Optakt: Lørdagens etaper i Andalusien, Algarve og Haut-Var

Lørdag gælder det 4. etape af Vuelta a Andalusia og Volta ao Algarve samt 2. etape af Tour du Haut-Var mens Tour of Oman er afsluttet.

Vuelta a Andalucia - 4. etape

Ruten

Efter enkeltstarten får klatrerne med det samme en chance for at slå tilbage og genvinde noget af det tabte terræn, når det lørdag går løs med årets kongeetape. Modsat tidligere er der imidlertid i 2019 ikke tale om en bjergafslutning, og derfor kan det blive svært at vinde tilstrækkeligt med tid. Heldigvis kan de glæde sig over, at de undervejs skal over den frygtede og meget stejle Alto de Hazallanas, der er kendt fra tidligere udgaver og fra Vueltaen, og selvom der herefter venter en lang nedkørsel, vil der utvivlsomt blive udkæmpet et stort slag på en af Spaniens mest modbydelige stigninger.

Etapen er med sine bare 119,9 km en kort, intens sag, der fører feltet fra Armilla til Granada. Startbyen er en sydvestlig forstad til målbyen, og etapen består derfor af en sløjfe rundt i det kuperede terræn syd for Granada. Allerede starten er hård, da man kører igennem let stigende terræn mod sydvest og derefter op ad kategori 3-stigningen Alto de la Malaha (4,3 km, 2,8%), hvis top rundes allerede efter 8,7 km. Herefter venter et af etapens få flade stykker, når man kører mod syd og sydøst og siden snor sig mod øst, nord og til sidst sydøst frem til bunden af dagens anden udfordring, kategori 1- stigningen Alto del Purche (9,5 km, 6,9%), hvis top rundes efter 50,4 km. Dataene snyder, idet de sidste 6,2 km stiger med 9,5%, og der er tale om en meget stejl sag, der i alt byder på mere end 4 km med en stigningsprocent på over 9,5%.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Efter toppen drejer man mod nordvest for at følge en teknisk kompliceret nedkørsel ned til Granada, hvor man krydser målstregen for første gang efter 70,5 km i forbindelse med dagens spurt. Herefter venter et fladt stykke, der fører mod sydøst og siden øst ud til bunden af kategori 2-stigningen Alto de Guejar Sierra (10,1 km, 3,4%), der over de sidste 6,2 km stiger med 5,1% i snit. Fra toppen resterer endnu 33,7 km, men der venter ingen umiddelbar nedkørsel.

Et ganske kort fladt stykker fører i stedet frem til bunden af den frygtede kategori 1-stigning Alto de Hazallanas (16,2 km, 5,7%). Her skal man heller ikke lade sig snyde af dataene, for i de 16,2 km er også Guejar Sierra-stigningen indregnet. De sidste 7,3 km stiger med hele 9,7% i snit, hvoraf de enkelte kilometer stiger med gennemsnitligt hhv. 11,3%, 7,5%, 13,4%, 11,8%, 10.5%,, 6,8% og 7,2%. Toppen kommer med 24,1 km igen, der består af en relativt teknisk nedkørsel, hvoraf en del allerede blev anvendt tidligere på etapen. Den fører mod vest og nordvest ned mod udkanten af Granada, hvor de sidste 7 km kun er let faldende. Til slut følges en lang lige vej, indtil der er en rundkørsel bare 200 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 2608 højdemeter.

Granada vendte i 2017 år tilbage som målby efter en pause på 15 år. Her lykkedes det Alejandro Valverde, Wout Poels, Sebastien Reichenbach, Diego Rosa, Ion Izagirre og Alberto Contador at køre væk på den sidste stigning, inden Valverde spurtede sig til den første førertrøje. Sidste år var byen vært for den indledende sprinteretape, hvor Thomas Boudat tog en overraskende sejr foran Sacha Modolo. I 2002 vandt Erik Dekker fra et udbrud på sidste etape, og året inden leverede Mikel Artetxe en tilsvarende bedrift, mens Jo Planckaert og Tom Steels vandt massespurter i henholdsvis 2000 og 1999. Også Vueltaen har tit lagt vejen forbi, senest i 2008, hvor Liquigas vandt en holdtidskørsel på 1. etape. I 2007 slog Samuel Sanchez Manuel Beltran i en 2-mandsspurt, mens Tom Danielson fik ram på Alexandre Vinokourov på en mindeværdig dag i 2006, hvor kasakken lagde grunden til sin samlede sejr med sin andenplads. I 2005 vandt Denis Menchov en prolog i byen, og Santiago Perez tog en solosejr i 2004.

Vejret

For første gang i denne uge kan rytterne få lidt ly for solen på en lørdag, der vil starte solrigt, men fra først på eftermiddagen hovedsageligt vil være skyet. Vind vil der heller ikke denne gang være meget af, blot en svag til let vind fra nordvest. Det giver naturligvis vind fra alle tænkelige retninger på de store sløjfer. Der vil være sidemodvind på Alto del Purche, sidemodvind på Guejar Sierra og sidemedvind på Hazallanas. Fra toppen vil der være sidemedvind på nedkørslen og det efterfølgende flade stykke.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Favoritterne

Kunne vi ønske os et bedre scenarium inden kongeetapen? Løbets store favorit, Ion Izagirre, fejlede slemt på enkeltstarten og måtte endda se sig slået af Jakob Fuglsang, så han nu er henvist til rollen som andenviolin på det stærke Astana-hold. I stedet var det Tim Wellens, der bekræftede sin gode februarform ved at tage sin anden etapesejr og dermed konsolidere positionen øverst i klassementet.

Wellens står imidlertid foran en stor udfordring. Han har nemlig et svagt hold og er oppe mod nogle fænomenale mandskaber fra Astana og Mitchelton-Scott, der endda har flere kort at spille. Lægger man dertil, at Hazallanas er en temmelig svær stigning for en fyr som Wellens, der ingenlunde er ren klatrer, og man indser, at der i den gang er lagt op til et brag en etape.

Det vil vi formentlig allerede fornemme fra start. Indledningen er knaldhård, og man må formode, at der vil blive angrebet i ét væk. Logikken tilsiger, at Mitchelton og Astana begge vil forsøge at få folk i udbrud, der kan hjælpe kaptajnerne senere, og derfor kommer Lotto på arbejde fra start. De vil formentlig være tvunget til at lade en temmelig stor gruppe køre, og herefter vil de selv skulle slide i det for at holde dem i snor, da der næsten uundgåeligt vil være en eller anden form for trussel mod førertrøjen.

Den første store stigning vil næppe spille den helt store rolle, men derefter forventer vi, at Astana og Mitchelton vil træde i karakter. Fra bunden af næstsidste stigning regner vi med, at de vil lægge pres på og dermed hurtigt isolere Wellens, der skal håbe på en stor dag fra Jelle Vanendert og Harm Vanhoucke. Herefter er der lagt op til angreb på Hazallanas, hvor Simon Yates, Jack Haig, Jakob Fuglsang og Ion Izagirre alle kan ventes at skulle i offensiven.

Wellens har ganske vist forbedret sig meget på lange stigninger, men han har fortsat til gode at være med helt i front på et så svært bjerg som Hazallanas. Vi tror ærlig talt, at han får svært ved at matche særligt Adam Yates og Jakob Fuglsang, men måske også Ion Izagirre og Steven Kruijswijk. For ham kan det meget vel handle om at begrænse tabet og derefter bruge sine gode nedkørselsevner til at komme tilbage.

Det er bestemt ikke umuligt, men hans problem er den indlysende alliance mellem Mitchelton og Astana. Med mindre Yates ligefrem kan køre fra alt og alle, er det klart, at der meget hurtigt kan laves en aftale om en førertrøje til Fuglsang og en etapesejr til briten, og der er derfor formentlig al mulig grund til at samarbejde. Kruijswijk kan vise sig at være et hår i suppen, men også hollænderen har en interesse i at køre sig på podiet - et resultat, han sikkert vil være fint tilfreds med.

Vores forventning er, at Wellens får problemer på Hazallanas, selvom der absolut ingen garanti er, og at der herefter går en vild jagt. De stærke hold fra Astana og Mitchelton er formentlig for stor en overmagt, og derfor tror vi, at Fuglsang kører sig i trøjen, ganske enkelt fordi interesserne er sammenfaldende for Astana og Mitchelton.

Det betyder også, at vi peger på Adam Yates som vores favorit. Briten skuffede fælt på 1. etape, men det betyder ikke, at han ikke kan vinde denne etape. Han viste nemlig sublim form i Valencia, hvor han var næsten skræmmende på kongeetapen, og der er mange mulige forklaringer på, hvorfor det gik galt i onsdags. Dels var der tale om en brostensstigning, der ikke just tiltalte den meget spinkle Yates, dels var det hans første løb efter en længere pause, hvilket kan have været et lille chok for systemet. Formodningen er, at den gode form fortsat må være der et sted, og han rejste sig i dag med en flot enkeltstart. Han vil tillige elske de meget stejle procenter på Hazallanas og bør som minimum være med i front. Kan han komme af med Wellens, er der en oplagt fordeling af rovet mellem ham og Astana. Samtidig er det blandt favoritterne kun Wellens der i en spurt er hurtigere end ham, og selv hvis de skulle komme samlet til mål, vil han havde fordel af, at belgieren skal lukke en masse angreb fra Astana. Derfor har Yates fremragende chancer for at vinde etapen.

Dagens resultat bekræfter blot, at Jakob Fuglsang er i storform. Sammen med Yates ligner han løbets stærkeste mand på Hazallanas, og modsat den lidt ustabile brite er der garanti for, at danskeren er med i front. Til gengæld er etapesejren for ham ikke det vigtigste, og han kan meget vel ende med at ofre den for den samlede sejr. Omvendt er Fuglsang også så godt kørende, at vi bestemt ikke udelukker, at han faktisk kan køre fra alt og alle på Hazallanas og sikre sig en solosejr. Det er klart, at de fleste slår ham i en spurt, hvilket komplicerer tingene. Til gengæld kan Astana også havne i et overtal på den flade del, hvis Wellens stadig skulle være med, og her vil de kunne angribe belgieren på skift. Også på den vis kan Fuglsang vinde, og dermed står han med fine muligheder.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Det var en skuffende enkeltstart fra Ion Izagirre, men det betyder ikke, at baskeren ikke er i form. Også i 2017 og 2018 havde han det nemlig svært på tidskørslerne, men klatrede alligevel fremragende. Der er derfor ingen grund til at antage, at han ikke vil være med i front også på kongeetapen, hvor han og Fugslang vil udgøre en skræmmende duo. Det er klart, at Izagirre kan ende som hjælper i en situation, hvor Wellens skal holdes agterude, men han har alligevel muligheder. Den ene er, at han kan få lov at spurte mod Yats, hvor han ikke vil være helt uden chance, men også i en ukontrollerbar finale, hvor Wellens fortsat er med, er han del af et forventet Astana-overtal, der vil kunne angribe belgieren. Og han vil trods alt have lidt mere frihed end Fuglsang, der formentlig vil have Wellens i nakken i en sådan situation.

Tim Wellens har vist, at han som altid er knivskarp fra sæsonstart, men som sagt får han kam til sit hår, hvis han vil vinde denne etape. Hans primære opgave er at forsvare trøjen, og etapesejren er derfor af helt sekundær betydning. Vi frygter som sagt, at han får svært ved at hænge på de bedste på Hazallanas, der formentlig er en anelse for svær for en mand, der stadig har til gode at bevise sig selv på en stigning som den. Der er dog tid til en regruppering, og i en spurt er Wellens trods alt den hurtigste af feltets klatrere. Om han kan bruge det, er måske nok tvivlsomt i en situation, hvor han på det flade vil skulle lukke det ene angreb efter det andet, men en spurtsejr til Wellens er trods alt en mulighed.

Steven Kruijswijk har virkelig vist sig at være i fremragende form fra sæsonstart, hvor han ellers ofte har været lidt haltende. Hazallanas er både lang og stejl og passer derfor glimrende til Kruijswijk, men det gør finalen desværre ikke. Der er grund til at tro, at Kruijswijk kan matche de allerbedste på selve stigningen, men i en efterfølgende spurt er han helt umulig. Samtidig har han næppe samme gunstige situation som Astana og Mitchelton, og hans eneste chance for faktisk at vinde etapen er derfor formentlig at stikke af i den flade finale, der kan være svær at kontrollere.

Jack Haig fortsætter med at vise, at han nærmer sig den absolutte verdenselite. Sidste års Giro giver grund til at tro, at han har en chance for at sidde med de bedste her, selvom det kræver fremgang i forhold til Valencia. Hazallanas passer ham til gengæld langt bedre, og runder han toppen med de bedste, kan han og Yates meget vel udgøre en farlig duo. Haig er ikke en stærk afslutter, og han kan derfor skulle underordne sig kaptajnen. Omvendt vil han også også være i stand til at udnytte en eventuel mangel på kontrol, som han gjorde, da for et par år siden vandt i Polen

Vi frygter lidt, at Pello Bilbao kan ende i en situation, hvor han skal forberede et angreb fra Fuglsang. Alligevel er det muligt, at han kan vinde etapen, men det vil formentlig kræve, at der sker en regruppering efter stigningen, og at en relativt stor gruppe samles. I det scenarium vil han imidlertid formentlig være et af flere Astana-kort, der kan angribe, og han vil have den største frihed. Samtidig er han faktisk så hurtig, at han kan true Wellens og Yates. Udfordringen bliver derfor først og fremmest at klare Hazallanas.

Som forventet fik Sergio Higuita klø på dagens etape, men det giver ham til gengæld en ekstra frihed, som kan udnyttes. Den unge colombianer var stærkt imponerende på Mallorca og i Valencia, hvor han viste sig i stand til at klatre med de bedste, og det giver forhåbninger for denne etape. Det er klart, at Hazallanas er en helt andet sag, men kommer han med over, vil han nyde frihed til at angribe på det flade - og han synes heller ikke at være en helt elendig afslutter.

Det samme kan siges om Aleksandr Vlasov . Russeren var dybt imponerende på 1. etape og fortsatte i dag, hvor han kørte en imponerende enkeltstart. Vinderen af Baby-Giroen ligner en af de bedste klatrere i løbet og burde være meget komfortabel på denne svære stigning. Ligesom Higuita er hans chance at havne i en gruppe, hvorfra han kan angribe i finalen, for nogen stor afslutter er han ikke.

Antwan Tolhoek er det næste hollandske klatretalent, og han synes at være i glimrende form. Dagens enkeltstart var ikke den frygtede katastrofe, og nu kommer der endelig en etape, der virkelig passer ham. Man sidder med fornemmelsen, at han ikke er helt på 100%, men selv på et lavere niveau burde han have gode chancer for at sidde med, hvis en gruppe samles til sidst. Herfra vil det så være op til ham og Kruijswijk at angribe på skift.

Sidste års sensation fra Vueltaen Oscar Rodriguez var syg for et par uger siden, men det er ganske svært at se. Tværtimod imponerede han på dagens enkeltstart, og det giver grund til at tro, at han kan være med fremme. Sidste års sejr i Spanien var så imponerende, at han på sine gode dage har vist, at han kan matche de bedste på de stejleste procenter. Kommer han med over, vil også han være en underdog, der kan angribe.

Læs også

Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op

Helt som forventet fik Guillaume Martin sig en lussing på sagens etape, men nu har han til gengæld masser af frihed. Han har været temmelig svingende hidtil og imponerede ikke stort i Provence. Omvendt gjorde han det hæderligt på 1. etape, og han har derfor i hvert fald en reel chance for at booke billet til finalen. Han har en fin spurt, men for at vinde skal han nok trods alt snige sig væk på det flade.

Andr kandidater, der kan gøre det hæderligt, er klatrestærke folk som Fausto Masnada, Carlos Verona, Rafael Valls, Sepp Kuss, Cristian Rodriguez og Mattia Cattaneo, der dog får svært ved at være med helt i front. Samles en stor gruppe, kan hurtige folk som Luis Leon Sanchez, Jonathan Lastra, Eduard Prades og Matej Mohoric komme i spil, men Hazallanas burde være for svær for dem alle. Endelig synes Dylan Teuns efter sin sygdom at have tabt den nødvendige form til så svær en etape, men det er klart, at han i en spurt ikke vil være helt chanceløs.

Feltet.dks vinderbud: Adam Yates

Øvrige vinderkandidater: Jakob Fuglsang, Ion Izagirre

Outsidere: Tim Wellens, Steven Kruijswijk, Jack Haig, Pello Bilbao, Sergio Higuita

Jokers: Aleksandr Vlasov, Antwan Tolhoek, Oscar Rodriguez, Guillaume Martin

Volta ao Algarve - 4. etape

Ruten

Før 2016 lå kongeetapen til Alto do Malhao altid på næstsidste dag, mens sprinterne fik det sidste ord. Det år blev der byttet rundt på de to etaper, og det format har man valgt at gentage siden. Derfor får de hurtige afsluttere deres anden og sidste chance om lørdagen, inden klatrerne afgør løbet på søndagens sidste etape. Det sker for fjerde år i træk i den knaldhårde spurt på bakken i Tavira, hvor de kraftfulde typer kan gøre bedre brug af deres power, end de kunne i onsdagens helt flade finale.

Med sine 198,3 km er 4. etape atter en ganske lang sag, der endda byder på betydeligt flere tidlige højdemeter end de foregående års næsten helt flade version. Denne gang skal der nemlig køres fra Albufeira til Tavira, og det giver anledning til mere klatring. Fra starten kører man mod nordøst og øst igennem hovedsageligt fladt terræn frem til dagens første spurt, der er placeret efter 34,4 km. Den markerer starten på den sværeste del, idet det herfra går mod nordøst op over en lille bakke og ned til bunden af kategori 3-stigningen Barranco do Velho (3,7 km, 4,8%), der reelt stiger over 11,5 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på 3,0% og har top efter 54,1 km. Her forbliver man på et plateau, mens man fortsætter mod nordøst, inden det falder let ned mod forplejningszonen, der kommer efter 92,7 km.

Efter frokosten venter et længere, let faldende stykke, der fører mod øst, nord og igen øst frem til den anden spurt, der er placeret efter 131,9 km, inden det går mod syd med retning mod kysten. Her er terrænet hovedsageligt fladt og byder kun på en mindre bakke, inden man når frem til den sidste spurt efter 169,1 km. Derfra går det mod vest frem til kategori 4-stigningen Pisa Barro (2,0 km, 3,9%), hvis top rundes med 18,0 km igen og er dagens sidste udfordring. Herefter venter en nedkørsel samt fladt terræn, mens det går mod syd og til slut mod sydvest ad kystvejen. Finalen byder på passage af en rundkørsel med 2700 m til mål, et venstresving i en anden rundkørsel 1400 m fra stregen samt en rundkørsel med bare 700 m til mål. Med 400 m igen drejer man ind på opløbsstrækningen, der stiger med 4,5% i gennemsnit.

Etapen byder på i alt 2406 højdemeter.

I 2018 fortsatte Dylan Groenewegen sin dominans af spurterne ved at sikre sig sin anden etapesejr, denne gang foran Matteo Pelucchi og John Degenkolb. I 2017 var det André Greipel, der i en ufatteligt tæt spurt akkurat slog John Degenkolb og Groenewegen, mens Marcel Kittel i 2016 slog Wouter Wippert og Jens Debusschere i samme opløb. I 2013 vandt Tony Martin en enkeltstart i Tavira, mens Gerald Ciolek og André Greipel tog spurtsejre i henholdsvis 2012 og 2011. Sebastien Rosseler vandt fra et udbrud i 2010, og Alberto Contador og Stijn Devolder vandt i 2009 og 2008 enkeltstarter. Forud for det vandt Marco Zanotti massespurter i både 2007 og 2006, og Bernhard Eisel var hurtigst i 2005. Lance Armstrong vandt en enkeltstart i 2004, men byen var også vært for løbet hvert år forud for Armstrongs sejr.

Læs også

Rørt vinder: Det var en rigtig lortedag

Vejret

Det har været nogle ganske blæsende dage i Algarve, men det ændrer sig lørdag. Her vil det ganske vist hovedsageligt være skyet, men en temperatur på 20 grader vil gøre det behageligt. Der vil kun være en svag vind fra skiftende retninger, mod slutningen formentlig fra syd. Det vil give modvind på turen ud mod kysten og derefter side- og sidemodvind i hovedparten af tiden efter sidste spurt. Det varer ved, indtil man med 400 m igen drejer ind i sidemedvind.

Favoritterne

Dagens enkeltstart gav anledning til endnu en chokpræstation fra Tadej Pogacar, der nu ligner et godt bud på en samlet vinder. Ganske vist er han oppe mod et meget stærkt Sky hold på kongeetapen, men han er selv del af et af feltets bedste klatrehold. Alt peger derfor nu op, at det slovneske fænomen vil starte sin karriere på bedst mulig vis.

Klassementskampen sættes imidlertid nu på pause inden søndagens kongeetape, idet lørdagen er helliget sprinterne. Her kan de se frem til en sidste chance efter onsdagens meget kaotiske indledning, og da de fleste af de hurtige folk hidtil ikke har oplevet andet end frustration, synes det givet, at de ikke vil tage chancer. Samtidig er det som sagt slut med den kraftige vind, der præget starten af løbet, og derfor ligner det en fredsommelig dag i det portugisiske.

Tidlige action skal der nok være fra de mange små portugisiske hold, men alle ved, at sprinterholdene vil styre slaget stramt. Derfor vil udbruddet formentlig hurtigt blive etableret, hvorefter Sky ventes at tage tidlig kontrol. Hurtigt må man formode, at Deceuninck, Bora og Jumbo-Visma vil tage ansvar, og det er muligt, at de også får en hånd af FDJ. Vind er der som sagt ikke meget af, og de bør derfor problemfrit kunne sikre, at det hele samles til den ventede massespurt.

Vi kender afslutningen fra tidligere, men denne gang er der som noget nyt den sidste lille bakke med top 18 km fra mål. I teorien kunne det være en chance for at lægge lidt pres på, men det er svært at se et hold, der vil have en klar interesse i et sådant forehavende. Derfor venter vi, at feltet vil køre forholdsvis roligt op, og at alle sprinterne vil være med hjem til spurten. Her venter som bekendt en yderst teknisk finale, hvor positionering forud for det sene sving er af helt afgørende betydning, og hvor selve spurten op ad den ret stejle bakke er ganske hård, også selvom de tidligere vindere alle er helt klassiske sprintere.

Læs også

Hypotermi-symptomer sender Skjelmose og holdkammerater ud af stor klassiker

Sprinterfeltet er som bekendt jævnbyrdigt og stærkt, men efter onsdagens opvisning kan man ikke komme uden om, at Fabio Jakobsen må stå stærkest. Det var næsten rystende at se, hvordan den hollandske sprinterkomet fik Pascal Ackermann og Arnaud Demare til at ligne juniorer, da han med en bragende flot spurt satte alt og alle til vægs. Det kommer endda på ryggen af et Tour of Guangxi mod slutningen af 2018, hvor han flere gange slog både Ackermann og Dylan Groenewegen, og hvis det er udtryk for hans ”nye” niveau, har han kurs mod et stort år.

Det var dog ikke kun Jakobsen, der imponerede. Det gjorde det stærke Deceuninck-hold også, da de med Yves Lampaert, Zdeneky Stybar og Florian Senechal totalt dominerede finalen. Egentlig har de ikke det på papiret bedste tog, men i onsdags var de stærkest. Er de det igen i lørdagens tekniske finale, vil Jakobsen få et perfekt udgangspunkt. Han har ikke megen erfaring i stigende spurter, men sejren i Handzame Classic viser, at han også mestrer den kunst. Måske står han stadig bedst i en flad finale, men der er al mulig grund til også her at tro på lynhurtige Jakobsen.

Efter sejren i Almeria kom Pascal Ackermann i onsdags brat ned på jorden igen. Det blev til en 3. plads, men han var ikke i nærheden af at true suveræne Jakobsen. Vi ved dog, at han sagtens kan tage kampen op mod hollænderen, og den gode start har vist, at han er i glimrende form. Denne spurt burde endda passe ham endnu bedre. Den tekniske finale gør det muligt for alvor at profitere af toget med Jempy Drucker og ikke mindst sublime Rudiger Selig, og på papiret ligner de sammen med FDJ den stærkeste formation. Dertil kommer, at han i blandt andet Tour de Pologne og Dauphiné har vist, at han er brølstærk i stigende spurter, og man må formode, at han med sin råstyrke vil være tættere på Jakobsen, end han var det i onsdags. Kombinerer man det med chancen for, at han får det bedste lead-out i en svær finale, er Ackermann-sejr meget sandsynlig.

Dylan Groenewegen var den eneste af de fire topsprintere, der blev sat ud af spillet af onsdagens styrt, og derfor må hollænderen være enormt sulten. Heldigvis er han selv helt uskadt, men desværre var 1. etape hans bedste chance. Den stigende spurt her passer ham nemlig dårligere end den foregående, og samtidig er hans hold det svageste af de fire store sprinterhold. Egentlig burde Mike Teunissen, Amund Grøndahl og Timo Roosen kunne gøre det hæderligt, men hverken på 1. etape, hvor de sad meget langt tilbage, eller i Valencia var de imponerende. I forvejen har de ikke samme muskelkraft som især Bora og FDJ, og selvom Groenewegen selv er god i positionskampen, vil han næppe kunne starte fra spids. Det kan godt være, at han er verdens hurtigste, men kan han i et stigende opløb hente Jakobsen, Ackermann og co.? Det er langt fra sikkert, selvom han sejrede i samme finale i 2018, hvor feltet var en del svagere.

Med en 2. plads kom Arnaud Demare fint fra start på 1. etape, og han burde have en endnu bedre chance her. Dels elsker han stigende spurter, dels er hans hold på papiret fremragende. Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri gjorde det da også glimrende i onsdags, og de har al mulig grund til at tro, at de kan tage kampen op med Bora og Deceuninck frem mod det sene sving. Meget kan ske i en hektisk finale, men FDJ har i hvert fald en god chance for at være først inde på opløbsstrækningen, og herefter vil Demare ikke blive nem at slå, selvom han på papiret nok er den langsomste af feltets fire topsprintere, i hvert fald i en flad spurt.

Det vil naturligvis være en overraskelse, hvis ikke vinderen er en af ”de fire store”, men skal man pege på outsidere, er det nærliggende at zoome ind på UAE. Holdet har i Simone Consonni og Jasper Philipsen to sprinterkometer, der begge har lagt fremragende fra land, og den store udfordring bliver at udse sig en kaptajn. I onsdags valgte de at køre for Consonni, der kørte en ganske imponerende spurt, som dog blevf or lang, og som dermed bekræftede den gode form fra Argentina, hvor han på den hårde 2. etape endda overspurtede Peter Sagan. Noget kunne tale for, at den lidt mere erfarne italiener er øverst i hierarkiet, og han burde kunne lide en stigende spurt som denne. Han viste i 2018 stor stabilitet i kraft af stærk positione, og det er vigtigt i denne finale, hvor han i Philipsen endda vil have bedre støtte end vanligt. Kampen mod de store hold er svær, men Consonni burde have gode chancer for igen at være med helt fremme.

Kører holdet i stedet for Philipsen, står de bestemt ikke svagere, efter at belgieren sensationelt vandt en etape i Tour Down Under. Her viste han, at han besidder en forrygende evne i selv den mest hektiske positionskamp, og han vil i Consonni have en mand, der virkelig har imponeret i rollen som lead-out. En stigende spurt burde endda være helt ideel, og derfor kan begge sprintere være med helt i front.

Trek var onsdagens helt store tabere, da både John Degenkolb og Jasper Stuyven blev sendt i asfalten. Begge er sluppet uden brud, men om de er klar til at være meget aktive i denne finale, er nok tvivlsomt. Normalt er Degenkolb ellers holdets førstesprinter, men nu peger pilen i stedet formentlig på Edward Theuns. Desværre viste onsdagens spurt, at belgieren stadig ikke er i nærheden af sit gamle niveau, men han burde stå bedre her, hvor han finder en stigende finale som den, der tidligere gav ham sejr i Belgium Tour. Det er klart, at han ikke længere har farten til at blande sig helt i front mod feltets topnavne, men et tog med Degenkolb, Stuyven og Mads Pedersen burde kunne bringe ham langt i den tekniske finale. Vælger holdet at køre for Degenkolb - og det kræver, at han følger sig kørende - står de naturligvis endnu bedre, ikke mindst fordi opløbet er stigende og dermed passer tyskeren. Han har altid problemer i positionskampen, men her har han altså et ganske sublimt tog.

Søren Kragh har virkelig imponeret i dette løb, hvor han i første omgang ellers først og fremmest kom for at køre spurter. Nu har klassementet måske nok førsteprioritet, men mon ikke han alligevel forsøger sig i denne finale. Han er normalt ikke hurtig nok til at blande sig med topnavnene i dette løb, men netop i en stigende spurt vil han i hvert fald kunne lukke en del af hullet, ikke mindst med sin gode form. Desværre er hans tog ikke det stærkeste, men Kragh plejer selv at være ganske god i positionskampen, hvilket kan bringe ham langt i denne finale.

Læs også

Stjerne spurter sig til første sejr i næsten fem år - Tour-vinderen må nøjes

Timothy Dupont har før været fremme i denne spurt, og det vil helt sikkert anspore hans motivation. Han var ikke med i spurten i onsdags, og da han tillige var ramt af sygdom i Murcia og Almeria er han nok ikke helt på toppen. Han lagde ellers stærkt ud med en 2. plads bag Kittel på Mallorca, og han er med sin fornuftige positioneringsevne et relativt stabilt kort, også selvom holdet ikke er det stærkeste. En stigende spurt passer ham også, og derfor er der gode chancer for et fint resultat.

Desværre blev Matteo Malucelli sat ud af spillet i onsdags. Dermed fik vi ikke chancen for at se, om han kunne fortsætte de flotte takter fra San Juan, hvor han på 1. etape kørte en helt forrygende spurt. Desværre får han det svært mod de store tog, selvom han faktisk er ganske stærk i positionskampen. Det stigende opløb er bestemt heller ikke til hans fordel, men vi ved, at han på ren topfart kan komme langt. Han får støtte fra Jon Aberasturi, der kun er holdets erklærede plan B, men som efter en fin 1. etape vil tage over, hvis den italienske kaptajn er ude af position.

Endelig vil vi pege på Jens Debusschere. Belgieren kom ganske lovende fra start i Australien, og han viste på gårsdagens bjergetape, at formen fortsat er god. Han har ellers ikke spurtet god i en menneskealder, men måske har han faktisk fået ny lift af skiftet til Katusha. En stigende spurt burde tilgodese ham, men det gør den tekniske finale ikke. Holdet er heller ikke det stærkeste, og derfor vil det kræve lidt held i finalen, hvis vi skal se, hvor hurtig Debusschere virkelig er.

Andre kandidater til spurten er Jasper De Buyst, Jonas Koch, Bert Van Lerberghe, Danilo Wyzz, Zico WaeytensSamuel Caldeira, Luis Mendonca, Joao Matias og Filipe Cardoso, men de får alle svært ved at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Fabio Jakobsen

Øvrige vinderkandidater: Pascal Ackermann, Dylan Groenewegen

Outsidere: Arnaud Demare, Simone Consonni, Jasper Philipsen, Edward Theuns

Jokers: John Degenkolb, Søren Kragh Andersen, Timothy Dupont, Matteo Malucelli, Jens Debusschere

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Dylan Groenewegens sejr fra 2018, André Greipels sejr fra 2017 samt Marcel Kittels sejr fra 2016.

Tour du Haut-Var - 2. etape

Ruten

Etaperne i årets Tour du Haut-Var bliver gradvist mere selektive, og efter en ganske hård åbning bliver det derfor kun værre på 2. etape. Her venter endnu en dag, hvor det går op og ned fra start til mål, og hvor der ingen mulighed er for at komme sig. Til slut venter endda en brutal afslutning med to stigninger til allersidst, og selvom målstigningen måske ikke er løbets sværeste, er der lagt op til et væsentligt slag i kampen om den samlede sejr.

I alt skal der tilbagelægges hele 201,4 km mellem Le Cannet des Maures og Mons. Fra starten kører man mod nordvest og nord igennem fladt terræn frem til dagens første spurt, der kommer efter 12,3 km. Herfra stiger det let mod nordvest, indtil man når frem til en 34,5 km lang rundstrækning, hvor man kører halvanden omgang. Det betyder, at man skal op over kategori 2-stigningen Montee de Saint-Denis (7,5 km, 3,5%), der har top efter 27,1 km, inden man kører ned til bunden af stigningen, der forceres én gang til med top efter 61,5 km. Efter den første del af nedkørslen fortsætter man imidlertid denne gang mod sydøst igennem generelt let faldende terræn, inden det atter begynder at stige op over den ikke-kategoriserede Montee du Callas (4,2 km, 3,8%), der har top efter 95 km.

Næste udfordring kommer med det samme, idet man kører mod øst op ad kategori 3-stigningen Montee de St-Arnoux (10,2 km, 3,2%), der har top efter 106,3 km, inden en nedkørsel fører mod øst ned til dagens anden spurt, der kommer efter 112,7 km. Herfra snor man sig mod syd og sydøst op over den ikke-kategoriserede St. Paul-en-Foret (2,8 km, 3,8%), der passeres efter 128,5 km, inden det går mod nordvest op ad Montte de Collion (3,2 km, 4,3%), hvis top rundes i Montauroux efter 142 km. Herfra slår man en sløjfe på en rundstrækning, der fører mod øst og tilbage igen, og som byder på en ikke-kategoriseret stigning (2,6 km 5,3%) efter 158 km samt den ikke-kategoriserede Montee des Morjories (2,3 km, 7%) efter 162 km. Ved tilbagekomsten til Montauroux skal man op over den frygtede og stejle Mur de Montauroux (2,4 km, 6,5%) efter 174 km.

Læs også

Stærk belgier: Det var ikke et normalt Fleche Wallonne

Efter afslutningen af rundstrækningen kører man igennem let kuperet terræn mod vest frem til Fayence, der er kendt for sine mange finaler på Mur de Fayence. Denne gang slutter man ikke her, men kører mod nord op ad den ikke-kategoriserede Col du Bourigaille (9,8 km, 4,8%), der kendes fra de tidligere besøg i byen. Toppen nås med 8,2 km igen, men i stedet for denne gang at køre tilbage til Fayence kører man via en nedkørsel mod øst og nord frem til bunden af dagens sidste stigning. Den stiger med 5,2% over 6 km med gennemsnitlige stigningsprocenter over de enkelte kilometer på hhv. 5,8%, 5,3%, 7,7%, 6,5%, 3,0% og 3,3%.  Stigningen byder på en del hårnålesving undervejs, det sidste kort efter den røde flamme, hvorefter vejen bugter sig frem mod mål.

Etapen byder på i alt 4211 højdemeter.

Mons har ikke tidligere være mål for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

I denne drømmevinter er der ingen ændring på vejrfronten. Frankrig byder fredag rytterne velkomne med en skyfri himmel og en temperatur i Mons på hefe 19 grader. Det vil være en anelse mere blæsende med en let til jævn vind fra nordøst, hvilket hovedsageligt giver mod- og sidemodvind det meste af dagen. Efter Fayence får man sidemodvind hele vejen til mål, dvs. også på de to sidste stigninger, idet man dog gradvist drejer ind i sidemedvind over de sidste 2-3 km.

Favoritterne

Tanneron-etapen viste sig slet ikke at være lige så selektiv som i de gode, gamle Paris-Nice-dage, og derfor er alt endnu åbent inden de to afgørende etaper. Desværre var der i finalen et hav af styrt, som satte en stribe ryttere ud af spillet, men de fleste af favoritterne sad alle med feltet hjem.

Læs også

Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt

I morgen er det imidlertid slut med at gemme sig. 2. etaape er klassisk Tour du Haut-Var. Op, ned, op, ned er dagens orden, og der er stort set ikke én eneste meter flad vej. Mere end 4000 højdemeter over mere end 200 km gør det til en knaldhård etape, hvor der vil blive skabt stor udskilning. Selve finalestigningen er ikke skræmmende svær, og det kan derfor ende i en spurt mellem de bedste klatrere, men efter så svær en dag kan man bestemt ikke udelukke, at stærkeste mand kan gøre en forskel og sikre sig det bedst mulige udgangspunkt inden kongeetapen.

Derfor ventes kampen mellem FDJ og Ag2r nu også at blive indledt. EF har ganske vist førertrøjen, men Sep Vanmarcke er naturligvis uden chance på denne etape. Amerikanerne får sikkert nok at gøre med at kontrollere en indledning, der ligesom i dag utvivlsomt vil være aggressiv, men reelt vil de hurtigt skulle overlade initiativet til de to franske storhold. Særligt FDJ kan ventes at påtage sig det helt store ansvar, og de vil sikkert både køre udbruddet ind og derefter lægge pres på, når vi rammer de to stigninger i finalen.

Som sagt er stigningerne ikke stejle, og det er derfor etapens akkumulerede hårdhed, der skal gøre forskellen. Den burde imidlertid være nok til, at der vil ske stor udskilning, når FDJ og Ag2r udkæmper deres store slag på de to afgørende bjerge. Her vil modvinden gøre det hele en anelse mindre selektivt og øge betydningen af en god spurt, men vi forventer alligevel en knaldhård dag, der dog også kan blive en anelse taktisk, hvis FDJ og Ag2r begge lader løjtnanterne angribe.

Vi tror dog, at FDJ vil gøre meget for at vinde med Thibaut Pinot , og derfor sætter vi pengene på franskmanden. I dag holdt han sig i skindet, men vi ved fra Provence, at han både er i form og meget ivrig efter at opnå resultater. En lang, udmarvende dag passer ham, og sammen med Pinot er han tillige løbets bedste klatrer. Formentlig er det kun Romain Bardet, der kan bringe ham i vanskeligheder, og det virker stærkt usandsynligt på stigninger som disse. Dertil kommer, at Pinot er en fremragende afslutter, hvilket kan være vigtig på en stigning som denne, ligesom han i Rudy Molard har en stærk mand til at kontrollere den absolutte finale. Alt samme gør det Pinot til den klare favorit.

Hans værste rival må være Romain Bardet. På papiret er han i hvert fald den eneste, der kan matche FDJ-kaptajnen i bjergene, og selvom det er sæsondebuten, meldes han i fin form. Om han er lige så velkørende som Pinot, der allerede har et etapeløb i benene, er imidlertid tvivlsomt, og selvom han ikke er helt langsom i en stigende spurt, er han overmatchet af Pinot. For at vinde skal han derfor køre væk fra sin landsmand. Det bliver ikke let, men på en lang dag med 4000 højdemeter er det heller ikke umuligt for en af verdens bedste klatrere, der har tradition for at starte stærkt.

I dag var Giulio Ciccone første mand på toppen af Tanneron, og det bekræfter blot, at han er i glimrende form, som vi allerede så det i Laigueglia. På papiret er han måske løbets tredje bedte klatrer, og han burde stå langt bedre på denne etape. Det er klart, at han i kraft af sin manglende hurtighed havde foretrukket en sværere stigning til slut, men han har i hvert fald benene til at være med helt i front. Og hvem ved? Måske kan han lukrere på kampen mellem Ag2r og FDJ til at snige sig væk til sidst

I dag var Lilian Calmejane den eneste af favoritterne, der for alvor var i offensiven. Hans to angreb på stigningen blev imidlertid neutraliseret, og et dumt styrt på nedkørslen har nu sat ham ud af klassementet. Det betyder, at alt nu handler om at vinde en etape, og morgendagens etape er hans bedste chance. Den kan vise sig for hård for Calmejane, der ikke er ren klatrer, men stigningerne er så lette, at han kan sidde med i kraft af den glimrende form, han har vist. Han er hurtig i en stigende spurt, hvor han kan true Pinot, og han har i kraft af sit tidstab frihed til at angribe. Det store spørgsmål er, om han trods alt er for mærket af dagens styrt, selvom han ikke har pådraget sig alvorlige skader.

Bardets løjtnant, Alexis Vuillermoz, sad som forventet med i dag og er klar til i morgen at udgøre den anden halvdel af en stærk duo. Det er klart, at han på papiret ikke er så stærk som de tre favoritter, men stigningerne her er trods alt ikke skræmmende svære. Samtidig er han så hurtig, at han sagtens kan slå Pinot i en stigende spurt, og samtidig kan han måske i en taktisk finale blive sendt i offensiven af sin kaptajn. Det vil han kunne gøre færdigt.

Det samme kan siges om meget formstærke Rudy Molard, der står i skyggen af Pinot, men som i dag alligevel fik lov at angribe. Det kan han måske også gøre i morgen, hvor han og Vuillermoz vil spille samme rolle på hver deres hold. Modsat Vuillermoz vides Molard at være stærk efter en god præstation i Provence, og derfor er det ganske sandsynligt, at han vil kunne sætte sig igennem, hvis han får lov at spille sine kort i finalen.

Hugh Carthy var alt andet end imponerende i Provence, men i dag viste han tegn på fremgang. I hvert fald var han en af de første på den sidste stigning, og det kunne tyde på, at formen har indfundet sig. Han er på papiret klart en af feltets bedste klatrere, og selvom han helt sikkert har bedre chancer på den stejlere Mont-Faron, burde han kunne være med fremme. Hans chance er som Ciccone herefter at udnytte kampen mellem storholdene til at angribe.

Miguel Angel Florez sad fint med hjem i dag, og det tyder på, at han er kommet hjem fra Colombia med god form. Han har stadig til gode for alvor at vise sig frem i Europa, men niveauet her er af en karakter, hvor han nok burde kunne være med. Mont-Faron passer ham nok bedre, og det er trods alt svært at se ham vinde en etape mod så stærke folk, men han synes at være god nok til at være med fremme.

Cofidis har som nævnt i den oprindelige optakt to stærke kort i Nicolas Edet og Mathias Le Turnier. Edet viste ikke storform i Provence, men han kan altid være temmelig svingende og burde have gode muligheder i et felt som dette. Le Turnier fortsætter stille og roligt med at forbedre sig, og det skal blive interessant at se, om han kan følge op på de gode takter fra Murcia.

Det er ikke let at finde informationer fra Tour du Haut-Var, og derfor er det lidt svært at vide, hvem der i finalen blev sat på grund af de mange styrt og ikke på grund af dårlige ben. Derfor er der grund til at holde et øje med Cyril Gautier, Arthur Vichot, Tanel Kangert, Joe Dombrowski, Lachlan Morton, Pierre Rolland, Nicola Conci, Jarlinson Pantano og Alexandre Geniez, der alle er gode klatrere og har tabt den tid, der kan give dem lidt ekstra frihed. Det vides i hvert positivt, at formstærke Gautier var i asfalten, og han har i kraft af sine gode ben særligt fine chancer for at rejse sig.

Feltet.dks vinderbud: Thibaut Pinot

Øvrige vinderkandidater: Romain Bardet, Giulio Ciccone

Outsidere: Lilian Calmejane, Alexis Vuillermoz, Rudy Molard, Hugh Carthy

Jokers: Miguel Eduardo Florez, Nicolas Edet, Mathias Le Turnier, Cyril Gautier, Tanel Kangert, Pierre Rolland, Alexandre Geniez