Optakt: Liège – Bastogne – Liège

Løbet er nærmest den perfekte afslutning på klassikerne for ikke alene er løbet det ældste på kalenderen og har været kørt siden 1892, men det udgør også den del af historien om klassikerne og sportens overgang til de store etapeløb. Fra det flade stræk i Milano – San Remo til brostenene i Ronde van Vlaanderen og Paris – Roubaix til de korte bakker i Amstel Gold Race og nu slutteligt de længere stigninger i Liège – Bastogne – Liège, hvor de store stjerner fra Giro d’Italia og Tour de France udgør en reel trussel i forhold til sejren.

Vi så det sidste år, hvor Alexander Vinokourov markerede sin endelige tilbagevenden til cykelsportens top med en fremragende præstation, ikke mindst taktisk, hvor han udnyttede de store favoritters overvågen af hinanden og sammen med Alexandr Kolobnev satte det afgørende angreb ind lige efter den efterhånden frygtede stigning Côte de la Roche aux Faucons.

Vinokourovs sejr var også et eksempel på den udvikling løbet har gennemgået, for hvor favoritterne tidligere satte deres angreb ind langt ude fra og var i stand til at køre alene hjem, er løbet nu en meget taktisk affære, hvor det hele bliver afgjort på en af løbet to sidste stigninger og hvor det ikke altid er den stærkeste på dagen, der vinder i den sidste ende.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Ruten

Som langt de fleste klassikerne er rutens 255,5 kilometer bygget op således, at det hele startes med et langt fladt stykke uden egentlige udfordringer, hvis egentlige formål mest af alt er at sætte begivenhederne i gang og få dagens første store udbrud af sted. De første 155 kilometer indeholder således kun én af dagens ti kategoriserede stigninger.

Med 100 kilometer til mål begynder ruten at byde på de første udfordringer, men selvom navnene Côte de Wanne, Côte de Stockeu og Côte de la Haute-Levée vækker genkendelse hos historisk interesserede cykelfans, så må det erkendes, at det efterhånden er lang tid siden, at disse stigninger har haft en egentlig indflydelse på løbet andet end at få skilt de første hjælperyttere fra.

Med 70 kilometer til mål rammer rytterne dagens længste stigning, Col du Rosier (4,4 km, 5,9 %), som er en god mulighed for at lave en lidt grovere sortering, hvis der er ét eller to hold, der føler sig ovenpå. De næste to stigninger, Col de Maquisard og MontTheux byder på flere muligheder for at sætte pres på feltet, men stadig er rytterne så langt fra mål, at det ikke vil være en succes at begynde at angribe her.

Med 35 kilometer igen rammer rytterne det meget omtalte Côte de la Redoute (2,0 km, 8,8 %), en meget stejl stigning, der tidligere var det perfekte angrebspunkt, men som i dag mest af alt kan bruges til at få etableret en stærk frontgruppe af favoritterne. Desværre har man de senere år ikke set Redoute anvendt i overensstemmelse hermed, hvorfor stigningen mest af alt har haft karakter af at være et visuelt spektakel med flotte billeder og masser af tilskuerne og så skal man selvfølgelig ikke undervurdere, at den stadig trækker energi ud af benene hos rytterne.

Mens Redoute tidligere var det afgørende punkt, er dette nu flyttet 15 kilometer senere hen på ruten til stigningen Côte de la Roche aux Faucons (1,5 km, 9,5 %), der har vist sig at være en af sportens bedste nytænkninger i de sidste mange år. Det er her alle venter på afgørelsen, og det er vi vil se favoritterne spille ud mod hinanden for enten af skabe det afgørende udbrud som Andy Schleck gjorde det i 2009 eller i det mindste for at se, hvem af de øvrige favoritter, der har noget at skyde med. Det hører med til historien, at det stadig går opad efter stigningen, hvorfor det kan blive svært at samle sine hjælpere omkring sig, hvis man bliver sat fra front.

Den sidste stigning er som altid Côte de Saint-Nicholas (1,2 km, 8,3 %), der de senere år ikke har haft den store betydning for løbet, men som i sagens natur er et perfekt angrebspunkt liggende blot fem kilometer fra målstregen. Fra toppen går det nedad i omkring to kilometer, hvorefter der kommer et kortere fladt stykke og så går det ellers opad igen mod målstregen i Ans, hvor det stiger med halvanden kilometer til mål, men hvor det også flader lidt ud til sidst.

Favoritterne

Mens den store favorit i brostensløbene, Fabian Cancellara (Leopard-Trek), havde svært ved at sætte sig igennem, så har det ikke været noget problem for den store favorit i Ardennerne, Philippe Gilbert (OmegaPharma-Lotto). Udover Gilberts egen styrke, så er det enkle svar på Gilberts succes, at holdet har været umanerligt stærkt og samtidig dedikeret fuldstændig til ham. Både Jelle Vanendert og Jürgen van den Broeck er således i storform og indstillet på at holde sammen på alt, så Gilbert kan afgøre det hele i en spurt, hvor han i en lille udvalgt gruppe nok er verdens bedste afslutter. Taktikken er den samme på søndag og kan de øvrige hold ikke åbne op for OmegaPharma-Lottos overlegenhed, så vil resultatet blive, at Gilbert kan fejre den meget sjældne triumf at vinde alle de store Ardennerløb.

Udfordringen kommer først fra det russiske hold Katusha, der efter to andenpladser til Joaquin Rodriguez må være meget opsatte på endelig at slutte øverst. Det glippede sidste år, hvor Alexandr Kolobnev sluttede som nummer to, men både Kolobnev, Rodriguez og Daniel Moreno er i så god form, at holdet må og skal ud og skaffe sig en fordelagtig taktisk situation. Et godt bud må være, at holdet sætter sig frem på nogle af de tidlige stigninger og sætter pres på, alene for at isolere Gilbert fra flere af dennes hjælpere.

Den forsvarende og dobbelte vinder Alexander Vinokourov skal ikke undervurderes efter at han viste glimrende form i Flèche Wallonne. Vinokourov har aldrig været bange for at tage initiativ og Astana-holdet vil med garanti forsøge sig med diverse angreb for forhåbentlig at skabe en udbrydergruppe, der kan holde ind til finalen, og derved at spare Vinokourov for så mange kræfter som muligt. En anden tidligere vinder, Andy Schleck, vil sammen med sit Leopard-Trek-hold, givet have det samme taktiske oplæg, hvor danske Jakob Fuglsang får en hovedrolle og nok skal bruges til at gøre løbet hårdt omkring La Redoute inden Fränk og Andy Schleck efter planen tager over. Holdets anden dansker, Anders Lund, fik lov at arbejde hårdt i Flèche Wallonne og mere hårdt arbejde kan meget vel stå på menuen endnu engang skulle det nystartede luxembourgske hold endnu engang blive fanget i et taktisk spil.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Euskaltels to kaptajner, Samuel Sanchez og Igor Anton, sad flot med hjem i Flèche Wallonne, og selvom de måske ikke hører til blandt løbets største favoritter, så skal det blive interessant at se, hvordan det baskiske hold kan udnytte en sjælden situation, hvor de har flere strenge at spille på. Også hollandske Rabobank skal finde på en måde, hvorpå de kan udnytte, at de har mange strenge at spille på, men kun Robert Gesink vil kunne sidde med til en finale, hvor han dog vil være chanceløs mod de fleste i en spurt. Løbets outsidere skal findes blandt ryttere som Damiano Cunego (Lampre-ISD), Ruder Hesjedal (Garmin-Cervelo), Simon Gerrans (Sky) og Ivan Basso (Liquigas).

Team Saxo Bank har ikke kunnet bygge videre på succesen fra brostensløbene, og uden Contador er det danske hold helt uden oplagte kandidater holdet kan køre for. Det giver mulighed for at de to danskere, Chris Anker Sørensen og Nicki Sørensen, kan køre frit og prøve at gribe de muligheder, der skulle opstå undervejs, men ligefrem at regne med et stort resultat til holdet er nok for optimistisk. Holdet har også Mads Christensen og Brian Vandborg til start, og siden det klart må forventes at holdet vil med i dagens tidligere udbrud, så kan det godt blive til noget tv-tid for en af danskerne.

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Philippe Gilbert

****: Alexander Vinokourov, Joaquin Rodriguez

***: Alexandr Kolobnev, Fränk Schleck, Samuel Sanchez

**: Andy Schleck, Igor Anton, Robert Gesink, Damiano Cunego, Simon Gerrans

*: Jakob Fuglsang, Paul Martens, Jelle Vanendert, Ryder Hesjesal, Ivan Basso