Optakt: Liège – Bastogne – Liège

Efter Liège - Bastogne - Liège kommer de store etapeløb og som sædvanlig kan man se dette på startlisten til løbet, hvor mange etapeløbseksperter sagtens kan være med i forårets sidste akt med. Det skyldes først og fremmest, at løbet ligger rigtig fint til mange forskellige ryttere og modsat de flamske klassikere, er der således langt mere end et par håndfulde ryttere, der kan blande sig i topstriden.

Liège - Bastogne - Liège er den ældste af alle klassikerne og er det klart mest prestigefyldte af de store løb i Ardennerne. Det er samtidig det taktisk set sværeste af alle løb for med mange forskellige favoritter til sejren, er det ikke muligt for ét hold at tage kontrol over løbet. Det betyder, at favoritterne skal ud og tage chancer undervejs og eventuelt bruge kræfter på tidspunkter, hvor det ikke er hensigtsmæssigt.

Sidste år skabte Maxim Iglinskiy (Astana) en kæmpe sensation, da han suverænt vandt løbet efter et soloudbrud i finalen. Den havde ingen set komme for selvom Iglinskiy har haft flere gode resultater i karrieren, så kan ingen af dem blot tilnærmelsesvist nærme sig niveauet i Liège - Bastogne - Liège.

Ruten
De 261,5 kilometer foregår på én stor rundstrækning, hvor rytterne først kører fra Liège til Bastogne på en rute, hvor der stort set ikke sker noget som helst. Det ændrer sig når rytterne når frem til Bastogne og skal tilbage til Liège eller rettere forstaden Ans, hvor opløbsstrækningen ligger.

Som sagt sker der ikke meget i starten af løbet og rytterne skal kun over en enkel stigning inden de når frem til Bastogne efter ca. 100 kilometer. Fra Bastogne kører rytterne nordpå med Liège af andre veje og med ca. 100 kilometer begynder stigningerne for alvor at komme.

Der er i alt elleve stigninger og de to første ligger meget for sig selv. De øvrige ni kan deles op i grupperinger på tre hver og den første indeholder Côte de Wanne, Côte de Stockeu og Côte de la Haute-Lévée, der ligger inden for 13 kilometer. Efter disse stigninger falder der lidt ro på feltet inden anden omgang af stigninger starter med Col de Rosier med 75 kilometer til mål.

Efter Col de Rosier følger Côte du Maquisard og derefter Mont-Theux, der har sin top med 55 kilometer til målstregen. Efter denne omgang følger endnu en lidt død periode inden den skarpe finale indledes med Cöte de la Redoute med 38 kilometer til mål.

Côte de la Redoute er stadig et stort spektakel, men har de senere år mere været et show end et afgørende punkt i løbet, lidt a la Foret d’Arenberg i Paris-Roubaix, der også mest repræsenterer et nostalgisk indslag i et moderne cykelløb, hvor finalen køres meget senere. I Liège-Bastogne-Liège har knudepunktet de senere år været flytter fra Redoute til Côte de la Roche aux Faucons, men denne stigning er desværre ikke med i år på grund af vejarbejde og i stedet har arrangørerne fundet stigningen Côte de Colonster (2,4 km, 6 %), der desværre ikke udgør den samme udfordring. Det bringer næppe Redoute i spil igen, men noget skal de offensivt indstillede hold finde på, for efter Colonster kommer der et elleve kilometer langt stykke, hvor det vil være for let for et par hold at holde sammen på det hele, hvis hjælperytterne stadig er til stede.

Uanset hvad så kommer der splittelse i løbet, nemlig på den afsluttende stigning Côte de Saint-Nicholas (1,2 km, 8,6 %), der mere end nogensinde kommer til at være det afgørende punkt. Som stigning minder den meget om Cauberg i sin opbygning, men er lidt stejlere og kan næppe køres på den store klinge. Efter Saint-Nicholas er der kun fem kilometer til målstregen. De sidste 1,5 kilometer er let stigende, men det har aldrig været den store udfordring for de tilbageværende ryttere og den tjener således mest til at dræne de sidste kræfter før en eventuelt afsluttende spurt.

Favoritterne
Efter overraskelser i Amstel Gold Race og Flèche Wallonne hober favoritfeltet i Liège - Bastogne - Liège sig efterhånden op. Det vrimler i hvert fald med potentielle udfordrere til titlen og det kan give et meget uforudsigeligt løb, hvor der ikke er mange hold, der vil tage ansvaret for at holde løbet lukket.

Umiddelbart fremstår Alejandro Valverde (Movistar) som løbets største favorit. Det siger sig selv at løbet ligger godt til den tidligere dobbelte vinder og Valverde har på det seneste demonstreret storform. Vigtigst af alt, så er Valverde dækket ind af et glimrende Movistar-mandskab, der er fyldt med store navne som Nairo Quintana og Giovanni Visconti, men som alle vil arbejde for sejr til Valverde.

Udfordringen kommer i første omgang fra Australien. Simon Gerrans stod over Flèche Wallonne i onsdag og kommer således udhvilet til Liège. Gerrans har efterhånden udviklet sig til et af de store klassikernavne og på stregen kan han udfordre og vinde over typer som Valverde og Philippe Gilbert. Holdet vil til gengæld ikke være til megen hjælp i finalen, så meget hviler på Gerrans’ egne skuldre.
Joaquin Rodriguez (Katusha) har et fremragende hold til sin rådighed og det kan sagtens vise sig at vinderen af Flèche Wallonne, Daniel Moreno, endnu engang er manden, der køres for i finalen. Rodriguez har på bemærkelsesværdig manér kommet tilbage efter sit uheld i Amstel Gold Race, men det er endnu uvidst om distancen kan blive et problem for den lille spanier, der i en ellers glimrende karriere endnu ikke har vundet en af de lange klassikere.

Philippe Gilbert (BMC) er vant til at blive udråbt til den store favorit i Ardennerne, men denne gang falder han lidt ned af ranglisten. Han kan stadig blive en faktor i løbet som han vandt i 2011, men formen er ikke helt, hvor den burde være og så har historien vist, at de meget stejle stigninger bliver et problem for Gilbert.

Astana stiller til start med et fremragende mandskab og umiddelbart er det ikke sidste års vinder, Maxim Iglinskiy, der fremstår som holdets bedste bud. Vincenzo Nibali kommer til løbet med en frisk og meget fornem sejr i Giro del Trentino og viste sidste år, at Liège-Bastogne-Liège står højt på ønskesedlen. Holdet har også Enrico Gasparotto til start og det betyder, at sidste års podium alle kører for Astana i år. Det må alt andet lige også betyde at Jakob Fuglsang kan blive låst, men Astana har omvendt tænkt sig at køre offensivt, hvorfor danskeren sagtens kan få en aktiv rolle.

Det har været en tung sæsonstart for Samuel Sanchez (Euskaltel-Euskadi), men formen har været stigende på det seneste og den aldrende basker er altid den holdet kigger imod, når kravene til resultater bliver store. Team Sky har ikke haft den store succes i forårets endagsløb, men Sergio Henao har gjort det fornemt og så har holdet også Chris Froome med. Outsidere som Jelle Vanendert (Lotto-Belisol), Michael Kwiatkowski (OmegaPharma-QuickStep) og Dan Martin (Garmin-Sharp) kan alle sidde med i finalen, men mangler umiddelbart lige det sidste for at vinde.

Team SaxoTinkoff kunne i Fléche Wallonne ikke følge op på Roman Kreuzigers flotte sejr i Amstel Gold Race, men det danske hold virkede heller ikke som et mandskab, der kørte for fuld gas. Holdet har tidligere implementeret den taktik at spare på kræfterne mellem Amstel Gold Race og Liège-Bastogne-Liège og man kan ikke tage fra holdet, at det har en fornem statistik i den store belgiske klassiker med fem podiepladser de seneste ti år. Holdet har tre danskere til start i form af Nicki Sørensen, Chris Anker Sørensen og Mads Christensen. Alle tre har vist god form på det seneste og må forventes at bidrage til den offensive taktik som holdet skal have for at tage et resultat med hjem fra løbet. Brian Vandborg stiller til start for Cannondale og må forventes at have en fri rolle, idet holdet ikke umiddelbart kører for nogen kaptajn, men danskeren har haft en svær start på sæsonen og kommer ikke til at sidde med, når finalen indledes.
 

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Alejandro Valverde
****: Simon Gerrans, Joaquin Rodriguez
***: Philippe Gilbert, Vincenzo Nibali, Samuel Sanchez
**: Daniel Moreno, Roman Kreuziger, Sergio Henao
*: Maxim Iglinskiy, Dan Martin, Jelle Vanendert, Enrico Gasparotto, Michal Kwiatkowski

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx