Optakt: Kuurne-Bruxelles-Kuurne

STREAM DROME CLASSIC OG KUURNE-BRUXELLES-KUURNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Selvom de fleste professionelle cykelryttere allerede har mange løbskilometer i benene og har gjort god brug af de varme og solrige betingelser i egne som Australien, Argentina, Mellemøsten, Algarve, Andalusien og den franske Cote d’Azur, har mange cykelfans stadig den følelse, at det ikke for alvor er startet, før de bedste klassikerryttere har været hen over de belgiske brosten for første gang i Omloop Het Nieuwsblad. Selvom en sejr i disse tidlige løb altid er et velkomment boost til selvtillid, er det først lørdag, at de stærke drenge er under pres for for første gang at præstere i et stort løb, når Omloop indleder den belgiske klassikersæson, en helt unik del af den internationale kalender.

Situationen er lidt anderledes for sprinterne. For de hurtigere folk er kvantiteten af sejre ofte næsten lige så vigtig som kvaliteten, og derfor er mange af dem meget ivrige efter at tage de første sejre i løb, der for andre mere har karakter af forberedelse. Ikke desto mindre er det ofte den belgiske by Kuurne, der er rammen om det første store europæiske slag mellem de hurtigste mænd på to hjul - i hvert fald de mere hårdføre af slagsen

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Den belgiske åbningsweekend er en alsidig affære, der har lidt for enhver smag, og kombinationen med Omloop er helt perfekt, da den på den ene side appellerer til de samme ryttere, men samtidig giver forskellige typer mulighed for at brillere. Selvom begge løb byder på brosten og hellingen, og mange ryttere har vundet begge, er lørdagens løb et for de sande brostensspecialister, mens søndagens slag i Kuurne i højere grad er et sprinterløb. Selvom en stor del af feltet går igen begge dage, er der derfor en vis forskel på de to felter. Mange hold henter hurtige afsluttere ind til søndagens løb, mens mange af klassikerspecialisterne først tager en beslutning lørdag aften, om de føler sig klar til også at køre søndag.

Det er ikke noget under, at mange hold gemmer deres sprintere til Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Da løb som Omloop, E3 Harelbeke, Flandern Rundt og Paris-Roubaix ofte er for hårde for dem, har de ikke mange muligheder for at få en stor klassiker på cv’et. Milano-Sanremo, Dwars door Vlaanderen og Gent-Wevelgem giver muligheder senere på sæsonen, men de eneste rigtige sprinterklassikere er Scheldeprijs, Driedaagse De Panne-Koksijde og søndagens løb i Kuurne.

Det gør Kuurne-Bruxelles-Kuurne til en meget prestigiøs sag, der traditionelt har været et mål for de fleste af de hurtige folk, som de simpelthen må have på deres sejrsliste. Det er derfor ikke mærkeligt, at mange holder sig væk fra lørdagens løb for at være 100% klar til søndagens opgør, og mange lead-out-ryttere gør det samme, hvilket giver anledning til en vis udskiftning på startlisten.

Der er imidlertid ingen garantier i Kuurne. Mens det er indlysende, at en ren sprinter aldrig vinder de hårdeste belgiske klassikere, og det næsten er sikkert, at Scheldeprijs skal afgøres i en massespurt, kan man aldrig vide, hvad der sker i Kuurne. Løbet er bestemt ikke fladt og inkluderer flere af de berømte hellingen - endda den berygtede Oude Kwaremont har indtil 2022 været en fast del af ruten - og de giver klassikerrytterne en chance for at gøre en forskel. Den griber de ofte med begge hænder, men da løbet slutter med en lang, flad strækning, har sprinterholdene god tid til at forsøge at skabe samling. Hvis vejret er skidt, viser historien imidlertid, at de stærke folk har en chance for at vinde i Kuurne. Det var således tilfældet i 2020, 2019, 2017, 2016, 2014 og 2010, hvor Bobbie Traksel vandt en mindeværdig udgave i rædselsfuldt vejr med kun 25 fuldførende ryttere. I 2020 gjorde man endda ruten endnu vanskeligere i et forsøg på at ændre løbets ry som et sprinterløb.

Meget af løbets prestige stammer fra dets lange historie. Det blev første gang afviklet i 1945 og er siden kun aflyst tre gange, hver gang på grund af dårligt februarvejr. Som det er tilfældet for mange af de historiske løb - med Milano-Sanremo som den markante undtagelse - er navnet en anelse misvisende, da rytterne ikke længere når Bruxelles, inden de vender rundt og vender tilbage til Kuurne. I stedet er vendepunktet nu i Zottegem, ca. 25 km vest for den belgiske hovedstad. Ikke overraskende er sejrlisten domineret af belgiere, og mange af de største klassikerstjerner fra værtslandet har vundet i Kuurne mindst én gang. Den første ikke-belgiske og ikke-hollandske rytter, der vandt løbet, var tyskeren Gregor Brain i 1982, men i de senere år er løbet blevet langt mere internationalt.

Modsat Omloop Het Nieuwsblad arrangeres det ikke af den magtfulde organisation Flanders Classics, og det kan derfor ikke lukrere på deres stærke indflydelse i UCI. Det rangerer derfor en anelse under de største af de flamske løb og har da heller aldrig været en del af WorldTouren, ProTouren eller World Cuppen. Som et løb i den nye ProSeries må det leve med visse begrænsninger i forhold til deltagerreglerne, men man har nu ingen grund til at klage. Efter af Omloop er blevet en del af det fineste selskab, havde det nemlig tre år i træk deltagelse af alle WorldTour-hold. Sådan var det dog ikke i 2021, hvor 17 af de 19 bedste mandskaber var repræsenteret, og i 2022 valgte det sprinterløse Astana-mandskab løbet fra. I år er der igen ét hold, der dropper løbet, nemlig EF-mandskabet, der heller ikke har megen fokus på massespurter.

Sidste års udgave var et godt eksempel på, hvordan løbet ofte udvikler sig. Jumbo og Ineos gik i offensiven på stigningerne, og Christophe Laporte, Jhonatan Narvaez og Taco van der Hoorn kom væk. Herefter fik vi det klassiske forfølgelsesløb, og denne gang blev trioen først hentet på selve opløbsstrækningen. Det udnyttede Fabio Jakobsen til at spurte sig til sejren i en tæt duel med Caleb Ewan, mens Hugo Hofstetter tog den sidste plads på podiet. Jakobsen vender tilbage for at forsvare titlen, men da Ewan i år kører i Mellemøsten, og Hofstetter skipper løbet, er han eneste genganger fra sidste års podium.

STREAM DROME CLASSIC OG KUURNE-BRUXELLES-KUURNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Kuurne-Bruxelles-Kuurne er en ægte flamsk klassiker i den forstand, at det afvikles i det samme lille område i De Flamske Ardenner, hvor de fleste af de store belgiske endagsløb finder sted, men det har alligevel en helt anden natur end løb om Flandern Rundt, E3 Harelbeke, Dwars door Vlaanderen og Omloop Het Nieuwsblad. Disse løb har alle samme opbygning bestående af et indledende fladt stykke frem mod stigningerne, hvor man snor sig rundt i det kuperede område og benytter de samme veje og bakker igen og igen, inden man af flade veje bevæger tilbage til målbyen.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Som navnet afslører, har ruten til søndagens løb et langt mere uforandret format, hvor man fra starten i Kuurne bevæger sig mod øst, indtil man vender rundt og returnerer til startbyen. Ruten berører kortvarigt De Flamske Ardenner på vejen ud til vendepunktet og passerer så tværs gennem hjertet af klassikerterrænet på hjemturen, men der er mere tale om en direkte rejse mellem Kuurne og vendepunktet end den zigzaglignende tur, der kendes fra de andre klassikere. Ruten er ikke designet med det formål at gøre det så svært som muligt, og den mere direkte passage af området betyder, at der er langt færre stigninger på programmet. Hvis man dertil lægger, at de ekstra kilometer, der skal give en distance på mere end 200 km, traditionelt ikke er blevet fundet i den kuperede zone, men ved at køre to omgange på en flad 15,0 km lang rundstrækning i Kuurne, har man recepten til en løb, der er mere tilpasset sprinterne.

Arrangørerne varierer som regel ruten en anelse fra år til år, men de grundlæggende karakteristika har altid været de samme. I 2020 var man imidlertid fast besluttede på at komme af med rygtet som sprinterløb, og derfor fornyede man ruten med det mål, at chancerne for en massespurt skulle reduceres. Grundlæggende var formatet fastholdt, men nu kørte man en mere direkte vej fra løbets nøglestigning, Oude Kwaremont, tilbage til Kuurne, hvor man samtidig skippede en omgang på den afsluttende rundstrækning. Det betød ganske vist, at man nu droppede de sidste stigninger, Tiegemberg, Holstraat og Nokereberg, efter den vanskelige Kwaremont-Kluisberg-duo, men det betød også, at Kwaremont nu passeredes med 60 km igen mod tidligere 85 km fra mål, og planen var, at det skal mindske chancen for at skabe samling. For at holde en nogenlunde fast distance på ca. 200 km forlængedes stykket inden nøglestigningerne med et par nye hellingen, men det samlede antal bakker faldt fra 13 til 11. Konceptet fastholdtes i 2021 med en næsten uforandret rute.

I 2022 blev alt i en vis forstand forandret, selvom grundideen var den samme. Arrangørerne gav udtryk for, at de hellere vil køre nogle knap så kendte stigninger end Kwaremont, der indgår i de fleste af de vigtigste brostensklassikere. Løbets absolutte nøglepunkt udgik derfor til fordel for nogle nye og knap så vanskelige bakker, og det betød også et nyt indløb til målet i Kuurne, hvor man bugte mindre og mere kringlede veje. Samtidig øgedes antallet af stigninger igen til 13, og man holdt fast i ideen om kun at køre én omgang på rundstrækningen i Kuurne - en rundstrækning, man forkortede fra 15,0 til 12,6 km. Den ændring var arrangørerne åbenbart tilfredse med, for i år gennemfører de kun en ganske beskeden, tidlig og ligegyldig modifikation, der reducerer distancen med 2,0 km.

I alt skal der tilbagelægges 193,1 km, hvilket stort set er den samme distance som i 2021 og 2022. Fra starten i Kuurne bevæger rytterne sig i en hovedsagelig østlig retning mod den belgiske hovedstad, Bruxelles. De passerer gennem klassiske cykelbyer som Harelbeke, Oudenaarde og Brakel, men i stedet for at passere tværs gennem De Flamske Ardenner, følger man en rute, der går nord om bakkerne, og derfor er Tiegemberg (1400 m, 4,0%, max. 8%) og den brostensbelagte Katteberg (900 m, 5,6%, max. 10,3%), der kommer efter hhv. 17,1 km og 35,2 km de eneste stigninger i første del af løbet, idet man dog umiddelbart efter Katteberg også skal over pavéen Holleweg (1500 m) efter 35,9 km. Bortset fra disse udfordringer er første halvdel af løbet helt flad, og medmindre det blæser meget, tjener denne del kun som formål at skabe det tidlige udbrud og opbygge træthed forud for finalen.

Rytterne når således aldrig frem til Bruxelles, men vender rundt ca. 20 km før den belgiske hovedstad. Nu drejer man mod nordvest for at passere Boembeek (1100 m, 4,8%, max. 8,2%) efter 56,6 km, hvorefter man kører mod sydvest med retning mod De Flamske Ardenner. Ligesom de seneste tre år slår man en sløjfe først mod sydøst, hvor man skal over Boossenaarstraat (1300 m, 5,6%, max. 9%), der blev introduceret i 2020, efter 75,0 km og umiddelbart derefter den fra sidste år nye stigning Berg Ten Houte (1100 m, 6,2%, max. 13%), der er brostensbelagt med top efter 78,4 km. Kort efter kører man mod nord op ad endnu en fra sidste år ny stigning, La Houppe (1880 m, 4,8%, max. 10%), hvis top rundes efter 83,5 km. Nu går der mod syd og øst, inden man endelig skærer tværs gennem De Flamske Ardenner, idet man snor sig frem og tilbage i en generelt nordvestlig retning.

Det indebærer, at man først skal over de fra sidste år nye stigninger Hameau des Papin (1200 m, 6,6%, max. 16,2%) og Le Bourliquet (1300 m, 6,8%, max. 15,3%) efter hhv. 101,4 km og 110,3 km. Nu går det kort efter op ad den velkendte og brostensbelagte Mont Saint Laurent (1300 m, 7,8%, max. 17%), der introduceredes i 2020 og passeres efter 115,3 km. Derfra går det mod nordøst og nordvest ind gennem Ronse, indtil man i udkanten skal over den brostensbelagte klassiker Kruisberg (1400 m, 5,3%, max. 10,9%) og Hotond (1200 m, 3,1%, max. 9%) efter hhv. 124,9 km og 126,1 km - alt sammen fra den gamle rute. Det gælder også for Cote de Trieu (1260 m, 7,0%, max. 13%), der efter 133,5 km er næste udfordring, men herefter kommer nyskabelsen, der blev introduceret i 2022.

Man kører stort set samme finale som i 2020 og 2021, men når man når byen Kwaremont, kører man uden om Oude Kwaremont. I stedet kører man via den velkendte rute mod sydvest op over dagens sidste stigning, Kluisberg (1100 m, 6,0%, max. 11%), som har top efter 140,8 km. De sidste 52,3 km indledes nu med, at man kører ad smalle og snoede veje mod vest, inden man rammer en mere lige vej, der leder mod nordvest ind mod Kuurne. Her er eneste udfordring det lille brostensstykke Beerbosstraat (500 m), der kommer med 33,7 km igen, inden man når frem til Kortrijk, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning. Her kører man ca. en halv omgang, inden man efter 180,5 km krydser stregen for første gang.

Løbet afsluttes igen i år kun med én og ikke to omgange på en helt flad 12,6 km lang rundstrækning, som fører feltet fra Kuurne til Kortrijk og tilbage til Kuurne, og som altså er lidt kortere, end den vi kendte indtil sidste år. Bortset fra et par sving i de to byer, er den uden tekniske udfordringer, og således er det det perfekte sted at organisere en jagt i feltet. Derfor udvikler denne sidste fase af løbet sig typisk som en traditionel sprinteretape i en grand tour, hvor feltet jagter et tidligt eller et sent udbrud i et forsøg på at sikre sig en massespurt.

De sidste 5 kilometer er ganske nemme, idet rytterne drejer i en rundkørsel med 4500 m igen, inden de dernæst drejer til venstre 3200 m fra stregen. Herfra er det en lige vej frem til det sidste skarpe venstresving med 800 m til mål, hvorefter man er på opløbsstrækningen, der har været rammen om nogle dramatiske spurtopgør.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Løbet byder i alt på 1810 højdemeter, hvilket er knap 400 færre end før ændringen i 2020, men 100 flere end i 2021.

STREAM DROME CLASSIC OG KUURNE-BRUXELLES-KUURNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Der findes ikke mange løb, der er så følsomme over for vejret som Kuurne-Bruxelles-Kuurne. På en flot dag er det næsten altid ender i en massespurt, mens dårligt vejr kan gøre løbet yderst selektivt og dramatisk, som det eksempelvis skete i 2009, hvor kun 25 mand gennemførte. Derfor har alle sportsdirektører blikket stift rettet mod vejrudsigten.

Her vil de finde en prognose for vejret, der minder meget om det, vi havde i Omloop. Det bliver næsten skyfrit, men også køligere med en temperatur på bare 5 grader i Kuurne. Vinden vil være taget til, og det vil være blæsende med en frisk vind (22-26 km/t) fra nordøst. Det giver skiftevis mod- og sidevind ud til vendepunktet, hvorefter man får skiftevis side- og sidemedvind, når man snor sig mod syd. På hjemturen vil der være skiftevis side- og sidemedvind. Fra bunden af Kruisberg vil der primært være sidemedvind, indtil man kort inden Beerbosstraat får sidevind frem til rundstrækningen. Her vil der først være sidemedvind, siden modvind og derefter sidemedvind efter svinget med 3,2 km og igen efter svinget med 800 m igen.

Favoritterne

Kuurne-Bruxelles-Kuurne har ry som et sprinterløb, men i de senere år er det blevet sjældnere og sjældnere, at det er blevet samlet til en massespurt. Således er det kun fire af de sidste ni udgaver, der er blevet afgjort af de hurtige folk, og det viser, at det bestemt er muligt at ændre på det ventede udkomme. Det kræver imidlertid som regel, at vejrforholdene er dårlige. Som nævnt ovenfor havde man i 2020 og 2021 den vanskeligste rute med en senere passage af Kwaremont, men alligevel var vi bare 3 sekunder fra at få en massespurt i 2020, og havde Kasper Asgreen ikke været i sit overmenneskelige hjørne, havde vi talt om Giacomo Nizzolo som vinder. I 2021 blev det ganske vist for hårdt for de fleste sprintere, men vinderen blev alligevel Mads Pedersen efter en reduceret massespurt.

Næsten hvert år er scenariet det samme, nemlig at Quick-Step splitter feltet på Kwaremont, hvorefter en lille gruppe etableres. Herefter går dem vilde jagt mellem en gruppe af klassikerspecialister og et felt, der forsøger at organisere sig omkring deres sprintere, og her bliver man ofte overraskede over, hvor kvæstede sprinterholdene er. Det så man eksempelvis i 2019, hvor adskillige hold forsøgte at køre Bob Jungels ind igen, men helt uden held, og det gentog sig i 2020, hvor Asgreen altså akkurat holdt feltet bag sig. I 2021 var det imidlertid en vis Mathieu van der Poel, man skulle hente, og det lykkedes alligevel.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Nu er alt så blevet anderledes med fraværet af Kwaremont, og det bør give et nemmere løb. De nye stigninger er skam ikke nemme, men det er asfaltbakker, der ikke har samme sværhedsgrad som en af Flanderns vanskeligste stigninger. Afstanden til mål er stadig nogenlunde, som vi kender det fra den hårdere rute fra 2020 og 2021, men udfordringerne burde være lettere. De skal køre på mindre veje, hvilket vil gøre det vanskeligere for et felt at jagte, men hvis ikke den for alvor splitter på bakkerne, vil det ikke gøre det store forskel.

Modsat sidste år har vi nu en udgave med den nye rute at støtte os til, og det viste sig faktisk, at det var meget tæt på, at vi ikke fik en spurt. Christophe Laporte, Jhonatan Narvaez og Taco van der Hoorn blev først hentet på selve opløbsstrækningen, og vi fik præcis det intense forfølgelsesløb, vi kender løbet for. Vi så altså, at stigningerne og ruten har tilstrækkeligt med vanskelighed til at undgå en spurt, men feltet var større end vanligt. De var ca. 70 mand - herunder altså lidt halvtunge Fabio Jakobsen - mod ca. 35 mand i 2021 og 2019 og ca. 60 mand i 2020. Det taler for, at vi får et lettere løb med større felter og større chance for en spurt, men vi har set, at man godt kan undgå spurten, selvom det ikke helt lykkedes sidste år.

I tillæg til ruten er det andet afgørende element altid vejret. I 2020 var det ganske blæsende, men alligevel fik vi næsten en spurt. I 2021 og 2022 havde vi næsten identiske betingelser, nemlig med solskin og ikke specielt meget vind, men med medvind på hjemturen. Det gav altså en spurt i begge udgaver, men i 2021 kun i et ret lille felt.

I år bliver det langt værre. Det bliver solrigt, men ganske køligt, og vigtigst af alt bliver det meget blæsende. Vindretningen er også perfekt for alle, der vil have et hårdt cykelløb. Der er et hav af sidevindsstykker undervejs - endda så sent som på det sidste stykke ind mod rundstrækningen - og vi har før set, at sidevinden kan komme i spil i dette løb. Derudover er det igen med generel medvind på hjemturen, og ser man bort fra, at det ikke regner, og at det kunne være endnu koldere, bør det være noget nær de perfekte betingelser for at undgå en spurt. Det betyder ikke, at det lykkes, men betingelserne er i hvert fald til stede - særligt hvis det lykkes at splitte den i sidevinden undervejs. Til gengæld skal det også ske inden rundstrækningen, for den vil altid favorisere feltet - og så skal vi jo huske på, at ruten jo altså er lettere end i gamle dage!

Det sidste afgørende element er naturligvis taktikken. Igen er nøgleholdet Jumbo. De er her uden sprinter - det kan man ikke rigtigt kalde Christophe Laporte - længere, og de skal altså have så hårdt et løb som muligt. Det samme skal Ineos, der skuffede i dag, men i hvert fald skal undgå en spurt. Det vil også ligne Matej Mohoric dårligt ikke at være med på galejen, men det er mere usikkert, om den i dag så stærke Tim Wellens får frihed, eller om UAE satser butikken på Pascal Ackermann, for det er et svært løb for belgieren at vinde. Trek og Ag2r vil heller ikke spurteTværtimod kan han være spielverderber, hvis han går med i angreb, men sætter sig på hjul. I den anden grøft finder vi de hold, der formentlig går 100% efter en spurt, og her finder vi særligt Bora, Alpecin Uno-X, Israel-PT, Movistar, måske, Cofidis, DSM, FDJ samt måske Total, men som regel kommer der flere til. De fleste har nemlig en sprinter, og er de ikke med i front, vil de jagte - hvis de kan.

Så er der de hold, der kan lidt af det hele. Soudal fik sig en lussing i dag, og det kan betyde, at de satser hele butikken på et titelforsvar til Fabio Jakobsen, men får de folk med i front, er det også muligt, at de lader dem køre deres chance. Det helt store jokerhold er naturligvis Lotto. Logikken ville tilsige, at Arnaud De Lie skulle satse på en spurt, men vi så i dag, at han formentlig går med i angrebene for ikke at risikere at smide løbet væk. Lotto kan derfor ikke ventes at jagte, men det er også et svært løb for De Lie at vinde, hvis han i en lille gruppe til sidst skal afgøre det alene. Så vil han blive angrebet i højre og venstre, og så har han formentlig brug for, at han har folk ved sin side. Det er dog også muligt, for Lotto var ganske stærke i dag.

Jeg tror på, at en spurt kan undgås i år. Vejret er til det, og det skræmmende stærke Jumbo-hold vil gøre alt for at splitte det. Nu hvor vi også skal regne De Lie ind som en hovedaktør i et hårdt løb, bliver det endnu vanskeligere for feltet at få dem hentet. Dels er De Lie selv en motor, og dels kan vi tage Lotto ud af ligningen som et jagtende hold. Der er altid risikoen for, at der kan være spielverderbers, der sætter sig på hjul i en gruppe til sidst, særligt fordi alle er bange for De Lie i en sådan situation, men Jumbo vil formentlig sidde med så mange mand, at der bør være en interesse i at holde den gående. Derudover det ret sandsynligt, at den kan splitte i den direkte sidevind frem mod rundstrækningen, så selv hvis der skabe samling efter bakkerne, kan feltet blive reduceret yderligere - og sidevinden på dette stykke kan også gøre det svært for feltet at jagte, fordi det kan sætte folk af og dermed efterlade færre til at jagte. Det kan sagtens ende med en spurt alligevel, men hvis vi får en spurt, tror jeg på et betydeligt mindre felt end sidste år - mere i stil med 2021 - hvor det vil være en kombination af bakker og vind, der har gjort forskellen.

Efter dagens præstation er det svært ikke at pege på Arnaud De Lie. Jeg havde skrevet, at jeg tvivlede på, at han kunne være med i et hårdt løb, men den forudsigelige blev gjort helt, helt til skamme. Vi så også i Besseges, at han er helt umulig at sætte i sidevind, og da han næppe tør satse på en spurt, synes det givet, at han vil være med i front. Problemet er, at han kan være alene mod en Jumbo-hær, og derfor vinder han formentlig også kun, hvis han har selskab. Det er der dog også en god chance for. Florian Vermeersch imponerede mig i dag, og han vil være mere komfortabel på en rute med lettere stigninger, og hvor vinden vil spille en større rolle. Victor Campenaerts skuffede i dag, men bør stadig med nogen sandsynlighed være med fremme, og det gælder også for den Brent Van Moer, vi har set i år, samt måske Jasper De Buyst, hvis ikke han slog sig voldsomt i dag. Særligt er det dog Vermeersch og Campenaerts, jeg hænger min hat på, og jeg vælger derfor at tro på, at de kan styre løjerne og sikre De Lie en spurtsejr.

Det er klar, at De Lie nok også er den største favorit til en samlet spurt. Man kan diskutere, om det er ham eller Jasper Philipsen, der er hurtigst, men vi så i dag, hvem der er stærkest. De Lie vil have langt større friskhed efter et hårdt løb - med den joker, at han bruger alle sine kræfter undervejs, inden de bliver hentet - og hans problemer i positionskampen vil være mindre i et lille felt, hvor han som minimum bør hav et godt lead-out fra Vermeersch og forhåbentligt også De Buyst. Med andre ord er De Lie favorit i begge mine scenarier, og derfor er han også min samlede favorit. Man kan heller ikke helt afskrive Campenaerts og Vermeersch, der begge - særligt Vermeersch - kan spurte. De vil næppe få chancen, men sidder de med i den hårde finale og dækker de udbrud for ikke at komme på bagkant, kan de måske sidde på hjul og blive slæbt til stregen. Efter i dag bør de dog satse hele butikken på De Lie.

Læs også

LIVE nu: Carapaz sætter tropperne frem inden bjergfinale

Den værste rival må være Jumbo som kollektiv. De har Christophe Laporte til en spurt, men han vinder ikke en samlet spurt mod De Lie og næppe heller Philipsen, heller ikke efter et hårdt løb (selvom han bestemt er podiekandidat). Til gengæld er han helt sikkert med fremme i et hårdt løb, hvor han kan slå næsten alle på stregen. Med andre ord er han den rytter, der har den største chance for at vinde, hvis de i det taktiske spil kan udmanøvrere De Lie. Næststørst chance tilskriver jeg Dylan van Baarle. Det er klart, at han er spurtsvag, men vi ved nu fra tre vilde soloridt, at han bare skal have en millimeter. Dette løb er ofte blevet vundet via den slags solosejre - Asgreen, Stuyven og Jungels er nylige eksempler - og han kan derfor sagtens lave ”The Double”. De øvrige kandidater er Jan Tratnik, der så meget stærk ud i dag, og som også er hurtig, hvorfor han ligner tredjebedste bud, samt en i dag meget stærk Nathan Van Hooydonck og en måske knap så overbevisende Tiesj Benoot . Jeg forventer at se alle fem mand med fremme og klar til at angribe på skift, men de to sidstnævnte vil som Van Baarle få det svært i en spurt mod mange favoritter.

Bora har en meget stærk kandidat i Jordi Meeus. Han er en af de få, der kan vinde den store spurt, for selvom Almeria viste, at De Lie er hurtigere, er forskellen ikke dramatisk, og meget kan være ændret af træthed og positionering. Meeus har været skræmmende stærk på det sidste, særligt med den uhørte 3. plads i Murcia, og jeg vil derfor mene, at han kan vinde både i en stor spurt og i det hårde løb. I begge tilfælde er De Lie en trussel, men også han kan deltage i det taktiske spil. Her bliver hans chancer meget stærkere, hvis han har selskab, og det er bestemt muligt, da Nils Politt, Ide Schelling og Jonas Koch alle sad i første gruppe i dag. Meeus udgik, men det var formentlig for at spare sig til i morgen. Gemmer Meeus sig i feltet, kan de tre andre forsøge at gøre det færdigt i en taktisk finale, hvis de er med i front, hvor jeg særligt vil tilskrive Politt en chance. Alle tre kan spurte, men Politt står med de bedste kort for at komme væk fra de folk, der er hurtigere. Man kan også håbe på, at Marco Haller er med. Han så i hvert fald godt ud i Algarve, men i dag brugte han sine kræfter i et tidligt fremstød.

Bahrain står også med meget stærke kort på hånden. Matej Mohoric bekræftede i dag sin superform, og det gjorde i den grad også Andrea Pasqualon, der blev ofret undervejs til en jagt, men alligevel endte som nr. 8!!! Fred Wright blev også ofret efter et tidligt fremstød, men var uhyre synlig og så stærk ud, mens Jonathan Milan bekræftede potentialet i Van Baarle-gruppen, selvom han var lidt for tung på bakkerne til sidst. Morgendagens løb har lettere bakker, og de bør alle kunne være med i front i det hårde løb. De er tillige alle hurtige og kan deltage i det taktiske spil, og Milan er endda en af de få, der kan drømme om at slå De Lie. Han vil også være en af topkandidaterne i en stor spurt, hvor han med et uhyggeligt stærkt tog måske kan slå De Lie på positionering. Farten er i hvert fald høj, for han slog en vis Dylan Groenewegen i Saudi Tour! Derfor kan han vinde fra begge scenarier.

Ineos var en af dagens skuffelser, og nu er de endda uden Ben Turner, der har brækket albuen. Tom Pidcock var dog ikke ringe, og det vil være en overraskelse, hvis ikke han er med fremme i et hårdt løb sammen med Magnus Sheffield og måske endda Connor Swift, der i dag brugte sit krudt tidligt. De vil glæde sig over vejrudsigtens chance for et hårdt løb, og Pidcock viste i dag, at han kan slå de fleste på stregen, hvis bare han kommer af med De Lie i det taktiske spil. I en stor spurt har han også været på podiet i dette løb i 2021, men det er et scenarium, han ikke vinder fra. For Sheffield og Swift er det vanskeligere at gøre det færdigt, men særligt Sheffield har vist, at han kan spille sine kort rigtigt i et taktisk overtalsspil. Michal Kwiatkowski er for formsvag til at være med i front.

Naturligvis er Jasper Philipsen også et storartet vinderbud. På papiret er han en af de få, der kan slå De Lie, for så sent som sidste efterår var han den hurtigste af de to. Til gengæld har De Lie gjort enorme fremskridt, og vi så i dag, at Philipsen ikke er på toppen. I morgen er løbet lettere, og jeg anser det ikke som helt umuligt, at han vil være fremme i et hårdt løb, men det er nok en spurt, han skal satse på. Her burde han have en reel chance for at vinde, også mod De Lie - særligt hvis sidstnævnte har brugt sine kræfter undervejs. Til et hårdt løb kan holdet håbe, at hurtige Axel Laurance kan sidde med i front. Han mangler nok for meget erfaring, men hans kørsel i Andalusien var bedre og bedre efter en lidt svag start, og hans enorme potentiale gør, at han ikke kan afskrives. Holdet har også Kaden Groves , men han må skulle køre for Philipsen, og det samme gælder for den sidste sprinter, Timo Kielich.

Soudals største chance for at vinde må være i en spurt med Fabio Jakobsen. Hollænderen har haft en skidt sæson, hvor han ikke synes at have fordums fart, men han er stadig en af de få, der kan slå De Lie, som han var hurtigere end i 2022. Hans store fordel er, at han i et samlet felt, også efter et hårdt løb, vil have det i særklasse bedste tog med Yves Lampaert, Casper Pedersen, Davide Ballerini og Florian Senechal. Til gengæld har jeg en frygt for, at han ikke komme med hjem, når løbet her må antages at blive hårdere end sidste år. I det tilfælde har holdet Ballerini som plan B, men selvom han vil have et godt tog, vinder han i dette felt næppe en samlet spurt mod de hurtigste. Til gengæld er han et godt bud i et hårdt løb. Han så stærk ud i dag, og han bør have en god chance for at være med i front i det hårde scenarium, hvor han bare skal af med De Lie for at kunne vinde en spurt, hvad der bestemt er muligt i det taktiske spil. Det samme gælder for ligeledes hurtige Senechal, hvis form i dag var svær at vurdere, fordi løbet blev ødelagt af defekt. Jeg vil også i det scenarium give en god chance til formstærke Pedersen, der i dag betalte prisen for at have arbejdet, men som efter dagens nedtur måske kan regne med mere beskyttelse. Det sidste kort er Lampaert, der var helt usynlig i dag, men som vil være mere komfortabel i et løb med lettere bakker og sidevind. Alle har de den fordel, at de er hurtige og dermed sandsynlige vindere efter en taktisk finale.

I dag fik Alexander Kristoff endelig et godt resultat i Omloop, hvor han altid plejer at skuffe, og det er yderst lovende. Efter et hårdt løb er han altid meget hurtigere end vanligt, og han har i forvejen spurtet usædvanligt godt i år. Det er svært at vinde over De Lie, Philipsen og Jakobsen, men efter et hårdt løb, hvor De Lie har brugt for mange kræfter, er det ikke umuligt for den Kristoff, vi har set i år. Han er endda så god nu, at han måske kan være med i et hårdt løb på denne rute med lettere bakker. Holdets alternativ er Rasmus Tiller, der var genfødt i dag, hvor han var en af de allerbedste på Muren. Han bør være med helt fremme i et hårdt løb, og her har han farten til at gøre det færdigt.

En af de positive overraskelser i dag var Sep Vanmarcke, der trods nylig sygdom og misset træning var med de bedste hjem. Det giver håb om, at han også kan være med i et hårdt løb. Her har han farten til også at gøre det færdigt, hvis det flasker sig i det taktiske spil. Holdets bud på en spurt er Giacomo Nizzolo, der har været genfødt i år, hvor han har kørt nogle gode spurter. Han er også holdbar og har glæde af det hårde løb, men det er trods svært at se ham slå de allerhurtigste, selvom han har god støtte af Vanmarcke.

FDJ kommer med den meget spændende Paul Penhoët som kaptajn. Han mangler noget erfaring, men han er uhyre holdbar og burde have en god chance for at overleve. Han har vist, at farten rækker langt, men han slår næppe De Lie på stregen. Til gengæld er han måske allerede så god, at han kan være i et hårdt løb, for holdet er stærkt til at holde ham fremme i positionskampen. Her vil de også have gode chancer med den meget formstærke Kevin Geniets og Jake Stewart, der må antages som værende endnu mere holdbare, særligt den lovende Geniets, og de er også så hurtige, at de måske kan gøre det færdigt. I dag ofrede de Sam Watson og Lewis Askey, og det vil de nok gøre igen i morgen.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

UAE har Tim Wellens, deri dag bekræftede sin superform. Han vil næsten med sikkerhed være fremme i et hårdt løb, men desværre passer denne rute ham dårligere. Han kan skam godt spurte, men det skal flaske sig i det taktiske spil, hvis han skal vinde. Omvendt er solosejre jo slet ikke usete i dette løb. Til en spurt har holdet Pascal Ackermann, der udgik i dag. Det kan have været for at spare sig, og den Ackermann, vi så i Vueltaen, hvor han var mere holdbar end nogensinde, burde komme med hjem, da han er god i sidevind. Efter sygdommen tidligere på året er jeg bare ikke sikker på formen, og han er i dag heller ikke hurtig nok til at slå de hurtigste. Til det hårde løb har holdet også den stadig mere imponerende Rui Oliveira, der også kan spurte, hvis Ackermann falder fra, og da han er hurtig, kan han i det taktiske spil gøre det færdigt. Det scenarium er også perfekt for Matteo Trentin, der normalt er plan B i en større spurt, som han dog ikke kan vinde, men efter en svag præstation tidligere i år skuffede han fælt i dag, hvorfor optimismen er begrænset.

Total har en ret interessant kandidat i Anthony Turgis. I dag fik han løbet ødelagt af et styrt, men han virkede meget formstærk i Var. Han havde ikke sit bedste 2022, men i 2021 var han en af de bedste i dette løb. Med sin gode spurt kan han også gøre det færdigt i det taktiske spil. Til det hårde løb har de også den stadig mere spændende Dries Van Gestel , der dog i dag bekræftede, at han ikke er på toppen. Efter endnu en katastrofe i dag kommer Peter Sagan næppe med hjem til en spurt, men det bør Edvald Boasson Hagen gøre. Han kan dog ikke vinde den, og det kan plan C, Turgis, næppe heller. Endelig har de den lovende sprinter Jason Tesson, men løbet bør blive for hårdt for ham

DSM har en af løbets jokers i Alberto Dainese. Den lille italiener gør nemlig sæsondebut, og vi aner ikke, hvor han står. Når han endelig klarer positionskampen, er han dog en af de hurtigste i dette felt, og han har også opnået en helt fantastisk holdbarhed. Jeg udelukker ikke, at han kan være med i et hårdt løb, hvor han vil have en reel chance for at gøre det færdigt, men det vil han også i den store spurt, hvis han for en gangs skyld sidder rigtigt i positionskampen. Det er dog også muligt, at de kører en spurt for Casper van Uden, der på sigt burde være god i et løb som dette, men han har skuffet indtil nu  i år og vil mangle noget erfaring til et løb, der formentlig bliver hårdt. Nils Eekhoff viste kortvarigt livstegn i dag, men endte med endnu en skuffelse.

Ag2r er et af de hold, der for alt i verden skal undgå en spurt, og det er nok også muligt. Greg Van Avermaet så bedre ud end ventet i dag, selvom han brugte sine kræfter og ”døde” på muren, og Oliver Naesen sad med i front. Morgendagens løb handler mere om vind og mindre om bakker, og med deres rutine har de en god chance for at være med fremme. Begge kan også deltage i det taktiske spil med en vis spurtstyrke som ballast, og det giver dem også en chance for at gøre det færdigt. Jeg glæder mig også til at se, hvor langt talenterne Bastien Tronchon og ikke mindst formstærke Pierre Gautherat, der imponerede i Var og i disse løb i efteråret, kommer. Ender det i en spurt i en stor gruppe, vil de nok køre for Lawrence Naesen , hvis han mod forventning overlever, men den kan han ikke vinde.

Trek har den tidligere vinder Jasper Stuyven, der imidlertid skuffede igen i dag. Han brugte måske nogle kræfter i sit angreb, men det var problematisk, at han ikke sad i første gruppe. Han er ikke længere hurtig nok til en stor spurt, så hans chance er det hårde løb. Det er klart, at dagens nedtur skaber pessimisme, men i et lettere løb har han en bedre chance. Er han med i front, er han desværre ikke så hurtig som tidligere, men ender han i det taktiske spil i den rette gruppe, kan han gøre det færdigt. Holdet har også Alex Kirsch, Toms Skujins og Bauke Mollema , men sidstnævnte vinder ikke på denne rute. De to andre kan godt være med i et hårdt løb, og særligt Kirsch kan også gøre det færdigt i en spurt efter det taktiske. Ingen af dem har dog virket overbevisende i optakten. Mathias Vacek imponerede i dag, hvor han arbejdede hårdt for holdet, men han må være hjælper.

Movistar har Max Kanter, der bør kunne sidde med hjem til en spurt med den stærke holdbarhed, han har fået. Han har dog slet ikke haft samme fart som sidste år, og derfor vinder han næppe mod de bedste i dette felt. Til det hårde løb har holdet Matteo Jorgenson, der bekræftede sin gode form i dag, men det skal godt nok flaske sig i det taktiske spil, hvis han skal vinde. Med en lettere rute og mere vind kan man også håbe, at Mathias Norsgaard kan være med fremme - særligt hvis han igen går i udbrud - men også han får svært ved at gøre det færdigt. Holdets sidste bud og plan B i en spurt er Ivan Garcia Cortina, men han skuffede igen i dag og har ikke set godt ud i optakten.

Bingoal har Matteo Malucelli, der i 2022 fandt en helt ny fart, som han bekræftede med sin vilde spurt på 2. etape i Saudi Tour. Med den givne vind taler alt for, at han får det for svært, men får vi alligevel et lidt lettere løb som sidste år, har han bestemt en chance. Han vinder trods alt nok ikke i dette felt, men han kan altså komme ret langt i en spurt med god positionering og fin fart.

Cofidis skal satse hele butikken på en spurt, men de får svært ved at vinde. Bryan Coquard bekræftede sin gode form i Var, selvom han fik krampe i spurten på 2. etape. Desværre er han ikke sidevindsstærk, men med hjælp fra Max Walscheid burde han kunne sidde med hjem til en reduceret massespurt. Han slår desværre ikke de hurtigste i en flad spurt. Det er også muligt, at de vil køre for sidevindsstærke Walscheid, men han kan få det meget svært på bakkerne. Det var i hvert fald ham, der spurtede i Almeria, men heller ikke han er hurtig nok til at vinde. Det sikreste kort er nok Piet Allegaert, der viste storform i dag, men også han mangler den fornødne fart, og han er kun plan C i en spurt.

Intermarché skal satse hele butikken på en spurt. Deres foretrukne sprinter er Niccolo Bonifazio, der viste fremragende form på de andalusiske stigninger. Han er dog et svagt kort i sidevinden, og derfor risikerer han at falde fra. Jeg vil blive overrasket, hvis han sidder med hjem, men han imponerede mig i Spanien, og farten bør føre et stykke. Som alternativ har de supertalentet Madis Mihkels, der på sigt med sin holdbarhed er skabt til dette løb, men efter sit styrt i december har han kæmpet med formen. Spørgsmålet er, om han er kommet langt nok nu. Den tredje sprinter er Arne Marit, der var overraskende holdbar i Oman, men jeg regner ikke med at se ham i en gruppe uden Bonifazio. Også den formstærke Dries De Pooter er hurtig og måske mere sikker mand i front, men han kan trods alt ikke vinde en spurt. Holdet har også formstærke Rune Herregodts og Laurenz Rex , men jeg tvivler på, at de vil have erfaringen til at ende i første gruppe i et hårdt løb, hvor de ellers begge har noget fart. Den erfaring har Taco van der Hoorn, der blev hentet til allersidst sidste år, men som spurtsvag er han en usandsynlig vinder.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Arkeas mål må være en spurt, for de har næppe en mand, der kan være med i det hårde scenarium. Her har de endda hele tre sprintere, og deres bedste kort er nok Dan McLay. Han er en af de hurtigste i dette felt og sad med hjem sidste år, men jeg frygter, at løbet i år bliver for hårdt. Han har dog fordel af, at meget af forskellen gøres i vinden, hvor han plejer at være god. Det andet topalternativ til en spurt er David Dekker, der genfandt sin fart i Oman. Han viste dog ikke den store holdbarhed, og jeg tvivler på, at han er blevet robust nok igen til at overleve her. Til gengæld kommer han langt i en spurt, hvos han er der. Den sidste sprinter er det sikre kort. Luca Mozzato er den mest holdbare af de tre, men også den mindst sandsynlige vinder, for han bør ikke have farten til at vinde i dette felt. Clement Russo imponerede i dette løb for nogle år siden, men vi har intet set af den salgs siden.

Astana er reelt uden chance, for Martin Laas kommer ikke med hjem til en spurt, og Luis Leon Sanchez og Yevgeniy Fedorov er næppe med i et hårdt løb. Jaycos eneste chance er et hårdt løb, men Zdenek Stybar og Lukas Pöstlberger skuffede begge stort i dag. Flanders får næppe Milan Fretin eller Ruben Apers med hjem til en spurt. Q36.5 har den genfødte Matteo Moschetti, de var skræmmende hurtig, da han med sin lange spurt vandt i Almeria, men særligt med den givne vind synes det helt umuligt, at han overlever, og Alessandro Fedeli er formsvag. Human Powered Healt får næppe nogen med hjem, men får vi et lidt lettere løb som sidste år, kan det måske lykkes for Stanislaw Aniolkowski, der dog ikke vinder en spurt i dette felt.

BEMÆRK: Den endelige startliste er ikke klar, og der kommer altid mange ændringer efter Omloop. Optakten opdateres, når den foreligger.

OPDATERING: Kristoffs chancer styrkes yderligere af udtagelsen af Søren Wærenskjold, der har vist sig som en sublim lead-out man og også kommer langt på denne rute, hvor han dog må antages at være hjælper. Til gengæld må De Lie undvære forslåede De Buyst.

OPDATERING 2: Den endelige startliste er kommet og har kun beskedne ændringer. Mest markant er afbuddet fra Geniets. Derudover kommer Rex og Sanchez ikke til start. Soudal har udtaget Jannik Steimle, der i princippet kunne være et kort i et hårdt løb, men han må være hjælper.

OPDATERING 3: Ved en fejl har jeg noteret Pidcock og Campenaerts som deltagere. Det er en beklagelig kikser. De deltager ikke. Det svækker De Lies chancer i et hårdt løb, hvor han bliver lettere at isolere.

***** Arnaud De Lie

**** Christophe Laporte, Jordi Meeus

*** Jonathan Milan, Dylan Van Baarle, Matej Mohoric, Jasper Philipsen, Fabio Jakobsen

** Alexander Kristoff, Davide Ballerini, Andrea Pasqualon, Fred Wright, Jan Tratnik, Tiesj Benoot, Nathan Van Hooydonck, Rasmus Tiller, Casper Pedersen, Florian Senechal, Sep Vanmarcke, Giacomo Nizzolo, Paul Penhoët, Tim Wellens, Anthony Turgis, Alberto Dainese, Pascal Ackermann

* Greg Van Avermaet, Oliver Naesen, Yves Lampaert, Magnus Sheffield, Jasper Stuyven, Søren Wærenskjold, Max Kanter, Bryan Coquard, Max Walscheid, Axel Laurance, Jake Stewart, Nils Politt, Rui Oliveira, Marco Haller, Matteo Jorgenson, Niccolo Bonifazio, Dan McLay, David Dekker, Piet Allegaert, Luca Mozzato, Edvald Boasson Hagen, Madis Mihkels, Casper van Uden, Florian Vermeersch, Ivan Garcia Cortina, Rune Herregodts, Dries Van Gestel, Jason Tesson, Peter Sagan, Stanislaw Aniolkowski, Matteo Moschetti, Connor Swift

Danskerne

Hos Soudal bør Casper Pedersen måske kunne komme i spil til et resultat, hvorfor han er omtalt ovenfor.  Hos Jayco, der er uden mange chancer, bør Christopher Juul have frihed til at jagte udbrud. På Movistar skal Mathias Norsgaard støtte Max Kanter, Ivan Garcia Cortina og Matteo Jorgenson, men som i dag kan han med sin gode form komme langt ved at gå i udbrud igen. Hos Uno-X skal formstærke Louis Bendixen støtte Alexander Kristoff og Rasmus Tiller, og hos Bingoal skal Alexander Salby formentlig støtte Matteo Malucelli.

Seneste udgaver af løbet

Du kan gense Fabio Jakobsens sejr fra 2022, Mads Pedersens sejr fra 2021, Kasper Asgreens sejr fra 2020, Bob Jungels’ sejr fra 2019, Dylan Groenewegens sejr fra 2018, Peter Sagans sejr fra 2017, Jasper Stuyvens sejr fra 2016, Mark Cavendishs sejre fra 2015 og 2012 samt Tom Boonens sejr fra 2014.

STREAM DROME CLASSIC OG KUURNE-BRUXELLES-KUURNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE