Optakt: Le Samyn

Løbets rolle og historie

Belgien er inddelt i to store regioner, der som bekendt har endog meget svært ved at enes. De har imidlertid kærligheden til cykelsporten til fælles, og begge områder er vært for nogle af de største cykelløb i verden, herunder to af sportens fem monumenter. Der er dog stor forskel på begivenheder i de to regioner: hvor den flamske cykelkalender domineres af brosten og korte, stejle hellingen, er de vallonske løb typisk karakteriseret af de længere stigninger i Ardennerne.

Den flamske cykelsæson startede på meget spektakulær vis med Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne i den berømte åbningsweekend, og for mange signalerer de to løb den reelle start på landevejssæsonen. Begge løb er helt typiske for Flandern og er store begivenheder på den internationale kalender.

De vallonske højdepunktet i Ardennerne er stadig meget langt væk, og derfor er det ikke overraskende, at starten på sæsonen i den sydlige region er mindre grandios. Den starter traditionelt onsdagen efter åbningsweekenden med den lille semiklassiker, Le Samyn.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Løbet afholdes i Vallonen, men det har faktisk en helt perfekt kalenderplacering, idet det mindre langt mere om en flamsk klassiker. Det foregår ikke i Ardennerne, og hovedudfordringerne er vejret, brosten og hellingen, nøjagtigt som det var tilfældet i weekendens løb i Flandern.

Le Samyn blev første gang afviklet som professionelt løb i 1968 og har en lang historie. Det blev først vundet af franskmanden Jose Samyn, og da han døde året efter, fik løbet hans navn. Ikke overraskende har det som et mindre løb på den internationale kalender været domineret af hjemlige ryttere, men i dette årtusinde er det blevet mere internationalt. Frank Høj vandt således i 2000, og siden da har internationale stjerne som Magnus Backstedt, Robbie McEwen, Jimmy Casper, Arnaud Demare og Niki Terpstra været først over stregen.

Le Samyn mangler imidlertid den prestige, der er forbundet med de store løb, og de vigtigste stjerner rejser ofte hjem efter åbningsweekenden for at forberede sig til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Det åbner vanligvis døren for nogle af hjælperytterne, der kan gå efter et personligt resultat på brostenene, og samme med Tre Dage i VestFlandern, der traditionelt har været afviklet fra fredag til søndag, men i år er reduceret til et endagesløb, har det været en alternativ vej for mange af de unge ryttere og loyale holdkammerater, der ikke er blevet udtaget til de to store etapeløb på WorldTour. Det er dog ikke altid tilfældet, og sejre til folk som McEwen, Philippe Gilbert, Demare og Terpstra viser, at nogle af de store navne af og til møder op.

Sidste år blev man en del af den nye Napolen Games Cycling Cup, der er en serie af belgiske 1.1-løb, som er gået sammen om at skabe et samlet klassement og en fælles platform for international og national tv-dækning. Igen i år er man den første begivenhed i denne løbsrække, der består af i alt 10 begivenheder. Samtidig har man imidlertid været i overlevelseskamp, da det viste sig, at kassereren havde taget af kassen, og det var kun ved hjælpe af de lokale myndigheder, at det lykkedes at afholde 2017-udgaven som planlagt.

Løbet har ofte været domineret af sprintere, men som ethvert løb i Flandern kan vejret ændre begivenhederne radikalt. Det skete i 2016, hvor rædselsfulde forhold gjort det til en sandt udskilningsløb. Dermed kom de stærke mænd frem, og af disse var Niki Terpstra ikke overraskende stærkest. Efter at feltet var blevet splittet til atomer i sidevinden, kørte hollænderen afsted og satte en efter en sine følgesvende, inden han nåede mål 19 sekunder foran Scott Thwaites og 37 sekunder foran Florian Senechal, der var hurtigste mand i en mindre gruppe. Terpstra vender ikke tilbage for at forsvare sin titel, og heller ikke Thwaites - eller resten af hans nye Dimension Data-hold - vil være til start. Til gengæld møder Senechal igen op for at få revanche efter en skuffende åbningsweekend.

Ruten

Le Samyn har traditionelt været en typisk belgisk klassiker med masser af vind, smalle veje, korte stigninger og lidt brosten. Det har vanligvis været et løb for stærke og kraftfulde sprintere, der har afgjort løbet i en hård spurt på den stigende opløbsstrækning.

I 2015 fik sprinterne det imidlertid meget vanskeligere end vanligt. Efter adskillige år med det samme format lavede arrangørerne en markant ændring af den afsluttende rundstrækning for herved at inkludere flere brosten, herunder en meget svær sektor på 700 m bare 2 km fra stregen. Det gjorde løbet langt mere selektivt, og Etixx-QuickStep skabte med en voldsom acceleration på dette vanskelige stykke en lille gruppe, der afgjorde løbet i en spurt.

Sidste år gjorde arrangørerne løbet endnu hårdere, da man fandt en ny pavé med en sværhedsgrad på 3 stjerner - den højest opnåelige - og lagde den ind på rundstrækningen. Den indledende del af løbet var uforandret, men man forsøgte igen at gøre løbet endnu mere selektivt. I lyset af Terpstras solosejr og det gradvise udskilningsløb, må det i den grad siges at være lykkedes, selvom hovedårsagen til det selektive udfald naturligvis var det elendige vejr.

Ikke overraskende var man tilsyneladende begejstrede for sidste års forløb, og derfor er ruten i år uændret. Det 202,6 km lange løb starter i Quaregnon og slutter helt som sædvanligt i Dour. Det kan inddeles i to dele. De første 102 km består af en rundtur i området nord for Dour. Efter en flad indledning rammer rytterne mere kuperet terræn, når de udfordres af de korte stigninger Cote de Mainvalut, Cote de la Folie, Cote des Papins og Cote du Semenil, der kommer hurtigt efter hinanden mellem kilometer 30 og 50. Derefter går det gennem fladt terræn til byen Dour.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Kort før første passage af målstregen rammer man efter 102 km den afsluttende rundstrækning, hvorfra fortsætter man frem til stregen. Løbet afsluttes med fire omgange på den 25,1 km lange rundstrækning, der som sagt er blevet ændret lidt i de seneste to år, selvom den grundlæggende afvikles på de samme veje.

Rundstrækningen inkluderer de to flade brostensstykker og de to hellingen, der altid har været at finde i finalen af løbet, samt to nye pavéer. Den første udfordring er et let 1-stjernet brostensstykker, inden rytterne rammer den brostensbelagte Cote de la Roquette, der har fået to stjerner. Den kommer med 13,3 km til mål og leder frem den trestjernede pavé Chemin de Wiheries, der gjorde debut sidste år. Derefter vender man tilbage til den oprindelige rundstrækning, hvor stigningen Cote d’Audregnies venter med 6,9 km til stregen. Med 2,6 km igen rammer man den 700 m lange trestjernede brostensstrækning, der stiger svagt og spillede en helt afgørende rolle i at splitte løbet, da den første gang blev anvendt i 2015. Derfra stiger det svagt hele vejen til den velkendte afslutning i Dour. Finalen er ikke teknisk, og der er ingen sving i den sidste kilometer.

Vejret

Alle, der oplevede sidste års episke udgave af løbet, vil skæve nervøst til vejrudsigten, og de har ikke megen trøst at hente i meteorologernes forudsigelser. Således ventes løbet ganske vist at starte i tørvejr og med et muligt glimt af solen, men i løbet af eftermiddagen ventes der i alt at falde 7 mm regn i Dour, hvor det våde vejr ventes at tage til, som løbet skrider frem. Temperaturen vil være 10 grader.

Endnu vigtigere er det måske, at der ventes en jævn til frisk vind fra sydvest, og at det derfor vil være ganske blæsende. De giver sidemedvind på første del af det indledende stykke og derefter sidemodvind. På runstrækningen vil der først være sidevind og derefter modvind på den første pavé. Der vil derefter være sidevind på første stigning og den første svære pavé, inden man får medvind på sidste stigning samt det afgørende brostensstykke. Derefter drejer man ind i sidevind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Le Samyn var i mang år kendt som en sprinterløb, men arrangørernes ønske om at gøre løbet hårdere og mere selektivt synes at have båret frugt. Beslutningen om at lægge to svære brostensstykker ind på den afsluttende rundstrækning har betydet, at ingen af de to seneste udgaver af løbet er end i den traditionelle massespurt. I 2015 lykkedes det Etixx-QuickStep at forhindre en spurtafgørelse ved at splitte feltet på den allersidste pavé, og sidste år betød de episke vejrforhold, at løbet endte som et brutalt udskilningsløb.

2015- og 2016-udgaverne af løbet viser klart, at de dage, hvor løbet med statsgaranti er for sprinterne, definitivt er ovre. Sidste års meget specielle løb var naturligvis i høj grad bestemt af vejret, men allerede i 2015, hvor alt tydede på en spurt med bare få kilometer til mål, så vi, at det sene brostensstykke kan bruges til at skabe udskilning. Spurtstyrke er stadig en helt afgørende egenskab, hvis man vil høre til blandt favoritterne i dette løb - det var trods alt en mindre gruppe, der spurtede om sejren i 2015 - men en ren sprinter har ikke længere en chance i Le Samyn.

Det store spørgsmål er naturligvis, om 2017-udgaven kommer til at minde mest om den mindre selektive 2015-udgave, hvor den afgørende udskilning først blev etableret i allersidste øjeblik, eller om vi får et brutalt udskilningsløb, som vi så for 12 måneder siden. Det bliver naturligvis i høj grad bestemt af vejret, der lægger op til flere mulige scenarier. Således bliver det igen regnvejr med en relativt kraftig blæst, men forholdene er stadig ikke helt så brutale, som vi så det for 12 måneder siden.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Ikke desto mindre vil vi blive overraskede, hvis løbet bliver kontrolleret og nemt. I år er der kun tre WorldTour-hold til start, og det er tydeligt, at den mere tætpakkede WorldTour-kalender har kostet lidt på styrken af feltet til den belgiske semiklassiker. Feltet er klart svagere, end det var for få år siden, og det betyder vanligvis, at der er lettere at skabe udskilning. Dertil skal lægges, at løbets måske stærkeste hold, Quick-Step, møder op helt uden sprinter, og det betyder, at de har en klar interesse i et hårdt og selektivt løb. Det vil heller ikke passe Lotto Soudal og LottoNL-Jumbo dårligt. I lyset af den ganske kraftige vind forventer vi derfor en gentagelse af sidste års episke udgave, hvor det bliver en kamp mellem de stærkeste på ren overlevelse.

Det scenarium passer perfekt til Florian Senechal, der allerede var på podiet i sidste års udgave af løbet. Han brillerede på brostenene som U23-rytter, og det skabte kolossale forventninger til ham i Frankrig. Han har ikke helt kunnet leve op til dem, men han nærmer sig stille og roligt eliten i de hårde brostensløb, og det synes blot at være et spørgsmål om tid, inden han får sit helt store gennembrud. Åbningsweekenden endte som lidt af en skuffelse, men han var trods alt med i finalen ganske set i Omloop Het Nieuwsblad, og det - kombineret med den offensive kørsel i Ruta del Sol - viser, at formen ikke er helt dårlig.

Senechal bør være en af de stærkeste, hvis løbet bliver hårdt og selektivt, og samtidig er han ganske hurtig i en spurt op ad bakke. Det gør dette løb helt perfekt for ham. Han er ikke hurtig nok til at vinde et stort slag mellem de bedste sprintere, men blandt klassikerrytterne bør han være en af de hurtigste. De egenskaber gør franskmanden til vores favorit til sejren.

Lotto Soudal har i sidste øjeblik tilføjet Jens Debusschere til startlisten. Normalt vil belgieren være den helt store favorit, idet han både er feltets hurtigste mand samt meget stærk i et hårdt udskilningsløb. Desværre fik han hjernerystelse i Omloop Het Nieuwsblad, og han måtte derfor skippe andendagsgildet i Kuurne. Derfor er hans form lidt tvivlsom, og det bliver ikke bedre af, at han også styrtede i Algarve. Han har bestemt ikke brilleret endnu i 2017, men alene i kraft af sine tidligere meritter og et meget stærkt hold til at sikre en spurt fra en mindre gruppe, er han naturligvis en af de absolutte topfavoritter.

Quick-Step stiller til start uden den forsvarende vinder Niki Terpstra, og det betyder, at de går ind til løbet med en helt åben strategi. Deres bedste kort er sandsynligvis Jack Bauer, der får en sjælden chance for at jagte et topresultat. Newzealænderen viste i 2015, at han var en af de 10-15 stærkeste på brostenene, og han har derfor et kolossalt klassikerpotentiale, der desværre blev glemt en smule i 2016, hvor han missede de store løb grundet en skade. Nu er han tilbage, og han viste med sin helt fantastiske kørsel i Tour Down Under, at formen er god. I en spurt har han ikke mange chancer, men i et hårdt, selektivt løb kunne han meget vel være stærkeste mand. Da han samtidig er ganske hurtig på stregen, passer Le Samyn ham ganske glimrende.

Quick-Steps største klassikerspecialist er nok Dries Devenyns, der er en af de mest undervurderede brostensryttere. Desværre er han nu kommet til et hold, hvor han ikke får mange muligheder for at køre sin egen chance, men onsdag bør være en mulighed for ham. Han så forrygende stærk ud på Kwaremont i Kuurne-Bruxelles-Kuurne og vil sandsynligvis være stærkeste mand på løbets stigninger. Hans store udfordring er, at han ikke er specielt hurtig i en spurt, og han skal derfor helst alene til mål. Det kan bestemt også lade sig gøre i et løb, der tegner til at blive ren udskillelse bagfra.

2016 var et regulært gennembrudsår for Timothy Dupont, der opbyggede et ry som en ren vindermaskine i disse løb. Belgieren er en af sit lands bedste sprintere og muligvis endda endnu hurtigere end Boeckmans. Samtidig er han langt mere holdbar end de fleste, og det gør dette løb helt perfekt for den stærke belgier. Desværre har han været ganske elendigt kørende i 2017, og der er ikke meget, der tyder på, at han har ramt topformen. Derfor vil han næppe være så langt fremme i et selektivt løb, som man normalt ville vente. Det ændrer imidlertid ikke på, at han normalt bør være med, hvis det ender i en spurt i en mindre gruppe, og sker det, vil han måske være den allerstørste favorit.

Le Samyn var løbet, der i 2015 markerede et lille gennembrud for Kris Boeckmans , der pludselig viste, at han var en af verdens bedste til at spurte op ad bakke. Alle ved desværre i dag, hvordan hans ellers fantastiske sæson endte, og efter sit dramatiske styrt har han desværre endnu ikke nået sit topniveau. Han gav imidlertid små indikationer på et højere niveau mod slutningen af 2016, og han var efter afslutningen på sæsonen ganske selvtillidsfuld. Han er overbevist om, at han nu igen er i stand til at køre med om sejrene, og dette løb er en ganske god mulighed. Han har stort set ikke kørt løb i år, så ingen ved, hvor han står, men på papiret passer løbet ham godt. I gamle dage ville et udskilningsløb have passet ham godt, og det er bestemt ikke udelukket, at han nu har nået et niveau, hvor han kan hænge på de bedste. Hans spurt gør ham naturligvis meget farlig i finalen, og han vil også være en af favoritterne, hvis en større gruppe skal spurte om sejren.

Lotto Soudal kan også satse på Jasper De Buyst, der ganske vist endnu ikke har vist meget på landevejen endnu. I år synes han imidlertid at have nået et helt nyt niveau. Vi var mildt sagt chokerede over, hvor godt han klatrede i Ruta del Sol, og i lørdags viste han klassikerpotentiale ved at sidde med langt fremme i Omloop Het Nieuwsblad, selvom han var blevet fanget i det store styrt. Det tyder på, at han nu er stærk nok til at spille en rolle i et hårdt løb som dette, hvor hans gode spurt gør ham til en mand, man skal af med inden stregen.

Læs også

Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af

Wanty stiller til start med fire kaptajner, hvoraf deres bedste kort må være Pieter Vanspeybrouck. 2016 var et regulært gennembrudsår for belgieren, der var med fremme i mange af de største klassikere og konstant var en af de allerbedste i disse mindre belgiske løb. Et hårdt løb med en spurt op ad bakke er helt perfekt for Vanspeybrouck, der er så hurtig, at han endda kan blande sig i en massespurt. Desværre tyder det på, at han endnu ikke helt har ramt topformen, og det forklarer, hvorfor han ikke er en af vores absolutte topfavoritter.

Kevin Ista er gledet lidt i glemmebogen, men i år synes han at være tilbage. Belgieren, der i sine unge år blev nummer 2 i Omloop Het Nieuwsblad, imponerede stort i den meget vanskelige finale på 1. etape af Tour du Haut-Var, og det tyder på storform. Også han var fint med fremme i Omloop Het Nieuwsblad, hvilket klart viser, at han fortsat er velkørende. Han drager fordel af de vanskelige betingelser og er samtidig hurtig i en spurt op ad bakke.

Blandt sprinterne er det værd at holde øje med Roy Jans. Belgieren er tilbage på et højt niveau efter et skadesplaget 2016 og viste i Besseges, at han er i ganske god form. Han er god til at spurte op ad bakke og har tidligere vist, at han kan overleve et rimelig hårdt løb. Han er ikke med, hvis det bliver meget selektivt, men en formstærk Jans vil være en af favoritterne i en massespurt og i en spurt i en restriktiv gruppe.

Det samme vil Raymond Kreder, der altid er i god form fra sæsonstart. Sammen med Boeckmans, Debusschere, Dupont og Jans er han en af feltets bedste sprintere, selvom den stigende afslutning ikke passer ham ideelt. Han er imidlertid mindre hold bare end de øvrige sprintere, og skal han vinde, skal vi derfor have et mindre selektivt løb.

Wantys formstærke rytter er Frederik Backaert, der sad med i den absolutte finale af Omloop Het Nieuwsblad. Det viser, at han nu er stærk nok til at spille en rolle i de helt store brostensløb, og han bør være en af de allerstærkeste i dette løb også. Desværre mangler han spurtstyrken til at være en af topfavoritterne.

Den spurtstyrke har till gengæld Maxime Vantomme, der faktisk er tidligere vinder af dette løb. Efter et dårligt år er belgieren tilbage i god form, hvilket han især viste på den hårde 1. etape af Tour du Haut-Var. Han er ikke længere hurtig nok til at vinde en stor spurt, men i et hårdt løb vil han kunne overleve og være en af de hurtigste på stregen.

Thomas De Gendt har aldrig vist sig frem på brostenene, men med udsigt til dårligt vejr har han en chance i dette løb. Belgieren vil helt sikkert angribe som en gal, og kommer han afsted, ved alle, at han er svær at fange. I et løb, hvor der næppe er mange hjælperyttere til at jagte, kan De Gendt sikre sig endnu en solosejr.

Pim Ligthart fik en rigtig flot debut for Roompot i Andalusien, men hans åbningsweekend endte som en skuffelse. Han er hentet ind som kaptajn til brostensløbene, selvom han aldrig har været med helt fremme i de største løb. I de mindre løb har han imidlertid en chance, specielt fordi han er hurtig i en spurt. Vi er imidlertid lidt usikre på hans form.

Det samme er vi, når det gælder Tosh van der Sande . Belgieren specialiserer sig i reducerede massespurter, og en stigende opløbsstrækning passer ham godt. Normalt er han meget holdbar, men desværre har han ikke vist megen form i starten af sæsonen.

LottoNL-Jumbo er desværre til start uden en skadet Lars Boom, og i stedet satser de på unge Amund Grøndahl Jansen. Han er hentet ind som en del af Groenewegens tog, men er blevet lovet sin egen chance i de mindre løb i Belgien, startende med Le Samyn. Han er ganske holdbar og hurtig i en spurt og vil dermed være den beskyttede rytter, hvis en mindre gruppe skal spurte om sejren. Alternativt satser holdet på Maarten Wynants , der helt sikkert er en af løbets stærkeste mand på brostenene, men som i kraft af sin manglende spurtstyrke får svært ved at vinde.

***** Florian Senechal

**** Jens Debusschere, Jack Bauer

*** Dries Devenyns, Timothy Dupont, Kris Boeckmans, Jasper De Buyst, Pieter Vanspeybrouck, Kevin Ista

** Roy Jans, Raymond Kreder, Frederik Backaert, Maxime Vantomme, Thomas De Gendt, Pim Ligthart, Tosh van der Sande, Amund Grøndahl Jansen, Maarten Wynants

* Bert Van Lerberghe, Benjamin Lecrocq, Jerome Baugnies, Coen Vermeltfoort, Guillaume Van Keirsbulck, Dimitri Claeys, Sebastien Delfosse, Jos Van Emden, Tim Declercq, Thomas Sprengers, Iljo Keisse, Michael van Staeyen, Twan Castelijns

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.