Optakt: La Tropicale Amissa Bongo

Løbets rolle og historie

Af historiske og ikke mindst økonomiske årsager har den relativt ressourcekrævende cykelsport længe været en næsten udelukkende europæisk sport. Først relativt sent kom australiere, nordamerikanere og sydamerikanere, primært colombianere, ind i billedet, og vi skal helt frem til de seneste år for at finde de første fremtrædende asiater på den fineste scene.

De samme kontinenter har med den stigende udbredelse også langsomt fået opbygget en fin løbsserie. USA har længe været med på beatet, Australien har siden skabelsen af Tour Down Under sidst i 90erne fået sin helt egen, meget tidlige plads på kalenderen, og Asiens løbsscene bliver stadigt rigere, efterhånden som særligt antallet af kinesiske etapeløb fortsætter med sin hastige vækst. De tre verdensdele er da nu også alle med på WorldTouren, ikke mindst fordi UCI har gjort det til en topprioritet at udbrede sporten til nye egne.

Afrika halter imidlertid stadig efter, men langsomt begynder også vore sydlige naboer at blande sig. De i afrikansk sammenhæng relativt velstående sydafrikanere var ikke overraskende først langt fremme, og i de senere år har særligt også Eritrea og en stribe nordafrikanske nationer markeret sig. Dimension Data har i flere år været en del af WorldTouren og har det som en væsentlig nation at give afrikanere chancen på højeste niveau, og faktisk har det bidraget til, at afrikanerne, hvad professionelle ryttere angår, langt overgår asiaterne.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Til gengæld halter det kraftigt med løbsscenen, der slet ikke er fulgt med udviklingen på ryttersiden. Det er ikke blot dyrt, men kræver også en vis infrastruktur at arrangere et stort cykelløb, og det har lagt sine naturlige begrænsninger på mulighederne. ASO forsøgte sig for efterhånden en del år siden med etableringen af Tour du Faso i Burkina Faso, ligesom Tour de Rwanda i de senere år har gennemgået en rivende udvikling, der har givet det kurs mod måske at blive Afrikas første WorldTour-løb i en ikke alt for fjern fremtid.

Det er imidlertid et overraskende land, der har ageret frontrunner i de senere år. Selvom Gabon ikke har én eneste rytter, der formår at blande sig fremme selv på den relativt beskedne afrikanske scene, har landet nu siden 2006 haft kontinentets førende cykelbegivenhed. Den går under det mundrette navn La Tropicale Amissa Bongo og blev etablereti 2006 til øre for Amissa Bongo, datteren af landets præsident, Omar Bongo. Allerede fra start fik det ganske prominent deltagelse, idet landets franske rødder gjorde det muligt at tiltrække selv de største franske hold, og faktisk blev debutudgaven vundet af en WorldTour-rytter i form af finnen Jussi Veikkanen, der indledte en serie med FDJ-sejre i løbets første fire år.

Løbets succes skyldes ud over de nære forbindelser til cykelstormagten Frankrig også en kalendermæssig fordelagtig placering i januar, hvor mange hold jagter løbskilometer i et mere behageligt klima. Det kan Gabon sagtens tilbyde, og da løbet efter afrikansk standard tillige er velorganiseret, er mange franske hold vendt tilbage år efter år, også med ganske prominente navne. Desværre har ikke mindst kravet om deltagelse i Tour Down Under betydet, at de franske WorldTour-hold ikke længere deltager, men løbet er fortsat en næsten helt fast bestanddel af kalenderen for de bedste franske prokontinentalhold, hvilket næsten giver garanti for deltagelse af ryttere med Tour de France-erfaring.

I det lys er det da heller ikke overraskende, at det næsten hver gang er endt med sejr til en rytter fra et fransk storhold, og selvom de bedste afrikanske kontinentalryttere altid er med fremme, har de lokale helte haft svært ved at få skovlen under stjernerne. Særligt Direct Energie, der med Natnael Berhane i 2014 sikrede løbet sin første afrikanske vinder, har taget for sig af retterne, men to gange er det faktisk lykkedes for afrikanske kontinentalryttere at ende øverst på podiet. Den første var Rafaa Chtioui i 2015, og senest skete det sidste år, hvor Joseph Areruya var stærkeste mand.

Løbet forsøgte sig uden succes kortvarigt med en ny kalenderplacering i foråret, men det var slet ikke en succes at placere det på en tid, hvor konkurrencen i Europa er enorm. Derfor er man nu tilbage på placeringen i anden halvdel af januar, hvor det også i 2019 har haft succes med at tiltrække særligt franske storhold. Således vil Arkea-Samsic, Vital Concept og Direct Energie alle blande sig med feltets mange afrikanske landshold, og denne gang er der såmænd også italiensk deltagelse fra det så globale Androni-mandskab, der stadig har til gode for alvor at slå igennem i Afrika. Det helt store scoop er denne gang deltagelsen af sprinterikonet André Greipel, der såmænd har valgt Gabon som scenen for sin debut i Arkea-trøjen.

Sidste års løb blev vundet af et af kontinentets mest lovende talenter, da Joseph Areurya satte stjernerne til vægs. Sammen med Nikodemus Holler, Damien Gaudin og Ilya Koshevoy kørte rwanderen væk fra feltet på den vigtigste etape, og i den efterfølgende firemandsdyst viste han sig som stærkeste mand foran Holler og Gaudin. Areryuas Delko-mandskab er ganske vist ikke til start, men den forsvarende vinder vil forsøge at genvinde titlen som del af det rwandiske landshold. Han er igen oppe mod Gaudin, der er en del af et stærkt Direct Energie-hold, men Holler og hans Bike Aid-mandskab er til gengæld ikke med denne gang.

Ruten

Afrika er bestemt ikke et fladt kontinent, men det er ikke lige bjergrigt overalt. Gabon er placeret i en af kontinents fladere egne, og derfor er Tropicale Amissa Bongo ofte et sandt sprinterparadis. Den store niveauforskel mellem de afrikanske hold og de professionelle mandskaber har ofte skabt underholdende cykelløb med mange udbrudssejre og overraskende stor udskilning, men grundlæggende er der tale om et fladbaneløb stort set udelukkende bestående af flade etaper. Arrangørerne forsøger dog ofte at give lidt ekstra krydderi til finalerne, hvoraf flere som regel byder på småbakker, der giver puncheurs og klassikerryttere gode chancer.

Sådan er det også i 2019, hvor ruten er ganske traditionel og ligner det, vi kender fra tidligere udgaver. Der venter således syv næsten helt flade etaper, hvor et par af dem dog har bakker mod slutningen, og den ene endda slutter på toppen af en lille stigning. Sprinterne burde have rig lejlighed til at boltre på især 2., 4. og 7. etape. Rundstrækningerne på 5. og 6. er ikke helt flade og har bakker, der måske kan bruges til angreb, men som udgangspunkt er også de for sprinterne.

De vigtigste dage kommer først i løbet, og det handler om at være helt klar fra start, når det på 1. etape går løs med det, der ligner kongeetapen. Her sluttes der nemlig på en 2,7 km lang stigning med en gennemsnitlig stigningsprocent på 5,55%, og derfor kan den meget vel vise sig at blive helt afgørende i kampen om den samlede sejr. Også 3. etape har en stigning med top bare 1500 m fra mål, og derfor ligner det, at puncheurs atter skal slås om sejren i et løb, der altid er helt tæt.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

1. etape

La Tropicale Amissa Bongo er først og fremmest et løb for sprintere, men puncheurs har som regel også haft sine muligheder, der ofte har gjort dem til favoritter til den samlede sejr. Sådan kunne det meget vel også blive i år, for allerede på 1. etape venter en rute, der burde tiltale lige netop den ryttertype. Her skal der nemlig sluttes på toppen af en kort stigning i Moanda, og derfor vil vi sikkert fra start få en fornemmelse af, hvem der kan vinde samlet.

I alt skal der tilbagelægges bare 100,9 km mellem Bongoville og Moanda, og de fører stort set hele dagen i en stik vestlig retning. Terrænet er indledningsvis fladt med indlagte spurter efter hhv. 14 og 32,5 km, men bliver midtvejs mere kuperet to kategoriserede stigninger (hhv. 6,8% over 1,1 k og 5,7% over 700 m) med toppe efter hhv. 43 og 64,5 km. Dernæst venter den sidste spurt efter 73 km, inden det går mod nordvest via en længere opkørsel frem til en fladere del, der dog byder på dagens sidste kategoriserede stigning (3,7 km, 1,7%) med top 13,5 km fra stregen. Herefter flader det igen ud, inden man til slut rammer den 2,7 km lange målbakke, der stiger med 5,55% i gennemsnit, hvorefter det flader ud på de sidste 800 m i en finale, der byder på en let bugtende vej med et blødt hårnålesving lige efter den røde flamme.

Etapen byder på i alt 1289 højdemeter.

Allerede fra start vil vi få en klar fornemmelse af, hvem der kan begå sig i kampen om klassementet. Den sidste stigning vil sandsynligvis være for hård for alle sprinterne, og i stedet vil det være de eksplosive typer, der vil skulle slås om sejren. Der vil utvivlsomt opstå huller i finalen, og sammen med bonussekunder kan de blive ganske afgørende, når regnskabet efter syv dage skal gøres op.

Moanda var senest målby i 2015, hvor Rafaa Chtioui lagde grunden til sin samlede sejr ved at køre alene hjem fra et langt udbrud. I 2010 var Nicolas Rousseau hurtigste mand i et udbrud, mens Maxime Vantomme vandt puncheurspurten i 2008.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

2. etape

Mens 1. etape ventes at være for hård for sprinterne, burde de hurtige folk kunne komme til fadet dagen efter. 2. etape byder egentlig på flere højdemeter end åbningsetapen, men over en betydeligt længere distance, og denne gang er finalen flad. Derfor kunne meget tyde på, at tirsdagen vil være første chance for at se blandt andre André Greipel og Niccolo Bonifazio folde sig ud i nye farver.

I alt er der 169 km på programmet, og de fører feltet fra Franceville til Okondja. Efter et kort stykke, der fører mod vest og stiger med 5,0% over 3 km og leder op til den første bjergspurt efter 4 km, snor man sig mod nord det meste af dagen. Terrænet er sjældent helt fladt, men stigningerne er af ganske undseelig størrelse, og det er således kun to, der er kategoriserede. De har top efter hhv. 66 og med 13,5 km igen og stiger med hhv. 2,5% over 1,2 km og 2,3% over 2,2 km. Derudover er der indlagte spurter i fladlandet efter hhv. 37, 89,5 og 134 km. Efter sidste bjergspurt falder det hovedsageligt ned mod de sidste 3 flade kilometer, der byder på en blød kurve med 500 m igen.

Etapen har i alt 1607 højdemeter.

Flade etaper i Tropicale Amissa Bongo ender ikke altid i en massespurt, men med tanke på, at dette er første chance for særligt Greipel og Bonifazio, må man formode, at interessen i en spurtafgørelse er stor. Intet er givet i det afrikanske løb, men mon ikke vi kan se frem til en massespurt i Okondja?

Okondja har ikke tidligere været målby for løbet.

3. etape

Efter en enkelt dag med en flad finale kan der meget vel atter blive plads til puncheurtyperne allerede på 3. etape. Således venter der også på 3. etape en lille bakke i den absolutte finale, og selvom det denne gang flader ud mod slutningen, ligner turen til Franceville en chance for klassikerrytterne til at gå efter yderligere bonussekunder.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

I alt skal der tilbagelægges bare 98 km mellem Léconi og Franceville, og de er ganske enkle. Hele dagen rejser man nemlig stik vest, mens man snor sig ad de kringlede, men næsten helt flade veje. Den første halvdel af etapen er en anelse mere kuperet og byder efter den første spurt, der kommer efter 26 km, på to små bjergspurter efter hhv. 31 og 39,5 km - bakker, der sigger med hhv. 4,3% over 1800 m og 4,4% over 600 m. Dernæst flader det ud, mens man passerer de to sidste spurter, der kommer efter hhv. 53,5 og 81 km, inden man kører frem til finalen. Her venter dagens sidste bjergspurt, der over 1600 m stiger med 5,1% og har top bare 1500 m fra mål. Herefter flader det ud i en afslutning, der efter bakken byder på et skarpt sving med godt 1 km igen.

Etapen byder i alt på 983 højdemeter.

Etapen minder på mange måder om den første, men denne gang er det lidt mere åbent, hvem der kan være med fremme. De mest holdbare sprintere er ikke helt uden chancer for faktisk at komme med til toppen af bakken, og er der tid til at komme sig, vil de kunne slå til i en spurt. Mest sandsynligt er det dog, at vi atter vi se puncheurs og klassikerspecialister skulle slås om sejren.

Franceville blev senest besøgt i 2017, hvor Tony Hurel tog en spurtsejr i byen. Det samme gjorde Rafaa Chtioui i 2015 og Yoann Gene i 2012. Julien Loubet slog David Moncoutie i en tomandsspurt i 2010, Jamie Ball kørte alene hjem i 2009, og Rony Martias var hurtigst i en lille gruppe i 2008.

4. etape

Hvis sprinterne fandt 3. etape for svær, burde de med sikkerhed få en chance torsdag. Her venter nemlig en af løbets allerletteste etaper, når feltet rejser til Oyem på en rute, der ikke byder på mange højdemeter. Derfor har en sulten André Greipel utvivlsomt sat kryds ved netop denne dag.

Etapen fører feltet over 122 km fra Mitzic til Oyem og er også meget enkel. Hele dagen går det nemlig mod nordøst eller nord ad stort set lige og flade veje. Der venter to bjergspurter efter hhv. 22 (1,0 km, 2,3%) og 68 km (1,3 km, 6,5%) samt indlagte spurter efter hhv. 33 km og 92,5 km, men derudover er der ingen udfordringer. Efter 113 køres den sidste spurt ved første passage af målstregen, hvorefter etapen afsluttes med en omgang på en flad rundstrækning i målbyen. Den er stort set uden sving, og der er derfor kun bløde kurver på de sidste 3 km, den sidste med 500 m igen.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Etapen byder på i alt 918 højdemeter.

Årets sprinterfelt er meget stærkt, og et af formålene for de hurtige folk er at teste formen. Det virker derfor usandsynligt, at de ikke vil gå efter sejren på denne etape, hvor klassementet dog kan komme i spil i den sidste spurt, der byder på værdifulde bonussekunder.

Oyem blev senest besøgt sidste år, hvor Rinaldo Nocentine slog Zemenfes Solomon i en stigende spurt. Adiren Petit var hurtigst i 2016, og det samme var Jerome Baugnies i 2014. Nacer Bpuhanni var hurtigst i en lille gruppe i 2011, Manuel Cardoso vandt en massespurt i 2009, og Sebastien Hinault var hurtigst i 2007.

5. etape

Sprinterne har altid haft rig mulighed for at boltre sig i det afrikanske etapeløb, og det vil de også have i år. Efter torsdagens helt flade etape venter der nemlig en næsten tro kopi fredag. Heller ikke her bydes der på væsentlige terrænmæssige udfordringer, og det ligner derfor en lækkerbisken for de hurtige folk.

I alt skal der tilbagelægges 126 km, der fører feltet fra Bitam til Mongomo. Fra start kører man mod nordvest frem til dagens første spurt, der kommer efter 23,5 km. Herfra går det mod syd stort set hele dagen via først en spurt efter 37 km og dernæst to bjergspurter, der kommer efter hhv. 43 km (800 m, 3,1%) og 58,5 km (1,0, 1,2%). Derfra går det videre gennem fladlandet frem til målbyen, hvor målstregen krydses for første gang i forbindelse med den sidste spurt efter 106 km. Etapen afsluttes nu med to omgange på en 10 km lang rundstrækning, der byder på et par småbakker, inden den sidste kilometer falder ganske kraftigt. Der er en del sving, hvoraf det sidste kommer med bare 500 m igen.

Etapen byder på i alt 863 højdemeter.

Læs også

Vidunderbarn lykkedes med sit ”første udbrud i karrieren”

Den sidste rundstrækning kan være lidt svær at læse. Løbsbogen viser nogle ganske stejle bakker, der dog ikke kan bakkes op af GPS-data. Generelt er det en meget let etape, og selvom bakkerne måske kan bruges til angreb, ligner det endnu en sprinteretape.

Mongomo har ikke tidligere været benyttet som målby i løbet.

6. etape

Efter to næsten helt flade etaper fornægter Gabons lidt kedelige topografi sig heller ikke på 6. etape. Her venter nemlig endnu en næsten helt flad rute, der også er uden væsentlige udfordringer. Denne gang har arrangørerne dog forsøgt sig med lidt ekstra krydderi i form af en lille bakke i finalen, og den kan måske skabe lidt variation i sprinteropgørene.

Etapen er i alt 107 km lang og fører feltet fra Bitam til Oyem, der også var målby for 4. etape. Også her er der tale om en meget enkelt rute, der først fører feltet igennem fladlandet mod sydvest op over en kategoriseret stigning (0,7 km, 5,0%), der har top efter 9 km, og videre frem til den første spurt, der er placeret efter 32 km. Herfra går det mod syd ad flade veje forbi den anden spurt, der kommer efter 68 km, og op over dagens anden stigning (1,0 km, 5,8%), hvis top rundes efter 81 km.

Målstregen krydses efter 81 km i forbindelse med den sidste spurt, hvorefter etapen afsluttes med to omgange på en 13 km lang rundstrækning. Den byder på samme lille bakke (1,0, 5,8%) som tidligere bare 2 km fra mål, men er derudover næsten helt flad. Det falder ned til den røde flamme, hvorefter det flader ud på den sidste kilometer. Det sidste sving kommer med bare 600 m igen, hvorefter der venter en blød kurve 150 m fra stregen i den tekniske finale. Der er bjergpoint på bakken også ved den anden passage på første af de to omgange.

Etapen byder på i alt 908 højdemeter.

Læs også

Geraint Thomas skal stå i spidsen til årets Giro d’Italia

Med udsigt til en massespurt på sidste etape kan dette være sidste chance for de klatrestærke folk til at gøre en forskel. Den sidste bakke kommer sent nok til at kunne bruges som afsæt for et angreb, og det kan bestemt ikke udelukkes, at den vil sætte hurtige folk ud af spillet. De hårdføre sprintere er dog heller ikke uden chance, og der er således lagt op til en ganske åben etape.

Oyem blev senest besøgt sidste år, hvor Rinaldo Nocentine slog Zemenfes Solomon i en stigende spurt. Adiren Petit var hurtigst i 2016, og det samme var Jerome Baugnies i 2014. Nacer Bpuhanni var hurtigst i en lille gruppe i 2011, Manuel Cardoso vandt en massespurt i 2009, og Sebastien Hinault var hurtigst i 2007.

7. etape

Mange nationale etapeløb slutter med en flad etape med afsluttende omgange på en rundstrækning i landets hovedstad. Den tradition følger man også i Tropicale Amissa Bongo, hvor der er lagt op til en helt klassisk afslutningsetape søndag. Her slutter det hele på en runde i Libreville, og selvom der er lagt op til endnu et sprinteropgør, er der faktisk en lille bakke, der måske kan bruges til angreb.

I alt skal der tilbagelægges 133,2 km, der fører feltet fra Zes de Nkok til Libreville, der ligger helt ude ved kysten. Fra start kører man mod vest igennem fladt terræn, hvorefter man i udkanten af hovedstaden kører mod nordvest ud til kysten, der rammes nord for storbyen. Her følger man den flade kystvej mod nordvest frem til en flad rundstrækning, der tilbagelægges en enkelt gang, inden det af samme vej går tilbage mod sydøst. Her slår man en bue udenom Libreville ved at fortsætte mod sud ned til kysten, hvorefter man endelig kører ind til centrum mod nordvest via den flade kystvej.

I hjertet af Libreville rammer man den afsluttende 5,8 km lange rundstrækning, der skal tilbagelægges i alt 10 gange. Den byder først på en 300 m lang bakke, der stiger med 3,3% og har top med 5 km igen. Herefter stiger det let, indtil de sidste 2 km er let faldende. På de sidste 3 km er der bløde sving med 2500, 2000 og 500 m igen. Der er bjergpoint på spil på bakken på 1. og 5. omgang, og der er indlagte spurter på målstregen efter 3., 6. og 8. omgang.

Etapen byder på i alt 810 højdemeter.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Selvom der er en lille bakke på rundstrækningen, er der tale om en klassisk afslutningsetape, der med 99% sikkerhed ender i en sidste massespurt. Det betyder dog ikke, at klassementet ikke kan komme i spil, for både på stregen og i de indlagte spurter er der vigtige bonussekunder på spil. Er det som tidligere år tæt i toppen, kan noget således måske forandres også på løbets allersidste etape.

Libreville er naturligvis blevet besøgt hvert eneste år, ofte endda flere gange. Det har givet sejre til Brenton Jones (2018), Meron Abraham (2017), Olkesandr Golovash (2017), Yauheni Hutarovich (2016, 2015 og 2009), Frederique Robert (2014), Gert Dockx (2013), Fabian Schnaidt (2012), Natnael Berhane (2011), Michael Reihs (2010), Jean-Luc Delpech (2008), Stefan Heiny (2007), Jimmy Engoulvent (prolog, 2007), Michael Blanchy (2006) og Frederic Gruesdon (prolog, 2006).

Favoritterne

Tropicale Amissa Bongo er et af de absolut sværeste løb at forudsige. I tidligere udgaver har vi nemlig set, hvordan den ret store spredning i niveauet har betydet, at løbet har været meget vanskeligt at kontrollere. Ofte har et udbrud kunnet køre hjem på en ellers ikke specielt vanskelig etape, og herefter har de deltagende ryttere kunnet afgøre løbet mellem sig. 

I de senere år er det blevet en anelse mere kontrollere, sandsynligvis som følge af deltagelse af større navne og større styrke fra de afrikanske hold, men man skal stadig passe på med at forvente det samme her som i Europa. Her ville en så flad så rute, som den man finder i Gabon, som regel betyde, at det hver gang samles til slut, men det er slet ikke altid tilfældet i det afrikanske løb.

Det er derfor ikke helt let at vide, hvad vi skal forvente at årets udgave. Det hele kompliceres yderligere af, at holdene blot består af seks ryttere og derfor har sværere ved at tage kontrol, og ikke mindst af, at det for alle er årets første løb, hvorfor formniveauet ikke blot er svingende, men også for rytterne selv temmelig ukendt. Det gør det samtidig til lidt et lotteri at forsøge at forudsige vinderen, for når vi skal vurdere formen, kan vi alene bruge tidligere sæsoner og traditioner som målestok.

I år kan man imidlertid forvente, at det hele bliver lidt mere kontrolleret end tidligere. André Greipel og Niccolo Bonifazio gør nemlig debut for hhv. Arkea-Samsic og Direct Energie, og deres hold er derfor primært til start for at teste lead-outs og jagte spurtsejre. Det burde betyde, at i hvert fald de flade etape tirsdag, torsdag og søndag ender i massespurter, og der burde også være ræson i at gå efter sejre fredag og lørdag, hvor der måske nok er bakker i finalen, men hvor hårdføre sprinter vil have en chance.

Læs også

Sådan vandt dansk stortalent for anden dag i træk

Det betyder også, at der potentielt kan scores ret mange bonussekunder for løbets to topsprintere, og det burde give dem en lille chance for også at blande sig i kampen om den samlede sejr. Spørgsmålet er, hvor meget tid de vil tabe på 1. etape og måske også på 3. etape, der ligeledes ligner en sag for puncheurs. Åbningsetapens målstigning er måske ikke specielt stejl, men knap 3 km med 5-6% burde trods alt være nok til at sætte sprinterne definitivt ud af spillet.

Nøgleetapens tidlige placering vil også bidrage til at skabe kontrol. Den vil nemlig betyde, at etapevinderen vil have ret gode chancer for at vinde samlet, og det giver incitament til at forhindre overraskende udbrud i at holde hjem. Vi forventer derfor, at 1. etape vil blive afgjort af løbets puncheurs, der herefter vil skulle slås om den samlede sejr i et knivskarpt opgør på sekunder, hvor de indlagte spurter meget vel kan komme i spil. De vil samtidig kunne gøre sig gældende i finalerne igen på 3. etape og måske også på 5. og 6. etape, og vi venter os således, at løbet vil blive vundet af en eksplosiv afslutter, der meget vel kan have lagt grunden til sejren ved at vinde 1. etape.

Det får os til at pege på den forsvarende vinder Joseph Areruya som vores favorit. Rwanderen vandt på fornemste vis sidste år og har også med sejr i det stærkt besatte Tour of Rwanda vist, at han er et af Afrikas helt store talenter. Det er blevet belønnet med en professionel kontrakt hos Delko, men rytteren, der også har vundet en etape i Baby-Giroen, er her til start for det rwandiske landshold. Der er næppe tvivl om, at han vil gøre alt for at gentage sidste års sejr og har løbet som et mål, og han må derfor formodes at være ganske velforberedt. Han er en glimrende puncheur og burde derfor have ganske gode forudsætninger for at vinde den indledende kongeetape og gøre sig gældende i de øvrige halvhårde finaler. Formodningen om god form samt en rute, der passer ham, gør ham til vores favorit.

Var løbet afviklet senere på året, havde vi sat pengene på Andrea Vendrame. Den talentfulde italiener er løbets måske bedste puncheur, hvilket han i sine to år som professionel flere gange har vist i Europa. Nu er han imidlertid utvivlsomt ikke i topform endnu, og derfor er det tvivlsomt, om han allerede nu er i stand til at slå til i et løb, hvor mange afrikanere er i topform. Omvendt er modstanden alt andet end skræmmende, og Androni har tradition for at lægge stærkt fra land. Er han i god form, burde Vendrame være manden, der skal slås på denne rute.

Blandt sprinterne er det nok særlig værd at holde øje med Youcef Reguigui. Efter årene på Dimension Data har han sin niche som lidt af vindermaskine i Afrika, hvor han sidste år tog et hav af sejre. Han vil utvivlsomt være topmotiveret til dette løb, der burde passe ham ganske godt. Ikke blot er han hurtig nok til at gå efter bonussekunder på de flade etaper, han har også med sin flotte kørsel på kongeetapen i Langkawi for et par år siden vist sig som meget holdbar på stigningerne. Dermed kan han nok holde sig til også på 1. etape. Kan han begrænse tabet her - og måske endda gå efter sejren - kan han med et par gode spurter senere i løbet, meget vel ende øverst på podiet.

Blandt de spændende afrikanere finder vi også Metkel Eyob, der med flot kørsel tidligere har sikret sig en plads som stagiaire på Dimension Data, er blevet nr. 2 i Tour of Rwanda og har været helt fremme ved de afrikanske mesterskaber. Eritreeren har sin fore på stigningerne og har også et udmærket punch, og derfor burde han være i sit es på denne rute. Også for ham gælder, at formen er usikker, men i et stort løb i Afrika må han formodes at have ambitioner om at gå efter sejren.

Arkea-Samsic er her primært for at køre spurter med Greipel, men de har også Laurent Pichon til klassementet. Den franske veteran er specialist i bakkespurter, og derfor er det en rute, der er som skræddersyet til ham. Spørgsmålet er bare, hvad formen rækker til. Efter drømmeåret i 2017, hvor han tog et hav af sejre i Frankrig og vandt Coupe de France samlet, tog han den nemlig med ro i starten af 2018, hvor han heller aldrig fandt topformen. I dette løb ligner han dog på papiret en af de bedste puncheurs, og han burde være en af topfavoritterne, hvis han er i bedre form end ventet.

Androni har ud over Vendrame også Matteo Busato, der skal forsøge at genrejse karrieren efter et katastrofalt 2018. Om det kan ske hos hans nye hold, bliver spændende at se, og her får han sin første chance for at komme tilbage på sporet. Han er ikke så eksplosiv som Vendrame og kan næppe gøre sig håb om mange bonussekunder i indlagte spurter. Til gengæld er 1. etape så hård, at han med sine klatreevner her burde kunne gøre en løbsafgørende forskel, hvis han endelig har den form, han havde for to år siden.

Androni har generelt et stærkt hold, der også tæller Marco Frapporti. Italieneren er kendt som en loyal hjælper, men af og til viser han også sin styrke selv. Han er ganske stærk i let kuperet terræn og har samtidig en glimrende spurt. Er han allerede nu i form - og det er han ofte tidligt på sæsonen - burde 1. etape ligge ganske fint til ham. Samtidig er han hurtig nok til også at jagte bonussekunder i de indlagte spurter, og det giver ham gode kort på hånden.

Læs også

Se Lunds reaktion på ny sejr

Sidste år vandt Samuel Mugisha Tour of Rwanda, og det burde være en god indikation på, at der er grund til have forventninger til den talentfulde rwander. I hvert fald er han helt sikkert en af de allermest lovende afrikanere, og han fik sidste år stor erfaring i mange store europæiske U23-løb. Også for ham gælder, at løbet her må være et stort mål, og sammen med Arreuya vil han udgøre en ganske farlig duo på det meget stærke rwandiske landshold.

Kan Adrien Petit tage sin anden sejr i løbet? Det kan man faktisk ikke helt udelukke, for franskmanden er ikke helt uden chancer på 1. etape. Vi formoder, at bakken er lidt for hård, men er han i form, er det ikke n uoverstigelig udfordring for klassikerspecialisten, der her ellers primært skal køre lead-out for Bonifazio. En god præstation på 1. etape burde kunne bringe ham i position til at gå efter den samlede sejr, der kan opnås ved også med den gode spurt at jagte bonussekunder undervejs.

Løbets store stjerne er naturligvis André Greipel, men han kan nok få svært ved at vinde samlet. En Greipel i topform burde måske kunne begrænse tabet på 1. etape, men selvom han altid er i form fra sæsonstart, har det ofte knebet lidt på stigningerne. Derfor tror vi slet ikke, at klassementet er et mål for den store tysker, men helt afskrive ham kan man ikke. Scorer han et hav af bonussekunder undervejs, kan han med en god præstation mandag måske alligevel tage den samlede sejr.

Lidt af det samme kan siges om Niccolo Bonifazio, der er løbets anden topsprinter. Også han klatrer slet ikke dårligt, når han er i form, men det er bare meget tvivlsomt, om han allerede er det i januar. Vi tror derfor, at også han kommer til kort på 1. etape, men som for Greipel gælder, at det kan lade sig gøre at vinde samlet, hvis han er bedre forberedt end ventet. I så fald skal han blot score en masse bonussekunder med brug af det, der ligner løbets bedste tog.

Vital Concept har i Lorrenzo Manzin en holdbar sprinter, men til gengæld klatrer han kun godt, når han virkelig er i form. Det vil være en overraskelse, hvis han er det i årets første løb. Til gengæld har også han så godt et tog, at han burde have gode chancer for at sikre sig en del bonussekunder. Holdets anden hurtige mand, Jeremy Lecroq, er et endnu bedre bud på 1. etape, men til gengæld betyder hans rolle som lead-out man, at han næppe henter tilstrækkeligt med bonussekunder.

Blandt afrikanerne er det også værd at fremhæve Azzedine Lagab , der altid er med helt fremme i de afrikanske løb, og senest blev nr. 4 i Tour of Rwanda, ligesom han har vundet et hav af etapeløb på kontinentet. Også det tidligere afrikanske ikon, Daniel Teklehaimot, burde have en god chance, selvom det er meget længe siden, vi har set noget fra det fortabte talent, der efter nogle katastrofale år står helt uden professionel kontrakt. Endelig kan man nok have visse forventninger til Bonaventure Uwizeyimana og Abderahmane Mansouri.

Andre lovende afrikanere er Jean Cloude Uwizeye, Henok Mulbrhan, Isiaka Cissé, Didier Munyaneza, Clovis Kamzong, Mathias Sorgho, men det vil være en overraskelse, hvis de vinder.

***** Joseph Areruya

**** Andrea Vendrame, Youvef Reguigui

*** Metkel Eyob, Laurent Pichon, Matteo Busato, Marco Frapporti, Samuel Mugisha

** Adrien Petit, André Greipel, Niccolo Bonifazio, Lorrenzo Manzin, Jeremy Lecrocq, Azzedine Lagab, Daniel Teklehaimanot, Bonawenture Uwizeyimana, Abderahmane Mansouri

* Matteo Spreafico, Jean Cloude Uwizeye, Henok Mulbrhan, Isiaka Cissé, Didier Munyaneza, Clovis Kamzong, Mathias Sorgho, Sirak Tesfom, Alessandro Bisolti, Brice Feillu, Damien Gaudin, Jayde Julius, Abderahmane Mehdi Hamza

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.