Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: Lørdagens etaper i Luxembourg og Frankrig
01. juni 2018 19:44 af Emil AxelgaardFoto: CULT Energy Pro Cycling

Efter en fantastisk Giro d’Italia venter en mere stille uge, inden de Tour de France-forberedelserne for alvor indledes med Criterium du Dauphiné på søndag. Ugen byder dog på to etapeløb, der for mange markerer starten på den sidste finpudsning af formen inden verdens største cykelløb. Fra onsdag til søndag vil Greg Van Avermaet være den store stjerne i det traditionsrige Tour de Luxembourg, der er som skabt til ham og de øvrige puncheurs, mens prologspecialister og stærke sprintere vil være klar til at slås om sejren i det franske Boucles de la Mayenne fra torsdag til søndag. Hver dag vil vi have optakter til etaperne i de to løb.

Lørdag gælder det 3. etape af Tour de Luxembourg samt 2. etape af Boucles de la Mayenne.

 

Du kan læse overordnede optakter til Tour de Luxembourg og senere til Boucles de la Mayenne.

 

Tour de Luxembourg - 3. etape

Ruten

Hvert år kommer løbets kongeetape om lørdagen, og det er også tilfældet i år, selvom de svære afslutninger på 2. og 4. etape betyder, at den ikke har samme afgørende betydning som tidligere. Efter et års fravær er den klassiske kongeetape med afslutningen på rundstrækningen i Differdange tilbage, og her vil den velkendte Col de l’Europe-stigning atter være den perfekte ramme om en aggressiv finale, hvor en lille gruppe af de bedste klatrere og puncheurs ofte er kørt væk for at afgøre etapen i en flad finale.

 

I alt skal der tilbagelægges beskedne 163,8 km mellem Eschweiler og Differdange. Starten går helt oppe i det nordvestlige hjørne af landet, mens målbyen ligger i det kuperede område helt nede i det sydvestlige hjørne. Etapen indledes med en omgang på en 30,9 km lang rundstrækning i området omkring Eschweiler, hvor man skal udfordres af kategori 1-stigningen Knphoscheid (2,8 km, 6,14%, max. 10%) med top efter 24,8 km. Efter afslutningen på omgangen venter den første spurt, hvorefter man gennem relativt fladt terræn kører mod sydvest ud mod grænsen.

 

Herefter består det meste af etapen af en lang tur mod syd hele vejen ned langs grænsedragningen, hvor terrænet er ganske kuperet med et hav af mindre stigninger undervejs. De fleste er ikke-kategoriserede, men man skal også over kategori 1-stigningen Misärshaff (2,18 km, 6,56%, max. 11,25%) med top efter 64,3 km samt kategori 1-stigningen Kreuserbuch (1,7 km, 6,76%, max. 10%) med top efter 92,7 km. Den følgende del er dog betydeligt lettere, indtil man langt om længe når frem til den afsluttende rundstrækning. Kort forinden skal man over kategori 1-stigningen Lasauvage (1,43 km, 6,85%, max. 14%) med top efter 129,4 km, inden man efter 135,3 km krydser stregen for første gang i forbindelse med den anden spurt.

 

Etapen afsluttes nu med tre omgange på den velkendte 9,5 km lange rundstrækning, der i alt væsentligt består af kategori 1-stigningen Col de l’Europe (1,5 km, 7,93%, max. 14%), hvis top rundes for sidste gang med bare 6,1 km igen, et kort fladt stykke og en nedkørsel ned mod mål. Kun den sidste kilometer er relativt flad. Der er et skarpt sving med 2 km igen, der efter en blød kurve og til slut et sidste sving med 300 m igen. Der er bjergpoint ved alle tre passager af stigningen samt en sidste spurt ved afslutningen på første omgang.

 

Etapen byder på i alt 2543 højdemeter.

 

Finalen blev senest benyttet i 2016, hvor fire mand til slut kørte væk, inden Anthony Turgis vandt spurten foran Christopher Juul og Mathias Frank. I 2014 køre fem mand væk, inden Matti Breschel slog Rudy Molard og Sergey Lagutin i spurten, mens Wout Poels slog Jakob Fuglsang og Frank Schleck i en tremandsspurt i 2012. I 2011 kørte Linus Gerdemann alene hjem med 9 sekunder ned til en gruppe på 13 mand, hvis spurt blev vundet af Arhur Vichot, mens Frank Schleck slog Matteo Carrara i en tomandsspurt i 2010. I 2009 var det Andy Schleck, der var hurtigere end Matti Breschel og Aitor Galdos i en spurt blandt 8 mand, mens Ignatas Konvalovas vandt en spurt i en større gruppe i 2008. Laurent Brochard var hurtigst af fem mand i 2007, og Paul Martens var hurtigst i en kvartet i 2006. I 2009 vandt Kim Kirchen enkeltstarten og Andy Schleck linjeløbet ved de nationale mesterskaber i byen.

 

 

 

 

Vejret

I dag betød det forfærdelige vejr, at etapen blev forkortet, men der er udsigt til svag bedring. Efter en formiddag med byger vil det nemlig klare op, og etapen burde slutte i flot solskinsvejr og en temperatur på 22 grader. Der vil være en let til jævn vind fra vest, hvilket giver sidevind det mest af dagen. På rundstrækningen vil der være modvind på stigningen og det følgende stykke og derefter sidemedvind og medvind på rundens sidste halvdel, herunder på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Favoritterne

Andrea Pasqualon levede op til vores forventninger og bekræftede sin storform ved at tage sin anden sejr på en uge, men det var den unge sprinter Alexander Krieger, der leverede den helt store overraskelse ved at sidde med til toppen og med en andenplads tage den samlede føring. Dermed er der lagt i kakkelovnen inden kongeetapen, hvor alle vil forsøge at få ram på tyskeren, men det bliver ikke nødvendigvis let. Sidste år blev han nr. 14 samlet, og dermed har han vist, at han er holdbar i dette terræn.

 

Kongeetapen er imidlertid ikke let, og vi har efter mange udgaver lært at kende den til hudløshed. Som regel kører de stærkest væk i en gruppe på 3-6 mand, som ender med at spurte om sejren, men det er også en enkelt gang sket, at det er endt i en spurt i en større gruppe. Det hører dog til sjældenhederne, og i mangel af et stærkt hold til at kontrollere forventer vi, at det bliver en ganske selektiv etape.

 

Et udbrud vil tidligt blive etableret, og derefter vil det lille Leopard-hold tage kontrol. På rundstrækningen er det nærliggende at tænke sig, at CCC og Veranclassic vil forsøge at gøre det hårdt, så Tratnik og Kirsch, der i dag så stærke ud, kan gøre en forskel. Herefter vil det være op til klatrerne at gøre en forskel, formentlig på de to sidste omgange, og da der mangler et hold til at kontrollere, kan der blive åbnet lidt tidligere end vanligt.

 

I sidste ende venter vi, at det ender i det sædvanlige scenarium med en spurt i en lille gruppe af de bedste klatrere. Det får os til at pege på Alex Kirsch som vores favorit. Luxembourgeren har atter ramt formen til sit hjemmebaneløb og har haft stort overskud. Han lavede et par tekniske fejl på prologen, men blev alligevel nr. 8 og overraskede herefter sig selv med en andenplads i massespurten på 1. etape. I dag var han sammen med Tratnik vel den stærkeste i finalen, og han har som bekendt også en god spurt. Skal en lille gruppe spurte om sejren, kunne han meget vel være hurtigst, og derfor peger vi på den formstærke luxembourger.

 

Bliver etapen for hård for Andrea Pasqualon? Ender det i en spurt i en større gruppe, er han helt sikkert manden, der skal slås, men han får det nok svært, når han skal følge de bedste på de sidste omgange. Efter hans overbevisende præstation både her og i lørdags, synes intet imidlertid umuligt for den imponerende italiener, der meget vel kan tage endnu en sejr.

 

I dag var Jan Tratnik vel stærkeste mand, men stigningen var ikke lang nok til, at han kunne gøre forskellen. Derfor måtte han tage til takke med en 4. plads, men han fik bevist, at formen er fremragende. Morgendagens hårdere etape burde passe ham langt bedre, og han kan både køre alene hjem eller slå til i en spurt i en lille gruppe.

 

I dag skuffede Eduard Prades, ligesom han gjorde det på prologen, men ingen af etaperne passede ham. Det var svært at se, om hans dårlige resultat blot skyldtes dårlig position eller knap så gode ben. Morgendagens lange stigning burde imidlertid passe ham langt bedre. I Tour of Norway havde han det også svært i puncheurfinalen på 2. etape, men var som bekendt en af de to stærkeste på kongeetapen. Han burde kunne sidde med de bedste, og i en spurt mod folk som Tratnik og Kirsch er han bestemt ikke uden chance.

 

Kan Alexander Krieger fortsætte med at overraske? Umiddelbart burde det blive for hårdt for ham, men efter at have set hans overskud i dag, synes intet umuligt. Tyskeren er i hvert fald fremragende kørende, og selvom han næppe kan følge de bedste, hvis en lille gruppe kører væk, vil han have fremragende chancer i en spurt i en større gruppe.

 

I dag forsøgte Mauro Finetto sig med en forcering fra bunden af bakken, men det kostede mod slutningen. Det viser dog, at han er blandt de stærkeste, og med bedre timing var han formentlig endt længere fremme. Morgendagens etape burde passe ham bedre, da han er en af feltets bedste klatrere, og i en spurt i en lille gruppe, er han ikke uden chancer.

 

Dagens to store skuffelser var Jonathan Hivert og Anthony Perez, der ikke havde meget at komme med på stigningen. Helt afskrive dem skal man dog ikke, da de begge kørte gode prologer. Særligt den svingende Hivert kan sagtens komme tilbage, og blandt de ovennævnte er det formentlig kun Pasqualon og Krieger, han ikke kan slå i en spurt.

 

Huub Duijn virker velkørende og vil formentlig være blandt de bedste på stigningerne i morgen. Problemet er, at han er oppe mod hurtigere folk, som kan blive svære at komme af med. Det samme problem har mere rene klatrere som Amaro Antunes og Pieter Weening, der gjorde det ganske fint i en eksplosiv finale, men som måske kan snige sig væk i en ukontrolleret afslutning.

 

En overraskelse kunne måske være Piet Allegaert, der så stærk ud på dagens stigning, men som formentlig får det svært på de længere stigninger. Også unge Pit Leyder bekræftede sit store talent, men det er svært at se ham vinde etapen. Det samme problem har formstærke Thomas Sprengers, der dog ikke er helt langsom på stregen. Endelig kan man pege på Enrique Sanz, Justin Jules og Jonas Koch, der måske kan gøre sig gækdende i en spurt i en større gruppe.

 

Feltet.dks vinderbud: Alex Kirsch

Øvrige vinderkandidater: Andrea Pasqualon, Jan Tratnik

Outsidere: Eduard Prades, Alexander Krieger, Mauro Finetto, Jonathan Hivert, Anthony Perez

Jokers:  Huub Duijn, Amaro Antunes, Pieter Weening, Piet Allegaert, Pit Leyder, Thomas Sprengers, Enrique Sanz, Justin Jules, Jonas Koch

 

Boucles de la Mayenne - 3. etape

Ruten

Løbet har altid afviklet sin kongeetape om lørdagen, hvor en mere kuperet rute har kunnet sætte sprinterne under pres. Sidste år strammede man endda grebet en anelse ved at lave en rigtig puncheurafslutning, men i år har man igen løsnet grebet en anelse med en lidt lettere afslutning i byen Pre-en-Pail, der er kendt som den faste ramme om kongeetapen i Circuit Cycliste Sarthe.

 

I alt skal der tilbagelægges 172 km mellem St-Aignan-de-Couptrain og Pre-en-Pail. De to byer ligger bare få kilometer fra hinanden, og fra start kører man den korte strækning på 11,3 km mod sydøst frem til mål, hvor stregen dog ikke krydses. I stedet kører man ud på en stor rundstrækning i det let kuperede terræn omkring Pre-en-Pail. Først kører man gennem relativt fladt terræn mod nord og siden sydvest og tilbage til startbyen, der passeres igen efter 41 km. Herefter går det hovedsageligt mod syd forbi den første spurt, der kommer efter 55,1 km samt Mont du Saule (2,7 km, 4,1%), der har top efter 68,3 km.

 

I den følgende fase går det mod øst henover de små stigninger Col de Ruaudieres (2,5 km, 5,1%) og Cote des Gonteries (3,1 km, 3,1%), der har top efter hhv. 107,6 og 120,3 km, inden det går mod nordvest med retning mod målbyen. Kort inden man når frem skal man over Mont des Avaloirs (3,8 km, 4,9%), der er kendt fra kongeetapen af Circuit Cycliste Sarthe og har top med 32,0 km igen. 2,3 km senere rammer man rundstrækningen, og streges krydses første gang efter 146,2 km. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 8,6 km lange runde, der byder på den lille Cote de La Caillardiere (1,9 km, 4,9%), hvis top rundes sidste gang med 6,9 km igen og har bjergpoint ved første passage. Herefter er det fladt, inden det med 5 km igen begynder at falde let inden den sidste kilometer, der er flad. Finalen er igen teknisk med hele fire skarpe sving på de sidste 1200 m, det sidste bare 250 m fra stregen.

 

Etapen byder på i alt 2253 højdemeter.

 

Pre-en-Pail er kendt som målby for kongeetapen i Circuit Cycliste Sarthe, hvor Guillaume Martin i år tog en solosejr foran holdkammeraten Xandro Meurisse. I 2017 iværksatte Lilian Calmejane en typisk solooffensiv, der både gav ham etapesejren og førertrøjen. I 2016 lykkedes det Anton Vorobyev at tage en sejr efter et langt udbrud. I 2015 vandt Manuele Boaro, og i 2014 kørte Ramunas Navarduaskas alene hjem, mens Pierre Rolland tog en imponerende solosejr, der lagde grunden til den samlede triumf, i 2013. Francisco Ventoso vandt en spurt i en stor gruppe i 2012, mens Anthony Roux var den hurtigste af 7 mand i 2011. Samuel Dumoulin vandt en spurt i 2010, og Roux vandt igen en spurt i en lille gruppe i 2009.

 

 

 

 

Vejret

Lørdag vil blive en blandet fornøjelse med en del sol om formiddagen samt en del skyer om eftermiddagen, hvor der også vil være en lille risiko en byge. Temperaturen vil nå 23 grader, og der vil bare være en svag vind fra sydøst. Det giver primært modvind og sidemodvind på første del af den store rundstrækning og medvind på anden del, herunder på Avaloirs-stigningen. På rundstrækningen vil der være sidemodvind på første del, herunder på stigningen, og til slut medvind frem til sidste sving, hvorefter der vil være sidevind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Så var han der igen! Mathieu van der Poel viste igen, at han er et lige så stort talent på landevejen, som han er på crosscyklen og fortsatte sin imponerende stime af resultater i Boucles de la Mayenne, hvor han nu på alle fire linjeløbsetaper i de seneste to udgaver har været hurtigste mand i feltet! Da Dorian Godon, som ellers en glimrende klatrer, ganske overraskende ikke kunne sidde med mod slutningen, har han nu sikret sig en ganske komfortabelt forspring inden kongeetapen.

 

Det store spørgsmål er, om det lille Corendon-hold er stærke nok til at kontrollere et løb, der historisk har været meget uregerligt. Det er imidlertid værd at bemærke, at både storebror David og Marcel Meisen sad med i første gruppe, og det belgiske mandskab viste derfor stor kollektiv styrke. Efter Marc Sarreaus flotte præstation i dag må man formode, at FDJ også vil gå efter en etapesejr, selvom de sidder på anden- og tredjepladsen. Corendon vil helt sikkert ikke lade Romain Seigle eller Daniel Hoelgaard køre, og derfor kan franskmændene meget hurtigt ende som en allieret. Og på den sidste stigning vil van der Poel formentlig være så stærk, at han selv kan styre tingene og måske endda køre alene væk.

 

Derfor tror vi på endnu en sejr til Mathieu van der Poel. Der er næppe tvivl om, at han er feltets stærkeste mand på en kort, eksplosiv stigning som den, der venter i finalen, og modsat i dag kan det denne gang vise sig, at bedste forsvar er et angreb. Chancen for, at han kører alene hjem eller er hurtigst i en lille gruppe af stærke folk er stor, men selv hvis det ender i en reduceret massespurt er han livsfarlig, som han viste i dag og på 1. og 3. etape sidste år, hvor han alle gange var hurtigste mand. Igen er det en teknisk finale, der er som skræddersyet til van der Poel, og derfor tror vi på endnu en sejr til fænomenet.

 

I dag viste Marc Sarreau endnu engang den superform, han også stillede til skue på kongeetapen i Dunkerque, og han viste dermed, at han er mere end bare en sprinter. Derfor burde han have gode chancer for at kunne sidde med også i lørdagens finale, og på papiret er han hurtigere end van der Poel - trods alt. Et mindre felt vil også gøre det lettere for ham at positionere sig, selvom den tekniske finale ikke er til hans fordel, og FDJ har mandskabet til at give ham et fremragende lead-out.

 

Kevin Le Cunff viste med et stærkt soloangreb i dag, at sejren i Boucles de l’Aulne var alt andet end tilfældig. Han har utvivlsomt aldrig været stærkere, og samtidig er han lynhurtig på stregen. Han kan vinde på i en reduceret massespurt og i en spurt i en lille gruppe af de stærkeste.

 

Igen i dag viste Max Kanter, hvorfor han er et af Tysklands største talenter. Han sad med de bedste og spurtede sig efterfølgende til en 3. plads. Det giver håb om, at han også kan overleve stigningerne i morgen, og i en spurt, hvor positionering vil betyde mindre, vil han have chancer for at gøre det færdigt.

 

I dag valgte FDJ at køre spurten for Sarreau, men det kan ikke udelukkes, at man i morgen vil give Daniel Hoelgaard chancen, hvis nordmanden stadig er med. Han er hverken lige så hurtig eller holdbar som sin franske holdkammerat, men da han fortsat har den samlede sejr inden for rækkevidde, kunne der være ræson i at lade ham gå efter sejren. Med et godt lead-out fra Sarreau er meget muligt. Man kan heller ikke udelukke, at FDJ vil udnytte deres stærke hold til offensiv kørsel, og det kan give en chance til talentfulde Valentin Madouas, der er stærk i dette terræn og hurtig på stregen.

 

Der var andre sprintere, der viste god form i dag. Erwann Corbel bekræftede det gode indtryk fra weekenden, og Damien Touze, Sergey Shilov og Jeremy Leveau viste atter, at de er ganske holdbare typer. Naturligvis bliver det ikke let for dem at sætte van der Poel til vægs, men de er bestemt ikke uden chance.

 

Cofidis skal finde på noget efter dagens nedtur, hvor finalen blev for hård for Nacer Bouhanni, der åbenbart fortsat mangler lidt for at være på toppen. Afskrives kan han dog ikke, for normalt vil han være i stand til at klare terræn som dette, og i en teknisk finale som denne, er han normalt meget svær at slå. Holdet vil dog formentlig køre offensivt, og det kan åbne døren for Stephane Rossetto til at angribe fra distancen, som han gjorde i Yorkshire, og da han nu er ude af klassementet, vil han få en vis frihed.

 

Endelig vil vi pege på Kevin Ledanois, Nans Peters, Anthony Delaplace, Jarno Mobach, Jeremy Cabot, Eli Iserbyt, Angel Madrazo, Florian Vachon og ikke mindst formstærke Gediminas Bagdonas som ryttere, der kan køre væk i en ukontrollerbar finale.

 

Feltet.dks vinderbud: Mathieu van der Poel

Øvrige vinderkandidater: Marc Sarreau, Kevin Le Cunff

Outsidere: Max Kanter, Daniel Hoelgaard, Valentin Madouas, Damien Touze, Erwann Corbel

Jokers:  Sergey Shilov, Jeremy Leveau, Nacer Bouhanni, Stpehanne Rossetto, Gediminas Bagdonas, Kevin Ledanois, Nans Peters, Eli Iserbyt

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

GP Stad Zottegem(1.1) 21/08

Veenendaal-Veenendaal Cla...(1.1) 22/08

Tour du Poitou Charentes(2.1) 21/08-24/08

GP Stad Zottegem(1.1) 21/08

Tour du Poitou Charentes(2.1) 21/08-24/08

Veenendaal-Veenendaal Cla...(1.1) 22/08

Deutschland Tour(2.1) 23/08-26/08

Great War Remembrance Race(1.1) 24/08

GP de Plouay - Lorient Ag...(1.WWT) 25/08

Vuelta a España(2.UWT) 25/08-16/09

Omloop Mandel-Leie-Scheld...(1.1) 25/08

Trofeo Comune di Vertova(1.1) 25/08

Bretagne Classic - Ouest-...(1.UWT) 26/08

Trofeo Emilio Paganessi(1.1) 26/08

Boels Ladies Tour(2.WWT) 28/08-02/09

Druivenkoers - Overijse(1.1) 29/08

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »