Optakt: Kampioenschap van Vlaanderen

STREAM KAMPIOENSCHAP VAN VLAANDEREN, TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og derudover tilbyder Clasica San Sebastian, Hamburg Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb normalt også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Brussels Cyling Classic, som dog i år er flyttet til juni, Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, der nu er flyttet til marts, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet, hvis man ser bort fra deres intense sæsonafslutning. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Serien af semiklassikere startede den 7. august med Tour of Leuven (det tidligere GP Jef Scherens, og igennem august gik det slag i slag med Circuit Franco Belge, Schaal Sels, Egmont Cycling Race og Druivenkoers Overijse. Siden har der været en lille pause, mens landet skulle have haft blikket rettet mod Benelux Tour, der dog blev aflyst, men nu går det løs igen. Mellem den 14. september og den 9. oktober rundes den belgiske sæson således af med ikke færre end otte endagsløb, hvoraf de fem kommer inden VM og regnes som god forberedelse hertil, mens Binche-Chimay-Binche regnes som et af de større løb efter VM-løbet, hvor det kan agere opvarmning til blandt andet Paris-Tours, som er årets sidste store løb for lidt tungere typer, og være en god chance for at bruge den sidste VM-form - og måske endda vise en ny regnbuetrøje frem. Det hele rundes af med Memorial Rik van Steenbergen d. 9. oktober.

Løbsblokken kommer på et helt perfekt tidspunkt for ryttere, der forbereder sig til VM. De har en placering mindre end to uger før linjeløbet, og for ryttere, der kørte Tour of Britain eller i Canada, er det den perfekte chance for at finpudse formen yderligere. I år betyder placeringen af VM i Australien og tilbagekomsten af løbene i Canada dog, at feltet mangler VM-ryttere, da mange er rejst direkte fra Canada til den anden side af jorden. Topkandidater Biniam Girmay og Mathieu van der Poel tester dog VM-formen, og samtidig betyder den intense pointjagt, at man bestemt ikke kan klage over startfelterne.

Ugens andet løb er Kampioenschap van Vlaanderen, der ligesom i de seneste fire udgaver har tiltrukket et langt stærkere felt, end vi har været vant til. Blandt de fire løb er det egentlig et af de to mindste, men også denne gang må arrangørerne knibe sig i armen over de mange sprintere, der vil være til start. Det er ikke mærkeligt, da løbet stort set altid ender i en massespurt, og derfor er som skabt til de hurtige afsluttere, og da de rene sprintere skipper årets VM, ser de det som et vigtigt selvstændigt mål her i efteråret. Det gælder særligt for Dylan Groenewegen, Caleb Ewan, Tim Merlier og Fabio Jakobsen, men generelt er det en ganske flot liste over sprintere, der kan fremvises.

Kampioenschap van Vlaanderen blev første gang afviklet helt tilbage i 1908 og er derfor et af de ældste belgiske løb. Det afvikles altid i midten af september, og i 2015 fejrede man udgave nummer 100. Navnet antyder, at det er et regionalt mesterskab i Flandern, men det er ikke tilfældet. I stedet er det en international begivenhed på UCI-kalenderen, og det var været registreret som et 1.1-løb, siden det nuværende system blev indført i 2005.

Som navnet antyder, er det et stort løb i Flandern, og det er blevet vundet af mange af de største belgiske ryttere. Marcel Kint, Briek Schotte, Rik van Steenbergen, Rik van Looy, Eddy Merckx, Patrick Sercy, Freddy Maertens, Johan Museeuw og Peter van Petegem har alle stået øverst på skamlen. I de senere år har det tabt lidt prestige blandt belgierne, og nu er det et en af de mindste af efterårets semiklassikere. Det er til gengæld blevet langt mere internationalt, og siden Paul van Hyftes sejr i 2011 er kun tre udgaver blevet vundet af hjemlige ryttere. I stedet er store udenlandske sprintere kommet på sejrslisten, der nu tæller navne som Dylan Groenewegen Fernando Gaviria, André Greipel, Marcel Kittel, Arnaud Demare, Baden Cooke og Jimmy Casper.

Som vinderlisten antyder er løbet en sag for sprinterne, og det er næsten umuligt at undgå en stor massespurt i Koolskamp. Det har gjort det til et vigtigt løb for de mange stærke belgiske sprintere, der sjældent finder en fladere rute nogetsteds i hjemlandet. Som et ægte flamsk løb plejede der naturligvis at være lidt brosten på rundstrækningen, men de skabte aldrig megen udskilning.

I 2016 blev løbet en del af den nye Napoleon Games Cycling Cup, der er en serie af i år 11 af disse typiske 1.1-løb i Belgien, og som nu går under navnet Exterioo Cycling Cup. De første ni løb blev afviklet frem til sommerpausen, og efter Circuit Franco-Belge i august runder løbet årets serie af. Arnaud de Lie har dog sikret sig den samlede sejr.

Sidste år var løbet tilbage efter et års coronapause, og her var der aldrig tvivl om, at vi ville få den klassiske massespurt. Her var der lagt op til et slag mellem Jasper Philipsen, Dylan Groenewegen og Fabio Jakobsen, og her var det belgieren, der byggede videre på sin Vuelta-succes ved at vinde sit først løb efter turen rundt i Spanien foran Groenewegen og Martin Laas. I år satser Philipsen i stedet på lørdagens Primus Classic, og han forsvarer derfor ikke titlen, men både Groenewegen og Laas er med igen.

STREAM KAMPIOENSCHAP VAN VLAANDEREN, TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Ruten

Der er aldrig meget, der ændrer sig i Kampioenschap van Vlaanderen, som altid er blevet afviklet på den næsten helt samme rute. Der er tale om et rundstrækningsløb, men i 2019 ændrede man radikalt på rundstrækningen, der plejede at være placeret i området øst for værtsbyen Koolskamp, men nu blev henlagt til det nordlige område. Efter aflysningen i 2020 fandt man igen i 2021 en helt ny rundstrækning, der dog havde store overlap med den, man brugte frem til og med 2018 - også selvom det gamle 600 m lange brostensstykke heller ikke er med på den nye rundstrækning. Den var et hit og bliver genbrugt i 2022.

Som sagt afvikles det hele altså på en rundtrækning med start og mål i den lille by Koolskamp i Flandern. Hver runde er 15,1 km lang, og i alt skal strækningen tilbagelægges 16 gange, hvilket giver en distance på 195,3 km (første del af første runde er neutraliseret). Rundstrækningen er næsten helt flad, og der er lidt flere tekniske udfordringer end tidligere. Der er et par hurtige sving fra start ind gennem byen, men derefter kører man mod nord ad en lige og flad vej. Kort efter drejer man mod nordøst for at køre frem til det nordligste punkt, inden endnu et sving leder mod syd. Nu går det mod nordøst frem til byen Egem, hvor to hurtige sving leder mod syd og sydøst ned til byen Pittem, hvor der følger en teknisk passage, når man kører en tur rundt i byen. Herfra går det mod nordvest igennem et par sving ud til en 6 m bred vej, der leder mod nordvest og vest direkte ind til Koolskamp. De sidste sving kommer med hhv. 3,8 og 2,5 km, hvorefter sidste udfordring er en rundkørsel med 1,8 km igen. Den sidste kilometer er ganske let stigende.

Løbet byder på i alt 656 højdemeter, hvilket er ca. 50 flere end i 2019 og 50 færre end i 2018.

STREAM KAMPIOENSCHAP VAN VLAANDEREN, TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

For tre år siden betød kraftig vind, at vi ikke fik en massespurt, og måske kan det gentage sig i år. Fredagen bliver nemlig rigtigt kedelig med en temperatur på bare 14-15 grader og en konstant bygerisiko på 70-80%. Vinden vil være frisk (22-25 km/t) og komme fra nordnordvest. Det giver først modvind, inden der følger skiftevis to stykker med direkte sidevind og direkte medvind. Slutteligt får man sidemodvind over de sidste godt 4 km.

Favoritterne

Der er ikke meget hokuspokus over Kampioenschap van Vlaanderen. Sjældent finder man et fladere løb, og selvom der indtil i 2019 har været lidt brosten på menuen, har historien vist, at det er stort set umuligt at undgå en massespurt. Den lille pavé er nu væk, men det ændrer ikke på, at truslen mod sprinterne er den samme som altid. Det kan nemlig altid tænkes, at det lunefulde belgiske vejr kan spille sprinterne et puds, specielt på en tid af året, hvor forholdene kan være uforudsigelige.

Læs også

Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

Det er nu ikke, fordi det sker tit. Michal Golas var hurtigst i en lille gruppe i 2015, Ronan van Zandbeek snød Christopher Juul for en stor sejr i 2012, Steven de Jongh og Sebastian Langeveld snød hele feltet i 2009, og så var det jo Jannik Steimle, der som stagiaire choksejrede i sidevinden i 2019, men alle de øvrige otte af de seneste udgaver er afgjort i massespurter. I årene forinden havde man imidlertid uafbrudte udbrudssejre mellem 2001 og 2005, og det viser, at det ikke er en given ting, at sprinterne skal til fadet.

Moderne cykelsport er imidlertid mere kontrolleret, og det er meget sigende, at vi nu har haft seks massespurter på otte år. Løbets ry gør også, at samtlige hold møder til start med ambitionen om at spurte. Det i sig selv er nok til at sikre, at et udbrud ikke har skyggen af chance, for i år kan vi vide os sikre på, at Alpecin, Quick-Step, Lotto og BikeExchange nok skal jagte.

Udfordringen er altid vinden, og den er en trussel denne gang. Det bliver blæsende, og der er nogle gode sidevindsstykker undervejs. Det er en anden rundstækning end i 2019, og derfor tør jeg ikke sige, om det er åbent nok, men jeg tror faktisk, at der er en god chance for, at vi i år får sidevindsræs.

Det giver tre mulige udfald. Vi kan få en ganske simpel massespurt, hvor vinden ikke kommer i spil. Over de sidste 1800 m er der ingen udfordringer overhovedet, men vejen er en smule smal. Risikoen for at blive lukket inde er til stede, og sidemodvinden gør, at timingen skal være på plads, men det er en powerspurt, hvor lead-out ikke er altafgørende, og hvor farten spiller en betydelig rolle. Den anden option er en spurt i en mindre gruppe efter et sidevindsræs. Og endelig er der 2019-scenariet, hvor vinden bliver så voldsom, at det er muligt for en rytter at køre alene hjem, som Steimle gjorde det for tre år siden.

Det mest sandsynlige er, at vi får en eller anden form for spurt, men den kan meget vel blive reduceret. Derfor peger jeg på Fabio Jakobsen. I den store spurt frygter jeg, at hans tog med Stan van Tricht og Bert van Lerberghe er for svagt i kampen mod Lotto, men det er klart, at han har en chance, hvis de får ham anbragt rigtigt. Van Lerberghe er ikke ueffen som lead-out man, og finalen er heldigvis enkel. Med udsigt til et reduceret felt, bliver det dog mindre hektisk, og så står Quick-Step meget stærkere. Jakobsen plejer også selv at være god i sidevind, og selvom formen ikke synes i top, burde han med sit hold have en god chance for at klare sig. Vi ved, at Dylan Groenewegen nok stadig er en anelse hurtigere, men han har slået Caleb Ewan i alle deres direkte spurter i år. Lukkes han ikke, og får Van Lerberghe anbragt ham ordentligt, tror jeg på første sejr i stjernetrøjen.

Holdet har imidlertid også Mark Cavendish , og det er uklart, hvordan de griber det an. Britens form er helt ukendt, da han er blevet taget af en masse startlister og ikke har kørt siden Polen, og derfor tror jeg, at han er formsvag. Han er ikke ringe i sidevind, men det vil undre mig, hvis formen rækker til at vinde et hårdt løb. I en stor spurt er det dog muligt, at de begge spurter, og faktisk tør jeg heller ikke helt udelukke, at de gerne vil give briten en sidste sejr, inden han smutter. Han lider dog under samme tog, hvis han skal vinde en stor spurt, og i år har både Ewan og Groenewegen virket hurtigere, ligesom han positionerer sig svagt. Skulle de have en rytter, der skal lave ”en Steimle”, skal det nok være Bert van Lerberghe eller Stan van Tricht.

Den værste rival er nok Caleb Ewan. Vi så i Tyskland, at han ikke klatrer godt, men han spurter fint og har taget to sejre. Sejren foran Groenewegen i Fourmies viser, at han er meget hurtig lige nu, og selvom de to hollændere nok stadig har en lille overhånd på fart, har han en stor styrke i sit tog, der ligner løbets klart stærkeste, som vi også så det i Fourmies. I en stor spurt er han derfor min favorit, men det kan blive sværere i et mindre felt, dels fordi det bliver lettere for hollænderne at positionere sig, og dels fordi Ewan aldrig har været en ørn i sidevind. Med det stærke hold bør han dog sidde med fremme. Skulle han falde fra, vil formstærke Jasper de Buyst selv kunne køre en hæderlig spurt, og Rudiger Selig plejer også at være en ørn i sidevind. Han er dog næppe i form efter en lang pause. Måske kan Reinardt van Rensburg også lave ”en Steimle”, men det vil kræve, at Ewan er sat af.

Dylan Groenewegen har i år vist, at han nok stadig er den hurtigste, men løbet i Fourmies understregede igen, at det kniber med tog og positionering. Her har han bare Alexander Konychev og Amund Grøndahl Jansen, og derfor skal han have heldet, hvis han skal vinde. Fourmies viste i hvert fald, at der er grænser for, hvor lang en spurt han kan køre for at redde sin position. Bedre står han, hvis det bliver et sidevindsræs, for her plejer han at være meget skarp, og han synes i form lige nu. Det vil hjælpe til mindre positionskamp, men han lider også her under et hold, der ikke er så stærkt.

Hos Alpecin skal Tim Merlier rejse sig efter en skuffende Vuelta. Løbet understregede hans store positioneringsproblemer, og med et tog, der tæller Simon Dehairs og Alexander Krieger, kommer han her til kort mod Quick-Step og Lotto. Heldigvis er finalen enkel, og han bør stadig have farten til at køre med om sejren, men han har spurtet skuffende på det sidste. Dertil kommer, at vi ikke aner, hvordan han er kommet ud af den første grand tour, han har gennemført. Jeg tror, at hans største chance er et sidevindsræs, hvor han plejer at være den bedste af de fire topsprintere, og det vil lette positionskampen. Det kræver dog, at han er frisk efter Vueltaen, og det er jeg ret bekymret for, at han ikke er.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Bora kommer med Jordi Meeus, der har spurtet så godt siden Dauphiné, at han med det rette held kan vinde her. Toget med Shane Archbold, Marco Haller og Martin Laas ligner endda et af de stærkeste, og de kan måske endda tage kampen op med Lotto. Det gør ham til en reel kandidat, men det skal nok være i den fulde massespurt. Vi så i England, at han efter skaden næppe har formen til at vinde et sidevindsræs. Her kunne formstærke Haller komme i spil, selvom det nok skal ske via ”en Steimle”. Falder Meeus fra, kan Laas også spurte sig til et resultat. Han endte trods alt nr. 3 i dette løb for bare et år siden.

Hvor står Gerben Thijssen? To styrt og et tidligt exit fra Vueltaen gør, at han næppe er på toppen, og vi skal næppe regne med at se ham i et sidevindsræs. I den store spurt har han dog en chance, for sejren i Polen viser, at han med det rette held kan vinde, også i dette felt. Problemet er hans svage positionering, som vi også så i Polen. Toget med Adrien Petit og Boy van Poppel er hæderligt her, men mod de bedste kommer de til kort. Falder han fra i vinden, kan Petit og Van Poppel selv tage chancen, da de plejer at være gode i den slags betingelser, men de vinder næppe.

Trek har en glimrende kandidat i Edward Theuns. Belgieren kom lidt tilbage på sprintersporet med et par gode spurter i et dog noget svagere felt i Poitou-Charentes. Han har ikke farten til at vinde, men toget med Jon Aberasturi og Emils Liepins er et af de allerstærkeste. Det taler for et godt resultat. Bedst chance har han i sidevinden, hvor han vil være stærk, og her kan han både spurte eller lave ”en Steimle”. Har han uheld, har vi set, at formstærke Liepins også kan lave et resultat.

DSM kommer med Sam Welsford, der startede sæsonen så lovende, men er faldet helt sammen. Vi så i Scheldeprijs og Saudi Tour, at han er fremragende i sidevind, men for at sidde med fremme skal han vise bedre form. Det er også muligt efter en lang pause. Han har spurtet og positioneret sig svagt på det sidste, men et tog med Casper Pedersen og Cees Bol er slet ikke så ringe. Det giver mig en vis optimisme. Det er meldt ud, at de kører for Welsford, men Bol viste form i England, og han er uhyre stærk i sidevind. Falder Welsford fra, kan han bestemt lave et resultat, særligt hvis Pedersen også er med i front. I et mindre felt lider han nemlig ikke under sin ringe positionering.

Bingoal har Timothy Dupont, der har kørt nogle fremragende spurter i ZLM Tour og Danmark. Farten rækker helt sikkert langt, men han er lidt rusten i positionskampen. Det er dog blevet meget bedre, og han kan derfor komme langt. I sidevinden ryger han dog af. Her er Stanislaw Aniolkowski, der er i ret god form, et bedre bud. Han viste også god fart i England, men han er ikke så hurtig som Dupont i år, og hans positionering har haltet.

Movistar kommer med Max Kanter, der i kraft af sin gode positionering er blevet uhyre stabil i top 10. Med det hold, han har til rådighed, taber han i sidevinden, og hans chance er derfor en stor spurt. Her er holdet svagt, men alligevel ender han altid langt fremme, selvom farten ikke rækker til at vinde.

Amary Capiot er kommet hurtigt i form efter sin skade med en 3. plads i Fourmies og en fornem top 20 i det hårde løb i Vallonien. Holdet er desværre for svagt til, at han kan vinde, da han heller ikke har farten, men han er altid god i positionskampen. Med den nuværende form står han endnu stærkere i et sidevindsræs, men holdet kan koste ham deltagelsen i frontgruppen.

Human Powered Health kommer med en ret formstærk Arvid de Kleijn. Han har før vist, at han er ret god i sidevind, og her vil han have en chance for at være med. Mest sandsynligt er det dog at se ham i en stor spurt. Her mangler han den sidste fart, men han plejer i kraft af sin positionering at være ret stabil.

Hos Sport Vlaaderen har jeg svært ved at se Sasha Weemaes klare sidevinden, men i en stor spurt ved vi, at han har ret god fart. Alt for ofte bliver han lukket inde, men denne finale er heldigvis dejligt enkel. Holdet er svagt, men han har Milan Fretin ved sin side. Desværre har han i år ikke virket helt så overbevisende, som han gjorde sidste år.

Læs også

Journalist med godt nyt om Quintana

Israel-PT kommer med Itamar Einhorn. Vi så på 2. etape i Vueltaen, at farten rækker ganske langt i dette felt, og han plejer også at være hæderlig i positionskampen. Hans hold er dog svagt, og han er derfor stadig et usikkert kort. I sidevind er han næppe heller med, og vi skal derfor have det lette løb. Til sidevinden har holdet Tom van Asbroeck, der kan lave et resultat, men ikke vinde.

B&B kommer med begge deres sprintere i form af Pierre Barbier og Luca Mozzato. Han har spurtet lidt skuffende i år, men hans spurt i Occitanie mod Arnaud Demare viser, at han stadig har noget fart. Det så vi også på 1. etape i Poitou-Charentes, hvor han lignede hurtigste mand. Han plejer også at være ganske fornuftig i positionskampen. Mozzato kører sammen med Jeremy Lecroq formentlig lead-out, men det er også muligt, at de begge spurter. Han vinder dog ikke denne slags højhastighedsspurter. Hans chance er sidevinden, hvor han er ret robust, men hans form synes ikke helt på toppen.

Cofidis kommer med Simone Consonni, men han kommer til kort i sidevinden. Hans chance er i en stor spurt, hvor han altid er god i positionskampen, men hvor han aldrig har farten til at vinde. Det er også muligt, at de kører for Max Walscheid, der dog normalt er lavere i hierarkiet. Han mangler farten og positioneringen til at vinde, men han er en ørn i sidevind. I et sidevindsræs vil han kunne lave et glimrende resultat.

Jeg tror ikke for alvor på Marijn van den Berg. Han viste storform i Vallonien, men vi har set, at han mangler både fart og positionering i massespurterne. Holdet er dog bedre denne gang, og måske kan hans form hjælpe ham i vinden, så han alligevel kan lave et resultat.

Det er svært at tro på de andre hold. Uno-X vil formentlig køre for Erlend Blikra, men han kan ikke være med helt fremme. Hos Roubaix plejer Emiel Vermeulen at gøre det hæderligt, men han har ikke haft sit bedste år. Hos VolkerWessels har Coen Vermeltfoort skuffet i alle de større løb, og det kan være, at de i stedet kører for Nick van der Meer. Minerva vil sikkert prøve med Gil D’Heygere, Beat med Jordy Bouts og Elevate med Davide Bomboi.

BEMÆRK: Den endelige startliste er ikke kommet. Kommer den i løbet af aftenen, opdateres optakten. Ellers vil den forhåbentlig blive opdateret engang i morgen.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Den væsentligste ændring er, at Kanter ikke er klar efter onsdagens styrt, og derfor er Movistar til start uden sprinter, da Albert Torres er stoppet med at spurte. Groenewegen svækkes af fraværet af Amund Grøndahl Jansen

***** Fabio Jakobsen

**** Caleb Ewan, Dylan Groenewegen

*** Tim Merlier, Mark Cavendish, Jordi Meeus, Gerben Thijssen, Edward Theuns

** Sam Welsford, Timothy Dupont, Amaury Capiot, Arvid de Kleijn, Sasha Weemaes, Cees Bol, Itama Einhorn, Pierre Barbier, Simone Consonni, Stanislaw Aniolkowski, Martin Laas, Max Walscheid

* Marijn van den Berg, Erlend Blika, Emiel Vermeulen, Coen Vermeltfoort, Nick van de Meer, Albert Torres, Gil D’Heygere, Jordy Bouts, Davide Bomboi, Jasper de Buyst, Marco Haller, Emils Liepins, Luca Mozzato, Bert van Lerberghe, Stan van Tricht, Tom van Asbroeck, Alexander Krieger, Simon Dehairs, Rudiger Selig, Adrien Petit, Boy van Poppel, Jon Aberasturi, Niklas Larsen, Attilio Viviani, Jeremy Lecroq, Milan Fretin

Danskerne

På Intermarché har Julius Johansen sin faste plads i toget for Gerben Thijssen, og hos Trek skal Jakob Egholm støtte Edward Theuns. Hos DSM skal Casper Pedersen spille sin rolle som lead-out man for Sam Welsford, der også støttes af Asbjørn Kragh, mens Mathias Norsgaard hos Movistar er en sen erstatning for forslåede Max Kanter i en trup, der nu er uden sprinter og skal køre offensivt. Endelig skal Niklas Larsen på Uno-X formentlig køre lead-out for Erlend Blikra.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Jasper Philipsens sejr fra 2021 og Jannik Steimles sejr fra 2019.’

STREAM KAMPIOENSCHAP VAN VLAANDEREN, TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE