Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: Kuurne-Bruxelles-Kuurne
03. marts 2019 13:40Foto: Sirotti

Mens klassikerrytterne tester formen på de belgiske hellingen, sparer sprinterne på kræfterne til en af deres få chancer for at vinde en stor semiklassiker. Den belgiske åbningsweekend byder på lidt for enhver smag, og mens lørdagens løb er reserveret til de hårde drenge, giver søndagens Kuurne-Bruxelles-Kuurne ofte de hurtige folk en mulighed for at stjæle rampelyset. Intet er sikkert i Kuurne, hvor klassikerrytterne også er løbet med det hele, men da de fleste hold møder op med et stærkt sprintertog, er der som hovedregel en stor chance for, at den belgiske by er rammen om sæsonens hidtil mest prestigiøse spurtopgør.

SE KUURNE-BRUXELLES-KUURNE VIA LIVESTREAM

Løbets rolle og historie

Selvom de fleste professionelle cykelryttere allerede har mange løbskilometer i benene og har gjort god brug af de varme og solrige betingelser i egne som Australien, Argentina, Mellemøsten, Algarve, Andalusien og den franske Cote d’Azur, har mange cykelfans stadig den følelse, at det ikke for alvor er startet, før de bedste klassikerryttere har været henover de belgiske brosten for første gang i Omloop Het Nieuwsblad. Selvom en sejr i disse tidlige løb altid er et velkomment boost til selvtillid, er det først lørdag, at de stærke drenge er under pres for for første gang at præstere i et stort løb, når Omloop indleder den belgiske klassikersæson, en helt unik del af den internationale kalender.

 

Situationen er lidt anderledes for sprinterne. For de hurtigere folk er kvantiteten af sejre ofte næsten lige så vigtig som kvaliteten, og derfor er mange af dem meget ivrige efter at tage de første sejre i løb, der for andre mere har karakter af forberedelse. Ikke desto mindre er det ofte den belgiske by Kuurne, der er rammen om det første store slag mellem de hurtigste mænd på to hjul.

 

Den belgiske åbningsweekend er en alsidig affære, der har lidt for enhver smag, og kombinationen med Omloop er helt perfekt, da den på den ene side appellerer til de samme ryttere, men samtidig giver forskellige typer mulighed for at brillere. Selvom begge løb byder på brosten og hellingen, og mange ryttere har vundet begge, er lørdagens løb et for de sande brostensspecialister, mens søndagens slag i Kuurne i højere grad er et sprinterløb. Selvom en stor del af feltet går igen begge dage, er der derfor en vis forskel på de to felter. Mange hold henter hurtige afsluttere ind til søndagens løb, mens mange af klassikerspecialisterne først tager en beslutning lørdag aften, om de føler sig klar til også at køre søndag.

 

Det er ikke noget under, at mange hold gemmer deres sprintere til Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Da løb som Omloop, E3 Harelbeke, Flandern Rundt og Paris-Roubaix ofte er for hårde for dem, har de ikke mange muligheder for at få en stor klassiker på cv’et. Milano-Sanremo, Dwars door Vlaanderen og Gent-Wevelgem giver muligheder senere på sæsonen, men de eneste rigtige sprinterklassikere er Scheldeprijs og søndagens løb i Kuurne.

 

Det gør Kuurne-Bruxelles-Kuurne til en meget prestigiøs sag, der traditionelt har været et mål for de fleste af de hurtige folk, som de simpelthen have på deres sejrsliste. Det er derfor ikke mærkeligt, at mange holder sig væk fra lørdagens løb for at være 100% klar til søndagens opgør, og mange lead-out-ryttere gør det samme, hvilket giver anledning til en vis udskiftning på startlisten.

 

Der er imidlertid ingen garantier i Kuurne. Mens det er indlysende, at en ren sprinter aldrig vinder de hårdeste belgiske klassikere, og det næsten er sikkert, at Scheldeprijs skal afgøres i en massespurt, kan man aldrig vide, hvad der sker i Kuurne. Løbet er bestemt ikke fladt og inkluderer flere af de berømte hellingen - endda den berygtede Oude Kwaremont findes på ruten - og de giver klassikerrytterne en chance for at gøre en forskel. Den griber de ofte med begge hænder, men da løbet slutter med en lang, flad strækning, har sprinterholdene god tid til at forsøge at skabe samling. Hvis vejret er skidt, viser historien imidlertid, at de stærke folk har en chance for at vinde i Kuurne. Det var således tilfældet i 2017, 2016, 2014 og 2010, hvor Bobbie Traksel vandt en mindeværdig udgave i rædselsfuldt vejr med kun 25 fuldførende ryttere.

 

Meget af løbets prestige stammer fra dets lange historie. Det blev første gang afviklet i 1945 og er siden kun aflyst tre gange, hver gang på grund af dårligt februarvejr. Som det er tilfældet for mange af de historiske løb - med Milano-Sanremo som den markante undtagelse - er navnet en anelse misvisende, da rytterne ikke længere når Bruxelles, inden de vender rundt og vender tilbage til Kuurne. I stedet er vendepunktet nu når Ninove, ca. 25 km vest for den belgiske hovedstad. Ikke overraskende er sejrlisten domineret af belgiere, og mange af de største klassikerstjerner fra værtslandet har vundet i Kuurne mindst én gang. Den første ikke-belgiske og ikke-hollandske rytter, der vandt løbet, var tyskeren Gregor Brain i 1982, men i de senere år er løbet blevet langt mere internationalt.

 

Modsat Omloop Het Nieuwsblad arrangeres det ikke af den magtfulde organisation Flanders Classics, og det kan derfor ikke lukrere på deres stærke indflydelse i UCI. Det rangerer derfor en anelse under de største af de flamske løb og har da heller aldrig været en del af WorldTouren, ProTouren eller World Cuppen. Som et 1.HC-løb må det leve med visse begrænsninger i forhold til antallet af WorldTour-hold, men man har nu igen grund til at klage. Efter af Omloop er blevet en del af det fineste selskab, har det nemlig i år for første gang deltagelse af alle 18 WorldTour-hold. For dem giver det naturligvis god mening også at køre i Kuurne, og da kun Sunweb vælger at skippe løbet, vil 17 af de 18 bedste mandskaber være repræsenteret.

 

Sidste år lykkedes det efter to fejlslagne forsøg endelig sprinterne at komme til fadet. Længe så de ellers ud til at være ude af spillet, da en større gruppe kørte væk efter Kwaremont, men med solidt arbejde lykkedes det LottoNL-Jumbo igen at skabe samling. Det arbejde blev belønnet, da Dylan Groenewegen gjorde det færdigt ved i spurten suverænt at tage sin første klassikersejr ved at henvise Arnaud Demare og Sonny Colbrelli til de sekundære podieplaceringer. Groenewegen vender tilbage for at forsvare titlen i sit første store sæsonmål og er igen oppe mod Colbrelli, der modsat hollænderen også kørte Omloop. Til gengæld har en syg Demare i sidste øjeblik meldt forfald.


SE KUURNE-BRUXELLES-KUURNE VIA LIVESTREAM
 

Ruten

Kuurne-Bruxelles-Kuurne er en ægte flamsk klassiker i den forstand, at det afvikles i det samme lille område i De Flamske Ardenner, hvor de fleste af de store belgiske endagsløb finder sted, men det har alligevel en helt anden natur end løb om Flandern Rundt, E3 Harelbeke, Dwars door Vlaanderen og Omloop Het Nieuwsblad. Disse løb har alle samme opbygning bestående af et indledende fladt stykke frem mod stigningerne, hvor man snor sig rundt i det kuperede område og benytter de samme veje og bakker igen og igen, inden man af flade veje bevæger tilbage til målbyen.

 

Som navnet afslører, har ruten til søndagens løb et langt mere uforandret format, hvor man fra starten i Kuurne bevæger sig mod øst, indtil man vender rundt og returnerer til startbyen. Ruten berører kortvarigt De Flamske Ardenner på vejen ud til vendepunktet og passerer så tværs gennem hjertet af klassikerterrænet på hjemturen, men der er mere tale om en direkte rejse mellem Kuurne og vendepunktet end den zigzaglignende tur, der kendes fra de andre klassikere. Ruten er ikke designet med det formål at gøre det så svært som muligt, og den mere direkte passage af området betyder, at der er langt færre stigninger på programmet. Hvis man dertil lægger, at de ekstra kilometer, der skal give en distance på mere end 200 km, ikke findes i den kuperede zone, men ved at køre to omgange på en flad 15,3 km lang rundstrækning i Kuurne, har man recepten til en løb, der er mere tilpasset sprinterne.

 

Arrangørerne varierer som regel ruten en anelse fra år til år, men de grundlæggende karakteristika er altid de samme. Efter at man i 2016 gjorde løbet en anelse hårdere ved at lægge Kluisberg ind kort efter Oude Kwaremont, løbets traditionelle nøglestigning, og man i 2017 gav løbets hårdhed en yderligere tand, denne gang ved at lægge Onkerzeleberg ind som en 12. stigning tidligt i løbet, har man siden valgt at følge stort set samme format. Sidste år var der blot tale om mindre justeringer tidligt i løbet, og det er også tilfældet i år, hvor Wolvenberg som første stigning erstattes af to nye, Volkgemberg og Eikinmolen, men de sidste to tredjedele er helt de samme som i de seneste to udgaver.

 

I alt skal der tilbagelægges 201,1 km. Fra starten i Kuurne bevæger rytterne sig i en hovedsagelig østlig retning mod den belgiske hovedstad, Bruxelles. De passerer gennem klassiske cykelbyer som Anzegem, Oudenaarde og Brakel, men i stedet for at passere tværs gennem De Flamske Ardenner, følger man en rute, der går nord om bakkerne, og derfor er Volkegemberg (1000 m, 5%, 12%) og Eikenmolen (250 m, 5,9%, max. 12,5%), der kommer efter 33,3 og 47,9 km de eneste stigninger i første del af løbet. Bortset fra disse udfordringer er første halvdel af løbet helt flad, og med mindre det blæser meget, tjener denne del kun som formål at skabe det tidlige udbrud og opbygge træthed forud for finalen.

 

Efter 59 km når man byen Voorde lige uden for Ninove, og her vender man rundt for at sætte kursen tilbage mod Kuurne. Rytterne når således aldrig frem til Bruxelles, men vender rundt ca. 20 km før den belgiske hovedstad. Inden man sætter kursen mod vest, bevæger man sig imidlertid lidt sydpå, og det betyder, at hjemturen går tværs gennem De Flamske Ardenner.

 

Rytterne passerer gennem Geraardsbergen kort efter vendepunktet, men man undviger behændigt den berømte Muur. I stedet starter den kuperede del et par kilometer før, når man rammer Onkerzeleberg (2100 m, 3%, max. 7,5%) efter 68,3 km, en stigning, der blev introduceret i 2017. Dernæst følger La Houppe (1880 m, 4,8%, max. 10%) ved 83,8 km-mærket, og i løbet af de næste 60 km følger i alt 10 af de 13 hellingen. Det er således her, udskilningen skal etableres.

 

Efter La Houppe følger den stejlere Kanarieberg (1000 m, 7,7%, max. 14%), der kommer efter 89,3 km, og 7,4 km senere gælder det Kruisberg (1875 m, 4%, max. 9%). Bare 1,8 km skal derefter køres, inden man rammer Hotondberg (2,7 km, 3,1%, max. 7,5%), der er en relativt ny tilføjelse. Cote de Trieu (1260 m, 7%, max. 13%) er næste udfordring bare 8,2 km længere nede ad vejen. På dette tidspunkt kommer stigningerne hurtigt efter hinanden, og derfor er det typisk, nervøs belgisk kørsel, hvor positionering er nøglen til succes, og hvor alle vil være fremme. Det giver som regel automatisk forøget fart, og det er ikke usædvanligt, at de første angreb kommer i denne fase.

 

Det er imidlertid på den berømte Oude Kwaremont (2200 m, 4%, max. 11,6%), at den afgørende forskel skal gøres. Det er en lang, hård stigning, der er kendt som en af de allersværeste i området. Den kommer efter 116,5 km, hvor der fortsat resterer 84,6 km, og det er typisk her, klassikerrytterne tester benene. På toppen er der som regel etableret en lille gruppe af de stærkeste, og det er nu tid for dem at finde ind i et samarbejde.

 

Det er imidlertid ofte svært for dem at holde feltet bag sig, da mange hold har samlet deciderede sprinterhold, og mens enkelte måske har sendt ryttere i angreb, er det sandsynligt, at der er mange til at organisere jagten. I 2014 hjalp Tiegemberg, der kom umiddelbart efter Kwaremont, udbruddet med at holde afstanden, men i 2015 manglede der en opfølgende stigning. Det blev der rådet bod på i 2016, hvor man inkluderede Kluisberg (1100 m, 6,3%, max. 11%) bare 6,8 km efter Kwaremont, og den er igen med på programmet, hvormed der er mindre tid til at komme sig.

 

Efter Kluisberg er der en mulighed for at organisere jagten, idet Tiegemberg (750 m, 5%, max. 9%) først kommer 16,2 km senere, når der resterer 61,6 km. Derefter gælder det Holstraat (1000 m, 5,2%, max. 12%) bare 4,3 kilometer senere, og herfra er der yderligere 7,6 km frem til dagens sidste helling, Nokereberg (350 m, 5,7%, max. 7%), der imidlertid er en meget nem stigning. Efter toppen resterer der fortsat 49,7 km. De sidste tre stigninger kan benyttes som rampe for et sent angreb og give lidt udfordringer for sprinterholdene, men der er sjældent grund til panik, da der efterfølgende er god tid til at jagte.

 

Fra toppen af sidste stigning passerer feltet gennem kendte flamske byer som Waregem, Desselgem og Harelbeke, inden man når frem til målet i Kuurne. Hvis løbet var sluttet her, ville klassikerryttere have haft en langt bedre chance, idet der kun er 19,3 km fra toppen af Nokereberg til første passage af målstregen, men sprinterholdene får en ekstra chance for at skabe samling.

 

Løbet afsluttes nemlig med to omgange på en helt flad 15,3 km lang rundstrækning, som fører feltet fra Kuurne til Kortrijk og tilbage til Kuurne. Bortset fra et par sving i de to byer, er den uden tekniske udfordringer, og således er det det perfekte sted at organisere en jagt i feltet. Derfor udvikler denne sidste fase af løbet sig typisk som en traditionel sprinteretape i en grand tour, hvor feltet jagter et tidligt eller et sent udbrud i et forsøg på at sikre sig en massespurt.

 

De sidste 4 km er ganske nemme, idet rytterne passerer lige gennem en rundkørsel og dernæst drejer til venstre, inden de når 3 km-mærket. Herfra er det en lige vej frem til det sidste skarpe venstresving med 600 m til mål, hvorefter man er på opløbsstrækningen, der har været rammen om nogle dramatiske spurtopgør.

 

Hvad der kan ændre løbets manuskript er vejret, idet blæsende og kolde betingelser gør løbet langt hårdere og mere selektivt. Hvis forholdene er rigtige, kan det blive et sand udskilningsløb i de kuperede og blæsende dele, men hvis ikke sker det sjældent, at sprinterne misser chancen for at dyste om sejren i Kuurne.

 

Løbet byder i alt på 2095 højdemeter.

 

 



SÆT DIT MANAGERHOLD TIL FORÅRSKLASSIKERNE
 

Vejret

Der findes ikke mange løb, der er så følsomme over for vejret som Kuurne-Bruxelles-Kuurne. På en flot dag ender det næsten altid i en massespurt, mens dårligt vejr kan gøre løbet yderst selektivt og dramatisk, som det eksempelvis skete i 2009. Derfor har alle sportsdirektører blikket stift rettet mod vejrudsigten.

 

Den ser ikke temmelig blandet. Temperaturen på 15 grader er ganske vist usædvanligt høj i en tid, hvor hele Vesteuropa er ramt af varmt vejr. Om morgenen vil det tillige regne, men risikoen for nedbør under selve løbet er mindre end 10%. Til gengæld vil det være stærkt blæsende med en hård vind fra sydvest. Det giver sidemedvind på turen ud til vendepunktet og derefter sidemodvind på turen gennem den kuperede zone. Efter Kluisberg følger dog et stykke med sidemedvind, indtil man fra Nokereberg får sidemodvind på det sidste stykke ind mod Kuurne. På rundstrækningen er der modvind på første del og modvind på anden del, inden der mellem de to sidste sving er sidevind og til slut modvind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Kuurne-Bruxelles-Kuurne har ry som et sprinterløb, men i de senere år er det blevet sjældnere og sjældnere, at det er blevet samlet til en massespurt. Således er det kun to af de sidste fem udgaver, der er blevet afgjort af de hurtige folk, og det viser, at det bestemt er muligt at ændre på det ventede udkomme. Det kræver imidlertid som regel, at vejrforholdene er dårlige.

 

I år peger vejrudsigten lidt i forskellige retninger. Det vil være ganske blæsende med en sidemedvind i den indledende fase, og her er der faktisk basis for en god gang sidevindsaction, hvis der er hold med mod på at forsøge sig fra distancen. Desværre er det også en monumental opgave at forsøge at skabe kaos så langt fra mål, og det er derfor nok tvivlsomt, om det vil ske. Det kan bidrage til at gøre løbet betydeligt hårdere i den indledende fase, men det er meget tvivlsomt, om der er hold med vilje til at udnytte de vanskelige betingelser.

 

Problemet er, at der hovedsageligt er modvind på den vanskelige hjemtur. Det vil gøre det betydeligt vanskeligere at skabe den nødvendige splittelse. Heldigvis er der også en del hold med en klar interesse i at gøre forsøget, for det er langt fra alle, der har en chance i en spurt. Her peger pilene på Deceuninck, der efter tabet af sygdomsramte Fabio Jakobsen er uden sprinter, men har et af de stærkeste hold, ligesom også Ag2r, Lotto Soudal, Astana og Sky kan tænkes at være aktive. Også Bahrain, Mitchelton og Trek, der i hhv. Sonny Colbrelli, Matteo Trentin og Jasper Stuyven har tre meget holdbare sprintere, har en klar interesse i et knaldhårdt løb.

 

Der er derfor givet, at der som altid vil være en del aktivitet på de sværeste stigninger, og som altid kan vi vente os, at de formstærke specialister som Zdenek Stybar, Yves Lampaert, Matteo Trentin, Sonny Colbrelli, Alexey Lutsenko, Oliver Naesen, Dylan Van Baarle og Ian Stannard skal i aktion på Kwaremont. Her etableres der altid et brølstærkt udbrud af store navne, og da de endda drejer ind i sidemedvind på et efterfølgende stykke, burde der være mulighed for at holde den gående i en rum tid.

 

Der er imidlertid også hold, der vil satse benhårdt på en spurt. Da Jakobsen og Arnaud Demare begge er ude med sygdom, har sprinterholdene tabt to vigtige allierede, men der er stadig en del hold, der vil arbejde 100% for deres hurtige folk. Det gælder i første række Jumbo med Dylan Groenewegen og Bora med Pascal Ackermann, men også Dimension Data med Giacomo Nizzolo, Cofidis med Nacer Bouhanni og Arkea med André Greipel er her for at sikre en massespurt. Derudover vil der næsten altid være hold, der misser fronten og derfor indleder en jagt. Det kunne være hold som Wanty med Timothy Dupont, Vital Concept med Lorrenzo Manzin og Katusha med Jens Debusschere, og den dynamik, hvor der i endagsløb ikke er grund til at spare sig til den efterfølgende dag, gør det altid sværere for udbrud.

 

Dertil kommer, at feltet efter Nokereberg rammer modvind, og på rundstrækningen er der tillige et langt stykke med direkte modvind. Det bør alt andet lige favorisere feltet, ikke mindst hvis de meget stærke hold fra Jumbo og Bora slår pjalterne sammen. Det kan godt være, at Jakobsens exit giver dem en farlig rival i Deceuninck, men under disse omstændigheder kunne meget pege i retning af en spurt. Vi vil helt sikkert få den vanlige meget hektiske jagt mod slutningen og udelukker bestemt ikke, at folk som Trentin, Lutsenko og de stærke folk fra Deceuninck kan snyde sprinterne, men mest sandsynlig er endnu en spurtafgørelse.

 

Derfor peger vi også på Dylan Groenewegen som vores favorit. Hollænderen styrtede ganske vist på 1. etape i Algarve, men derudover er han kommet flyvende fra start. Trods en dårlig position vandt han sidste etape i Valencia, og på 4. etape i Algarve fuldendte han på hel suveræn maner et fremragende lead-out fra Mike Teunissen. Dermed har den hollandske stjerne i hvert fald intet gjort for at give slip på sin status som verdens pt. hurtigste sprinter, og den fart, han har vist både i 2018 og 2019, gør, at han altid vil være manden, der skal slås, hvis det samles til en spurt.

 

Det er til gengæld også klart, at Groenewegen ikke er den mest holdbare sprinter, men han skal faktisk slet ikke undervurderes. Blandt andet på 6. etape i sidste års BinckBank Tour og i Binche-Chimay-Binche, hvor han kørte et fornemt lead-out for Van Poppel på den sidste brostensstigning, har han vist, at han i dette terræn ikke er helt dårlig. Det er klart, at han ikke er med fremme efter Kwaremont, men med et stærkt hold med Amund Grøndahl Jansen, Pascal Eenkhoorn, Maarten Wynants, Timo Roosen og ikke mindst formstærke Van Poppel har han folk til at bringe ham tilbage. Samtidig trejste toget med Roosen og Grøndahl Jansen sig i Algarve, og her kan de erstatte Teunissen med Van Poppel. Det giver dem et stærkt hold også til de sidste km, hvor Groenewegen samtidig selv er god til at positionere sig inden den sidste sving. Sidder han godt her, vil han være meget svær at slå, og derfor er han den naturlige favorit.

 

Løbets næsthurtigste må være Pascal Ackermann, der jo i 2018 viste, at han kan slå de allerbedste. Også i år har han fået en stor skalp, da han fik ram på Marcel Kittel i Clasica de Almeria, men han fik sig til gengld et par lussinger i Algarve, hvor han var overraskende svag. Her så vi i hvert fald, at han ikke har Groenewegens topfart, men det betyder ikke, at han ikke kan vinde her. Ackermann viste nemlig især i Polen Rundt sidste år, at hans holdbarhed er ganske god, og han har i hvert fald mere råstyrke end Groenewegen.

 

Om det rækker til at sidde med de bedste på Kwaremont, er nok tvivlsomt, men han bør i hvert fald være længere fremme end sin hollandske rival. Bedst vil det være, hvis han kommer hjem uden den forsvarende vinder, men også i en spurt efter et hårdt løb har han en chance. Det skyldes ikke mindst toget, der med Jempy Drucker og Rudiger Selig på papiret er bedre end Jumbo-drengenes. Kombinationen af et forrygende lead-out fra Selig og et generelt hårdt løb betyder, at Ackermann står med fine chancer for at tage den helt store sejr.

 

Sæsonen er startet elendigt for André Greipel. I Afrika tog han blot en enkelt sejr, da hans tog gang på gang kom til kort mod rivalerne, og selvom tyskeren var klart hurtigst, endte han som løbets vel nok største taber. Bedre blev det ikke på Mallorca og i Oman, hvor han først punkterede på 1. etape og siden atter blev svigtet af sit hold, der er kommet håbløst fra start. Med to store sejre over Gaviria og Ewan i England sidste efterår viste Greipel imidlertid, at han fortsat er lynhurtig, og på papiret er det vel kun Groenewegen og Ackermann, der her har samme topfart som ham.

 

Samtidig er han jo som bekendt ganske holdbar med en top 10 i Roubaix og top 20 i Flandern Rundt, og derfor er han en ganske robust herre, der har glæde af et knaldhårdt løb. Det er klart, at positioneringen i den tekniske finale stadig er en udfordring, men her har han endelig det fulde tog med Maxime Daniel og Bram Welten til rådighed. Samtidig er feltet i Kuurne altid reduceret og mærket, og det gør positionskampen meget lettere for Greipel. Derfor er det forhåbentlig her, at han endelig kan vise sin hurtighed.

 

Med en stribe gode resultater i efterårets løb har Giacomo Nizzolo vist, at han er skabt til at spurte efter disse hårde løb. I foråret har han imidlertid i mange år måttet ofre sig for Fabian Cancellara, ligesom han har fået to sæsoner ødelagt af knæskader, og derfor har han ikke mange resultater på brostenene. Egentlig havde vi heller ikke den store tiltro til ham efter en knæoperation i december, der betød, at han var sat formmæssigt tilbage fra start. Han kæmpede da også på stigningerne i Oman, men overraskede ved allerede at tage sæsonens første sejr på sidste etape i det stærkt besatte felt. Dermed fik han vist, at sidste efterårs mange topplaceringer ikke var uden grund, og at han langsomt er ved at finde sin gamle hurtighed. Det er klart, at han ikke er der endnu, men han nærmer sig, og han har helt sikkert farten til at true alle i dette felt, måske på nær Groenewegen. Der er stadig en stor risiko for, at formen endnu ikke rækker helt til så svært et løb, men sidder han der til sidst, kan han med et godt lead-out fra Edvald Boasson Hagen måske sætte sig igennem, især fordi han er en af de bedste i positionskampen.

 

Det samme er Nacer Bouhanni¸der for 3 år siden var på podiet i dette løb. Franskmanden har ikke mange resultater i klassikerne, men i 2016 havde han med en vis sandsynlighed vundet Milano-Sanremo, hvis ikke han havde fået kædeproblemer i spurten. Det er klart, at Bouhanni ikke er så hurtig som dengang, men han er stadig ganske konkurrencedygtig, som hans sejr i Vueltaen sidste år viste. Starten i år har været blandet. Han har klatret fint i både Valencia og Oman og synes at være formstærk, men i spurterne har han manglet den sidste topfart, og det blev ikke bedre af, at han blev torpederet af Niccolo Bonifazio på sidste etape i Oman. Med sin gode form burde han dog sagtens kunne sidde med hjem her, og i en spurt er han i hvert fald et fornuftigt bud. Han er god til at positionere sig og har et godt tog med Zico Waeytens, Hugo Hofstetter og Bert Van Lerberghe. Nu skal han så vise, at han også har farten til at gøre det færdigt, som han havde det i gamle dage.

 

Dagens løb endte i en lille skuffelse for Sonny Colbrelli, der efter Tiesj Benoots styrt blev sat tilbage og siden manglede benene til at følge feltet. Dermed måtte han endnu engang sande, at han fortsat mangler det sidste i forhold til de bedste på de stejle hellingen, men han viste trods alt, at han har benene til at sidde med fremme. Derfor kunne han meget vel være med i en frontgruppe efter Kwaremont, og i givet fald vil han formentlig være hurtigste mand. Dermed er han et sandsynligt vinderbud, hvis sprinterne snydes, men også i en massespurt står han stærkt. Han har ikke samme topfart som de ovennævnte, men så sent som på sidste etape i Oman viste han, at han kan begå sig også i en flad spurt. Det samme har han vist i Schweiz Rundt og Paris-Nice, hvor han har slået hurtigere folk efter hårde løb, og det er præcis det, der giver ham en chance også i en samlet spurt i dette løb.

 

UAE stiller med et meget interessant hold med to af sportens kometer, Jasper Philipsen og Juan Sebastian Molano, der begge kan begå sig i en spurt. Formentlig er kaptajnen Philipsen, der er hentet til holdet som fremtidens mand til klassikerne, og som her får en chance på et hold uden Gaviria og Kristoff. Den unge belgier sad fornuftigt med i dag, hvor finalen dog blev en anelse for hård, men ender det i en spurt i morgendagens lettere løb, bør han stå med gode kort. Han viste med sejren i Tour Down Under, at han endda kan tage kampen op med de allerhurtigste, og den tendens fulgte han op på med en fornem spurt på sidste etape i Algarve. I teorien burde et hårdt løb endda passe ham endnu bedre, og samtidig har han imponeret i positionskampen, hvor han synes at være sublim. Han har endda i Molano, Marco Marcato og Roberto Ferrari gode folk til at køre lead-out, og dermed står han med gode kort på hånden. Molano skal nok ofre sig for sin holdkammerat, men efter hans fantastiske kørsel på stigningerne i Colombia, hvor han samtidig imponerede stort i spurterne, skal man slet ikke afskrive ham, hvis han får chancen og kommer frem til finalen i en løbstype, han dog er uden erfaring i.

 

Den mest formstærke sprinter er utvivlsomt Matteo Trentin, der har kørt som en motorcykel gennem hele sæsonen, og som i dag var uheldig at miste chancen efter Benoots styrt. Formen kan altså ikke diskuteres, men det kan til gengæld hans chancer i en klassisk massespurt. Trentin har ganske vist taget flotte spurtsejre i år, men enten i meget tekniske eller knaldhårde finaler. Her kommer han formentlig til kort, også selvom han er en mester i positionskampen og i Alexander Edmondson, Dion Smithg og Robert Stannard har et godt lead-out. Det betyder dog ikke, at han ikke kan vinde, for kan man forhindre en massespurt, er Trentin med garanti med i den gruppe, der skal afgøre det. Her er det vel kun Colbrelli, Jempy Drucker og Van Poppel, der som sprintere også vil have en chance, og dem kan Trentin alle true i en spurt efter et hårdt løb.

 

Jumbo har meldt ud, at det er alle mand for Groenewegen, men spiller de kortene klogt, sender de Danny Van Poppel i offensiven. Hollænderen satser i år fuldt på klassikerne, og han viste i dag imponerende styrke, da det var ham, der skabte den første udskilning på Molenberg. Senere blev løbet som forventet lidt for hårdt, men han har gode chancer for at sidde med de bedste på Kwaremont i morgendagens lettere løb. Gør han det, kan han trygt pege bagud og sige ”Groenewegen”, hvorefter rivalerne er tvunget til at slæbe ham til stregen. I et sådant scenarium vil han med garanti være både friskeste og hurtigste mand, da det vel kun er Ackermann, Groenewegen, Greipel og Nizzolo, der i dette felt er hurtigere end ham. Dermed kan han som holdets plan B komme i spil, hvis Jumbo ikke lykkedes med at skabe samling for Groenewegen.

 

Bora kan udnytte samme taktik. De har nemlig i Jempy Drucker en yderst formstærk back-up for Ackermann. I dag sad han komfortabelt med de bedste indtil Benoots styrt, og dermed er der al mulig grund til at tro, at også han kan køre finale, hvis der ikke skabes samling efter Kwaremont. Ligesom Van Poppel har han i Ackermann et alibi for at sidde på hjul, og i en lille gruppe vil han altid være en af de hurtigste. Colbrelli og Van Poppel kan i en sådan situation vise sig svære at slå, men i dag vandt han altså spurten om 6. pladsen. Det vidner om, at en formstærk Drucker sagtens kan vinde, hvis det ikke lykkes at skabe den ventede spurt.

 

Der er desværre noget, der tyder på, at Magnus Cort ikke har ramt formen i år. Han skuffede i hvert fald i Oman, og i dag var han igen langt fra de bedste. Derfor er der næppe noget håb om, at han vil kunne køre med på Kwaremont, men det betyder ikke, at han ikke kan tage kampen op i en spurt. Han kørte nemlig nogle flotte lead-outs for Davide Ballerini i Oman, og man sad faktisk med indtrykket af, at han selv kunne være end bedre end sin holdkammerat. I teorien burde Cort være hurtigere end sin italienske holdkammerat, og han har før vist, at han kan slå selv nogle af verdens hurtigste efter et hårdt løb. Han har som altid problemer i positionskampen, hvilket med det sene sving kan blive dyrt, men om ikke andet står han med støtten fra Ballerini bedre. Så må vi se, om formen også rækker til at gøre det færdigt.

 

I Oman var det dog Ballerini, der var førstesprinter, og i lyset af Corts form er det en mulig arbejdsdeling også her. Desværre styrtede italieneren i dag, og det er derfor usikkert, om han er klar igen. Trods sin manglende erfaring burde han ellers kunne køre med i et hårdt løb på Kwaremont, og derfra vil han stå ganske stærkt i en spurt. I en massespurt er han nok ikke helt hurtig nok, selvom han gjorde det godt på sidste etape i Oman.

 

Trek var blandt dagens helt store tabere, da både Edward Theuns og Jasper Stuyven tidligt blev sat af. Begge indrømmede de, at benene havde manglet, og noget kunne tyde på, at Stuyvens styrt i Algarve har mærket ham en del. Derfor virker det også usandsynligt, at de vil kunne køre med de bedste på Kwaremont, men de bør dog som minimum kunne tage deres chance i en spurt. Her er det uklart, hvem der satses på, men i lyset af Stuyvens skader kunne meget pege på Theuns. Han har desværre ikke spurtet godt i de seneste to år og havde det senest svært i Algarve, og Stuyven har det også svært mod de hurtige folk her. Deres fordel er det stærke tog, der også tækker Mads Pedersen, men om farten rækker til sejr er nok tvivlsomt.

 

Efter Jakobsens exit er Deceuninck nødt til at køre aggressivt, men i en spurt vil de også have Florian Senechal at satse på. Den unge franskmand er kendt som klassikertalent, men sidste efterår kørte han nogle flotte spurter i blandt andet Gran Piemonte og Brussels Cycling Classic. I dette felt er han nok ikke skarp nok til at vinde, men han vil i hvert fald have et stærkt lead-out. Størst chance har han dog nok, hvis en massespurt kan undgås, og han sammen med flere holdkammerater kan ende i en gruppe, hvor han enten kan afslutte i en spurt eller gå i offensiven. Det er i det hele taget holdets bedste mulighed, for her kan også Zdenek Stybar, Yves Lampaert og Bob Jungels være med, og selvom ingen af dem vinder en spurt, kan de ved at angribe på skift måske alligevel tage en sejr.

 

Jens Debusschere har haft nogle svære år, men nu er han måske på vej tilbage. Han har i hvert fald i år kørt nogle hæderlige spurter i Tour Down Under, Cadel Evans Great Ocean Road Race og Algarve. Han er stadig ikke så hurtig som i gamle dage, og han bliver alt for ofte ramt af sin svage positionering, men i et mindre felt efter et hårdt løb bliver de udfordringer mindre for en mand, der trods alt har vundet Dwars door Vlaanderen i en reduceret massespurt. Om han stadig kan tage en sådan skalp, er nok tvivlsomt, men der har i hvert fald været lovende tegn først på året, og her har han i Viacheslav Kuznetsov og Nils Politt fornuftige folk til at føre sig frem.

 

Løbet tæller også en række andre holdbare sprintere, der alle har godt top 10-chancer, men får svært ved at vinde en spurt. Særlig grund er der til at fremhæve Timothy Dupont, der er stærk i løb som disse og sluttede fint af i Algarve, men som ikke helt har samme fart som tidligere. Også en formstærk Jasper De Buyst kørte nogle fine spurter i Algarve, og Israel Cycling Academy har i Tom Van Asbroeck og Mihkel Raim to hurtige folk, der har vist god form i hhv. Frankrig og Colombia. Roompot har i Boy Van Poppel, der i dag viste god form, og som er en mester i positionering, men mangler den sidste fart. Chris Lawless blev sidste år nr. 3 i Scheldeprijs og har et ganske stærkt Sky-tog til at føre sig frem. Clement Venturini kørte nogle af sine bedste spurter længe i Oman og er enormt holdbar. Vital Concept har i Lorrenzo Manzin et stærkt og holdbart kort og en back-up i en delvist genrejst Jonas Van Genechten, der kan tage over, hvis det kniber for ustabile Manzin. Direct Energie har en formstærk Thomas Boudat, der er holdbar, men svag i positionskampen, og Sport Vlaanderen har Christophe Noppe, der dog kan få det for hårdt, samt den mere holdbare Milan Menten. Uden Demare får Daniel Hoelgaard eller Ramon Sinkeldam vel chancen for FDJ. Edvald Boasson Hagen kan få chancen, hvis Nizzolo falder fra, og Movistar kan forsøge sig md Jurgen Roelandts og Carlos Barbero. Endelig er Andrea Pasqualon plan B, hvis Dupont mod forventning falder fra.

 

Skal sprinterne snydes, peger mange pile som sagt på hurtige og holdbare folk som Van Poppel, Colbrelli, Drucker og Trentin. I anden række står Deceuninck stærkt med deres fire esser anført af Senechal. Derudover skiller Alexey Lutsenko og Oliver Naesen sig ud for deres råstyrke, men selvom de er hurtige, er det svært for dem at vinde. Også Silvan Dillier, Niki Terpstra, Jens Keukeleire, Luke Durbridge, Stefan Küng, Owain Doull, Ian Stannard og Nils Politt har benene til at køre finale i et hårdt løb, men for at vinde skal de have heldet med sig.

Husk at sætte dit managerhold til forårsklassikerne. Det kan du gøre frem til Milano-Sanremo den 23. marts.

 

***** Dylan Groenewegen

**** Pascal Ackermann, André Greipel

*** Giacomo Nizzolo, Nacer Bouhanni, Sonny Colbrelli, Jasper Philipsen, Matteo Trentin

** Danny Van Poppel, Jempy Drucker, Magnus Cort, Edward Theuns, Jasper Stuven, Florian Senechal, Jens Debusschere, Alexey Lutsenko, Yves Lampaert, Zdenek Stybar, Bob Jungels, Oliver Naesen

* Davide Ballerini, Juan Sebastian Molano, Timothy Dupont, Jasper De Buyst, Tom Van Asbroeck, Mihkel Raim, Chris Lawless, Clement Venturini, Lorrenzo Manzin, Jurgen Roelandts, Jens Keukeleire, Silvan Dillier, Niki Terpstra, Luke Durbridge, Stefan Küng

 

Danskerne

Størst forhåbninger skal vi have til Magnus Cort, hvis chancer er omtalt ovenfor. Michael Valgren kan håbe at sidde med efter Kwaremont, men ligner efter sin sygdom ikke en mand med ben til at agere andet end som Lars Bak at agere hjælper for Nizzolo og måske Boasson Hagen. Mads Pedersen skal formentlig køre lead-out for Stuyven eller Theuns, mens Kasper Asgreen skal hjælpe med at støtte de fire ovennævnte kaptajner på Deceuninck. Mads Würtz skal hjælpe Jens Debusschere og Nils Politt på Katusha, men er stadig sat tilbage af en svær vinter, og Christopher Juul skal hjælpe Trentin med at få et hårdt løb. Matti Breschel synes ikke at have formen efter en kompliceret sæsonstart, men kunne faktisk måske få lov at spurte på det sprinterløse EF, hvis han sidder med hjem.

 

Seneste udgaver af løbet

Du kan gense Dylan Groenewegens sejr fra 2018, Peter Sagans sejr fra 2017, Jasper Stuyvens sejr fra 2016, Mark Cavendishs sejre fra 2015 og 2012 samt Tom Boonens sejr fra 2014.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Kuurne-Bruxelles-Kuurne
Nyheder Profil Startliste Resultater
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

FIND DINE CYKELPRODUKTER PÅ TVÆRS AF WEBSHOPS