Optakt: Le Samyn

STREAM LE SAMYN OG TROFEO LAIGUEGLIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Belgien er inddelt i to store regioner, der som bekendt har endog meget svært ved at enes. De har imidlertid kærligheden til cykelsporten til fælles, og begge områder er vært for nogle af de største cykelløb i verden, herunder to af sportens fem monumenter. Der er dog stor forskel på begivenheder i de to regioner: hvor den flamske cykelkalender domineres af brosten og korte, stejle hellingen, er de vallonske løb typisk karakteriseret af de længere stigninger i Ardennerne.

Den flamske cykelsæson startede på meget spektakulær vis med Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne i den berømte åbningsweekend, og for mange signalerer de to løb den reelle start på landevejssæsonen. Begge løb er helt typiske for Flandern og er store begivenheder på den internationale kalender.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

De vallonske højdepunkter i Ardennerne er stadig meget langt væk, og derfor er det ikke overraskende, at starten på sæsonen i den sydlige region er mindre grandios. Den er traditionelt startet onsdagen efter åbningsweekenden med den lille semiklassiker, Le Samyn, der dog nu for sjette år i træk afvikles allerede tirsdag.

Løbet afholdes i Vallonien, men det har faktisk en helt perfekt kalenderplacering, idet det minder langt mere om en flamsk klassiker. Det foregår ikke i Ardennerne, og hovedudfordringerne er vejret, brosten og hellingen, nøjagtigt som det var tilfældet i weekendens løb i Flandern.

Le Samyn blev første gang afviklet som professionelt løb i 1968 og har en lang historie. Det blev først vundet af franskmanden Jose Samyn, og da han døde året efter, fik løbet hans navn. Ikke overraskende har det som et mindre løb på den internationale kalender været domineret af hjemlige ryttere, men i dette årtusinde er det blevet mere internationalt. Frank Høj vandt således i 2000, og siden da har internationale stjerner som Magnus Backstedt, Robbie McEwen, Jimmy Casper, Arnaud Demare, Niki Terpstra og Matteo Trentin været først over stregen.

Le Samyn mangler imidlertid den prestige, der er forbundet med de store løb, og de vigtigste stjerner rejser ofte hjem efter åbningsweekenden for at forberede sig til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Det åbner vanligvis døren for nogle af hjælperytterne, der kan gå efter et personligt resultat på brostenene, og sammen med Tre Dage i VestFlandern, der traditionelt har været afviklet fra fredag til søndag, men nu desværre er helt forsvundet, har det været en alternativ vej for mange af de unge ryttere og loyale holdkammerater, der ikke er blevet udtaget til de to store etapeløb på WorldTouren.

Det er dog ikke altid tilfældet, og sejre til folk som McEwen, Philippe Gilbert, Demare og Terpstra viser, at nogle af de store navne af og til møder op. Det var i særlig grad tilfældet i 2018, hvor Quick-Step mødte op med alle deres tre brostenskaptajner, Terpstra, Gilbert og Zdenek Stybar, og i 2021 lavede løbet et mindre kup ved at sikre sig deltagelse af en løbshungrende Mathieu van der Poel, der ikke fik lov at køre meget i Mellemøsten, hvor en positiv coronatest sendte holdet hjem. Også i år har holdet deltagelse af en tidligere Flandern Rundt-vinder, da nylig sygdom har betydet, at Kasper Asgreen stiller til start i et felt, der også tæller klassikerspecialister som Jasper Stuyven og Sep Vanmarcke samt sprintere som Fabio Jakobsen og Giacomo Nizzolo.

I 2016 blev man en del af den nye Napolen Games Cycling Cup, der er en serie af belgiske 1.1-løb, som er gået sammen om at skabe et samlet klassement og en fælles platform for international og national tv-dækning, og som nu kendes under navnet Exterioo Cycling Cup. I 2020 var løbet kortvarigt ude af serien, men igen i år skyder det igen festlighederne i gang. Samtidig har løbet været i overlevelseskamp, da det i 2017 viste sig, at kassereren havde taget af kassen, og det var kun ved hjælpe af de lokale myndigheder, at det lykkedes at afholde 2017-udgaven som planlagt. De problemer skulle nu høre fortiden til, og arrangørerne befinder sig atter i smult vande

Løbet har ofte været domineret af sprintere, men som ethvert løb i Flandern kan vejret ændre begivenhederne radikalt, og en kombination af dårligt vejr og ikke mindst en betydeligt vanskeligere rute har gjort seks af de seneste syv udgaver til brutale udskilningsløb. Det var særligt tilfældet i 2018, men også i 2020 blev der kørt episk cykelløb, og 2021-udgaven var den eneste af de seneste syv, hvor vi fik en større spurt. Sådan var det bestemt ikke før ruteomlægningen, der førte til indførelsen af flere brosten, for tidligere endte løbet altid i en massespurt.

Sidste år lykkedes det heller ikke at få en spurt, selvom det var tæt på. En stærk gruppe med otte mand, der var blevet etableret på rundstrækningen, lykkedes nemlig med at snyde feltet med beskedne 4 sekunder. I spurten lykkedes det Matteo Trentin, der gennem hele dagen havde lignet stærkeste mand, at sikre sig sæsonens første sejr foran 2020-vinderen Hugo Hofstetter og Dries De Bondt. UAE vælger i år at skippe løbet, og derfor forsvarer Trentin ikke titlen, men både Hofstetter og De Bondt er med igen i et forsøg på at gøre det en tand bedre end sidste år.

STREAM LE SAMYN OG TROFEO LAIGUEGLIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Ruten

Le Samyn har traditionelt været en typisk belgisk klassiker med masser af vind, smalle veje, korte stigninger og lidt brosten. Det var vanligvis et løb for stærke og kraftfulde sprintere, der afgjorde løbet i en hård spurt på den stigende opløbsstrækning. Derfor var løbet i mange år kendt som lidt af et sprinterløb.

I 2015 fik sprinterne det imidlertid meget vanskeligere end vanligt. Efter adskillige år med det samme format lavede arrangørerne en markant ændring af den afsluttende rundstrækning for herved at inkludere flere brosten, herunder en meget svær sektor på 700 m bare to km fra stregen. Det gjorde løbet langt mere selektivt, og Etixx-QuickStep skabte med en voldsom acceleration på dette vanskelige stykke en lille gruppe, der afgjorde løbet i en spurt.

I 2016 gjorde arrangørerne løbet endnu hårdere, da man fandt en ny pavé med en sværhedsgrad på 3 stjerner - den højest opnåelige - og føjede den til rundstrækningen. Den indledende del af løbet var uforandret, men man forsøgte igen at gøre løbet endnu mere selektivt. I lyset af Niki Terpstras solosejr og det gradvise udskilningsløb må det i den grad siges at være lykkedes, selvom hovedårsagen til det selektive udfald naturligvis var det elendige vejr. I 2017 brugte man præcis samme rute, og i 2018 var der kun tale om mindre modifikationer.

I 2019 gjorde man så igen løbet vanskeligere ved på rundstrækningen af erstatte den første, meget lette 1 km lange pavé af den langt sværere 300 m lange brostensbakke, Cote des Nonettes, der endda nu kom tættere på mål end den gamle pavé. Den rute genbrugtes i alt væsentligt i 2020, men denne gang droppede man den gamle lange og let stigende opløbsstrækning til fordel for en teknisk rundtur inde i byen. I 2021 var grundstrukturen atter den samme, men denne gang justerede man igen i finalen ved at droppe den tekniske tur rundt i byen for i stedet at rykke målstregen længere ned ad hovedvejen, så de sidste brosten nu kom 1400 m længere fra mål. I 2022 var ændringerne ganske marginale, men igen ændrede man lidt på finalen. Man fastholdt den nye placering af målet et stykke nede ad hovedvejen, men hvor man i 2021 tog nogle hurtige sving inde i byen, der gjorde det en anelse teknisk, kørte man direkte fra den sidste pavé ad hovedvejen frem til mål.

Med 2021-udgaven som en undtagelse har alle nylige udgaver af løbet været ganske selektivt, og derfor ville det være næsten kriminelt at ændre ved løbets nye, underholdende karakter. Det er heller ikke sket, og denne gang har man endda valgt at fastholde sidste års rute helt uden ændringer, og end ikke selve finalen, som der er eksperimenteret meget med de seneste år, gennemgår nogen ændringer.

I alt skal der tilbagelægges 209,0 km, hvilket gør det til den længste udgave i mange år, naturligvis sammen med 2021-udgaven. Begivenhederne starter i Quaregnon og slutter helt som sædvanligt i Dour. Det kan inddeles i to dele. De første 99,0 km består af en rundtur i området nord for Dour. Efter en flad indledning, hvor man fra Quaregnon kører mod nordvest og nord, når man op til en lille rundstrækning, hvor rytterne tidligere har ramt mere kuperet terræn. Det har man imidlertid ikke gjort i de seneste tre udgaver, hvor rundstrækningen er blevet forkortet, og man har skippet de fire småstigninger, der plejede at være. Det gør man også i år. I stedet er det derfor stort set fladt, inden man følger samme vej tilbage til Quaregnon, som blev benyttet tidligere i løbet. Herfra fortsætter man videre mod syd, inden man kører mod vest frem til rundstrækningen.

Den rammer man efter 99,0 km, netop som man tager hul på pavéen Rue de Vert Pignon (1600 m), der kun har én stjerne. Som noget nyt forlader man som i 2022 herefter kortvarigt rundstrækningen for at køre en lille runde i det flade terræn vest for omgangen. Allerede efter 115,8 km er man imidlertid tilbage på rundstrækningen, hvilket betyder, at man for første gang skal forcere dennes hovedudfordringer, nemlig brostensbakken Cote de la Roquette, hvis top passeres efter 115,9 km, den trestjernede pavé Chemin de Wiheries (500 m), der passeres efter 117,0 km, brostensbakken Cote des Nonettes, hvis top nås efter 122,0 km, den lille bakke Cote du Calvaire, hvis top rundes efter 123,0 og slutteligt den svære trestjernede pavé Rue de Belle Vue (500 m), der passeres efter 127,3 km.

Målstregen passeres for første gang efter 130,3 km, og derefter afsluttes løbet med tre fulde omgange på den i alt 26,3 km lange rundstrækning, der grundet den omtalte marginale modificering af finalen er 300 m kortere end i 2021, hvilket betyder, at alle rundstrækningens udfordringer alle passeres i alt fire gange.

Rundstrækningen inkluderer de ovenfor omtalte tre flade brostensstykker og to hellingen, hvoraf Cote des Nonettes blev føjet til i 2019. Da det indledende brostensstykke fra tidligere år skippes, er den første udfordring det 1600 m lange brostensstykke Rue du vert Pignon (1600 m), der kun har én stjerne, og som afsluttes med 19,4 km igen. Derefter følger brostensbelagte Cote de la Roquette (400 m, 3,2%), i forbindelse med hvilken der er i alt 600 m brosten med en sværhedsgrad på to ud af tre stjerner, og som er jævn og aldrig stejl. Den rammes med 14,4 km til mål og leder frem til den 500 m lange trestjernede pavé Chemin de Wiheries, der gjorde debut i 2016 og indledes med 13,3 km til stregen.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Derefter afviger man fra den oprindelige rundstrækning, når man for fem år i træk skipper den gamle bakke Cote d’Audregnies og i stedet kaster sig ud i den brostensbelagte Cote des Nonettes (300 m, 3,2%), der har fået tre stjerner og rammes med 8,3 km igen. Bare 1100 m senere rammer man den ligeledes nye asfaltbakke Cote du Calvaire (600 m, 3,6%), hvis top passeres med 7,3 km igen, inden man igen rammer den velkendte rute fra tiden før 2019.

Med 2,7 km igen tager man hul på den sidste 700 m lange trestjernede brostensstrækning Rue de Belle Bue, der stiger svagt og spillede en helt afgørende rolle i at splitte løbet, da den første gang blev anvendt i 2015, og altid er helt afgørende. Herfra følger så den nye finale, der blev introduceret sidste år, idet man umiddelbart efter pavéens afslutning tager det sædvanlige skarpe højresving og umiddelbart inden den røde flamme igen i år tager et blødt venstresving. Som noget nyt kører man ligesom sidste herfra direkte frem til mål, idet man dog skal lige igennem en rundkørsel med ca. 500 m igen. De sidste 1500 m stiger alle let, den sidste kilometer med 2,2% i snit.

Løbet byder på i alt 1504 højdemeter, hvilket er knap 100 flere end i 2021, knap 150 flere end i 2020 og knap 50 flere end i 2019.

STREAM LE SAMYN OG TROFEO LAIGUEGLIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Alle, der oplevede de mange episke udgaver af løbet, vi har haft inden for de sidste syv år, vil skæve nervøst til vejrudsigten, men der bliver ingen gentagelse af det regnvejr, vi ofte har set. Tværtimod er vejrudsigten næsten en kopi af den, vi havde i weekenden, hvormed der er lagt op til sol, kulde og vind. Således vil det være stort set helt skyfrit, men med en ganske beskeden temperatur på 5 grader. Inddrager man chillfaktoren, vil det føles som bare 1 grad, for der vil være en jævn frisk vind fra nordøst (17-20 km/t). Det giver primært sidemodvind i den indledende fase og sidemedvind frem til rundstrækningen. Her vil der først være sidevind, inden man primært får medvind i en fase. De vil være sidevind frem til bunden af Roquette, hvor der vil være modvind. Kort efter Chemin de Wiheries får man sidemedvind og medvind, men fra toppen af Nonettes vil der stort set være direkte modvind hele vejen frem til det skarpe sving efter sidste pavé med 2 km igen. Derefter vil der være sidevind resten af vejen.

Favoritterne

Le Samyn var i mange år kendt som en sprinterløb, men arrangørernes ønske om at gøre løbet hårdere og mere selektivt synes at have båret frugt. Beslutningen om at lægge to svære brostensstykker ind på den afsluttende rundstrækning har betydet, at den traditionelle massespurt er blevet fortid. Det startede allerede i 2015, hvor det lykkedes Etixx-QuickStep at forhindre en spurtafgørelse ved at splitte feltet på den allersidste pavé, og derefter fulgte fem år, hvor vanskelige vejrforhold betød, at løbet endte som et brutalt udskilningsløb. Først i 2021 oplevede vi igen noget andet, da rytterne nød godt af en forrygende forårsdag, og det betød, at vi for første gang siden 2014 fik en spurtafgørelse i en større gruppe, dog stadig kun i et felt på 38 mand.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

De otte seneste udgaver af løbet viser klart, at de dage, hvor løbet med statsgaranti er for sprinterne, definitivt er ovre. De fem meget specielle løb var naturligvis i høj grad bestemt af vejret, men allerede i 2015, hvor alt tydede på en spurt med bare få kilometer til mål, så vi, at det sene brostensstykke kan bruges til at skabe udskilning. Det mønster var meget tæt på at gentage sig i 2021, selvom vejret ikke kunne være smukkere. Et stærkt angreb fra Florian Senechal på sidste pavé kunne kun besvares af Mathieu van der Poel, men da denne havde en defekt cykel og derfor nægtede at føre, kom først Sep Vanmarcke og siden Lukasz Wisniowski og Danny van Poppel op. Da de ikke kunne samarbejde, samledes det alligevel til den 38 mand store spurt, men med godt samarbejde havde vi altså heller ikke fået en spurt i 2021, selvom vejrforholdene ikke kunne have passet sprinterne bedre.

Sidste år var vi heller ikke langt fra at få en spurt. Gennem en lang finale forsøgte de stærkeste flere gange at gøre forskelle, og det lykkedes også i sidste, da otte stærke klassikerryttere kom væk. I sidste ende var det dog kun 4 sekunder, der adskilte dem fra et stærkt reduceret felt på små 50 mand, og heller ikke her manglede der således meget i, at vi havde fået en spurtafgørelse. Også det løb fandt sted på en ganske pæn forårsdag, hvor vejret ikke bidrog til sværhedsgraden.

Siden den første udgave med den sene finalepavé i 2015 er rundstrækningen bare blevet gjort hårdere gang på gang, senest med inklusionen af Nonettes-stigningen i 2019, og i 2020 gjorde man det lange, lige indløb til mål, langt mere teknisk, hvormed en enlig rytter skulle have en større chance for at holde hjem efter et angreb på de sidste brosten. Sådan er det dog ikke længere, nu hvor målstregen i 2021 blev flyttet længere væk fra stregen, og med sidste års beslutning om at droppe de sene sving vil man igen i år have lidt vanskeligere ved at holde hjem fra pavéen, end man har haft tidligere. Dertil kommer, at det sidste brostensstykke forud for 2021-udgaven blev renoveret og er i bedre stand end tidligere, men det forhindrede altså ikke Senechals angreb samme år. Spurtstyrke er stadig en vigtig egenskab, hvis man vil høre til blandt favoritterne i dette løb - det var trods alt en mindre gruppe, der spurtede om sejre, også i de hårde udgaver i 2019 og 2020 og igen sidste år - men en ren sprinter, der skal fragtes let til mål, har ikke længere så stor en chance i det tidligere sprinterløb Le Samyn.

Det store spørgsmål er naturligvis, om 2023-udgaven kommer til at minde mest om de mindre selektive 2015- og 2021-udgaver, hvor den afgørende udskilning først blev etableret i allersidste øjeblik, og hvortil vi også i et vist omfang kan regne 2022-udgaven, der næsten endte i en spurt, eller om vi får et brutalt udskilningsløb, som vi så i de fem år mellem 2015 og 2021. Det bliver naturligvis i høj grad bestemt af vejret, der siden formatændringen kun har været hæderlige i 2021 og 2022. Denne gang er det lidt blandet. Det bliver bestemt ikke noget episk cykelløb med brutale betingelser, men vejret minder ganske meget om det, vi så i søndags. Det vil være ret koldt og solrigt, og der vil være en pæn vind, dog ikke så kraftig som i søndags.

Skal vejret gøre det hårdt, er det nok vinden. Det er på grænsen til, at den kan bruges til noget. Den vil helt sikkert skabe nervøsitet, men om vi vil se splittelse, er nok tvivlsomt. Vi har før set sidevindssplittelse på det første stykke inden rundstrækningen, og der kommer også et relativt langt sidevindsstykke undervejs. Her man ikke udelukke, at der kan ske noget, men jeg tror ikke, at vi vil se en varig splittelse, der holder hele vejen frem til rundstrækningen. Her vil der også være en del sidevind, men jeg tror ikke, at det er nok til splittelse.

Faktisk kan vinden måske have en dræbende effekt. Der vil være direkte modvind på stort set hele sidste del af rundstrækningen, herunder på den sidste og afgørende pavé. Hvis vi får et forfølgelsesløb i stil med det, vi så sidste år, kan modvinden være det, der skaber samling. En frontgruppe vil begynde at tænke finale og spurt, og så plejer modvind at tage en del fart ud af gruppen. Det vil den ikke gøre i feltet, og da det tillige bliver vanskeligere at gøre forskelle på sidste pavé, når vinden står hårdt i ansigtet, tror jeg, at vejret mest af alt vil bidrage til et mindre selektivt, hvis ikke vinden alligevel kan skabe noget splittelse.

Det bliver altså nok ikke vejret, der for alvor skaber dramaet. Det skal ske via brosten, bakker og ikke mindst den taktik, der forskellige hold møder op med. Meget bestemmes af, hvem der vil spurte, og hvem der for alt i verden vil undgå en spurt. Her vil løbets omdrejningspunkt som så ofte før være Soudal. De kommer med Fabio Jakobsen, der sad med feltet hjem sidste år og bestemt kan vinde dette løb, selvom den stigende og ret hårde spurt lige efter en pavé ikke er helt ideel. De kommer ikke med det stærkeste hold og kunne godt vælge at satse hele butikken på en spurt. Meget vil være bestemt af den form, Kasper Asgreen møder op med efter sin sygdom. Han vil formentlig få frihed til at køre offensivt, men man kan sagtens se en situation, hvor Soudal ender i defensiven og kører 100% for en spurt.

De andre hold, der kan tænkes at satse ret målrettet på en spurt, hvis de kommer i defensiven, er Alpecin, Israel-PT, DSM, Trek og Arkea. Måske med undtagelse af DSM har de dog alle også folk, der er blandt favoritterne i et hårdt løb. Der er ikke alt for mange stærke hold med i løbet, og det er ikke svært at se en gruppe som sidste år, hvor stort set alle de stærke hold har en mand med foran. Sker det, har de en ret god chance for at holde. Hvis til gengæld et hold misser ud, har de også alle en sprinter, hvorfor de har en klar interesse i at jagte.

Det kan altså gå begge veje. Vejret taler nok mest for en spurt, men holdenes sammensætning går måske mest af alt den modsatte vej. En nøglekomponent er formentlig, om Soudal kører målrettet for Jakobsen, for deres trup ligner en, der godt kan komme i defensiven, hvis ikke Asgreen er klar. Jeg vil dog tro, at de har frihed til at køre offensivt, for efter weekenden, hvor de var på bagkant i begge løb, vil de formentlig gøre alt for at undgå igen at skulle køre løbet bagfra.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Når jeg kigger holdene igennem, tror jeg på, at alle de vigtige hold kan have en mand med i front, hvis der som sidste år kører en gruppe på rundstrækningen, og trods vejret hælder jeg derfor til en afgørelse i en lille gruppe af klassikerspecialister, selvom det var meget tæt på, at en tilsvarende gruppe blev hentet sidste år. Får vi en sådan gruppe, skal de formentlig samarbejde godt for at holde sig fri, og med den direkte modvind i hele finalen, herunder på sidste pavé, vil en sådan gruppe formentlig skulle spurte om sejren, som de blandt andet gjorde i 2022 og 2020. Får vi ikke en spurt, skal vi derfor nok se i retning af formstærke klassikerryttere, der kan gøre det færdigt i en spurt på ca. 2%. I en spurt i en stor gruppe er det værd at bemærke, at opløbet som sagt er ret hårdt, men også at det i den nye finale er meget mindre teknisk, hvorfor positionering ikke bliver altafgørende.

Jeg synes, at årets løb tegner sig ret åbent uden en helt indlysende favorit, men jeg vælger efter moden overvejelse at gå med Hugo Hofstetter. Det var i dette løb, at han i 2020 endelig tog sin karrieres første sejr, og det er ikke uden grund. Det er nemlig et løb, han elsker, og hans resultater i de seneste tre udgaver tæller sejren i 2020, sidste års 2. plads, hvor han i ottemandsspurten akkurat blev slået af den uhyre formstærke Matteo Trentin, og en 5. plads i massespurten i 2021. Faktisk elsker han løbet så meget, at han skippede hel åbningsweekenden for at satse 100% på denne begivenhed. Den falder også på en tid af året, hvor han plejer at være flyvende. Sidste år kørte han således seks endagsløb mellem d. 27/2 og d. 18/3, og det resulterede i to 2. pladser, tre 3. pladser og en 7. plads - ganske, ganske imponerende!

Jeg kan til gengæld være lidt i tvivl om formen denne gang. Han skuffede fælt hele sidste efterår, og vi har ikke set den bedste Hofstetter siden sejren i Tro-Bro Leon i maj. Hans sæsonstart i Australien og de første løb i Europa var også skuffende, men jeg finder trøst i hans resultat på kongeetapen i Algarve. Den indikerer, at han er i form, og hvis han kommer til løbet, som han plejer, bør han være med fremme, hvis en gruppe kører væk i et løb, hvor ruten ikke er for hård for ham. Den stigende spurt passer ham også fremragende, og han har som sagt nu to gange spurtet om sejren i et lille udbrud med både en 1. og en 2. plads til følge. Med den historik tror jeg, at han kan gøre det færdigt som i 2020 og tage en af sine sjældne sejre. Det er klart, at han også vil være en af favoritterne i en stor spurt, men selvom opløbet stiger, regner jeg ikke med, at han kan vinde mod de bedste sprintere.

Arkea har også andre optioner. De har nemlig den uhyre formstærke Jenthe Biermans, der tog sin første sejr i Muscat Classic og kørte en meget imponerende stigende spurt i Valencia i et opløb, der minder om dette. Han er efterhånden stærk nok til at være med i et hårdt løb på en rute, der som denne ikke er skræmmende, og han kan formentlig vinde en spurt i en lille gruppe til sidst. Sidder han der sammen med Hofstetter, vil jeg dog tro, at han skal køre lead-out, og det samme gælder, hvis det er en spurt i en stor gruppe. Hvis til gengæld han sidder der alene, er der ikke mange, der slår ham, hvis han spurter som i Valencia.

Holdet har også den stærke sprinter Luca Mozzato. Også han bør have en chance for at være med i et hårdt løb, men han har endnu ikke vist den robusthed, Hofstetter har, og har trods et fint Kuurne ikke virket flyvende i år. Grundet historikken vil jeg også tro, at de i en stor spurt kører for Hofstetter, men er han træt efter angreb, er Mozzato en god plan B, som dog får svært ved at vinde. Skal de vinde en stor spurt, skal de nemlig nok satse på David Dekker. Han fik sit gennembrud med 3. pladsen i 2020, hvor Hofstetter vandt. Her var han med i et hårdt løb, men han lignede i Oman stadig en mand, der er helt uden fordums robusthed. Hans chance ligner en stor spurt, men han viste i Oman, at han måske er ved at finde sig selv som sprinter. Det stigende opløb passer ham, og hans tog med Biermans, Mozzato og Hofstetter er så skræmmende, at han bestemt kan vinde her, selvom man i dag aldrig ved, om han bliver sat midtvejs i løbet. Kevin Ledanois har været god i år, men han må i denne trup være hjælper.

Intermarché er på hjemmebane og satser stort på årets første vallonske løb - så stort, at de har bedt Mike Teunissen skippe Kuurne og i stedet forsøge at vinde her. Det burde også være et løb, der passer storartet til hollænderen, men han er faldet af på den i de seneste år. Det er længe siden, vi har set den gamle robusthed, og han virkede heller ikke overbevisende på de sidste stigninger i lørdags. Han kom dog med de bedste hjem, og i dette felt og på denne rute bør han kunne være med i et hårdt løb. Som vi ved fra Touren, kan han være skræmmende hurtig i en stigende spurt, men han har måske ikke spurtet helt så godt på det sidste, og jeg er en smule bekymret for den form, han har vist i sæsonstarten. Grundet hans fart er jeg dog stadig nødt til at rangere ham meget højt på vinderpotentiale - usikkerhed eller ej. Til det hårde løb ledsages han af den meget formstærke Taco van der Hoorn, der godt kan være med på en rute, der ikke er mere kuperet end denne, men som spurtsvag får han svært ved at vinde.

Holdet har også en god kandidat til en spurt. Niccolo Bonifazio var i superform i Andalusien og burde kunne sidde med hjem på denne rute. Han er ikke Jakobsen eller Kaden Groves, men han vil sætte pris på dette stigende opløb, hvor han har en reel chance for at vinde, særligt med et lead-out fra Teunissen, der sammen med Jasper Stuyven og Michael Mørkøv er bedste lead-out man i dette felt. Falder han fra, har holdet også alternativer i form af supertalentet Madis Mihkels, der dog ikke har virket flyvende fra start og har til gode at vise, at han kan vinde i dette felt. Et hårdt løb passer ham dog. Jeg vil dog måske tro, at plan B snarere er Hugo Page, der kørte nogle flotte spurter i Australien og var på podiet i Cadel Evans-løbet. Han fik dog lidt klø i weekenden, og han vinder næppe en spurt mod de bedste i dette felt. Både han og Mihkels er også så holdbare, at jeg ikke tør udelukke, at de kan være med i et hårdt løb, særligt ikke Page. Også formstærke Dries De Pooter er hurtig og stærk i et løb som dette, men mon ikke han ender som hjælper, som også Baptiste Planckaert gør det, selvom han tidligere var god i denne slags løb.

En af weekendens positive overraskelser var Sep Vanmarcke. Efter et svært 2022 og endda sygdom, der kostede nogle dages træning forinden, så han godt ud i begge weekendens løb, ikke mindst på Muren i lørdags. Han lignede vel nærmest den meste formstærke af klassikertyperne i dette felt, og jeg bliver derfor overrasket, hvis ikke han er en af de stærkeste. Han er også så hurtig, at han i den rette gruppe har en reel chance for at vinde i dette stigende opløb, og det må gøre ham til en af favoritterne. Holdet har dog også e god chance i en spurt. Tidligere har Giacomo Nizzolo været tæt på at vinde efter et hårdt løb, men med den robusthed, han har haft det sidste års tid, vil vi næppe se ham fremme i det scenarium - selvom han senest ved VM i 2021 viste, hvor voldsomt holdbar han kan være. Til gengæld har han spurtet ganske fremragende i år, hvor han har genfundet sin gamle positioneringsevne, og selvom han ikke har samme fart som Groves, Dainese og Jakobsen vil han have en reel chance for at vinde denne stigende spurt, der giver ham en bedre chancen end en flad ditto, også selvom hans historik i stigende spurter faktisk ikke er alt for god.

Jeg har ret store forventninger til Florian Vermeersch. Han havde et svært 2022 og er egentlig ikke skabt til de flamske løb, men dette løb er så let, at det passer ham storartet. Han efterlod et meget stærkt indtryk i begge weekendens løb, selvom han ikke kunne følge Dylan van Baarle til sidst - og det er ingen skam - og jeg bliver overrasket, hvis ikke han er med i front i tilfælde af et hårdt løb. Han er også så hurtig, at han tidligere er blevet nr. 5 i den stigende spurt i Brussels Cycling Classic mod mange topsprintere, og i den rette gruppe kan han gøre det færdigt. Holdets anden topkandidat til det hårde løb er Victor Campenaerts , der sammen med Trentin var bedste mand i dette løb sidste år. Han skuffede dog fælt i lørdags og synes slet ikke på samme niveau i år. Alligevel bør man forvente at se ham fremme i et hårdt løb, og vi så sidste år, at han nu også kan spurte. Der er dog mange favoritter, der er hurtigere end ham, og med den nuværende form er det tvivlsomt, om han har det formmæssige overskud, der måske kunne give ham en chance. Også Cedric Beullens er hurtig og burde være robust nok til et hårdt løb, men efter sine mange styrt synes han ikke helt på toppen. Til en spurt har holdet Milan Menten , der vil elske det stigende opløb og har en god lead-out man i Vermeersch, men han vinder ikke i dette felt. De har også Jarne Van De Paar, der chokerede med sin 3. plads på Mallorca, men han mangler nok robustheden og erfaringen, og i dette stigende opløb vil de formentlig køre for Menten. Alec Segaert har været syg og er et stykke fra formen.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Alpecin bør have en topkandidat i Søren Kragh, der satser så meget på løbet, at han skipper Strade Bianche for at være klar. Hans svage start i Omloop skaber imidlertid stor bekymring, men vi ved også, at danskeren kan være meget svingende. Han meldte forinden om bedre form, end han plejer at have på denne tid af året, efter at han har trænet på en ny måde med Alpecin, og vi ved i forvejen, at han plejer at starte ekstremt stærkt. Har vi den Kragh, vi plejer at have fra start, vil han være en af de stærkeste i dette løb, og i den rette gruppe kan han også vinde en spurt i et opløb, der er så hårdt som dette.

Han er dog langt fra alene. Hans makker i det hårde løb er sidste års nr. 3, Dries De Bondt, der er specialist i 1.1-løb med ruter som disse. Også han er så hurtig, at han har været på podiet i reducerede massespurter, og sidste år var han altså nr. 3 i en spurt blandt otte mand. Han synes at have fundet formen, og særligt hvis de begge er med i front, står de stærkt. Endelig har holdet måske også den største trussel mod Jakobsen i en spurt, nemlig Kaden Groves. Hans form er ukendt, men han sad med hjem i Kuurne. Faktisk er han måske efterhånden ved at være så stærk, at han også kan køre med i et hårdt løb, men mon ikke han sparer sig til spurten? Han er svag i positionskampen, men heldigvis er finalen enkel, og han har et meget stærkt tog, der også tæller Kragh, De Bondt, Samuel Gaze, Timo Kielich og Lionel Taminiaux. Det stigende opløb burde passe ham, og han viste i Tyrkiet, at han kan slå de bedste sprintere, når han endelig sidder rigtigt. I denne hårde spurt har han en særligt god chance for at slå Jakobsen. Holdets øvrige sprinteroptioner er Kielich og Taminiaux, men de spurter kun i tilfælde af uheld.

Som nævnt ovenfor er Soudal en nøglekomponent i løbets udvikling. Bedst chance for at vinde har de nok med Fabio Jakobsen, hvis det samles til den store spurt. Det stigende opløb er bestemt ikke ideelt, men det er ikke for hårdt. Han har haft en skidt sæson og spurtede igen skuffende i Kuurne, men her er sprinterfeltet meget svagere. Han har også en af løbets tre bedste lead-out man i Michael Mørkøv, og han må derfor i en stor spurt være manden, der skal slås, særligt fordi i Kuurne viste fin form. Med det, han har vist i år, er han dog ikke den storfavorit, han burde være, og han ligner en mand, der kan slås, også fordi vi sidste år så, at han endte langt tilbage i feltet, der var tæt på at hente udbruddet.

Holdet har dog også et meget stærkt kort i Kasper Asgreen, men det er uklart, hvor han står. I Algarve manglede han meget, hvorfor han talte forventningerne ned inden åbningsweekenden, men heldigvis er løbet her så ”svagt” besat, at han burde kunne være med i et hårdt løb. Nu er spørgsmålet bare, hvor han står efter sin sygdom, for det har næppe bidraget til en i forvejen haltende form. Løbet er også lidt for let til at passe ham ideelt, for selvom han godt kan vinde denne let stigende spurt - vi ved, hvor hurtig han er efter et hårdt løb - kan de hurtigere folk denne gang nå mål med lidt større friskhed, og formen rækker nok ikke til et stort soloridt i modvindsfinalen. Holdets øvrige optioner til et hårdt løb er Jannik Steimle og Stan Van Tricht, der begge kan vinde denne let stigende spurt i den rette gruppe og burde være stærke nok til at spille den rolle. Ingen af dem har dog brilleret med deres form, og jeg tvivler på, at de vinder mod så mange stærke klassikertyper. Mørkøv må formodes at skulle spare sig 100% til et muligt lead-out.

Trek kommer med Jasper Stuyven, der jo egentlig burde være en af favoritterne, hvis det ender i et hårdt løb. Spørgsmålet er bare, hvor han står. Efter det svage 2022 efterlod han ikke noget lovende indtryk i lørdags. Heldigvis er løbet her noget svagere besat, og han bør kunne spille en rolle i et hårdt løb. Det stigende opløb passer ham også, men han har spurtet så skidt i disse finaler de seneste år, at jeg er i tvivl om, hvorvidt han kan gøre det færdigt. Til et hårdt løb har holdet også Alex Kirsch, der plejer at få sin chance her, hvor han tidligere er blevet nr. 2, 6 og 7. Han har ikke virket helt så stærk som sidste år, hvor han var meget imponerende, men han har en chance for at gøre sig gældende i et hårdt løb, hvor han trods god fart dog formentlig får svært ved at vinde en spurt. Jeg er også spændt på, om Mathias Vacek, der har imponeret i år, kan være fremme i et hårdt løb, men han får svært ved at gøre det færdigt mod de mange hurtige folk her. Til gengæld har holdet en reel chance for at vinde en stor spurt. Faktisk regner jeg Edward Theuns for et ganske godt vinderbud. Han har ikke spurtet så godt det seneste år, men han elsker stigende opløb, og et tog med Kirsch og Stuyven er det bedste i dette felt.

DSM kommer med en et stærk kandidat Alberto Dainese. Italieneren er blevet uhyre robust - faktisk så robust, at jeg ikke tør udelukke, at han kan være med fremme i et hårdt løb - men hans form er et stort spørgsmål, efter at han udgik i sæsondebuten i Kuurne. Hans store problem er altid hans positionering, men i dette enkle opløb med et godt tog har han en bedre chance. Sidder han rigtigt, bør han kunne true Jakobsen og Groves, for vi så i den hårde spurt på Tourens 19. etape, at dette stigende opløb passer ham perfekt. Det er dog også muligt, at de kører for Casper van Uden, der angiveligt skal være deres førstesprinter. Han er også uhyre lovende og burde være god i en finale som denne, men en svag sæsonstart indikerer ikke, at han vinder her. Holdet har også den mere robuste Pavel Bittner, der grundet uheld til Van Uden endte med at køre en god spurt i Algarve. Han bør dog være nederst i sprinterhierarkiet. Endelig har holdet også Sean Flynn, der virkelig imponerede i begge weekendens løb, men selv hvis han er med i et hårdt løb, er det svært at se ham vinde.

Jeg har ret store forventninger til sidste års nr. 4, Stan Dewulf. Efter et svært 2022 synes han klar til at bygge videre på det lovende 2021, for han klatrede chokerende godt i Oman. Ifølge ham selv havde han gode ben i lørdags, men blev bremset af uheld til sidst, og han skippede Kuurne for at være klar. Han er også ganske hurtig, men jeg tror ikke, at han kan vinde en spurt i en lille gruppe. Jeg regner med et godt resultat, hvis vi får et hårdt løb, men jeg tvivler på, at han vinder. Holdet har også Oliver Naesen, der i Omloop viste, at han stadig har et niveau, som burde bringe ham frem i dette løb. Tidligere havde han også kunnet vinde denne stigende spurt, men jeg tvivler på, at han stadig er hurtig nok. En tredje kandidat er Damien Touzé, der egentlig passer til løbet og er den hurtigste af de tre, men han har aldrig rigtigt slået til i disse klassikere. Han vil formentlig være deres plan B til en stor spurt, men den vinder han ikke. Plan A wer Lawrence Naesen , men heller ikke han vinder en spurt i dette felt. Jeg er også spændt på, hvor langt den lovende og formstærke Pierre Gautherat kommer, mens den ligeledes lovende Bastien Tronchon ikke synes på toppen.

Bingoal kommer med en farlig joker i Matteo Malucelli. Han har kun kørt ét løb i Belgien i hele sin karriere, nemlig dette løb, hvor han havde defekt, og han mangler masser af erfaring. Han vil formentlig finde det for hårdt, men når Jakobsen kan sidde med hjem, kan en formstærk Malucelli det også. Han imponerede stort i spurterne sidste år, og med den forrygende fart, han viste i den stigende spurt på sidste etape i Saudi Tour i et opløb som dette, kan han helt sikkert vinde i dette felt, hvis han klarer sig i positionskampen. Den er han god til, men et svagt hold og de sene brosten gør, at det måske alligevel bliver svært.

Uno-X kommer med Kristoffer Halvorsen , der ser ud til at være på vej tilbage. Hans kørsel i Oman var i hvert fald opløftende. Han viste lidt af sin gamle fart med sin 5. plads i den stigende spurt på 1. etape, hvor opløbet minder lidt om dette, og han viste på 4. etape også så megen robusthed, at han har en god chance for at sidde med hjem her. I gamle dage havde han også haft farten til at være en reel vinderkandidat, men her mangler han dog nok lidt i forhold til de bedste her. Holdets anden sprinter er Tord Gudmestad, men han synes bagefter Halvorsen på alle parametre. Til et hårdt løb kan holdet håbe på formstærke Louis Bendixen , der også kan spurte, hvis Halvorsen falder fra, eller Martin Urianstad, men de er næppe med de allerbedste i dette felt.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Human Powered Health skal satse på en spurt, da deres mand til et hårdt løb, Barnabas Peak, er helt uden form. Hurtigste mand er Sasha Weemaes , men han får det for svært i dette hårde løb. Deres mand bliver formentlig i stedet Stanislaw Aniolkowski, der nok burde kunne være med på denne rute. Han vil dog formentlig være alene til sidst, og han vil ikke kunne blande sig helt i front i et opløb, der er så hårdt som dette.

Tarteletto kommer med Timothy Dupont, der er opsat på at bevise, at han skulle have haft en professionel kontrakt. Han viste sidste år, at hans fart stadig fører langt i dette felt, ikke mindst med sejren i ZLM Tour, men hans holdbarhed er næsten helt væk. Det gode vejr hjælper ham, og han blev da også nr. 9 i massespurten i 2021, men særligt i en sæsondebut tvivler jeg på, at han sidder med hjem - og han er i hvert fald ikke længere stærk nok til at vinde en stigende spurt som denne. Et alternativ er unge Maxime De Poorter, der dog nok får det for svært.

Flanders får det svært. De har formstærke Vito Braet, der er hurtig, og Aaron Van Poucke til et hårdt løb, men de kan næppe være med i front. Til en spurt kan de satse på Braet eller Ruben Apers, der dog formentlig får det for svært. Q36.5 har Alessandro Fedeli, der godt kan køre denne stigende spurt, men ikke kan vinde. Hans vej til sejr går via et hårdt løb, men han har været meget formsvag. Også Antonio Puppio kan spurte, men jeg tror, at han får det for hårdt, og det gør Cyrus Monk også. Filippo Colombo var god i søndags, men han kan ikke vinde. Minerva skal håbe på en spurt med Enrico Dhaeye. Hos Roubaix synes Samuel Leroux ude af form, og de får næppe Stefano Museeuw, Norman Vahtra eller den ellers ganske kapable Rait Ärm med hjem. Leopard står meget stærkere med Andreas Stokbro, der sidste år viste en robusthed og en fart, der fører et stykke i dette felt, men han kom ikke flyvende fra start i Var og synes ikke på toppen. Holdets alternativ er Tim Torn Teutenberg, der dog nok får det for hårdt. AT85 kommer med Chris Lawless, der forsøger at genstarte karrieren, men har skuffet fælt de seneste mange år samt den ganske spændende bronzevinder fra Commonwealth Games, Finn Crockett, der kan blive spændende at følge, da han også kan spurte, som også Robert Scott kan det. Sprinteren Jim Brown får det til gengæld nok for svært. De øvrige kontinentalhold er uden chance.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Q36.5 har udtaget Matteo Moschetti i håb om en spurt. Vi ved, at han er skræmmende hurtig lige nu, men dette løb vil formentlig være for hårdt, og selv hvis han overlever, bør han få svært ved at vinde denne hårde spurt. Han afløser Fedeli. Flanders har Milan Fretin som en ekstra, men ikke specielt lovende option i en spurt. Han erstatter Van Poucke. Endelig har Trek erstattet Kirsch med Jacopo Mosca, der må antages at være hjælper.

***** Hugo Hofstetter

**** Mike Teunissen, Sep Vanmarcke

*** Florian Vermeersch, Søren Kragh, Fabio Jakobsen, Kaden Groves, Jasper Stuyven

** Alberto Dainese, Giacomo Nizzolo, Edward Theuns, Jenthe Biermans, Dries De Bondt, Kasper Asgreen, Stan Dewulf, Victor Campenaerts, Oliver Naesen, Niccolo Bonifazio, David Dekker, Matteo Malucelli, Casper van Uden, Kristoffer Halvorsen, Luca Mozzato, Milan Menten, Hugo Page, Jannik Steimle, Matteo Moschetti

* Stan Van Tricht, Taco van der Hoorn, Madis Mihkels, Pavel Bittner, Damien Touzé, Stanislaw Aniolkowski, Timothy Dupont, Louis Bendixen, Jarne Van De Paaer, Lawrence Naesen, Mathias Vacek, Cedric Beullens, Pierre Gautherat, Andreas Stokbro, Sean Flynn, Michael Mørkøv, Vito Braet, Timo Kielich, Lionel Taminiaux, Sasha Weemaes, Martin Urianstad, Bastien Tronchon, Tim Torn Teutenberg, Finn Crockett, Chris Lawless, Antonio Puppio, Milan Fretin, Rait Ärm, Maxime De Pooter

Danskerne

På Soudal er Kasper Asgreen en af kaptajnerne, hvorfor han er omtalt ovenfor, mens Michael Mørkøv må formodes at skulle være klar til at køre lead-out for Fabio Jakobsen, hvis det samles til en spurt. På Alpecin er Søren Kragh en af kaptajnerne, hvorfor også han er omtalt ovenfor. Louis Bendixen kan på Uno-X måske få frihed til at jagte et resultat, ligesom han forventes at køre lead-out for Kristoffer Halvorsen i en spurt  og spurte selv, hvis Halvorsen falder fra - mens William Blume må antages måske at skulle jagte udbruddet og være hjælper. Hos Leopard må Andreas Stokbro være kaptajn i tilfælde af en spurt, og han støttes af Mads Østergaard Kristensen og Oliver Knudsen, der formentlig også har frihed til at jagte det tidlige udbrud.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Matteo Trentins sejr fra 2022, Tim Merliers sejr fra 2021, Hugo Hofstetters sejr fra 2020, Florian Senechals sejr fra 2019, Niki Terpstras sejre fra 2018 og 2016, Guillaume Van Keirsbulcks sejr fra 2017 og Kris Boeckmans’ sejr fra 2015.

STREAM LE SAMYN OG TROFEO LAIGUEGLIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE