Optaksjulekalender: Hvad kan vi forvente af Team Sky i 2018?

Nedenfor giver vi en analyse af Team Sky.

BEMÆRK: Denne artikel er skrevet inden afsløringen af, at Chris Froome under Vueltaen fik mål for høje salbutamolværdier i en prøve efter 18. etape. I skrivende stund er det mildt sagt uklart, hvor sagen ender, og det gør det meget vanskeligt for Sky-ledelsen at lægge faste planer uden at have sikker viden om, hvor kaptajnen står. Angiveligt er Skys ønske i første omgang en total frifindelse, men viser det sig umuligt, foretrækker de en hurtig afgørelse, hvor Froome idømmes seks måneder karantæne og fratages Vuelta-titlen. I lyset af sagens karakter er det sandsynligt, at det enten ender med frifindelse eller en karantæne på maksimalt et år. Jeg har i det lys valgt at fastholde den oprindelige tekst, da Froome har gode chancer for at kunne køre i hvert fald en del af sæsonen. Lykkes det Sky at få karantænen begrænset til seks måneder, vil Froome formentlig kunne være i sadlen igen i slutningen af marts, og det vil således kun være sæsonens to første løb, herunder Tirreno-Adriatico, han misser. Derefter vil holdet formentlig kunne følge den oprindelige plan.

Ryttere, der bliver på holdet

Philip Deignan, Jonathan Dibben, Owain Doull, Kenny Elissonde, Chris Froome, Tao Geoghegan Hart, Michal Golas, Sebastian Henao, Sergio Henao, Benat Intxausti, Vasil Kiryienka, Christian Knees, Michal Kwiatkowski, David Lopez, Gianni Moscon, Wout Poels, Salvatore Puccio, Diego Rosa, Luke Rowe, Ian Stannard, Geraint Thomas, Lukasz Wisniowski

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Nye ryttere

Jonathan Castroviejo (Movistar), Dylan Van Baarle (Cannondale), Pavel Sivakov (nyprofessionel), David De La Cruz (Quick-Step), Kristoffer Halvorsen (Joker Icopal), Christopher Lawless (Axeon), Leonardo Basso (nyprofessionel), Egan Bernal (Androni-Sidermec)

Ryttere, der forlader holdet

Elia Viviani (Quick-Step), Mikel Nieve (Orica-Scott), Danny Van Poppel (LottoNL-Jumbo), Mikel Landa (Movistar), Peter Kennaugh (Bora-hansgrohe), Ian Boswell (Katusha)

Hvordan gik transfersæsonen?

Team Sky har med årene opbygget et ry som et hold, der med en kolossal pengepung henter etablerede verdensstjerner, der herefter placeres i en hjælperytterrolle for Chris Froome. Mikel Landa og Michal Kwiatkowski er blot to af de seneste eksempler på ryttere, der ville have været kaptajner på snart sagt ethvert andet hold, men som på det britiske mandskab har accepteret en rolle som støtter for kaptajnen. Den strategi har vakt en del kritik, men samtidig været en af de væsentligste årsager til holdets suveræne dominans i de seneste sæsoner.

I de seneste to år har man imidlertid bevæget sig væk fra den strategi. Tværtimod har en stadig større del været udgjort af unge talenter, der trods holdets lidt blakkede ry som talentudviklere har ladet sig lokke af muligheden for at komme ind på sportens største hold. Sidste år var det således tre af de mest lovende unge briter, der udgjorde en stor del af nyerhvervelserne, og i år har man taget et endnu mere markant skridt i samme retning. Af de otte nye ryttere er hele fem således U23-ryttere, der gør sig klar til deres første sæson på WorldTouren, og de er endda faktisk langt mere end det. Faktisk har holdet nærmest gjort rent bord i kampen om de mest lovende talenter. Således vil mange formentlig pege på Egan Bernal, Pavel Sivakov og Kristoffer Halvorsen som de fem mest lovende ryttere i U23-klassen, og de vil alle være at finde i Sky-trøjen i den kommende sæson. Det er nærmest uhørt at se et enkelt hold på den måde sikre sig hele toppen af ungdommen, og det bliver ikke mindre bemærkelsesværdigt, at mange unge på Sky tidligere er endt som slagtekvæg og hjælperyttere for holdets mange stjerner.

Gianni Moscon har imidlertid bevist, at det er muligt at slå igennem på Sky, hvis bare talentet er stort nok, og det er faktisk nu også en formuleret strategi, at man vil give de unge flere ryttere for selv at jagte sejre i mindre løb. Det har været tydeligt i år, hvor især Tao Geoghegan Hart i sin første sæson på holdet har fået chance for at køre klassement i hele to WorldTour-løb og i mindst ét mindre løb. Det er formentlig den nye tilgang, der har bidraget til, at de tre stortalenter samt Chris Lawless, den i øjeblikket mest lovende brite, alle har skrevet kontrakt med Sky.

Mindst overraskende er det, at Bernal og Sivakov har ladet sig lokke af Sky. Der er nemlig tale om de to i særklasse mest lovende etapeløbsryttere på U23-niveau, og det kan ikke undre, at de har ladet sig overtale af muligheden for at komme ind på verdens klart bedste etapeløbshold for at lære af de allerbedste. I U23-klassen er der fire store etapeløb, der med deres bjergrige ruter giver et godt billede af, hvem der kan blive de næste store grand tour-ryttere. Det drejer sig om Tour de l’Avenir, Babygiroen, Giro Valle døAosta og Ronde de l’Isard, og netop de fire løb er i år blevet fordel mellem netop Bernal og Sivakov. Colombianeren sejrede i det største af de fire, Tour de l’Avenir, efter en sand magtdemonstration i bjergene, mens Sivakov gjorde rent bord i de øvrige tre, inden han i l’Avenir efter en offday viste klasse ved at sejre på løbets sidste bjergetape.

Der er ingen tvivl om, at både Bernal og Sivakov er uhørt lovende, men de er også forskellige og har en forskellig baggrund. Bernal har således som del af Androni-holdet allerede kørt utallige professionelle løb kulminerende med i en alder af bare 20 år at blive nr. 13 i cykelsportens hårdeste monument, Il Lombardia. Sivakov har derimod alene trådt sine barnesko i U23-klassen og mangler derfor endnu at teste sig selv i kamp med de allerbedste. Til gengæld er Sivakov en langt mere komplet rytter, der både kan klatre og køre enkeltstart, mens Bernal er en typisk, spinkel colombiansk klatrer, der ikke kan meget andet end at køre voldsomt stærkt på stigningerne. Ved at hente de to har Sky imidlertid taget et meget stort skridt i retning af at sikre sig positionen som verdens førende etapeløbshold, der også om 10 år kan dominere grand tours. Specielt Bernal har endda også vist, at vi allerede næste år kan forvente os at se ham fremme i flere løb, men også Sivakov burde kunne lukrere på holdets nye plan om at give unge ryttere flere muligheder.

Det er mere overraskende, at Halvorsen og Lawless har ladet sig overtale til at komme til holdet. De er nemlig begge sprintere, og det er ikke just på det område, at Sky har været mest dominerende. De kunne derfor formentlig begge have lært mere om den helt særlige disciplin at kæmpe i de hektiske massespurter andetsteds, men alligevel har de valgt at skifte til Sky. Det hænger imidlertid fint sammen med Skys store ambition om at være verdens bedste hold med muligheder for at vinde i alle typer løb, og det kræver en særlig oprustning på sprintersiden. Da holdet frem mod den kommende sæson siger farvel til de to etablerede sprintere i truppen, Elia Viviani og Danny Van Poppel, synes man at have truffet beslutning om at vinde terræn i massespurterne ved brug af hjemmeavlet talent. Derfor har man skrevet kontrakt med Halvorsen og Lawless, der begge har vist, at de allerede nu kan blande sig med de bedste, og førstnævnte, der er tidligere U23-verdensmester, har sågar allerede vundet løb med WorldTour-deltagelse. Sjovt nok betyder netop Vivianis og Van Poppels afgang faktisk, at de på Sky formentlig vil få endnu flere muligheder end på de fleste andre hold, da de i 2018 faktisk er de eneste rene sprintere på holdet. De kan måske ikke regne med at blive støttet af sportens bedste tog, men til gengæld burde der være basis for, at de kan udvikle sig en del ved at slås med de bedste allerede i deres første sæson på højeste niveau.

Endelig har holdet skrevet kontrakt med Leonardo Basso, men han har slet ikke resultater, der umiddelbart berettiger til en kontrakt med selveste Sky. I stedet synes det at være hans nære venskab med Gianni Moscon, som Sky vil gøre alt for at beholde, der har banet vejen for, at han som en anden Jesus Hernandez har sikret sig en kontrakt med verdens førende hold.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Desværre er det for et hold som Sky også uundgåeligt, at flere store navne hvert år siger farvel. For mange ryttere er et ophold på Sky nemlig blot et skridt på vejen frem mod en kaptajnrolle, hvor man kan lære af de allerbedste. Når de endelig føler sig klar til at jagte personlige resultater, forlader mange igen mandskabet. Et godt eksempel på dette er holdets største tab, Mikel Landa. Efter hans tredjeplads og suveræne præstation i Giroen i 2015 var mange overraskede over, at han valgte at skifte til Sky, hvor han aldrig ville kunne passere Froome i det interne hierarki. Landa forklarede imidlertid det overraskende valg med ønsket om at lære af netop Froome. Det har han gjort i de seneste to sæsoner, inden den uundgåelige interessekonflikt mellem to af verdens bedste grand tour-ryttere brød ud under årets Tour de France. Derfor stod det faktisk allerede ved årets begyndelse klart, at denne sæson formentlig ville blive Landas sidste i Sky-trøjen, og længe var det derfor blot et spørgsmål om, hvor han skulle hen. Valget faldt som bekendt på Movistar, og selvom det hele tiden var klart, at Landas og Froomes interesser ikke kunne forenes, efterlader hans afgang naturligvis et gabende hul, som det ville være helt umuligt at udfylde.

Landa er imidlertid ikke det eneste store tab. Også Mikel Nieves afgang gør ondt, og specielt Froome har ikke kunnet skjule, at den loyale baskers skifte til Orica-Scott var noget, han gerne havde været foruden. Det er meget få ryttere, der besidder Nieves stabilitet, loyalitet og forrygende klatreevner og samtidig har evnen til at overtage kaptajnrollen, når det en sjælden gang er nødvendigt, som han gjorde det, da han sidste år vandt både en etape og bjergtrøjen, efter at Landa pga. sygdom havde forladt Giroen. Samtidig har Nieve en uhørt stor erfaring i rollen som bjerghjælper for netop Froome, og på mange måder er Nieves afgang derfor et lige så stort slag som Landas exit. Dertil kommer, at Peter Kennaugh og Ian Boswell, der desværre aldrig helt nåede det ventede niveau på Sky, men som alligevel begge har spillet nøgleroller for Froome i både grand tours og ugelange etapeløb, begge føler sig klar til at forfølge personlige ambitioner i nye omgivelser, og derfor mister man to vigtige ryttere, der begge kunne have bidraget til at udfylde hullet efter Landa og Nieve og samtidig have jagtet personlige resultater undervejs.

Det ville naturligvis ligne David Brailsford dårligt, hvis han ikke havde reageret på denne åreladning, og han har da også sikret sig to ryttere, der er klar til at udfylde i hvert falde en del af tomrummet. Mest interessant er det, at han har kunnet tiltrække David De La Cruz, der ellers stod til at stige i Quick-Steps interne hierarki og efter en fremragende sæson, hvor han for alvor fik slået sit navn fast som et, der skal regnes med i både ugelange etapeløb og grand tours, stod til sammen med Bob Jungels at kunne indtage den ubetingede kaptajnrolle til grand tours hos Quick-Step. Nøjagtig som Landa har han imidlertid vurderet, at et par års læretid hos Sky ikke er en dårlig investering. Derfor bereder han sig nu på to år, hvor han formentlig skal agere hjælperytter det meste af tiden og kun i enkelte ugelange etapeløb vil kunne jagte sine personlige muligheder. De La Cruz synes at være bevidst om den situation, og derfor er han en uhørt værdifuld rytter for Sky, idet han kan slutte sig til listen over ryttere, der er klar til at hjælpe på Sky, men som kunne være grand tour-kaptajner på mange andre hold.

Derudover har holdet hentet Jonathan Castroviejo, der i årene på Movistar har udviklet sig til en fabelagtig og yderst loyal hjælperytter for Nairo Quintana, for hvem han har været personlig bodyguard. Hans tempoevner er velkendte og gør ham til en rytter, der også kan køre sejre hjem for Sky og er en ekstremt værdifuld forstærkning til holdløbene, men samtidig har han specielt i 2017 forbedret sine klatreevner voldsomt. Han er med andre en ny Vasil Kiryienka, der kan vise sig lige så værdifuld som den hviderussiske maskine.

Holdet har også styrket sig på klassikersiden, der længe har været betragtet som holdets største svaghed. Det gjorde længe ondt, at man endnu ikke havde vundet et monument, men den tørke er nu heldigvis brudt med to monumentsejre på to år. Man mangler dog stadig at slå til i brostensløbene, og med Geraint Thomas’ fokusskifte og Luke Rowes alvorlige benbrud blev det klart, at der var brug for forstærkning. Derfor slog man til, da Cannondale-mandskabets truende lukning gjorde det muligt at hente Dylan Van Baarle til en formentlig lavere pris, end det ville have været muligt under normale omstændigheder. Selvom hollænderen næppe nogensinde vinder et monument, viste han dog med fjerdepladsen i Flandern Rundt i år, at han stille og roligt nærmer sig de allerbedste, og han vil helt sikkert være en yderst værdifuld hjælper for Gianni Moscon, der i år har udsigt til at være den store kaptajn i brostensløbene.

Endelig siger holdet farvel til de eneste to rigtige sprintere, Elia Viviani og Danny Van Poppel. Det kan synes overraskende i lyset af det klare ønske om netop at kunne gøre sig gældende i massespurterne også. Bruddet med Viviani var imidlertid uundgåeligt efter dennes manglende udtagelse til Giroen, og Brailsford valgte at holde den gode stemning ved at lade ham gå et år før tid. Van Poppel havde en svær sæson plaget af mange skader, og ægteskabet mellem de to parter blev aldrig for alvor lykkeligt. Med beslutningen om at satse på selv at udvikle sprintere og et godt tilbud fra LottoNL-Jumbo var det derfor ikke unaturligt, at man lod Van Poppel smutte, selvom det meget vel kan koste et par WorldTour-sejre i 2018.

Samlet set er det således et svækket Sky-mandskab, der går ind til 2018-sæsonen. Alene Landas afgang gjorde det helt umuligt at komme positivt ud af transfersæsonen, og med Vivianis og Van Poppels exit mister man samtidig et stort antal sejre. Nieve, Boswell og Kennaugh svækker etapeløbsholdet betydeligt, også selvom De La Cruz og Castroviejo udfylder en del af holdet. Det er imidlertid kun i de kommende år, at holdet står svagere. Ved at sikre sig fire af de mest lovende U23-talenter har Brailsford taget et stort skrift mod at sikre holdets fremtid som verdens bedste cykelhold også om 10 år.

Hvad kan vi forvente i klassikerne?

I mange år gjorde det som sagt ondt på Dave Brailsford, at hans hold trods stor succes i grand tours var ude af stand til at omsætte de fine resultater i etapeløbene til succes i klassikerne. Ian Stannard tog et par sejre i Omloop Het Nieuwsblad, Geraint Thomas vandt E3. og Sergio Henao var tæt på gevinst i Fleche Wallonne, men det helt store gennembrud lod vente på sig. Det kom imidlertid endelig i 2016, da Wout Poels sejrede i Liege-Bastogne-Liege, og det fik tilsyneladende skabt det nødvendige momentum. I hvert fald kom Michal Kwiatkowski, der netop var hentet til holdet primært med henblik på endagsløbene, igen gang i benene og sikrede ikke blot holdet den anden monumentsejr i Milano-Sanremo, men også store gevinster i Strade Bianche og Clasica San Sebastian. Gianni Moscon blev tillige nr. 5 i Paris-Roubaix og Il Lombardia, ligesom Elia Viviani i efteråret vandt både EuroEyes Cyclassics og Bretagne Classic.

Den succes håber holdet at videreføre i 2018, og det burde der være glimrende muligheder for, ikke mindst fordi Moscon i efteråret med fremragende præstationer ved VM og i Il Lombardia bekræftede, at han er en lysende stjerne i de helt lange endagsløb trods hans unge alder. Det er helt unikt, at én og samme rytter slutter i top 5 i Paris-Roubaix og Il Lombardia i samme sæson, og det siger alt om Moscons alsidighed. Det skaber imidlertid også et dilemma for holdet, der skal finde ud af, hvilke løb italieneren skal satse på. Det hele kompliceres blot yderligere af, at hans samtidig har vist stort potentiale i etapeløbene og også har ambitioner i grand tours. I første omgang er han og holdet dog blevet enige om, at klassikerne skal være det primære fokus, og der synes at være konsensus om, at det i 2018 er brostenene og specielt Paris-Roubaix, der vil stå i centrum.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Dermed var der egentlig udsigt til, at Moscon, Ian Stannard, Luke Rowe og Dylan Van Baarle skulle udgøre en meget stærk kaptajnkvartet i de store brostensløb, men desværre er holdet blevet sat tilbage af Luke Rowes meget alvorlige uheld ved sin brors polterabend, en episode, der efterlod ham med et svært benbrud. I skrivende stund er det uklart, hvornår han vil være tilbage i konkurrence, men sikkert er det, at han ikke kommer til at spille nogen rolle i klassikerne. Med de tre øvrige kaptajner er holdet dog stadig i en glimrende position.

Først gælder det Omloop Het Nieuwsblad, som Stannard allerede to gange har vundet. Den store brite synes kun at være konkurrencedygtig i de flamske klassikere tidligt i sæsonen, hvor de bedste endnu ikke er i topform, men den nye, hårdere rute betyder, at det formentlig er op til Van Baarle og især Moscon at vinde det indledende løb. Det er stadig ikke givet, at Moscon allerede vil være til start så tidligt på sæsonen, men hvis han er, vil han være en af de store favoritter. Sværere for holdet det i Kuurne-Bruxelles-Kuurne, men her kunne det til gengæld være yderst interessant at se Kristoffer Halvorsen eller Christopher Lawless teste sig selv i en eventuel massespurt i et stort brostensløb.

Michal Kwiatkowski har uden tvivl udpeget titelforsvaret i Strade Bianche som det første store mål, og med to sejre på CV’et har han vist, at det er et løb, der passer han fremragende. Det burde imidlertid også være som skabt til Moscon, og dermed har Sky to fremragende vinderbud, der i kampen mod Van Avermaet og Sagan formentlig kan udnytte et taktisk overtal. Endnu bedre bliver det, hvis Geraint Thomas, der befinder sig lidt i et limbo i forhold til grand tours, føler sig inspireret af at deltage i et løb, der burde passe ham, men med åbningen på et af hans favoritløb, Paris-Nice, 24 timer senere, er det usandsynligt.

Kwiatkowski og Moscon vil atter være de to spydspidser i Milano-Sanremo, hvor Kwiatkowski igen er den forsvarende mester. Det kræver imidlertid ufatteligt meget held for ryttere af deres statur at vinde det italienske monument, og da man uden Viviani ikke har en reel chance for at gøre sig gældende i en spurt, vil det være en temmelig stor overraskelse, hvis Sky igen løber af med sejren på Via Roma i Sanremo. Chancerne er langt bedre, når holdet vender tilbage til de belgiske brosten, hvor Moscon flankeret af Van Baarle formentlig vil kunne køre med om sejren i E3 og Flandern Rundt og måske også i Gent-Wevelgem, hvis der bliver tale om en hård udgave. Igen kunne det være spændende at se, hvad Halvorsen eller Lawless kan drive det til i sidstnævnte løb samt i det nye, lettere Dwars door Vlaanderen, selvom begge løb med meget stor sandsynlighed fortsat er for svære for dem.

De to store jokere er Kwiatkowski og Thomas. Begge elsker de de flamske klassikere, men begge har de også andre prioriteter, der gør det svært at være til start på de belgiske brosten. Kwiatkowski har efter år med overtræning lært at udpege sig sine mål med større omhu, og derfor skippede han brostenene i 2017. Han har denne gang indikeret, at han muligvis vil give en eller to flamske klassikere et skud, og hans sejr i E3 viser, at han i hvert fald i Flandern Rundt og E3 kan være med fremme. Det samme kan Thomas, der er blevet forbigået som Giro-kaptajn og nu satser på Touren og Vueltaen. Det kan måske give plads til, at han i E3 og/eller Flandern Rundt kan vende tilbage til sin oprindelige kærlighed i klassikerne, selvom det dog synes usandsynligt.

Scheldeprijs er en oplagt chance for Halvorsen til at vise sig frem i kamp med alle verdens topsprintere, inden første del af klassikersæsonen afsluttes med den store finale i Roubaix. Sidste års 5. plads viser, at Moscon er fremragende i den ellers så flade klassiker, og de fremskridt, han gjorde dette efterår, betyder, at han allerede i 2018 burde kunne køre med om sejren. Da det franske løb er det, der passer Stannard bedst, og da Van Baarle også burde gøre det godt, kan han se frem til glimrende støtte.

Fokus rykkes dernæst til Ardennerne, hvor det som udgangspunkt er Kwiatkowski, Poels og Henao, der skal føre an. I år kørte Moscon imidlertid også Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege, og der er gode chancer for, at den utrættelige italiener også vil være til start i et eller flere af de kuperede løb, selvom hans Tour-deltagelse måske kan komplicere tingene og anspore ham til en tidligere pause. Uanset hvad har holdet gode muligheder. Allerede i år var Kwiatkowski uendelig tæt på at vinde Amstel Gold Race, og selvom den nye rute ikke umiddelbart er til hans fordel, vil han have en god chance igen i år, ligesom Moscon vil have det. I Fleche Wallonne er Henao kaptajnen i en finale, der passer ham som fod i hose, men efter en skuffende 2017-sæson skal den eksplosive colombianer tage et skridt op, hvis han igen skal slås med om sejren. Også Poels og Kwiatkowski har gjort det godt på Mur de Huy og er begge top 5-kandidater. Endelig gælder det den store finale i Liege-Bastogne-Liege, hvor Kwiatkowski sidste år blev nr. 3, og Poels sejrede for to år siden. Stiller holdet til start med Poels, Kwiatkowski, Moscon, Henao og måske endda Thomas, der før har talt om at køre den belgiske klassiker, er der tale om det formentlig stærkeste mandskab, der som minimum må kunne sikre sig en podieplads i sportens ældste klassiker.

I efteråret får holdet det sværere. Sidste år vandt man med Viviani to af efterårets største løb, men uden en topsprinter bliver det umuligt at opnå lignende succes denne gang. RideLondon Classic er et vigtigt løb for det britiske hold, og man kan håbe, at Halvorsen eller måske Lawless allerede til den tid kan gøre sig gældende på så højt niveau. De er samtidig de bedste bud på succes i EuroEyes Cyclassics, selvom også det løb formentlig er for svært. Derfor er det måske i stedet Owain Doull, der skal føre an her og i Bretagne Classic, men han er næppe hurtig nok til at vinde. Hvis han igen kommer flyvende ud af Touren, vil Kwiatkowski til gengæld have glimrende muligheder for at forsvare sejren i Clasica San Sebastian, der også burde være et fint løb for Moscon. Begge har de også muligheder for at køre med om sejren i de canadiske klassikere, men for Kwiatkowskis vedkommende vil hans deltagelse afhænge af, om han kører Vuelta. Endelig gælder det den store sæsonfinale i Il Lombardia, der kommer kort efter VM og derfor være et fint mål for et formentlig stort antal formstærke klatrere. Diego Rosa har før været tæt på sejren, men igen er det specielt Moscon, Kwiatkowski, Poels og Henao, der burde kunne gøre sig gældende på den hårde rute.

Hvad kan vi forvente i grand tours?

Grand tours udgør Sky-holdets DNA. Holdet blev etableret med en mission om i løbet af fem år at vinde Touren med en britisk rytter, og lynhurtigt etablerede holdet sig som det i særklasse bedste i etapeløbene. Siden 2012 har briterne totalt domineret Touren og i langt de fleste tilfælde spillet en nøglerolle i Vueltaen, men til gengæld har de været ramt af en hel byge af uheld, der har gjort det umuligt at køre med om sejren, selvom holdet med navne som Bradley Wiggins, Richie Porte, Mikel Landa og Geraint Thomas gang på gang er mødt op med en af de helt store favoritter.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Det er ikke nogen hemmelighed, at Brailsford drømmer om at vinde alle tre grand tours i samme sæson, men det er ikke hovedmålet i 2018. I stedet satser holdet på at skrive historie med Chris Froome, der trods alle forudsigelser og kaster sig ud i det meget ambitiøse projekt at vinde hele fire grand tours i træk, blive den blot tredje rytter til at indehave alle tre grand tour-titler på samme tid og at blive den første siden Marco Pantani i 1998 til at vinde Giroen og Touren i samme sæson. En ekstra uges hvile mellem de to grand tours har fået briten til at kaste al forsigtighed over bord, risikere muligheden for at blive den blot femte rytter med fem Tour-sejre på CV’et og kaste sig ud i et modigt projekt, der kun fortjener applaus.

Projektet stiller imidlertid enormt store krav til Sky-mandskabet i deres planlægning af grand tour-sæsonen. Skal missionen lykkes, skal Froome beskyttes maksimalt og hjælpes til at kunne køre så konservativt som muligt i de to løb og dermed spare så meget som muligt på kræfterne. Det kræver, at man sammensætter to stærke trupper til at støtte kaptajnen, og det kræver nøje omtanke at deployere de rette ryttere til det rette løb. Heldigvis er holdet i den lykkelige position, at de formentlig er de eneste, der er i stand til at stille to forskellige grand tour-hold, der vil kunne være de stærkeste i både Giroen og Touren.

Froomes projekt efterlader imidlertid også holdet med et andet dilemma. I en trup så rig på talent er det nemlig en voldsomt svær opgave at tilfredsstille alles ambitioner, og det har altid udgjort et problem for Sky at finde plads til, at alle kan forsøge sig. Geraint Thomas, Wout Poels, Michal Kwiatkowski, Sergio Henao og David De La Cruz har alle lagt billet en på en chance for at forsøge sig som klassementsrytter, og det siger sig selv, at det er umuligt at imødekomme alle ønsker, når Froome lægger beslag på kaptajnrollen i to af de tre løb. Nogle har spekuleret i, om Froome kunne finde på at forsøge sig i Vueltaen, hvis han skulle have held med at vinde både Giroen og Touren, men det synes meget usandsynligt, at han skulle give sig i kast med sin 5. grand tour i træk. I stedet er det spanske løb den chance, de mange løjtnanter har for at teste egne evner som klassementsrytter.

Et indgår naturligvis i planlægningen af Giroen og Touren, men først og fremmest handler det om at sammensætte trupper, der passer til de enkelte løb. Årets Tour er præget af en meget svær første uge i klassikerterræn samt et vigtigt holdløb, og derfor er der i Frankrig brug for meget alsidige ryttere, der kan støtte Froome både i den hektiske indledning og i de høje bjerge. Den slags ryttere er der mindre brug for i Italien, hvor der ikke er et holdløb, og hvor det specielt er i bjergene, at løbet skal kontrolleres, så Froome med relativt defensiv kørsel kan sikre sig den samlede sejr via de to enkeltstarter. Derfor er det oplagt at sende de lettere typer til Giroen.

Et forsigtigt bud er, at Tour-truppen foruden Froome vil bestå af Geraint Thomas, Michal Kwiatkowski, Wout Poels, Gianni Moscon, Vasil Kiryienka, Jonathan Castroviejo samt enten Dylan Van Baarle eller Ian Stannard, mens kaptajnen i Italien vil få støtte af Sergio Henao, Sebastian Henao, Diego Rosa, David De La Cruz, Salvatore Puccio, Christian Knees samt enten David Lopez, Kenny Elissonde eller Philip Deignan. I begge tilfælde er der tale om ekstremt stærke hold, der i hvert fald vil give Froome de bedst mulige forudsætninger for at gøre arbejdet færdigt. Efter hans imponerende præstation i 2017, hvor han viste en fabelagtig evne til at vinde to grand tours med et minimalt energiforbrug og en relativt overlegen triumf i både Touren og Vueltaen, er der meget, der tyder på, at Froome har en fremragende chance for at gennemføre projektet med succes, hvis han kan undgå væsentlige uheld. Til gengæld vil det også betyde, at der ikke vil være plads til andre ambitioner i de to etapeløb - ud over at Thomas formentlig vil få rollen som plan B i Touren, hvor risikoen for et Froome-kollaps naturligvis er størst.

Hvad der skal ske i Vueltaen, er derimod helt uklart. Thomas har ikke lagt skjul på, at han befinder sig i lidt af et limbo, efter at Froome ”stjal” hans mulighed for igen at være Giro-kaptajn. Som sagt har han allerede lagt billet ind på rollen som plan B i Touren, men han har også gjort det klart, at han gerne vil agere kaptajn i Vueltaen. Som omtalt er der mange ryttere, der har blik på den rolle, ligesom der i år er en stribe klatrere, der gerne vil køre løbet som forberedelse til det bjergrige VM. I en situation, hvor mange allerede har været i aktion i en krævende grand tour, hvor holdet formentlig har skullet styre det meste af løbet, er det næppe nogen dårlig ide at have mange kaptajner til start i Vueltaen, så der er plads til, at en eller flere kan gå ned. Derfor er det ikke usandsynligt, at Sky vil stille med et veritabelt superhold bestående af Froomes løjtnanter, der alle vil få relativt frit spil. Poels og Thomas vil formentlig være de to spydspidser, men det er nærliggende at tro, at også De La Cruz, Henao og Rosa vil være til start, ligesom Kiryienka og Castroviejo kan tænkes at gå efter den røde trøje på den indledende enkeltstart. Om der også er plads til Kwiatkowski, er mere usikkert. Polakken har lært, at han skal passe på med at presse sig selv for hårdt, og efter et opslidende forår og en hård Tour er det nærliggende at tro, at han venter yderligere et år med at agere grand tour-kaptajn og i stedet foretrækker en lettere forberedelse til VM.

Hvad kan vi forvente i kalenderens øvrige løb?

Sky har i årenes løb ikke blot etableret sig som verdens klart bedste grand tour-hold. Også i de ugelange etapeløb har man været blandt de klart mest succesfulde, og blandt de store løb på WorldTouren er det således lykkedes at vinde Paris-Nice, Volta a Catalunya, Tour de Romandie og Criterium du Dauphiné samt at køre på podiet i Tour Down Under, Tirreno-Adriatico, Vuelta al Pais Vasco og Tour de Pologne.

Det har imidlertid i høj grad været Richie Porte og Chris Froome, der har opnået de fornemme resultater, selvom den stjernespækkede trup egentlig rummer mange navne, der burde kunne gøre det godt i netop denne type begivenheder. Porte er imidlertid nu væk, og da Froome som nævnt har gang i et meget ambitiøst projekt, der kræver stor friskhed og dermed meget få løbsdage ud over Giroen og Touren, er det nu op til holdets mange andre klatrere og klassementsryttere at tage over og sørge for, at holdet ikke kun er synlige i klassikerne og grand tours, men kan holde deres ry som det førende etapeløbshold i hævd.

Sergio Henao har tradition for at lægge stærkt ud i Tour Down Under, der er et løb skræddersyet til hans eksplosive egenskaber. Om han også deltager i år, er endnu uklart, da han også ventes til start i det nye Colombia Oro y Paz, men det synes sandsynligt, at han igen vil være klar til at tage kampen op med storfavoritten Richie Porte, inden han drager til hjemlandet, hvor han vil have mulighed for at tage sin anden etapeløbssejr, selvom han er oppe mod meget skrap konkurrence. Også Wout Poels har tradition for at starte stærkt og kunne meget vel tænkes at gå efter endnu en sejr i Volta a la Comunitat Valenciana. Her kan David De La Cruz også ventes at køre stærkt, da han som regel starter godt og må være motiveret til at komme godt i gang på sit nye hold.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Froome har endnu ikke offentliggjort, hvor han starter sin sæson, men det ventes at blive i enten Ruta del Sol eller Volta ao Algarve, og selvom han formentlig starter temmelig roligt i år, vil forventningen altid være, at han vinder. Michal Kwiatkowski startede i år også meget beskedent, men endte alligevel på podiet i Algarve, hvor enkeltstarten altid er vigtig og derfor giver polakken gode muligheder. Løbet er også to gange blevet vundet af Geraint Thomas, og han er måske i virkeligheden det allerbedste vinderbud, da han i år må ventes at satse kraftigere på foråret som led i sin Tour-Vuelta-plan.

Det synes givet, at Froome ud over sit første løb i februar senere vil køre Tirreno-Adriatico og Tour of the Alps, men i lyset af hans heftige program er det tvivlsomt, om han vil være i form til at vinde. Specielt vil det faktisk være lidt en overraskelse, hvis han allerede i marts er i så god form, at han kan vinde førstnævnte, der som regel er ganske stærkt besat. Det kan give anledning til, at man også stiller med en ekstra kaptajn, eksempelvis Thomas eller Gianni Moscon, og derfor burde briterne være i stand til at køre med om sejren. Det samme vil være tilfældet i Paris-Nice, som Thomas helt sikkert foretrækker at vende tilbage til, som Poels gerne vil vinde, og som har Henao som forsvarende vinder. Derfor er der gode chancer for, at Sky vil være til start med et regulært superhold i Frankrig.

Thomas vil formentlig udnytte Froomes begrænsede kalender til at satse på ugelange etapeløb, og han kunne meget vel tænkes at gå efter enten Volta a Catalunya eller Vuelta al Pais Vasco samt Tour de Romandie - løb, han alle kan vinde. De samme løb er også oplagte mål for Poels, ligesom Henao nu tre gange er startet den sidste enkeltstart i Baskerlandet iført den gule trøje og derfor helt sikkert endnu en gang går efter at vinde et løb, der passer ham perfekt. Også David De La Cruz burde få en chance i et af de spanske løb samt i Romandiet, og derfor er det meget tænkeligt, at Sky vil være i stand til at køre med om sejren i stort set hver eneste optræden. Samtidig bliver det spændende at se, om man tør kaste Kristoffer Halvorsen eller Chris Lawless for løverne og lade dem teste sig selv mod verdens bedste sprintere i et WorldTour-løb.

Det er ikke noget dårligt bud, at Moscon vil få chance for at køre klassement i Tour of California som led i hans forberedelser til Touren, men det amerikanske løb kunne også være et led i holdets strategi om at give unge ryttere muligheder. Derfor er det ikke utænkeligt, at det vil være den store chance for Egan Bernal, Pavel Sivakov og Tao Geoghegan Hart i den første del af sæsonen, ligesom det er en god scene for de to unge sprintere Halvorsen og Lawless. I Dauphiné vil holdet for første gang siden 2011 være til start uden Froome, og det efterlader formentlig Thomas med den svære opgave at forsøge at slå Porte i den store Tour-test. I Tour de Suisse synes det givet, at holdet vil være til start med Moscon og Poels, der begge burde være blandt de helt tunge favoritter i det knap så stærkt besatte løb.

Hvis der heller ikke i år er en enkeltstart i Tour de Pologne, er det et oplagt løb for Henao, der før har gjort det godt i det østeuropæiske løb, og som uundgåeligt vil være en af favoritterne, hvis han stiller til start. Sværere får holdet det i BinckBank Tour, men det kunne være yderst interessant at se Moscon være til start, hvis han er nogenlunde frisk efter den ventede Tour-debut. Derudover vil Tour of Britain være et mål for hjemmeholdet, og det er bestemt ikke umuligt, at Froome vil benytte sig af en sjælden chance for at køre på hjemmebanen. Afhængig af rutens beskaffenhed er det et løb, han kan vinde uden at være i topform. Kwiatkowski har også tidligere gjort det godt, og det er nærliggende, at han vil udgøre holdets andet kort, ligesom man meget vel kunne forestille sig, at det er en chance for Owain Doull til at jagte lidt sjælden succes efter mest at have ageret hjælperytter i sin første tid på holdet. Dernæst vil VM i holdløb naturligvis være et stort mål, inden man retter blikket mod de italienske efterårsklassikere. Det kan ikke helt udelukkes, at man vil have Froome til start, men det vil formentlig være op til folk som Henao, Poels, Moscon, Kwiatkowski og Rosa at forsvare holdets ære i de svære løb i Støvelandet.

Hvem kan overraske?

Sky er sportens mest stjernebesatte mandskab og samtidig det mest hierarkiske, og det har traditionelt gjort det svært for holdets hjælpere at overraske. Derfor fik holdet tidligt et ry for at kvæle talentet hos deres unge ryttere, men som sagt har man nu ændret strategi og har som ambition, at holdets unge folk skal have chancen for at køre med om sejren mindst en gang i løbet af en sæson. Som Gianni Moscon har vist, kan det sagtens lade sig gøre at imponere tidligt også i Sky-trøjen, og i lyset af holdets store satsning på ungdommen i 2018, burde der være gode muligheder for, at nogle af de nye ryttere kan vise sig frem.

Først er der naturligvis al mulig grund til at fremhæve Gianni Moscon. Ja, han er allerede blevet nr. 3 i Il Lombardia, ja, han er allerede blevet nr. 5 i Roubaix, og ja, han har allerede været tæt på at blive verdensmester, men alligevel vil han formentlig gøre det bedre, end mange forestiller sig. Som omtalt ovenfor er Moscons største problem at begrænse sine ambitioner, da der ikke findes den af sportens discipliner, han ikke mestrer. Han kan vinde klassikere og etapeløb nærmest uanset deres beskaffenhed, og derfor er der som udgangspunkt ingen begrænsninger for, hvad han kan opnå i 2018. En stor del af året vil naturligvis være beslaglagt af den ventede Tour-debut, hvor han vil agere hjælperytter, men hold alligevel øje med ”Traktoren”. Moscon kunne meget vel ende med at vinde en af de helt store klassikere samt at køre med om sejren i ugelange etapeløb som Tirreno-Adriatico og Tour de Suisse.

Blandt de nye ryttere er det formentlig lettest for Kristoffer Halvorsen og Christopher Lawless at vise sig frem. Som sagt betyder Vivianis og Van Poppels afgang, at de to unge ryttere er holdets eneste reelle sprintere, og selvom holdet formentlig er bevidste om ikke at køre dem for hårdt, burde der således være masser af muligheder undervejs. Specielt Halvorsen har allerede vist, at han kan blande sig med verdens allerbedste sprintere, og derfor er der al mulig grund til at forvente flotte resultater fra den unge nordmand.

Derudover er der naturligvis grund til at pege på Egan Bernal og Pavel Sivakov. Bernal har allerede så megen erfaring på højeste niveau, at man allerede i 2018 kan kaste ham ud i relativt seriøse udfordringer. En 13. plads i Il Lombardia vidner om, at han allerede er klar til meget, og selvom det bliver svært at få grand tour-debut næste år, bør han få chancen for at vise sig frem i mindst ét WorldTour-etapeløb i det kommende år. Volta a Catalunya, Coppi e Bartali, Tour of California, Tour de Suisse, Tour de Pologne og Tour of Guangxi er gode bud på løb, hvor Bernal kan køre i top 10. Sivakov vil formentlig have et lidt lettere program, men også han fortjener en chance eller to. Som en mere alsidig rytter end Bernal burde han have fine chancer i Californien, ligesom Coppi e Bartali ofte har været en chance for Skys hjælperyttere til at vise sig frem. Senere på året kan han måske også få lov at forsøge i Polen eller Guangxi.

Endelig vil vi pege på Owain Doull. Briten imponerede stort i 2015-udgaven af Tour of Britain, hvor han kørte på podiet, vandt pointtrøjen og kørte i top 11 på samtlige etaper. I 2016 fokuserede han på banen, og i 2017 agerede han mest hjælperytter. Mod slutningen af året begyndte han imidlertid at genfinde takterne fra tidligere, og han skal derfor blive interessant at følge i 2018, hvor han i fraværet af en topsprinter burde få flere muligheder. I første omgang vil han koncentrere sig om at agere hjælperytter på brostenene, men senere på året er der gode chancer for at se ham i let kuperede endagsløb, reducerede massespurter og etapeløb uden høje bjerge.