Optakt: Japan Cup

STREAM TOUR DE LANGKAWI OG VENETO CLASSIC UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

De fleste klatrere sluttede deres sæson i Il Lombardia, og hovedparten af topsprinterne satte cyklen i garagen efter Paris-Tours. Nogle enkelte har holdt formen og motivationen gående og kæmper i disse dage om vigtige point i det udsatte Tour de Langkawi eller runder sæsonen af med de sidste to italienske løb i Veneto eller enkeltstarten Chrono des Nations, men der er faktisk endnu flere, der stadig ikke har afsluttet sæsonen. Hvert år er der nemlig en ambitiøs gruppe, der ender cykelåret endnu længere væk ved årets sidste store endagsløb, Japan Cup.

Japan Cup er Asiens største endagsløb, og da det er rangeret som en 1.Pro-løb, ligger det også højt i UCI-hierarkiet. Modsat mange andre løb uden for Europa står det imidlertid helt alene, og der er dermed ingen synergi med andre begivenheder, som kan benyttes som incitament til at drage om på den anden side af kloden for at stille til start på de japanske veje. Da det samtidig afvikles en uge efter det sidste store løb i Europa, har det aldrig haft den appel, som dets spændende rute og høje UCI-status egentlig berettiger til. For mange ryttere er det simpelthen et ekstra vedhæng til en lang sæson, og det skal primært benyttes til at kickstarte ferien. Ikke overraskende har man derfor ofte set, at mange australiere har gjort stop i Japan undervejs på rejsen mod deres hjemland.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Japan Cup bygger på arven fra VM i 1990, der blev afviklet i den japanske by Utsunomiya. Det blev første gang afholdt i 1992, og gennem årene har det tiltrukket ganske mange store stjerner trods den mildt sagt uheldige kalenderplacering og de geografiske udfordringer. Etapevindere fra Tour de France, samlede Giro d’Italia-vindere og World Cup-vindere har i løbet af årene alle lagt vejen forbi Japan til et sidste løb. I 1996 var løbet endda selv en del af den nu hedengangne World Cup, og derfor havde man det år det hidtil bedste felt. Blandt vinderne finder man Claudio Chiapucci, der sejrede tre gange i de første år, Damiano Cunego, der har vundet to gange, Riccardo Ricco, Dan Martin, Ivan Basso, Nathan Haas og Bauke Mollema, der også begge har to sejre på CV’et, samt såmænd Chris Anker Sørensen.

Som et UCI-løb tilbyder det værdifulde point, der er lettere tilgængelige, end de er i mange af de store løb i Europa. Det har åbnet døren for mange kontinentalryttere, der her har en chance for at udfordre WorldTour-stjernerne, som ofte er langt fra deres bedste form. Samtidig er det altid et stort mål for de japanske ryttere, der her har deres eneste mulighed for at teste sig selv mod verdens bedste på hjemmebane.

Løbet afvikles på en kuperet rundstrækning i Utsunomiya og er en meget publikumsvenlig begivenhed. Rytterne ankommer som regel flere dage i forvejen, og nu om dage er der tillige et kriterium dagen inden hovedløbet, hvor man i 2016 havde Fabian Cancellara og i 2017 Alberto Contador til start. Det har gjort det hele til lidt af en cykelfestival med voldsomt store tilskuermængder - en afspejling af landevejscyklingens vækst i et land, der nu i flere år har haft WorldTour-ryttere.

I de seneste år er det faldet sammen med det nye Tour of Guangxi, og det har naturligvis svækket løbet. For de få ryttere, der stadig er aktive, har det naturligvis været mere attraktivt at kunne få seks løbsdage ud af en rejse til den anden side af jorden, og samtidig har der været flere point på spil i WorldTour-løbet i Kina. Alligevel har man som regel haft en håndfuld WorldTour-hold til start, og i år stod man sågar til at overgå sig selv. Guangxi er igen aflyst, og selvom der er kommet en ny konkurrent i det udsatte løb i Langkawi, har den hårde kamp om point betydet, at selv en rejse til Japan er besværet værd. Således jagter Cofidis, EF og Lotto alle vigtige point, og de vil være oppe mod Trek og Bahrain, der grundet sponsorinteresser plejer at deltage, mens desværre har Israel-PT, der oprindeligt havde meldt deres ankomst, i sidste øjeblik sendt afbud. De ledsages af Euskaltel og Novo Nordisk fra næsthøjeste niveau, og der må virkelig være nogle penge at rutte med hos arrangørerne. Tendensen til at tiltrække overraskende mange stjerner fortsætter i hvert fald i år, hvor man kan præsentere topnavne som Giulio Ciccone, Rigoberto Uran, Ruben Guerreiro, Neilson Powless, Guillaume Martin og Tim Wellens. Næste år ventes Guangxi at være tilbage, og for løbets langsigtede fremtid vil det nok være gavnligt, hvis man finder ind i et samarbejde med arrangørerne i Kina. Lykkes det, vil det kunne give et boost, da det ikke kræver meget for holdene at sende en delegation til Japan efter afslutningen i Guangxi.

Grundet coronapandemien skal vi tilbage i 2019 for at finde den seneste udgave, og her skilte to mand sig ud. Bauke Mollema og Michael Woods kørte fra alt og alle, og da de skulle spurte om sejren, lykkedes det for hollænderen at sikre sig sin anden sejr foran canadieren. 44 sekunder spurtede fire mand om den sidste plads på podiet, og her viste Dion Smith sig som hurtigst. Mollema har i år afsluttet sin sæson, hvorfor han ikke jagter et hattrick, og da BikeExchange og dermed Smith ikke deltager, mens Israel-PT og Woods har indgivet et sent afbud, bliver der slet ingen gengangere fra det seneste podium i årets løb.

STREAM TOUR DE LANGKAWI OG VENETO CLASSIC UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Japan Cup er altid blevet afviklet på en kuperet rundstrækning i Utsunomiya, men forud for 2015-udgaven ændrede man ruten. Her introducerede man en kortere rundstrækning, der til gengæld skulle køres flere gange, og det betød, at rytterne pludselig skulle op over hovedstigningen oftere end tidligere. Det har gjort det allerede ganske selektive løb endnu hårdere, og tilsyneladende er arrangørerne begejstrede for ændringen. I hvert fald er det nu sjette gang i træk, at man vil benytte den nye rute.

Den 10,3 rundstrækning i Utsunomiya Forest Park skal tilbagelægges 14 gange, hvilket giver en samlet distance på beskedne 144,2 km. Den sender straks rytterne mod nordøst og øst op ad Mr. Kogashiyama (1,4 km, 6,9%), inden der venter en tre kilometer lang nedkørsel, som fører mod syd. Herefter flader terrænet ud, mens man snor sig mod vest, syd og til sidst øst, indtil man med 3,5 km igen drejer mod nord og igen begynder at klatre. Herefter stiger det let i den sidste del, hvor der skal klatres i alt 50 højdemeter, hvilket giver en gennemsnitlig stigningsprocent på 2 på en dog ganske ujævn stigning. Måler man stigningen hele vejen fra bund til top, hvor målstregen altså er placeret 1400 m fra toppen, stiger den over 5 km med 3,4% i gennemsnit. Det sidste skarpe sving kommer tidligt på stigningen med mere end 3 km til mål, og herefter bugter vejen sig kun let.

Løbet byder på i alt 2530 højdemeter.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

STREAM TOUR DE LANGKAWI OG VENETO CLASSIC UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Løbet er ofte blevet plaget af forfærdeligt regnvejr, særligt i 2018 hvor forholdene var decideret forfærdelige med masser af vand og meget kraftige vindstød, men denne gang slipper rytterne for den regn, Japan kan være kendt for. Nok vil søndagen primært være skyet med kun lidt sol, men temperaturen vil være behagelig med 22 grader, og risikoen for en byge vil kun være 15-20%. Vind vil der heller ikke være meget af, nemlig bare en svag til let brise (5-7 km/t) fra syd. Det giver med- og sidemedvind på stigningen, modvind på nedkørslen og det efterfølgende stykke og sidevind på det sidste stykke frem mod bunden af stigningen.

Favoritterne

Japan Cup er som alle andre løb sidst på sæsonen relativt svært at spå om. Det skyldes, at det kommer på en tid af året, hvor det for alle de store navne er årets sidste løb, og samtidig kommer det for alle mindst en uge efter den sidste optræden i Europa. Som nævnt ovenfor har det for hovedparten af europæerne tillige en snert af ferie over sig, og motivations- og formniveauet er derfor stærkt varierende.

Problemet er, at man ikke komme sovende til en feriesejr i Utsunomiya. Ruten i Japan er knaldhård og byder over den korte distance på mange højdemeter. Det kræver blot et hurtigt kig på vinderlisten at indse, at det er et løb for folk, der kan køre opad. Når navne som Ivan Basso, Dan Martin, Damiano Cunego, Riccardo Ricco, Bauke Mollema og Chris Anker Sørensen har sejret, er det klart, at det ingenlunde er et sprinterløb.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Alligevel ser man også tungere folk være med fremme. I 2016 blev Christopher Juul nummer 2, Edvald Boasson Hagen har også været på podiet, og det samme har en klatrestærk sprinter som Grega Bole, ligesom Marco Canola, der minder om Bole, sejrede i 2017, Matti Breschel i 2018 sikrede sig karrierens sidste store resultat med en 3. plads, og Dion Smith sikrede sig den sidste podieplads ved seneste udgave af løbet i 2019. På denne tid af året kan man komme langt med god form, og derfor skal man passe på med at være alt for fokuseret på rytternes tidligere bedrifter, når man udpeger favoritter. Det vigtigste er, hvor godt man er kørende.

Det hele ender som regel som et udskilningsløb, hvor en lille gruppe skiller sig ud på de to sidste omgange. Af og til skal en håndfuld ryttere spurte om sejren, andre gang er det lykkedes stærkeste mand at køre alene hjem, og i andre udgaver er 2-3 mand kommet hjem sammen, som vi så det i 2018, hvor Robert Power og Antwan Tolhoek skulle spurte om sejren, og i 2019, hvor det samme var tilfældet for Bauke Mollema og Michael Woods. Derfor er det vigtigt at have en god spurt i det stigende opløb, og det er på papiret et løb for ardennerspecialister og puncheurs. I kraft af årstiden er udskilningen dog langt større, end ruten berettiger til, og det er som regel kun de allerstærkeste, der overlever.

I 2017 blev det hele gjort endnu værre af det ekstremt voldsomme vejr, men sådan bliver det ikke i år. Her vil betingelserne tværtimod være helt ideelle, og det kan på papiret gøre det en anelse mindre selektivt end tidligere år, men medvinden på den stejle del af stigningen vil til gengæld tilgodese ryttere, der vil have et hårdt løb. Det ændrer derfor ikke væsentligt på, at historien klart har vist, at kun ganske få kan være med i kampen om sejren, som vi så det i det blændende vejr i 2018 og 2019, og der vil næppe være mere end 10 mand i den gruppe, der til sidst skal afgøre det - hvis altså ikke en enlig rytter kører alene hjem.

Igen må man applaudere arrangørerne for at tiltrække så stærkt et felt til en endagsbegivenhed på den anden side af jorden. Selvfølgelig er det ikke svært at regne ud, at pointkampen i et ProSeries-løb er hovedårsagen til tilstedeværelsen af Cofidis, Lotto og i en vis forstand også EF, selvom de nu ofte har kørt løbet. Derudover kører Bahrain og Trek grundet deres sponsorinteresser altid løbet, og det giver et ganske potent felt, der også tæller flere store navne. Egentlig skulle Israel-PT også have stillet til start, men da de har kastet håndklædet i ringen i pointkampen, har de indsendt et afbud i allersidste øjeblik.

Udviklingen må antages at være, som den plejer, dvs. med et gradvist udskilningsløb, indtil kun de stærkeste klatrere og puncheurs er tilbage. Denne ganger det EF, der skiller sig ud som det stærke hold, og det vil formentlig være dem, der vil lægge presset, dels for at skabe udskilning, og dels for at skabe den overtalssituation, som de kan udnytte til at gøre det færdigt.

Jeg vælger derfor at pege på Andrea Piccolo. Som sagt er den italienske komet en del af det stærkeste hold, og det er altid en fordel i et løb, der kan udvikle sig taktisk. Derudover burde denne form for ardennerstigning passe ham storartet, og han har vist et chokerende højt niveau i snart sagt alle sine løb, siden han kom ud af Gazprom-miseren. Det startede med hans 4. plads i det allerførste løb ved de italienske mesterskaber, og siden da har han været i top 20 i næsten alle sine løb. Hans dårlige dag i Varese og hans fravær i angrebene i Bernocchi skabte lidt tvivl om, hvorvidt han er ved at være træt, men den tanke gjorde han effektivt kål på med en dybt imponerende 11. plads i Lombardiet. Hvis han har kunnet bevare den form under rejsen til Japan, er det svært at se, at man kan sætte ham på en rute, der passer ham nærmest ideelt. Det samme gælder om den afsluttende puncheurspurt, hvor han bliver svær at slå, og da han bakkes op af et hold, der i finalen bør sidde i overtal, tror jeg på, at han endelig får den sejr, han har kredset om.

Jeg tror, at den værste rival er Giulio Ciccone. Det har været en trist sæson for italieneren, men i Lombardiet var der pludselig hul igennem. Her så vi næsten den bedste Ciccone, vi har set hele året, og han gav efterfølgende udtryk for, at det havde givet ham både selvtillid og motivation til dette løb. Ciccone har ofte vist, at han er god på eksplosive stigninger, og han har i blandt andet Provence også bevist, at han er en god puncheur. Med andre ord har han hele pakken til at runde sæsonen af med en sejr. Trek har også Antwan Tolhoek, der spurtede om sejren mod Robert Power i 2018 og derfor utvivlsomt er motiveret til dette løb. Han har haft en forfærdelig sæson, men efter den seneste skade så vi markant fremgang i Lombardet, hvor han længe sad hos Ciccone og Mollema. Formen er nok ikke helt god nok til at vinde - også fordi han ikke er hurtig - men i det taktiske spil kan der være muligheder. På den foreløbige startliste står også Juan Pedro Lopez, men han er netop blevet opereret og kommer ikke til start. Det er uklart, hvem der tager pladsen i stedet for ham. Hverken Jacopo Mosca eller Dario Cataldo har i år vist et niveau, der gør det realistisk at tro på et resultat.

EF har dog også en anden topkandidat i Rigoberto Uran. Colombianeren var en toneangivende skikkelse i de fleste af de italienske løb, men han skuffede i Lombardiet, hvor vi blev mindet om, at hans niveau efterhånden halter en smule i de allerstørst løb. Det kan også være tegn på, at trætheden er ved at melde sig, men han bør stadig være en af de bedste i dette løb. Han er ganske hurtig i en stigende spurt, men vil formentlig skulle køre spurt for Piccolo. Til gengæld kan han tage sin chance, hvis italieneren som i Varese har en offday, eller han kan udnytte et overtal til at tage sejren.

Listen over stærke EF-kandidater tæller også Neilson Powless. Vi så i Lombardiet, at han ikke helt er i topform og ikke på niveau med de ovennævnte, men han har i alle sine tre italienske løb vist, at formen rækker til at vinde dette løb. Han er ikke specielt hurtig, men til gengæld elsker han at angribe, og han er den ideelle kandidat for EF til at sende i offensiven og dermed lægge presset på de andre hold. I et løb som dette kan det være opskriften på sejr.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Cofidis stiller med Guillaume Martin, men han er for en sjælden gangs skyld træt. Hans italienske kampagne gik i hvert fald slet ikke som håbet, og han synes at trænge til ferie. Han var dog ikke helt bag om dansen, og han må stadig formodes at være en af de stærkeste i dette felt. Det er bestemt muligt, at han vil gå på podiet og være med i den gruppe, der spurter om sejren, men problemet er, at de fleste favoritter er hurtigere end ham. Han har næppe styrken til at køre fra alt og alle, og derfor skal han væk i det taktiske spil, hvis det skal lykkes.

Cofidis har også en anden spændende kandidat i Axel Zingle. Franskmanden har haft en imponerende sæson, og dette løb passer ham slet ikke dårligt. Han har dog ikke imponeret med sin holdbarhed i år, og vi så blandt andet, at han kom til kort på kongeetapen i Arctic Race. Med tanke på det, han netop har vist i Binche og Tours, tror jeg, at han får det for svært, men det er til gengæld også klart, at han slår alle, hvis han skal spurte mod dem i denne let stigende spurt. Victor Lafay, der som puncheur er skabt til dette løb, står også på den foreløbige startliste, men da han ikke har kørt løb siden midten af september, tvivler jeg på hans deltagelse. Og skulle han møde op, er det svært at tro, at hans form rækker hele vejen. Så er der straks mere grund til at tro på Simon Geschke, der efter et trist efterår pludselig i Lombardiet viste så god form, at der er grund til at tro på et resultat. Formen synes dog ikke god nok til at slå de allerbedste.

Lotto kommer med Tim Wellens, der efter de alvorlige effekter af sin covidsygdom har haft et ganske trist efterår. Han er dog langt om længe kommet i gang igen, og det er ret tydeligt, at hans form er i fremgang. Han kørte sit hidtil bedste løb i Lombardiet, og med sin lange pause er han formentlig mere motiveret end de fleste andre. Dette er også hans sidste løb for Lotto, og det vil fodre hans motivation yderligere på en rute, der er skabt til en puncheur som ham. Selvom han var bedre i Lombardiet, skal han dog have forbedret sig en del, hvis han skal vinde, også selvom dette løb er betydeligt lettere. Som alternativ har holdet Maxim van Gils, der ligeledes passer storartet til et puncheurløb som dette, men selvom hans præstation i Emilia indikerer, at han godt kan lave et resultat, har hans øvrige løb med lutter DNFs vist, at det er usandsynligt. Et sidste kort er Matthew Holmes¸ der i august så bedre ud end længe, men han har ikke kørt løb siden midten af september, og ruten er nok også lidt for svær. På papiret burde Steff Cras være topkandidat, men dette er hans første løb siden Vuelta-styrtet, og det handler vist mest om at få sagt godt farvel til Lotto, inden han skal videre. Kamil Malecki er i klar fremgang efter sine mange skader, men ikke nok til så svært et løb som dette.

Bahrain er nok det af WorldTour-holdene, der får sværest ved at vinde. Der er sådan set al mulig grund til at tro, at Hermann Pernsteiner vil være en af de bedste på stigninger, for han viste senest i Lombardiet, at han stadig har noget form. Problemet er bare, at han er uden punch og spurtstyrke, og derfor skal det virkelig flaske sig i det taktiske spil, hvis han skal vinde. Så passer løbet meget bedre til Stephen Williams, der med sejren i Schweiz viste, at han kan afslutte, men han har ikke kørt løb siden slutningen af august. Derfor bliver jeg overrasket, hvis han deltager, og hvis han gør, er formen næppe meget værd. Endelig har holdet lokale Yukiya Arashiro, der tidligere er blevet nr. 3, 5, 9, 9, 11, 13, 13, 15, 26 og 28 i sine mange optrædender, men vi skal tilbage til 2016 for at finde den seneste top 10. Han har helt sikkert en beskyttet rolle, men jeg tror ikke, at niveauet længere rækker til et absolut topresultat i så stærkt et felt. Hans 13. plads i 2019 viser dog, at han formentlig kan gøre det hæderligt, også i dag.

På EFs foreløbige startliste står også Ruben Guerreiro, men da der er opført syv navne, skal én vælges fra, og det er formentlig portugiseren. Han har nemlig ikke kørt løb siden Canada for en måned siden, og da han skippede hele den italienske kampagne, har han formentlig sluttet sin sæson. Det er klart, at en formstærk Guerreiro er skabt til dette løb, da han også er hurtig, men skulle han alligevel møde op, kan han næsten umuligt have formen til at være med i kampen om sejren. Så er der større grund til at tro på Sean Quinn , der som en klatrestærk og hurtig herre har de rette forudsætninger for at blande sig her, men et skuffende efterår tilsiger, at formen ikke rækker. Det gør den næppe heller for Jefferson Cepeda , der ikke har vist meget i sine få løb for holdet, eller for lokale Hideto Nakane , der ellers blev nr. 6 i 2019 og nr. 12 i 2018, men som i denne supertrup må antages at være hjælper.

Det er svært for alvor at tro på andre end WorldTour-holdene, men Euskaltel har to klatrere i form af Luis Angel Maté og Ibai Azurmendi, mens de har en hurtig og holdbar fyr i Gotzon Martin. De to førstnævnte er dog spurtsvage og som rene klatrere ikke skabt til dette løb, og da de ikke har kørt løb siden Vueltaen, hvor de ikke viste meget, vil det være overraskende, hvis de er med helt fremme. Løbet passer vel bedre til Martin, der er kommet hæderligt tilbage fra sin skadespause, men skulle han være med i kampen om sejren på denne rute, skulle han være 100%, og det indikerer Vueltaen ikke, at han er. Hos Novo Nordisk kan David Lozano gøre det hæderligt, men hans potentiale er trods alt begrænset.

På kontinentalholdene er det klart mest interessante navn Ben Dyball. Efter fiaskoen hos NTT har han fået gang i karrieren igen, og han er i år blevet nr. 2 i Tour of Japan, hvor han vandt kongeetapen til Mt Fuji, ligesom han lige har taget den samlede sejr i Taiwan. Han er med andre ord i form til et løb, der bør være et stort mål, men han er nok lidt for meget en ren klatrer til for alvor at være en god vinderkandidat.

Andre gode kandidater er den franske klatrer Thomas Lebas, der bliver spændende at følge. Han har vundet et hav af asiatiske etapeløb og blev nr. 3 i Japan, så selvom han er en veteran, kan han stadig køre opad. En anden veteran er hans spanske holdkammerat og den tidligere professionelle Marcos Garcia, der netop er blevet samlet n. 3 i Taiwan. Man kan også nævne Yusuka Natanaka, der har adskillige top 10-resultater og endda har været på podiet, men de gode resultater er efterhånden af ældre dato for den 37-årige veteran, Nariyuki Masuda, der fem gange har været i top 20 i dette løb, unge Taishi Miyazaki, der blev samlet nr. 9 i Japan, Masaki Yamamoto, der blev nr. 8 i Japan, Junsei Tani, der har været i top 10 samlet i Japan samt erfarne Jeroen Meijers, der dog ikke har haft en god sæson.

BEMÆRK: Optakten er baseret på en foreløbig startliste, og som det fremgår ovenfor, er der ganske mange ryttere, hvis deltagelse må betegnes som temmelig usikker. Optakten opdateres i løbet af ugen, senest lørdag aften.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

OPDATERING 1: Bahrain har udtaget deres trup, og de har minsandten udtaget Williams som en af to kaptajner sammen med Arashiro og med Pernsteiner i en fri rolle. Han meldes motiveret og i form, og det betyder naturligvis, at han skal rangeres højere, når han tillige kan afslutte. Det er dog stadig lidt svært at tro, at han er flyvende, når han ikke har kørt løb siden d. 28. august og ikke vist form siden d. 1. august.

OPDATERING 2: Som ventet kommer Lafay ikke til start.

OPDATERING 3: EF har udtaget et markant svagere hold end antaget, endda med to japanske stagiaires. Der bliver som ventet ingen Guerreiro, men heller ingen Uran, Quinn eller Cepeda. Det svækker chancerne for Piccolo, men han og Powless udgør stadig den vel nok stærkeste duo i løbet. De støttes nu af James Shaw, hvis form ikke har været prangende, men som på papiret kan gøre det hæderligt på en rute som denne og er hurtig. Endelig er der fundet den påkrævede erstatning for Lopez på Trek, og det bliver Julien Bernard, der bør kunne komme halvlangt i et løb som dette, men som ikke har lignet en mand is storform.

OPDATERING 4: Den endelige startliste er kommet, og der var ikke flere væsentlige ændringer end de ovenfor anførte.

***** Andrea Piccolo

**** Giulio Ciccone, Neilson Powless

*** Guillaume Martin, Stephen Williams, Axel Zingle, Simon Geschke, Tim Wellens

** Hermann Pernsteiner, Antwan Tolhoek, Maxim van Gils, James Shaw, Ben Dyball, Thomas Lebas, Marcos Garcia

* Yukiya Arashiro, Julien Bernard, Ibai Azurmendi, Gotzon Martin, Hideto Nakane, Luis Angel Maté, Matthew Holmes, Kamil Malecki, Steff Cras, David Lozano, Jacopo Mosca, Dario Cataldo, Yusuka Natanaka, Nariuki Masuda, Taishi Miyazaki, Masaki Yamamoto, Junsei Tani, Jeroen Meijers

Danskerne

Johan Price-Pejtersen runder sin første sæson som professionel af som hjælper for Hermann Pernsteiner og Stephen Williams på Bahrain. Jakob Fuglsang skulle have deltaget, men som nævnt ovenfor har Israel-PT indsendt et sent afbud.

STREAM TOUR DE LANGKAWI OG VENETO CLASSIC UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE