Optakt: Le Samyn

Løbets rolle og historie

Belgien er inddelt i to store regioner, der som bekendt har endog meget svært ved at enes. De har imidlertid kærligheden til cykelsporten til fælles, og begge områder er vært for nogle af de største cykelløb i verden, herunder to af sportens fem monumenter. Der er dog stor forskel på begivenheder i de to regioner: hvor den flamske cykelkalender domineres af brosten og korte, stejle hellingen, er de vallonske løb typisk karakteriseret af de længere stigninger i Ardennerne.

Den flamske cykelsæson startede på meget spektakulær vis med Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne i den berømte åbningsweekend, og for mange signalerer de to løb den reelle start på landevejssæsonen. Begge løb er helt typiske for Flandern og er store begivenheder på den internationale kalender.

De vallonske højdepunkter i Ardennerne er stadig meget langt væk, og derfor er det ikke overraskende, at starten på sæsonen i den sydlige region er mindre grandios. Den starter traditionelt onsdagen efter åbningsweekenden med den lille semiklassiker, Le Samyn, der dog nu for tredje år i træk afvikles allerede tirsdag,

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Løbet afholdes i Vallonien, men det har faktisk en helt perfekt kalenderplacering, idet det mindre langt mere om en flamsk klassiker. Det foregår ikke i Ardennerne, og hovedudfordringerne er vejret, brosten og hellingen, nøjagtigt som det var tilfældet i weekendens løb i Flandern.

Le Samyn blev første gang afviklet som professionelt løb i 1968 og har en lang historie. Det blev først vundet af franskmanden Jose Samyn, og da han døde året efter, fik løbet hans navn. Ikke overraskende har det som et mindre løb på den internationale kalender været domineret af hjemlige ryttere, men i dette årtusinde er det blevet mere internationalt. Frank Høj vandt således i 2000, og siden da har internationale stjerner som Magnus Backstedt, Robbie McEwen, Jimmy Casper, Arnaud Demare og Niki Terpstra været først over stregen.

Le Samyn mangler imidlertid den prestige, der er forbundet med de store løb, og de vigtigste stjerner rejser ofte hjem efter åbningsweekenden for at forberede sig til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Det åbner vanligvis døren for nogle af hjælperytterne, der kan gå efter et personligt resultat på brostenene, og sammen med Tre Dage i VestFlandern, der traditionelt har været afviklet fra fredag til søndag, men nu desværre er helt forsvundet, har det været en alternativ vej for mange af de unge ryttere og loyale holdkammerater, der ikke er blevet udtaget til de to store etapeløb på WorldTouren. Det er dog ikke altid tilfældet, og sejre til folk som McEwen, Philippe Gilbert, Demare og Terpstra viser, at nogle af de store navne af og til møder op. Det var i særlig grad tilfældet i 2018, hvor Quick-Step mødte op med alle deres tre brostenskaptajner, Terpstra, Gilbert og Zdenek Stybar, ligesom Lotto Soudal kom med et af deres topnavne, Jens Keukeleire.

I 2016 blev man en del af den nye Napolen Games Cycling Cup, der er en serie af belgiske 1.1-løb, som er gået sammen om at skabe et samlet klassement og en fælles platform for international og national tv-dækning, og som nu kendes under navnet Bingoal Cycling Cup. Le Samyn er dog fra i år ikke længere en del af serien, der i stedet indledes med søndagens GP Monsere. Samtidig har man været i overlevelseskamp, da det i 2017 viste sig, at kassereren havde taget af kassen, og det var kun ved hjælpe af de lokale myndigheder, at det lykkedes at afholde 2017-udgaven som planlagt. De problemer skulle nu høre fortiden til, og arrangørerne befinder sig atter i smult vande

Løbet har ofte været domineret af sprintere, men som ethvert løb i Flandern kan vejret ændre begivenhederne radikalt, og sammen med en ny, hårdere rute har det gjort de seneste fire udgaver til brutale udskilningsløb. Det var særlig tilfældet i 2018, men også sidste år blev der kørt episk cykelløb. To, slut samledes en lille gruppe med det sædvanlige Deceuninck-overtal, og efter at Tim Declercq med et sent angreb næsten havde taget karrierens første sejr, blev det holdkammeraten Florian Senechal, der spurtede sig til sejr i den lille gruppe, hvor han nærmest slog Aime de Gendt og Niki Terpstra. Senechal vender tilbage for at forsvare titlen på et Deceuninck-hold, der er uden deres største stjerner, og han er igen oppe mod både De Gendt og Terpstra, der er blandt kaptajnerne for hhv. Circus og Total Direct Energie.

Ruten

Le Samyn har traditionelt været en typisk belgisk klassiker med masser af vind, smalle veje, korte stigninger og lidt brosten. Det har vanligvis været et løb for stærke og kraftfulde sprintere, der har afgjort løbet i en hård spurt på den stigende opløbsstrækning. Derfor var løbet i mange år kendt som lidt af et sprinterløb.

I 2015 fik sprinterne det imidlertid meget vanskeligere end vanligt. Efter adskillige år med det samme format lavede arrangørerne en markant ændring af den afsluttende rundstrækning for herved at inkludere flere brosten, herunder en meget svær sektor på 700 m bare 2 km fra stregen. Det gjorde løbet langt mere selektivt, og Etixx-QuickStep skabte med en voldsom acceleration på dette vanskelige stykke en lille gruppe, der afgjorde løbet i en spurt.

I 2016 gjorde arrangørerne løbet endnu hårdere, da man fandt en ny pavé med en sværhedsgrad på 3 stjerner - den højest opnåelige - og lagde den ind på rundstrækningen. Den indledende del af løbet var uforandret, men man forsøgte igen at gøre løbet endnu mere selektivt. I lyset af Terpstras solosejr og det gradvise udskilningsløb må det i den grad siges at være lykkedes, selvom hovedårsagen til det selektive udfald naturligvis var det elendige vejr. I 2017 brugte man præcis samme rute, og i 2018 var der kun tale om mindre modifikationer. Sidste år gjorde man så igen løbet vanskeligere ved på rundstrækningen af erstatte den første, meget lette 1 km lange pavé er af den langt sværere 300 m lange brostensbakke, Cote des Nonettes, der endda nu kom tættere på mål end den gamle pavé.

I alle tre udgaver blev løbet meget selektivt, og derfor ville det være næsten kriminelt at ændre ved løbets nye, underholdende karakter. Det er heller ikke sket, og selvom både den indledende del og rundstrækningen er modificeret en anelse - sidstnævnte er forlænget fra 24,8 til 26,9 km med en ændret finale - er der i alt væsentligt tale om samme løb, som sidste år.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

I alt skal der tilbagelægges 201,9 km, hvilket er en anelse længere end sidste år. Begivenhederne starter i Quaregnon og slutter helt som sædvanligt i Dour. Det kan inddeles i to dele. De første 97,0 km består af en rundtur i området nord for Dour. Efter en flad indledning, hvor man kører mod nordvest og nord, når man op til en lille rundstrækning, hvor rytterne tidligere har ramt mere kuperet terræn. Det gør man imidlertid ikke i år, hvor rundstrækningen er forkortet, og man skippet der fire småstigningerne, der plejer at være. I stedet er det stort set fladt, inden man følger samme vej tilbage til Quaregnon, som blev benyttet tidligere. Herfra fortsætter man videre mod syd, inden man kører mod vest frem til rundstrækningen.

Den rammes efter 97,0 km, og herefter kører man næsten en hel omgang, nemlig i alt 24,2 km af de 26,9 km, hvilket betyder, at man får alle vanskelighederne med, inden stregen krydses for første gang efter 121,2 km. Derefter afsluttes løbet med tre fulde omgange på 26,9 km, og det betyder, at rundstrækningens udfordringer alle passeres i alt fire gange. Rundstrækningen er som sagt forlænget en anelse med en modificeret finale, men stort set uforandret.

Rundstrækningen inkluderer tre flade brostensstykker og to hellingen, hvoraf Cote des Nonettes blev føjet til sidste år. Da det indledende brostensstykke fra tidligere år skippes, er den første udfordring det 1600 m lange brostensstykke Rue du vert Pignon, der kun har en stjerne. Efter yderligere 5,8 km skal man over den brostensbelagte Cote de la Roquette (500 m, 2,4%), der i alt byder på 600 m brosten med en sværhedsgrad på to ud af tre stjerner. Den kommer med 14,6 km til mål og leder frem til den 500 m lange trestjernede pavé Chemin de Wiheries, der gjorde debut i 2016 og er placeret med 13,8 km til stregen.

Derefter afviger man fra den gamle rundstrækning, når man skipper den gamle bakke Cote d’Audregnies og i stedet kaster sig ud i den brostensbelagte Cote des Nonettes (300 m, 2,5%), der har fået tre stjerner og kommer med 8,7 km igen. Bare 1100 m senere når man toppen af den nye asfaltbakke Cote du Calvaire (600 m, 3,6%), inden man igen rammer den velkendte rute fra tiden før 2019.

Med 3,3 km igen rammer man den sidste 700 m lange trestjernede brostensstrækning Rue de Belle Bue, der stiger svagt og spillede en helt afgørende rolle i at splitte løbet, da den første gang blev anvendt i 2015. Derfra stiger det svagt hele vejen ind gennem Dour, den sidste kilometer med 1,8%, men finalen er ændret. Målet er flyttet længere ned ad bakken og tættere på byens centrum, men i stedet er finalen gjort teknisk i kraft af en lille rundtur i byen, så brostenene kommer ca. lige så tæt på mål, som de plejer. Efter svinget for enden af brostenene med godt 2500 m igen, venter der således på den sidste kilometer hele tre skarpe sving lige i rap, inden man rammer den mindre end 500 m lange opløbsstrækning.

Løbet byder på i alt 1382 højdemeter, hvilket er knap 100 færre end sidste år.

Læs også

Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet

Vejret

Alle, der oplevede de seneste fire episke udgaver af løbet, vil skæve nervøst til vejrudsigten, men de kan glæde sig over, at betingelserne er lidt mere nådige denne gang, selvom det bestemt ikke er en smuk forårsdag. Således vil det være skyet med en konstant bygerisiko på 50-60%, selvom risikoen for regn aftager lidt mod slutningen af løbet. Temperaturen vil nå hæderlige 9 grader, men vigtigst er det, at det vil være ganske blæsende med en jævn til frisk sydvestlig vind på 20-25 km/t. Det vil give sidevind fra start inden en periode med sidemed- og sidemodvind, indtil man atter får side- og sidemodvind i forbindelse med passagen gennem startbyen. Slutteligt vil der på rundstrækningen først være sidevind, så modvind, så atter sidevind i indløbet mod Roquette, hvor man får medvind og senere modvind frem til toppen af Nonettes. Nu vil der være medvind frem til afslutningen på Rue de Belle Vue, hvorefter der hovedsageligt er sidevind på de sidste knap 3 km, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Le Samyn var i mange år kendt som en sprinterløb, men arrangørernes ønske om at gøre løbet hårdere og mere selektivt synes at have båret frugt. Beslutningen om at lægge to svære brostensstykker ind på den afsluttende rundstrækning har betydet, at ingen af de fem seneste udgaver af løbet er end i den traditionelle massespurt. I 2015 lykkedes det Etixx-QuickStep at forhindre en spurtafgørelse ved at splitte feltet på den allersidste pavé, og i de fire seneste år betød de episke vejrforhold, at løbet endte som et brutalt udskilningsløb.

De fem seneste udgaver af løbet viser klart, at de dage, hvor løbet med statsgaranti er for sprinterne, definitivt er ovre. De sidste fire års meget specielle løb var naturligvis i høj grad bestemt af vejret, men allerede i 2015, hvor alt tydede på en spurt med bare få kilometer til mål, så vi, at det sene brostensstykke kan bruges til at skabe udskilning. Siden dengang er rundstrækningen bare blevet endnu hårdere, senest med sidste års inklusion af Nonettes-stigningen, og i år har man gjort det lange, lige indløb til mål, langt mere teknisk, hvormed en enlig rytter vil have en større chance for at holde hjem efter et angreb på de sidste brosten. Spurtstyrke er stadig en vigtig egenskab, hvis man vil høre til blandt favoritterne i dette løb - det var trods alt en mindre gruppe, der spurtede om sejren sidste år - men en ren sprinter, der skal fragtes let til mål. har ikke længere en chance i Le Samyn.

Det store spørgsmål er naturligvis, om 2020-udgaven kommer til at minde mest om den mindre selektive 2015-udgave, hvor den afgørende udskilning først blev etableret i allersidste øjeblik, eller om vi får et brutalt udskilningsløb, som vi så i 2016, 2017, 2018 og 2019. Det bliver naturligvis i høj grad bestemt af vejret, og i år er betingelserne ikke helt så dramatiske som i den iskolde 2018-udgave eller i de øvrige udgaver, der var præget af kraftig regn.

Det betyder dog ikke, at vejret er godt. Feltet slipper formentlig ikke for et par byger undervejs, men de slipper for silende dagregn og kolde betingelser på en for årstiden ganske lun dag. I stedet er det i år vinden, der sammen med bakker og brosten skal sprænge feltet. Den er ikke så kraftig som i weekenden, men den er stort set på samme niveau som i Gent-Wevelgem sidste år, hvor feltet som bekendt blev knust fra km 0. Allerede på de indledende 97 km er der to sidevindsstykker, men da sidemodvind er dominerende på den anden halvdel, er det nok tvivlsomt, om feltet kan splittes varigt allerede her, og om vi vil se et stærkt reduceret felt allerede ved indgangen til rundstrækningen, som vi tidligere har set det.

Til gengæld synes vindretningen at være ganske fornuftig på rundstrækningen. Efter det tidlige modvindsstykke bliver det knaldhårdt med et åbent sidevindsstykke efterfulgt af bakkerne og brostenene omkring Roquettes og Nonettes. Her burde der være mulighed for at skabe splittelse, og derefter hjælpes man af medvind frem til enden af det sidste, meget vanskelige brostensstykke. Slutteligt er der så mere sidevind ind gennem byen, hvor der dog er læ, men her bidrager den tekniske finale til at komplicere tingene for hold, der vil jagte.

Den anden væsentlige faktor er naturligvis betydningen af ruteændringen fra sidste år. Arrangørerne melder, at tilføjelsen af den nye Cote des Nonettes burde gøre løbet vanskeligere. Sandt er det da også, at man ved at fjerne en tidlig, let og flad pavé med en sen brostensbakke alt andet lige må gøre forholdene hårdere. Det ændrer også løbets karakter en anelse, for hvor det tidligere primært var de flade pavéer, særligt den sidste, der var vanskelige, har vi altså også nu en svær brostensstigning, der måske ikke er Koppenberg eller Muur van Geraardsbergen, men dog vil give løbet et twist af Flandern Rundt og ikke kun Paris-Roubaix.

Som altid er det dog holdenes taktik, der i høj grad bestemmer løbets vanskelighed, og i de sammenhæng er det som altid primært Deceuninck, der svinger taktstokken. Modsat 2018-udgaven, som de berigede med hele feltet af klassikerkaptajner, er det igen i år en chance for nogle af holdets solide hjælpere, særligt sidste års vinder Florian Senechal og Davide Ballerini, til at få deres chance. Holdet har imidlertid også garderet sig ved at udtage sprinteren Alvaro Hodeg, hvormed begge scenarier er dækket, men det vil undre, om holdet vil køre defensivt med målet om en spurt. Et sådant scenarium har vi som sagt ikke haft siden inklusionen af brostenene, og det er svært at se, at vi får det i år. Naturligvis vil Hodeg være en beskyttet rytter, men man må formode, at holdets klassikerryttere har carte blanche til at gøre løbet hårdt.

Det er de ikke de eneste, der vil. Naturligvis kan formstærke Jasper Stuyven ikke få det vanskeligt nok, men sandt er det også, at resten af Trek-holdet mildt sagt skuffede fælt i weekenden. Det er derfor tvivlsomt, hvor meget amerikanerne kan svinge taktstokken. Til gengæld vil det ganske stærke Direct Energie med Niki Terpstra, Dries van Gestel, Damien Gaudin og Adrien Petit også have et vanskeligt løb, og det samme vil Ag2r, da deres sprinter Clement Venturini ikke kan få det vanskeligt nok. Hold med en mere klar interesse i en spurt er nok Alpecin med Tim Merlier, NTT med Giacomo Nizzolo, B&B med Bryan Coquard og Israel SUN med Tom van Asbroeck og Hugo Hofstetter, men alle er de også karakteriseret ved at have sprintere, der sagtens kan begå sig i et udskilningsløb også.

Læs også

Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege

Derfor virker en større spurt usandsynlig, men det er tvivlsomt, om løbet bliver helt så selektivt som i årene 2016, 2017 og 2018, hvor det blev flænset i stumper og stykker. Dertil er vejret nok ikke helt voldsomt nok, og dertil kommer, at årets felt er stærkere med flere WorldTour-hold end vanligt, hvilket altid gør det vanskeligere at gøre forskelle. Derfor er der gode chancer for, at en god spurt bliver afgørende, men først og fremmest skal man være en råstærk fyr, der kan overleve brosten, bakker og sidevind. Sidst, men ikke mindst kan held også spille en rolle i et taktisk cykelløb. Kører den rette gruppe med de rette hold, kan spillet hurtigt være slut for selv den stærkeste mand, som vi så det i lørdags, hvor flere af løbets favoritter blev låst af holdkammerater, der var kommet afsted.

Det gør også, at listen over potentielle vindere er relativt lang. Det ganske stærke felt tæller nemlig mange, der kan køre en finale i et hårdt løb som dette, men løbet er formentlig ikke helt hårdt nok til, at stærkeste mand automatisk vinder. Taktik kan meget vel blive et altafgørende element, og dermed kan det også blive en anelse tilfældigt, hvem der ender med at sidde i den lille gruppe, der meget vel kan tænkes at køre væk på rundstrækningen og afgøre det på den sidste pavé, hvorfra man godt kan køre alene, eller i en spurt på den nu ret tekniske bakke op mod mål.

Derfor tror vi på et udskilningsløb, hvor feltet allerede splittes i den indledende fase, inden man når rundstrækningen. Der kan ske en efterfølgende regruppering, men på rundstrækningen vil det helt sikkert gå løs igen, formentlig allerede langt fra mål. Herefter vil Deceuninck formentlig angribe igen og igen og gøre alt for, at de stærkeste kan gøre forskellen på bakkerne og pavéerne, og Direct Energie vil også være aktive. Sammen med vinden vil ruten være svær nok til at gøre forskelle, og vi regner med, at der til slut vil blive etableret en lille gruppe, der skal afgøre det, ligesom det var tilfældet i tidligere år. Her skal man være stærk for at sidde med, men det kræver som regel også lidt held og timing at ramme det rette fremstød, specielt hvis man er på et hold med flere kort, hvor man let kan blive fanget bagude i et taktisk spil. En god spurt er en fordel, men man kan sagtens køre alene væk, især på sidste pavé, og selv i den hårde, stigende spurt handler det efter et svært løb mere om råstyrke end klassiske sprinterevner.

Netop det forhold, at det kan blive taktisk, gør det også svært at pege på en entydig favorit, men det er nu alligevel vanskeligt ikke at pege på Jasper Stuyven. Man kan diskutere, om belgieren var stærkeste mand i Omloop, men man kan ikke diskutere, om han var stærkeste mand i den gruppe, der kørte om sejren. Med karrierens største sejr fik Stuyven sat en streg under, at han er tilbage efter det forfærdelige 2019, og når han er på sit gamle niveau, er han en af verdens bedste i disse løb. Sidevind mestrer han til UG, og med topplaceringer i både Paris-Roubaix og de flamske klassikere har han vist, at han kan håndtere både brostensbakker og flade pavéer. Lægger man dertil, at han i en stigende spurt er meget svær at slå, peger meget på endnu en Stuyven-sejr.

Udfordringen er naturligvis holdet. Ser man bort fra Alex Kirsch, der så godt ud indtil styrtet i Omloop, faldt hele mandskabet igennem. Det kan blive en udfordring i kampen mod Deceuninck, særligt fordi alle øjne vil være rettet mod Stuyven. Kirsch, der tidligere er blevet nr. 2 i dette løb, så dog så velkørende ud, at han bør køre finale, og samtidig kan man håbe, at Edward Theuns finder lidt form efter en katastrofal weekend, ligesom Quinn Simmons måske kan komme lidt længere i dette løb, hvor niveauet er knap så højt. Det kan mindske risikoen for, at Stuyven havner i en Deceuninck-sandwich, hvor han udmanøvreres taktisk, og med den styrke, han viste forleder, tror jeg, at Stuyven kan tage endnu en sejr. Jeg vil dog også fremhæve Kirsch som en aldeles valid plan B, da han virkede meget overbevisende indtil lørdagens uheld og ligesom Stuyven også kan afslutte. Det kan Theuns naturligvis også, og han vil formentlig være den foretrukne rytter i en spurt, men han har meget at bevise efter weekenden.

Hovedrivalen er naturligvis Deceuninck, og her må den forsvarende vinder Florian Senechal være bedste bud. Franskmanden er i hvert fald i form efter et Omloop, hvor han arbejdede hårdt for holdet, da Wout van Aerts to angreb skulle neutraliseres, og alligevel havde kræfter til at overleve Muren og spurte sig til en 10. plads. Hans top 10 i sidste års Roubaix dokumenterer hans klasse i disse løb, og han er samtidig en fremragende afslutter, der ofte kører i top 10 i massespurter - ikke mindst i en stigende og teknisk finale som denne. Lægger man dertil, at han er på det i særklasse bedste hold, er det klart, at det meget vel kan blive til endnu en triumf for altid loyale Senechal.

Holdets andet fremragende kort er Davide Ballerini. Italieneren er skabt til disse løb, som han har drømt om hele livet, og nu får han endda chancen for at køre dem for det hold, han altid har holdt med. Sidste år viste han sit potentiale, særligt i Roubaix, hvor han dog var slemt uheldig, og nu har han den fordel ikke at være alene på Astana, men at være del af et stærkt kollektiv. Et hårdt løb som dette passer fremragende til Ballerini, der som semisprinter med hang til massespurter, også er svær at slå på stregen. Eneste usikkerhed relaterer sig til formen, efter at han måtte droppe Algarve grundet sygdom.

Deceuninck har også en meget stærk outsider i Jannik Steimle . Tyskeren viste sit enorme potentiale i sidste års Østrig Rundt, inden han som stagiaire imponerede stort ved at vinde Kampioenschap van Vlaanderen med et soloridt på en knaldhård dag i sidevinden. I år er han kommet skidt i gang med en hjerteoperation, men han har nu et hårdt Tour Colombia i benene og kan ikke være helt formsvag. Også han er hurtig nok til at køre massespurter og har styrken til at vinde et løb som dette.

Holdets kandidat til en spurt er naturligvis Alvaro Hodeg, men colombianeren viste med nogle svage spurter i Argentina og Colombia, at han ikke er sig selv efter styrtet sidste efterår. Formen er naturligvis blevet bedre nu, men jeg vil stadig tro, at den ikke specielt holdbare Hodeg kan få det for svært. Omvendt overraskede han ved sidste års VM, og er han i form, kan Hodeg godt vinde et hårdt løb som dette. Som alternativ har holdet Bert van Lerberghe, der tidligere er kørt i top 10 i Omloop, og som vil være farlig i denne spurt. Og så skal man naturligvis ikke udelukke brølstærke Tim Declercq, der måske nok er hjælper, men sidste år alligevel var tæt på at vinde og viste storform i Omloop forleden.

Læs også

Bora nærmer sig Visma-profil

NTT kommer med Giacomo Nizzolo, der stille og roligt genfinder fordums holdbarhed. I søndags så han meget stærk ud i Kuurnes sidevind, og han viste nok engang, at farten også nærmer sig det gamle niveau, da han vandt spurten om 2. pladsen bag Kasper Asgreen. Dette løb er ikke hårdere, end at en formstærk Nizzolo kan vinde det, også selvom det ikke ender i en massespurt. Udfordringen er, at hans hold ikke er stærkt, og at ingen vil slæbe ham med til stregen. Reinardt van Rensburg kan imidlertid fungere som et glimrende alternativ, da han er stærk, i form og kan afslutte. Det burde Edvald Boasson Hagen også være, men efter hans sæsonstart er det svært at tilskrive ham mange chancer. Spændende bliver det også at følge unge Rasmus Tiller, der viste fornem form i Provence og måske kunne køre offensivt i dette løb.

Manden, der kan slå Nizzolo og Hodeg i en spurt, er naturligvis Tim Merlier. Efter at han sidste år fik ram på en vis Fabio Jakobsen er det ikke helt urimeligt at antage, at han meget vel kan være løbets hurtigste. Egentlig havde jeg slet ikke regnet med, at han var i form så tæt på crosssæsonen, men det gjorde han i den grad til skamme med sin fremragende kørsel i Kuurne, hvor han var med hver gang, feltet knækkede. Sidste års 2. plads i grusvejsløbet Antwerp Port Epic og de to tredjepladser på grusvejene i Schaal Sels viser hans evner i disse løb. Udfordringen er, at ingen har lyst til at spurte mod ham. Heldigvis kan han glæde sig over et stærkt hold, der som plan B tæller Gianni Vermeersch, der ligeledes allerede er i form efter en samlet 4. plads i Tyrkiet i forrige uge og med sin sejr i Slag om Norg og 3. plads i Hageland har vist, at han mestrer disse løb, og også han kan gøre det færdigt i en spurt. Det kan også Roy Jans, der formentlig får det lidt for hårdt, men har vist fornem form i år, senest i Kuurne. Endelig har Alpecin de stærke Jonas Rickaert og Jimmy Janssens, men de får nok trods alt svært ved at vinde, selvom formen er hæderlig.

Ag2r har en meget spændende kandidat i Clement Venturini. Lige fra første færd har han vist, at han er kommet flyvende fra start, og han var særligt imponerende i åbningsweekenden, hvor han var meget synlig med mange angreb. Det må have givet selvtillid til den franske crossmester, der i en stigende spurt som denne kan slå langt de fleste. Udfordringen er hans manglende power på de flade brosten, særligt det sidste stykke, men på bakkerne har han masser af punch. Hos sig har han Dorian Godon , der har virket uhyre formstærk fra start og burde være en type, der kan køre denne slags løb, ligesom han også kan spurte. Det kan også Julien Duval og Lawrence Naesen , men ingen af de to har virket overbevisende fra start i år. Det har brølstærke Alexis Gougeard, der synes at være inde i en af sine gode perioder, men som er udfordret af en svag spurt og formentlig er sat tilbage af den sygdom, der kostede ham hele weekenden.

Ligesom Venturini bliver Edward Planckaert uhyre spændende at følge. Belgieren har nemlig gjort gigantisk fremskridt i år, hvor han har været her, der og alle vegne. Det startede med en god spurt i Marseille, inden han som den eneste kunne følge monsteret Benoit Cosnefroy i finalen på den hårde 1. etape i Besseges. Senest blev han nr. 7 i puncheurspurten i Andalusien og nr. 29 i et hårdt Omloop. Som holdbar sprinter burde han kunne gøre det glimrende her. Normalt burde løbet også ligge til Sport Vlaanderens sprinter Amaury Capiot, hvis han havde den form, der sidste år gav ham en top 10 på kongeetapen i BinckBank Tour, men desværre har han været meget formsvag i år. En tredje option kunne være den halvhurtige Kenneth van Rooy, der gjorde det fremragende i Antalya og er i form, samt semisprinteren Jordi Warlop, der tog et stort skridt sidste efterår og snart har robustheden til at køre denne slags løb.

Circus stiller med sidste års nr. 2, Aime de Gendt, der efter en skuffende sæsonstart var absolut flyvende i Omloop, hvor han sad med de allerbedste, da Oliver Naesen i favoritgruppen gav den gas på muren. Med den form vil han utvivlsomt spille en hovedrolle, men desværre er der meget stor risiko for, at han ligesom sidste år skal spurte mod hurtigere folk. Skal holdet vinde, skal de nok satse på Andrea Pasqualon, der har virket ganske overbevisende fra start og meldte om gode ben i Kuurne, hvor han blev lukket inde i spurten. Han er uprøvet på brosten, men burde være stærk i denne type løb. Til en spurt har holdet også Timothy Dupont, der normalt godt kan køre denne slags løb, men han har virket meget formsvag i år, senest i weekenden. Loic Vliegen burde også gøre det pænt, men efter en stærk start har han haft det svært, og han er mere puncheur end klassisk brostensrytter. Holdets joker er den uhyre svingende, men hurtige Tom Devriendt, der var i storform fra sæsonstart, men faldt helt igennem i weekenden.

Total Direct Energie stiller med den dobbelte vinder Niki Terpstra, men desværre viste weekenden tydeligt, at hollænderen ikke er som i gamle dage. I dette løb vil han stadig være en af de stærkeste, men da spurtsvage Terpstra næppe kan køre fra alt og alle, bliver det svært at vinde. Mere interessant er sidste års nr. 13 i Flandern Rundt, Dries van Gestel, der lignede holdets stærkeste i weekenden, men trods en overraskende 9. plads i spurten i Kuurne mangler også han spurtstyrke. Den har Adrien Petit og Lorrenzo Manzin ¸ men de synes begge meget formsvage. Det gør også Damien Gaudin, der dog før har gjort det godt i dette løb og ofte finder formen ud af det blå. Problemet er, at han er uhyre spurtsvag, selvom han har masser af power på flade brosten.

Israel SUN burde have en god kandidat i Tom van Asbroeck, der både er meget holdbar og lynhurtig. Desværre har han været syg, og efter en ikke alt for overbevisende sæsonstart kan han være for formsvag. I søndags valgte holdet da også at køre for Hugo Hofstetter, der med en 6. plads viste god form efter et skidt 2019. Han har til gengæld ikke helt Van Asbroecks power og robusthed og skal formentlig satse på en spurt i en lidt større gruppe. Holdet har også en formstærk og kraftfuld Jenthe Biermans, der dog nok mangler spurten til at vinde. Til gengæld tror jeg, at løbet bliver for hårdt for Mihkel Raim, der ofte skuffer med sin holdbarhed, samt den ellers holdbare sprinter Travis McCabe, der er helt uden erfaring i dette løb.

B&B møder op med Bryan Coquard som det store navn, men franskmanden har ikke haft den bedste forberedelse med først en skade og siden et VM på bane. Alligevel sad han flot med de bedste i Kuurne, men da han alligevel endte langt efter, kom den dårlige forberedelse nok til udtryk i sidste ende. Derfor bliver dette løb nok for hårdt for lille Coquard, der heller ikke er brostensspecialist, men han skal tages seriøst, hvis det ender i en spurt. Som alternativ har holdet Jonas van Genechten, der også er farlig i en spurt, men han har ikke vist noget siden sin lange skadespause sidste år, og Kris Boeckmans er ikke god nok efter sit grimme styrt i Vueltaen. Løbet burde være godt for brostensspecialisterne Frederik Backaert og Bert de Backer, men de har begge været uhyre formsvage fra sæsonstart.

Riwal har et par solide bud i form af Piotr Havik og Martijn Budding. Sidste år udgjorde de en ganske stærk duo for Beat i disse løb, hvor de leverede en serie topresultater kulminerende med Haviks store sejr i Zottegem. Begge er også ganske hurtige og robuste typer til denne slags udfordringer, men desværre er Havik kommet skidt fra start med et misset Saudi Tour grundet sygdom og et tidligt exit i Haut-Var. Budding er derfor nok bedste bud, efter at han kørte pænt i Andalusien og Murcia.

Læs også

Stjerner hylder danskere og nordmænd

Arkea kommer med to hurtige folk i Thomas Boudat og Christophe Noppe. Her er det nok særligt værd at holde øje med Noppe, der angiveligt kørte godt i Omloop, indtil han havde uheld. Løbet her er dog formentlig for hårdt, hvis ikke det ender i en større spurt. Det vil det nok også være for Boudat, der nok er holdbar, men uden resultater på brostenene. En outsider kunne være Kevin Ledanois, der er hurtig og passer til disse løb, men som meget sjældent viser noget. Løbet må være for hårdt for tunge Bram Welten.

Lotto kommer med en lille trup på fem mand til et løb, de tydeligvis ikke prioriterer højt. De er uden deres stjerner og skal nok satse på Sander Armee, der har kørt helt forrygende hele året. Problemet er, at Armee er klatrestærk og ikke brostensmand, og dette løb er slet ikke skabt til ham. Brian van Goethem kørte fornemt i Kuurne, hvor han arbejdede som en hest for Degenkolb i jagten på Asgreen, men han skal alene hjem for at vinde. Løbet passer heller ikke rigtigt til unge Kobe Goossens , der skal bruge flere højdemeter.

Bingoal har et relativt profilfattigt hold, men man kan måske vente sig lidt af Lionel Taminiaux. Den solide sprinter er nemlig kommet stærkt fra start, og han burde være en type, der kan køre et løb som dette, selvom han er uprøvet. Holdet har også Boris Vallee, der kørte så flot i søndags og er lynhurtig, men normalt er han altså alt andet end holdbar, og søndagens præstation var derfor temmelig uventet. Endelig er der Uno-X med Colombia-sensationen med de klatrestærke Torjus Sleen og Markus Hoelgaard, men dette er ikke umiddelbart et løb for dem.

Kontinentalholdene har det traditionelt svært i dette løb, der kommer så tidligt, at det er et af de allerførste løb for de fleste. Derfor skal man ikke vente sig det store, men det kan være værd at holde øje med Roubaix, der har en meget formstærk Mathias de Witte, Tropicale Amissa Bongo-vinderen Jordan Levasseur, der er hurtig, og sprinteren Emiel Vermeulen, der i Besseges viste, at han er i form til at køre et løb som dette. Canyon har Jerome Baugnies , der faktisk ser ud til at være i lidt bedre startform, end han plejer, selvom han som regel først finder benene meget senere på sæsonen. FDJs udviklingshold har sprinteren Jake Stewart, der gjorde det pænt i Algarve, og klatreren Lars van den Berg, der imponerede stort med en 3. plads på Mont-Faron i Haut-Var. Tarteletto har den tidligere Lotto-sprinter Enzo Wouters , der vandt et løb i weekenden, samt veteranen Michael van Staeyen, og endelig har SEG Racing weekendens vinder i Zwolle, David Dekker, samt den spændende Jordi Meeus, der hjalp Dekker med at vinde i søndags.

OPDATERING: Havik og Van Rooy deltager ikke i løbet. FDJs udviklingshold har udtaget den professionelle Alexys Brunel, der efter den fornemme kørsel i Besseges burde kunne gøre det godt i et hårdt klassikerløb som dette, selvom det bliver svært at vinde i et felt med mange hurtige folk.

BEMÆRK: Ved en fejl stod Niki Terpstra anført som favorit. Som det fremgår af teksten, er det naturligvis Jasper Stuyven, der skal have de fem stjerner.

***** Jasper Stuyven

**** Florian Senechal, Davide Ballerini

*** Giacomo Nizzolo, Tim Merlier, Clement Venturini, Jannik Steimle, Edward Planckaert

** Andrea Pasqualon, Aime de Gendt, Dries van Gestel, Hugo Hofstetter, Tom van Asbroeck, Niki Terpstra, Alex Kirsch, Edward Theuns, Alvaro Hodeg, Gianni Vermeersch, Bryan Coquard, Bert van Lerberghe, Dorain Godon, Alexys Brunel

* Tom Devriendt, Amaury Capiot, Timothy Dupont, Emiel Vermeulen, Roy Jans, Christophe Noppe, Jenthe Biermans, Loic Vliegen, Reinardt van Rensburg, Tim Declercq, Alexis Gougeard, Damien Gaudin, Sander Armee, Brian van Goethem, Julien Duval, Martijn Budding, Jordan Levasseur, Jordi Warlop, Edvald Boasson Hagen, Rasmus Tiller, Lawrence Naesen

Danskerne

Rasmus Byriel Iversen er til start for et svagt og lille Lotto-hold, og han burde få frihed til at vise sig frem i udbrud. Hos Riwal kunne Emil Vinjebo måske gøre det pænt, selvom han ikke synes i storform, og han ledsages af Torkil Veyhe, Tobias Mørch Kongstad og Rasmus Bøgh Wallin på et hold, der først og fremmest må satse på Martijn Budding. Hos NTT skal Andreas Stokbro støtte primært Giacomo Nizzolo

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Florian Senechals sejr fra 2019, Niki Terpstras sejre fra 2018 og 2016, Guillaume Van Keirsbulcks sejr fra 2017 og Kris Boeckmans’ sejr fra 2015.