Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Twitter Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: Liège-Bastogne-Liège 2016
24. april 2016 09:50Foto: Movistar Team

Så er vi færdige! Næsten i hvert fald. Søndag eftermiddag afsluttes den ældste af de store klassikere, og dermed afsluttes klassikersæsonen anno 2016. Det er på den ene side vemodigt, men det ældgamle løb hensynker ikke i medlidenhed og nostalgi, for der er en helt ny stigning lagt ind i finalen.

La Doyenne, den gamle dame. Ja, det lyder i sig selv ret trist, og det er faktisk værre end det. For lad os være helt ærlige: Det er en forsømt storebror i stil med Bart Simpson.

 

“Liège grundlagde dybest set modellen for endagsløb, inspirerede Flandern Rundt, er sandsynligvis den mest sande allround-test af rytterne, men alle falder på halen over dens fire år yngre lillesøster, sådan “uhh, den er så nuttet, se på brostenene”,” beskriver min personlige yndlingsanalytiker, Cosmo Catalano, Liège-Bastogne-Lièges mindreværdskompleks over for Paris-Roubaix.

 

For forårets sidste monument er faktisk det ældste af slagsen, startende helt tilbage i 1892 og kørende på udgave nummer 102 i år. Det er alligevel 12 færre end den fire år yngre lillesøster, Paris-Roubaix, der begyndte, mens Liège-Bastogne-Liège holdt pause fra 1895 til 1907.

 

Ja, Liège er et hårdt løb, men det er altid spørgsmålet, om det er for hårdt eller ikke helt hårdt nok. For faktum er, at løbet har svært ved at leve op til hypen som et af de mest prestigefyldte løb i verden, når det kommer til underholdningsværdi. I Paris-Roubaix sørger ruten og kaosset for, at løbet altid åbnes op langt udefra, og terrænet er så unikt og bliver kun brugt den ene gang, så det har en langt bredere appel og et mere episk udtryk - og det er det buzzword, medierne og fansene leder efter.

 

Det er lidt synd for Liège, at foråret toppede to uger tidligere, for løbet har på papiret så meget at byde på. I princippet burde løbet starte på Côte de La Redoute 40 kilometer fra mål, og det er som regel også det, alle vi selvudnævnte eksperter peger på som starten af løbet. Desværre er cykelløbet nu om dage så kontrolleret, at ingen åbner op, før vi er inde på de sidste 20, og alligevel kommer de afgørende angreb ikke før på de sidste ti kilometer, og de sidste to år er det afgørende skud først kommet på allersidste stigning. Det er bare ikke underholdning nok, hvis man sidder og venter 240 kilometer, før der kommer action. Det føles blasfemisk at sige om Liège-Bastogne-Liège, men sådan ligger landet.

 

Det virker heller ikke til, at arrangørerne har indset det reelle problem, for selvom de har lagt lidt ekstra krydderi ind i finalen, ændrer det ikke på, at Côte de La Redoute ikke får anden betydning end lidt angreb fra outsiderne og lidt ekstra træthed i benene. Løbet er så kontrolleret af de store hold, at det er meget svært at komme ordentligt væk, og holdets styrke og favoritternes spurtevne betyder nu langt mere end tidligere.

 

Astana forsøgte sidste år at få tingene til at eksplodere 100 kilometer udefra, da de ikke havde en rytter med en spurt i benene. Det gav faktisk rigtig god underholdning undervejs i løbet, men desværre ødelagde Vincenzo Nibali det til sidst, da han valgte at hente udbruddet med Jakob Fuglsang. Feltet var på det tidspunkt så kvæstede af bakker og regn, at det hele var sat op til en massespurt, hvor Alejandro Valverde var uden konkurrenter.

 

Astana lykkedes ikke helt med deres taktik sidste år, men de har igen i år flere gode bud med til løbet. Foto: Sirotti

 

Ruten

Nu skal jeg heller ikke være så negativ. Rent faktisk kan den ekstra stigning, ASO har fundet, skabe et nyt cykelløb med større chancer for de rene klatrere - noget, jeg har advokeret for i både 2013 og 2014.

 

Det starter, som det plejer. De første 160 kilometer er småt, men passende kuperede, inden Côte de Wanne (2,7 km, 7,4 %) sætter tingene i gang med 85 kilometer igen. Côte de la Haute-Levée (3,6 km, 5,6 %), Col du Rosier (4,4 km, 5,9 %) og Col du Maquisard (2 km, 5 %) kommer i rap over de følgende 25 kilometer, og ti kilometer efter sidste top rammes bunden af Côte de La Redoute (2 km, 8,9 %). Bagved er der allerede røget 100 ryttere af, og de kommer ikke tilbage.

 

Med 40 kilometer til mål er det ikke overraskende, at den ikoniske Côte de La Redoute anses som startspringet til finalen. Positionskampen til bunden er enorm, og det er på denne stigning, at de stærke outsidere overtager angrebsrollen fra de hjælperyttere, der bare har blødt tingene op for kaptajnerne de seneste 40 kilometer. Det svære for dem er, at passagen fra toppen til næste stigning er som skræddersyet til et jagtende felt, og det er kun, hvis der har samlet sig mere end syv ryttere foran, at de har en chance for at holde sig væk.

 

I stedet indledes den “rigtige” finale på Côte de La Roche-aux-Faucons (1,5 km, 9,3 %), for så er der kun 20 kilometer tilbage. Og det er her, det bliver interessant. I 2009 kørte Andy Schleck væk her, og to år efter gentog han den bedrift i selskab med broder Fränk og den senere vinder, Philippe Gilbert, mens Vincenzo Nibali forsøgte sig med samme trick i 2012, inden han blev hentet under kilometerporten.

 

Tredjesidste stigning, Côte de Saint-Nicolas (1,2 km, 8,6 %), ligger lidt længere fra mål end normalt. Syv kilometer er der til målstregen fra toppen, men det er helt bevidst. I stedet for en flad strækning hen til bunden af finalestigningen, har arrangørerne fundet et herligt stykke vej, som de kalder Côte de la Rue Naniot. Den er blot 550 meter lang, men med en stigningsprocent på 10,5 %, skal der ikke kigges rundt i mange sekunder, før nogen er kørt. Der er kun 2,5 kilometer til mål fra toppen, og de sidste halvanden er opad med 4,6 %.

 

Det er en meget interessant ændring, fordi angreb på både Côte de La Roche-aux-Fachons og Côte de Saint-Nicolas har større sandsynlighed for at holde hjem. De sidste 20 kilometer af løbet er simpelthen blevet en tak sværere, og det er en fordel for de mere rene bjergryttere, som har haft mere end svært ved at gøre sig bemærket i løbet de senere år. En type som Joaquim Rodríguez skal overveje meget kraftigt, om det ikke er på Côte de la Rue Naniot, at han skal lægge sit endegyldige angreb frem for på målstigningen i Ans, der passer ham langt dårligere.

 

Stigningerne i Liège-Bastogne-Liège 

Kilometer 78,5: Côte de La Roche-en Ardenne, 2,8 km, 6,2 %

Kilometer 125,0: Côte de Saint-Roch, 1 km, 11,2 %

  • Kilometer 168,5: Côte de Wanne, 2,8 km, 7,4 %
  • Kilometer 179,0: Côte de la Haute-Levée, 3,6 km, 5,6 %
  • Kilometer 192,0: Col du Rosier, 4,4 km, 5,9 %
  • Kilometer 204,5: Col du Maquisard, 2 km, 5 %
  • Kilometer 216,5: Côte de La Redoute, 2 km, 8,9 %
  • Kilometer 232,5: Côte de La Roche-aux-Faucons, 1,3 km, 11 %
  • Kilometer 246,5: Côte de Saint-Nicolas, 1,2 km, 8,6 %

     

  • Kilometer 250,5: Côte de la Rue Naniot, 0,6 km, 10,5 %
  •  
  • Sidste års podie: Julian Alaphilippe, Alejandro Valverde og Joaquim Rodríguez. Foto: Sirott

  •  

Favoritterne

Liège-Bastogne-Liège er et andet løb end de to andre, der anses for at være en del af Ardenner-klassikerne. Stigningerne er længere, løbet er mere prestigiøst, positionskampen er mindre hektisk på grund af større udskilning, og det hardcore punch, der ofte afgør både Amstel Gold Race og Flèche Wallonne, er en kende mindre betydningsfuldt her. Det er ikke usædvanligt, at nogle ryttere sparer sig i de første to løb for at være helt klar til søndagens store mål, og nogle deltager ikke engang før søndag, fordi de kommer direkte fra de italienske bjerge i Giro del Trentino. Bjergrytterne har en lidt større chance i Liège, og den nye afslutning øger den chance en tand mere, men det ligger stadig til Gilbert/Valverde-typerne.

 

Det er derfor svært at komme uden om mægtige Alejandro Valverde. Movistar-rytteren har rundet 35 år, men 2015-sæsonen var hans måske bedste i karrieren, og han ser ud til at holde niveauet i år. Han siger godt nok, at han kun er på 90 procent, men sejren i Flèche Wallonne var lige så veludført som for et år siden. I weekenden konkurrerede han kun mod professionelle kontinentalhold, men da det gjaldt mod WorldTeamsene, så var der ingen, som kunne bremse spanieren. Holdet omkring ham er fortsat fremragende, da alle har fået genvalg fra Flèche Wallonne: Imanol Erviti, Rory Sutherland, Rubén Fernández Ion Izagirre, Carlos Betancur, Daniel Moreno samt Giovanni Visconti. Det eneste argument mod Valverde er distancen. 50 kilometer ekstra betyder en hel del, og hvis han reelt kun er på 90 procent, så kan det være det, der gør forskellen. Alligevel ser han så stærk ud, at vi godt tør udråbe ham til favorit.

 

Resten af podiet fra onsdagens Flèche Wallonne placerer sig lige i hælene på Valverde, når det kommer til favoritværdighed. Den kejtede duo Daniel Martine og Julian Alaphilippe ser frygtindgydende ud, men de skal til at bruge hinanden, hvis de vil vinde. Ingen af dem kan slå Valverde i en direkte spurt på målstregen, så de skal angribe inden. Om det er Alaphilippe på Côte de la Rue Naniot og Martin på målstigningen eller to bakker tidligere, ved jeg ikke, men Etixx-QuickStep skal virkelig lægge hovedet i blød, hvis de ikke vil ende som sidste år - og i onsdags -, hvor Valverde bare træder til på de sidste 150 meter.

 

Direkte fra Italien flyver Vincenzo Nibali (Astana) ind og placerer sig solidt i midten af favoritlisten. Italieneren er svingende i sit niveau, og det er ikke just Giro-vinder-niveau, han viser frem i Giro del Trentino lige nu, men han er der altid i Liège-Bastogne-Liège. Han har fundet formlen til at vinde endagsløb, og han er så stærk på stigningerne, at han kan gøre arbejdet færdigt. Astana har oven i købet et fuldkommen formidabelt hold, hvor Diego Rosa, Jakob Fuglsang, Luis Leon Sanchez og Dario Cataldo virkelig kan få tingene til at eksplodere, når det går opad. De gjorde det samme sidste år, men så ødelagde Nibali det ved at trække feltet op til Fuglsang. Kan italieneren få styr på taktikken, er han et rigtig godt bud.

 

En placering som nummer 28 i Flèche Wallonne var langt fra så godt som håbet for Joaquim Rodríguez (Katusha), og han er tydeligvis ikke på sit vanlige niveau. Alligevel skal man ikke udelukke den klejne spanier, for den nye stigning i finalen giver ham klart bedre muligheder end nogensinde før. Hvis han vil vinde løbet, skal han angribe der med fuld kraft og ikke se sig tilbage, før han når toppen, for han taber med sikkerhed, hvis han venter til målet i Ans.

 

Rui Costa (Lampre-Merida) virker til at være bedre end nogensinde før. Stigningerne i Baskerlandet Rundt var på papiret alt for stejle for portugiseren, men han sad med, og i onsdagens Flèche Wallonne kørte han ind som nummer ti - sit klart bedste resultat i karrieren. Liège-Bastogne-Liège er den af de tre Ardenner-klassikere, som passer ham absolut bedst, og han skal også ud og angribe, hvis han ikke vil komme til kort mod Valverde og Alaphilippe på de sidste meter. Ved siden af sig har han Diego Ulissi, som endelig ser ud til at have knækket koden i forårsklassikerne. En syvendeplads i Amstel Gold Race og en ottendeplads i Flèche Wallonne vidner om fantastisk form, og selvom vi endnu har til gode at se, hvordan han håndterer Liège-Bastogne-Liège, så vil han være med langt henne i løbet, og Lampre-Merida må se, hvad de kan få ud af to så formstærke ryttere i finalen.

 

Apropos formstærk, så er det svært ikke at nævne Tim Wellens (Lotto Soudal). Han har vundet den Liège-lignende etape i Eneco Tour to år i træk, så han kan håndtere terrænet, og med en tiendeplads i Amstel Gold Race, selvom han angreb før Cauberg, viste han, at distancen heller ikke bliver problemet. Han kan ikke vente på sidste stigning, men skal angribe på Côte de Saint-Nicolas og køre hjem alene eller i en gruppe på max fire ryttere. Hans holdkammerat Tony Gallopin har slet ikke været så velkørende som ventet, så han bør sammen med Jelle Vanendert, Tosh Van der Sande, Tomasz Marczynski, Thomas De Gendt, Sander Armée og Bart De Clercq sørge for at gøre løbet så hårdt, at favoritterne er isoleret i finalen, og ingen kan jagte Wellens.

 

Det er det, vi vil se - en flyvende Fugl i angreb. Foto: Sirotti

 

Fire danskere er med denne søndag, og de har meget forskellige roller. Fuglsang er en reel outsider. Han har niveauet til at kunne vinde løbet, men spørgsmålet er, hvordan Astana forvalter deres mange gode ryttere, og om Nibali kan holde sig i skindet, hvis danskeren ligger i udbrud foran feltet.

 

Christopher Juul-Jensen (ORICA-GreenEDGE) kan igen forvente at komme i arbejdstøjet. Simon Gerrans er australiernes kaptajn, men ruten ser lidt for svær ud i år. Adam og Simon Yates kunne overtage rollen, men ingen af dem ser specielt skarpe ud.

 

For Chris Anker Sørensen (Fortuneo-Vital Concept) gælder det om at vise flaget frem. Han blev nummer 38 i Flèche Wallonne, hvilket i virkeligheden ikke er helt dårligt for dieselmotoren og var dagens bedste resultat for det franske hold. Han skal i angreb og bevise, at sjettepladsen for fem år siden ikke var en tilfældighed.

 

En tilfældighed var det ikke, da Michael Valgren (Tinkoff) blev nummer to i Amstel Gold Race i søndags, men Liège-Bastogne-Liège er alligevel en mulighed for danskeren til at vise, at det i hvert fald ikke var en enlig svale. Han har mere acceleration i bentøjet end holdkammeraten Roman Kreuziger, og det var blandt andet det, der hjalp ham frem i Amstel, men i Liège handler det lidt mere om udholdende bjergben, og der kan det være, at Valgren kommer til kort. Han starter som ligeværdig kaptajn med Kreuziger, og så må benene afgøre, hvem der skal køres for til sidst.

 

Favoritvurdering

*****: Alejandro Valverde

****: Julian Alaphilippe, Daniel Martin

***: Vincenzo Nibali

**: Joaquim Rodríguez, Rui Costa, Tim Wellens, Wout Poels

*: Simon Gerrans, Michal Kwiatkowski, Jakob Fuglsang, Diego Ulissi, Samuel Sánchez

 

HUSK AT SPILLE PÅ LØBET PÅ FANPICKS

 

OBS: Det går op for undertegnede i sidste øjeblik, at Enrico Gasparotto også er på startlisten. Sidst han vandt Amstel Gold Race, blev han nummer tre i La Doyenne, og han virker stærkere end nogensinde før. Derfor bør han nok placeres på tre stjerner.

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

VM - Holdtidskørsel (Mix)(CM) 22/09

Primus Classic(1.HC ) 21/09

Gooikse Pijl(1.1) 22/09

Grand Prix d'Isbergues - ...(1.1) 22/09

Kampioenschap van Vlaanderen(1.1) 20/09

Memorial Marco Pantani(1.1) 21/09

Trofeo Matteotti(1.1) 22/09

Primus Classic(1.HC ) 21/09

Memorial Marco Pantani(1.1) 21/09

VM - Holdtidskørsel (Mix)(CM) 22/09

Gooikse Pijl(1.1) 22/09

Grand Prix d'Isbergues - ...(1.1) 22/09

Trofeo Matteotti(1.1) 22/09

VM - Herre Junior (Enkelt...(CM) 23/09

VM - Dame Junior (Enkelts...(CMW) 23/09

VM - U23 Herrer (Enkeltst...(CM) 24/09

VM - Kvinder (Enkeltstart)(CMW) 24/09

VM - Herrer (Enkeltstart)(CM) 25/09

Omloop van het Houtland L...(1.1) 25/09

VM - Herre Junior(CM) 26/09

VM - U23 Herrer(CM) 27/09

VM - Dame Junior(CMW) 27/09

VM - Kvinder(CMW) 28/09

VM - Herrer(CM) 29/09

Paris-Chauny(1.1) 29/09

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

NY MTB? SPAR MERE END 30% PÅ EN SPECIALIZED EPIC COMP