte lige op med Jakobsen, og hvor hans positionering var fremragende. Bakken er en ulempe, men ikke uoverkommelig. Det virker sværere for den tredje sprinter, Itamar Einhorn, der ikke for alvor har fået gang i den i år. Til et hårdt løb ligner Vanmarcke og Van Asbroeck ryttere, der kan gøre det færdigt, selvom ingen er i topform efter nylige sygdomsproblemer.

Intermarché kommer med Gerben Thijssen, der endelig er begyndt at blomstre. Han kom i gang i Dunkerque, hvor han endelig fik sin sejr og viste en helt ny hurtighed. Siden er han blevet nr. 2 bag Groenwegen i Veenendaal og nr. 3 bag De Lie i Marcel Kint, men begge spurter viste også, at han mangler lidt i forhold til de bedste. Bakken er også en ulempe, og han er svag i positionskampen. Her skal han dog reddes af det stærke tog, der har vist, at de kan blande sig med de bedste. Til et hårdt løb har holdet formstærke Baptiste Planckaert og Roubaix-sensationen Tom Devriendt, mens Sven Erik Bystrøm gør comeback efter en skade.

Arkea kommer med Dan McLay, der har vist en imponerende fart i år. Siden styrtet i Dunkerque er han dog ikke blevet sig selv, og senest skuffede han i søndags, selvom hans hold havde kontrolleret hele finalen. I forvejen er en teknisk og hård finale ikke god for ham, og toget er ikke det stærkeste. Inden styrtet var han dog sjældent holdbar og positioneringsstærk, og kommer han tilbage på sporet, har han farten til at vinde. Til et hårdt løb har holdet den i år så stærkt kørende Laurent Pichon.

Alpecin kommer med Dries de Bondt, der med sin etapesejr kom stærkt ud af Giroen. Her viste han også sin hurtighed, som også har givet ham to podiepladser i massespurter i år. Sprinterniveauet her er dog højere, og selvom den hårde og tekniske finale er af den type, hvor han kan være med, skal han nok undgå massespurten for at vinde. Her vil holdet formentlig køre for Jakub Mareczko , der dog slet ikke er skabt til denne tekniske og hårde finale og ikke har vist megen form siden Giro-exitet. Falder han fra, er det sandsynligt, at det bliver Timo Kielich, der også kan være med i et hårdt, eller Simon Dehairs, der skal spurte, men de vinder næppe.

Cofidis kommer med Piet Allegaert, emn han får svært ved at vinde. Han blev nr.5 i både GP Kint og Circuit de Wallonie, og dermed har han vist en vis form. Han har dog vist en klar mangel på fart også, og selvom det vil hjælpe, at bakken gør det hårdt og stiller krav til positionen, slår han næppe de bedste. Hans største chance er i et hårdt løb, hvor holdet også har Kenneth Vanbilsen. Alternativet til en spurt er Max Walscheid , der jo oplevede en enorm renæssance i forårets hårde endagsløb, men han har ageret lead-out man efter pausen og det voldsomme styrt, og denne tekniske og hårdt finale passer ham dårligt.

B&B kommer med Pierre Barbier. Franskmanden synes dog ikke helt at have den fart, han tidligere havde, og han har generelt været an af årets små skuffelser. Bakken her bør han dog nok kunne klare, og han er stadig god i positionskampen og hurtigere end mange andre afsluttere i dette felt. Til et hårdt løb har holdet den i år så velkørende og halvhurtige Thibault Ferasse.

Human Powered Health kommer med Arvid de Kleijn, der med sejren i Dunkerque viste, at han stadig har en meget, meget høj topfart. Siden styrtet i Ungarn har han dog været helt fra den, senest i Mayenne, og det gør det svært at tro på ham i denne finale, der dels er for hård og dels for teknisk til den positioneringssvage hollænder. Har han rejst sig igen, har han dog utvivlsomt farten. Som alternativ har holdet August Jensen og Colin Joyce , men de vinder ikke.

Bingoal kommer med alle deres tre sprintere i form af Timothy Dupont, Stanislaw Aniolkowski og Milan Menten . Af dem er det vel fortsat Dupont, der er den hurtigste, men efter at han var ramt af personlige problemer i foråret, synes han ikke at have været flyvende. Den hårde finale er en fordel for Menten, der dog normalt er lead-out man for Dupont, men han mangler farten til at vinde. Aniolkowski har sendt blandede signaler i år, men han fik det kun sjældent til at fungere i Dunkerque og slet ikke i Mayenne, og han synes ikke at have formen til en finale, der heller ikke passer ham ideelt.

Læs også

Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere

Det er svært at tro på de to øvrige ProTeams. Sport Vlaanderen kan spurte med Jules Hesters, der dog kan være for tung, eller Milan Fretin, men de vinder ikke. Til et hårdt løb har de dog hurtige og formstærke Jens Reynders. Uno-X satser på en spurt med Erlend Blikra, der dog er lidt for tung til denne rute. Hos kontinentalholdene er kandidater til spurten Jordy Bouts, Yoeri Havik, Ryan Kamp, Patrick Eddy, Olav Hjemsæter, Eirik Lunder, Matt Gibson, Jim Brown og Matt Bostock.

OPDATERING: Cavendishs chancer svækkes, da Vernon ikke kommer til start.

***** Sam Bennett

**** Mark Cavendish, Olav Kooij

*** Arnaud de Lie, Giacomo Nizzolo, Rudy Barbier, Gerben Thijssen, Dan McLay

** Danny van Poppel, Davide Ballerini, Itamar Einhorn, Dries de Bondt, Piet Allegaert, Pierre Barbier, Arvid de Kleijn, Jakub Mareczko, Timothy Dupont, Stanislaw Aniolkowski, Timo Kielich

* Milan Menten, Jules Hesters, Milan Fretin, Erlend Blikra, Stan van Tricht, Jonas Koch, Mick van Dijke, Tim van Dijke, Reinardt van Rensburg, Cedric Beullens, Sep Vanmarcke, Tom van Asbroeck, Baptiste Planckaert, Tom Devriendt, Laurent Pichon, Simon Dehairs, Max Walscheid, Kenneth Vanbilsen, Thibault Ferasse, August Jensen, Colin Joyce, Jens Reynders, Jordy Bouts, Yoeri Havik, Ryan Kamp, Patrick Eddy, Olav Hjemsæter, Eirik Lunder, Matt Gibson, Jim Brown, Matt Bostock

Danskerne

Morten Hulgaard er til start for Uno-X, hvor han formentlig kan få lov at køre aggressivt samt støtte Erlend Blikra i en spurt.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Pascal Eenkhoorns sejr fra 2021.

 Livestream Criterium du Dauphiné og Brussels Cycling Classic uden afbrydelser