Optakt: Liège-Bastogne-Liège

Som kælenavnet ’La Doyenne’ indikerer, så er Liège-Bastogne-Liège den ældste af alle klassikerne, og i forhold til de andre løb i Ardenner-serien, så er det også helt uomtvisteligt den mest højtagtede. Præstigen beror ikke mindst i, at Liège-Bastogne-Liège simpelthen er et hårdere løb end de to foregående: Stigningerne er typisk lige lidt længere og hårdere.

Når starten går på søndag, så vil man således også få en fornemmelse af, at starten på de store etapeløb er nær. Liège-Bastogne-Liège er sæsonens store skillevej mellem foråret, der står i endagsrytternes tegn, og sommeren og de tre store rundture, hvor etaperytterne står til at høste hæder. Dette markerer sig i startlisten, hvor ganske mange ryttere vil være gengangere, når topplaceringerne i de store nationale rundture skal findes.

Sideløbende med Amstel Gold Race og Flèche Wallone har flere af Giro d’Italias store favoritter således forberedt sig til årets første GrandTour i det italienske etapeløb Giro del Trentino, hvorfra en del flyver direkte til Liège. Disse vil støde sammen med et miskmask af ryttere, der har satset benhårdt på Ardernnere, og endda nogle ryttere, der satser på alle forårsklassikkerne, inklusiv de, med brosten.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

I Liège-Bastogne-Liège kan mange flere være med. Hvis Fabian Cancellara skulle vinde en Ardennerklassiker, ville det uden tvivl være Liège-Bastogne-Liège, der passede ham bedst. En af de store fryder ved Liège-Bastogne-Liège er, at løbet så åbent. I de store brostensklassikere er der altid en lille håndfuld af ryttere, man på forhånd ved, at løbet vil blive afgjort imellem. Det er ikke tilfældet i Liège-Bastogne-Liège, hvor langt flere kan lege med, alt efter hvordan sødagens væddeløb taktisk folder sig ud.

Et par eksempler. I 2005 vandt Alexandre Vinokourov foran Jens Voigt efter de to havde initieret et langt, opportunt togt med mere end 50 kilometer til mål. I 2006 vandt Alejandro Valverde en meget underlig udgave, hvor et mindre felt af favoritter spurtede om sejren. I 2009 vandt Andy Schleck suverænt på baggrund af et soloangreb med 20 kilometer til mål; en episk præstation startet på Cõte de la Roche aux Faucons. Her blev løbet også afgjort i 2011, hvor Schleck-brødrene dog ikke kunne slippe af med en Philippe Gilbert i sit livs form. Året efter stod Maxim Iglinsky bag en enorm overraskelse, da han vandt løbet efter et solohug i løbets finale. I fjor grejede Daniel Martin en meget kompliceret finale og skød endelig frem til aller, aller sidst.

Hvor Paris-Rouxbaix og Flanderns Rundts egenart gør, at de oftest vil blive afgjort blandt en særlig gruppe af ryttere, og hvor Amstel Gold Race og Flèche Wallones finaler alt for ofte vil ligge op til en intens, kort finale, så er Liège-Bastogne-Liège simpelthen et meget mere åbent løb. Det er et løb, der er taktisk svært at styre og nærmest umuligt for et hold at kontrollere. Undervejs må og skal favoritterne satse og bruge kræfter. Resultatet er altid et fantastisk væddeløb, hvor flere uventede ting kan ske.

Ruten

Som det ofte er tilfældet med moderne cykelløb, så kan titlerne være lidt misvisende: Liège-Bastogne-Liège starter godt nok i Liége men har mål i Ans, en forstad til Liège. Ellers er løbets grundlæggende struktur som altid, hvilket vil sige, at man reelt kører en stor rundstrækning fra Liége til Bastogne og tilbage igen.

Årets rute har ti kategoriserede stigninger og ruten kan kort sagt deles op i tre dele. Den første del er klart den letteste og der er kun to kategoriserede stigninger over de første 150 kilometer. Her vil der typisk ikke ske andet, end at et udbrud får lov til at trætte sig lidt. Men når først feltet runder Bastogne, og bevæger sig tilbage mod Liège og Ans via andre veje, begynder det at blive spændende.

Liège-Bastogne-Lièges mellemdel centrerets omkring tre stigninger, der kommer med kort mellemrum inden for cirka 13 kilometer. Efter 167 kilometer skal rytterne over Côte de Wanne (2,8 km, 7,2 %), så Côte de Stockeu (1 km, 12,4 %) og siden Côte de la Haute-Levée (3,6 km, 5,6 %). Her vil der typisk komme fart over feltet i forbindelse med positionskamp og måske enkelte hug, hvorefter der igen vil falde ro over feltet. Tyve kilometer senere kommer Côte de la Vecquée, men favoritterne vil lade vente på sig indtil den reelle finale.

Finalen indledes selvfølgelig med Côte de La Redoute (2 km, 8,9), der kommer efter 218 kilometer og hvorfra der er 45 kilometer til mål. 13 kilometer senere kommer Côte des Forges (1,9 km, 5,9 %). De abolutte topfavoritter vil dog formentlig vente med at spille med musklerne indtil Côte de La Roche aux Faucons (1,5 km, 9,3 %), der desværre ikke var en del af ruten i fjor, men som heldigvis er tilbage. Aux Faucon er en hård og stejl stigning, der ofte har været brugt som affyringsrampe. Det vil formentlig ske igen i år.

Efter den udskilning der vil være sket på aux Faucons, venter Côte de Saint Nicolas (1,2 kilometer, 8,6 %), som kan bruges til at skabe yderligere splittelse. Saint Nicholas er ikke den vildeste stigning, men den ligger så langt henne i løbet, at den godt kan gøre hele forskellen. Fra toppen af Saint Nicholas er der kun lidt over 4 kilometer til målstregen, hvor de sidste godt 1,5 kilometer er let stigende.

Favoritterne

Årets Liège-Bastogne-Liège har to altoverskyggende favoritter: Alejandro Valverde (Movistar) og Phillippe Gilbert (BMC). Oven på sin imponerende sejr i Flèche Wallone må spanske Valverde påtage sig favoritkappen, men det er tæt mellem de to, der begge har vundet La Doyenne før. Deres indbyrdes styrkeforhold er samtidig sværere at vurdere, i og med Gilbert blev sat ud af finalen til Flèche Wallone grundet et styrt kort forinden Mur de Huy.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Det, som taler for Valverde, er løbets hårdhed. Derudover har Valverde bare en fantastisk historik i Liège-Bastogne-Liège, hvor han har vundet to gange (2006 og 2008). Han viste et fantastisk antrit på Mur de Huy onsdag, og var samtidig næsten i stand til at køre op med Alberto Contador på stigningerne i Baskerlandet Rundt. I en spurt vil Valverde også ofte være den hurtigste. Samtidig virker Valverde bare en tand stærkere i år end i fjor, hvor han immervæk stadig sluttede på podiet. Hvis Valverde vinder, så vil han samtidig skrive sig ind blandt en meget selektiv gruppe af ryttere, der har vundet løbet 3 gange, og vil blive den første siden Moreno Argentin fik sin tredje sejr i 1987.

Philippe Gilbert har et lidt mere blandet forhold til Liège-Bastogne-Liège. I perioden 2010-2012 kørte han altid med om sejren, men de seneste par år har belgieren ikke imponeret. Den overlegne sejr i Amstel Gold Race vidner om, at belgieren måske er tilbage ved fordums styrke, men Liège-Bastogne-Liège ligger noget dårligere til Gilbert ene alene af den grund, at løbet bare er en tand hårdere. Men sidder Gilbert med i finalen ved Saint Nicholas, kan han blive svær at have med at gøre.

Når Valverde og Gilbert betragtes som storfavoritter, så det ikke det ikke på samme måde, som fx Fabian Cancellera var storfavorit i Flandern Rundt. I Liège-Bastogne-Liège er der mange flere ryttere, der potentielt kan vinde. I år ville det fx slet ikke være nogen overraskelse at se Joaquin Rodriguez (Katusha) endelig sikre sig en sejr, efter det flere gange har været tæt på - ikke mindst i fjor, hvor han blev slået af en kløgtigt kørende Daniel Martin (Garmin-Sharp). Hvor Martin i  Flèche Wallone viste, at han er mere end klar, så er det sværere at vurdere med Rodriguez, der har været ramt af uheld i begge de hidtidige Ardennerklassikere. Spanieren er dog meldt klar og parat, og med Giroen nær skal han nok være i topform. Hvilket han for øvrigt næsten altid er.

Ellers vil mange kigge på stjerneskuddet Michal Kwiatkowski (OmegaPharma-QuickStep), som dog hidtil har haft lidt problemer i så hårde løb, hvorfor han forbliver en outsider. Samtidig må man erkende, at polakken allerede har haft en lang sæson, hvor han har været på toppen i lang tid. Ellers gør man klogt i at holde øje med stabile og stærke Jelle Venendert (Lotto-Belisol), Rodriguez’ håndlangere Daniel Moreno og Alexandr Kolobnev (Katusha), Roman Kreuziger (Tinkoff-Saxo) samt Astana-duoen Jakob Fuglsang og Vicenzo Nibali. Særligt Astana-rytterne kan forventes at køre aggressivt, da de ikke er de bedste afsluttere, og det er faktisk en taktik, som det kasakhiske hold har haft stor succes med gennem årene. For Tinkoff-Saxos store håb, Roman Kreuziger, vil meget handle om, hvordan han forvalter sine mange kræfter, men med en svag spurt vil meget handle om timing, held og snilde, ligegyldigt hvor stærk tjekken er.

Mere usandsynlige vinderemner tæller den nye colombianer på scenen, Julien Arredondo (Trek Factory Racing), den snu veteran Simon Gerrans (Orica-GreenEdge) samt verdensmesteren Rui Costa (Lampre-Merida). Ellers er jeg endnu ikke færdig med at hype Diego Ulissi (Lampre-Merida). Jeg har også et godt øje til, at Bauke Mollema (Belkin) og Fränk Schleck (Trek Factory Racing) kan være med til at fylde top-10 ud. Det er de to nemlig virkelig gode til. Ellers er det generelt ikke nogen god idé at sætte sin lid til Team Sky i de store klassikere, hvor taktik spiller en stor rolle, og Liège-Bastogne-Liège er som nævnt særligt taktisk.

Der er tre danskere til start, og de største forhåbninger skal  nok knyttes til Jakob Fuglsang. Fra Tinkoff-Saxo er Chris Anker Sørensen og Michael Valgren til start. Sidstnævnte er blot med for at lære, mens en Chris Anker Sørensen i topform ville have haft potentiale til at køre i top 10. Alt tyder dog på, at Sørensen stadig er et godt stykke fra topformen.

Favoritvurdering

*****: Alejandro Valverde

****: Phillipe Gilbert

***: Daniel Martin, Joaquin Rodriguez

**: Michal Kwiatkowski, Jelle Veneendert, Daniel Moreno, Roman Kreuziger, Vicenzo Nibali

*: Simon Gerrans, Bauke Mollema, Rui Costa, Tom-Jelte Slagter, Jakob Fuglsang, Julien Arredondo, Fränk Schleck, Michele Scarponi